Arbejdsløshedsforsikringsloven § 85 c

Efter den gældende §§ 85 c, stk. 11 og 85 d, stk. 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension anvendelse, når a-kassen ikke indbetaler ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 11 og § 85 d, stk. 6, ændres »§ 17, stk. 2-4 og 6« til: »§ 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8«.

Det foreslåede vil medføre, at henvisningen i §§ 85 c, stk. 11 og 85 d, stk. 6 vil blive ændres, så der i bestemmelsen fremover vil blive henvist til § 17, stk. 3-5 og regler udstedt i medfør af stk. 8 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som vil medføre, at gældende stk. 1-2 og 6 bliver stk. 3-5 og 8.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1 vedrørende nyaffattelsen af § 17 i lov om arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende § 85 c, stk. 15 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan finansieringsbidrag efter stk. 14 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Det følger videre af den gældende § 85 c, stk. 16, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 14, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 15, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 15 og 16 , ophæves og i stedet indsættes et nyt stk. 15, hvorefter finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 14, vil kunne opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.

Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.

Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.

Den gældende § 85 c, stk. 18, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til stk. 17.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 18, 1. pkt ., der bliver stk. 17, 1. pkt., ændres »stk. 17« til: »stk. 16«.

Forslaget skyldes denne lovs § 9, nr. 2, hvor de gældende stk. 15 og 16 bliver foreslået ophævet og erstattet af et nyt stk. 15. Som følge heraf vil de efterfølgende stykker blive rykket op.

Efter § 85 c, stk. 19 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes finansieringsbidraget af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiverne i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 19, 1. pkt., der bliver stk. 18, 1. pkt., ændres »de samlede« til »den samlede indberetning af«, og at i 2. pkt. ændres »indbetaler« til »indberetter«.

Forslaget skyldes den foreslåede nyaffattelse af § 17 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. denne lovs § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil rykke forfaldstidspunktet for ATP-bidraget, hvorved ATP-bidraget fremadrettet vil blive opkrævet ved fælles opkrævning sammen med arbejdsgiverfinansierede bidrag.

Forslaget vil indebære, at finansieringsbidraget fra arbejdsgiveren ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede bidrag, som er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede bidrag, som arbejdsgiveren vil have indberettet til indkomstregisteret.

Forslaget vil også indebære, at bidraget årligt vil udgøre det finansieringsbidrag, som er fastsat af beskæftigelsesministeren, for hver gang arbejdsgiveren har indberettet ATP-bidrag, som vil svare til årsbidraget efter § 15, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil sige, at det ikke længere vil være det indbetalte ATP-bidrag, der vil være afgørende.

Efter den gældende § 85 c, stk. 20, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan Arbejdsmarkedets Tillægspension indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Det foreslås derfor, at i § 85 c, stk. 20, 1. pkt., der bliver stk. 19, 1. pkt., ændres », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Forslaget vil indebære, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere vil have hjemmel til at opkræve ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Efter den gældende § 85 c, stk. 22 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har Arbejdsmarkedets Tillægspension udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Det foreslås, at i § 85 c, stk. 22, der bliver stk. 21, at ændre », renter og ekspeditionsgebyr« til: »og renter samt omkostninger forbundet med inddrivelse heraf«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil have udpantningsret for ekspeditionsgebyr ved inddrivelse af skyldige finansieringsbidrag.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions vil have ret til udpantning af omkostninger forbundet med inddrivelse af finansieringsbidrag.

Det fremgår af § 85 c, stk. 24, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling.

Efter § 85 c, stk. 24, 2. pkt. kan det desuden bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 24, 1. pkt. , der bliver stk. 23, 1. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der vil kunne indgå i en fælles opkrævning, jf. § 85 c, stk. 15.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af bidrag m.v., der vil indgå i en fælles opkrævning, jf. forslaget til § 85 c, stk. 15.

Bestemmelsen har til formål på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – at etablere en enslydende hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om beregning af bidrag, opkrævning, indbetaling og tilbagebetaling for de ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning.

Bestemmelsen har endvidere til formål, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om beregning af finansieringsbidrag, herunder beregningsperioder m.v. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i overensstemmelse med de allerede gældende regler, jf. bekendtgørelse nr. 1790 af 27. december 2018 om beregning af finansieringsbidrag.

Modregningsadgangen vil betyde, at der vil kunne fastsættes regler om modregning mellem ordningerne, der vil blive opkrævet i Samlet Betaling. Herved vil det samtidig blive tydeliggjort, at arbejdsgivernes indbetalinger til Samlet Betaling vil dække de samlede krav på tværs af ordningerne.

Forslaget vil tydeliggøre, at der vil kunne fastsættes regler om modregning. Hjemlen vil blive udmøntet svarende til gældende regler.

Det foreslås, at § 85 c, stk. 24, 2. pkt., der bliver stk. 23, 2. pkt., affattes således, at der ved udmøntningen af disse regler vil kunne fastsættes beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling, eftergive finansieringsbidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag, og regler om at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag, renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne opkræve eller tilbagebetale mindre beløb, herunder renter, til arbejdsgivere. Eventuelle overskydende beløb vil i stedet kunne modregnes i det følgende kvartals forventede krav på bidrag.

Forslaget vil også indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne eftergive omkostninger forbundet med inddrivelse af bidrag og renter heraf, hvis det måtte vise sig, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke vil kunne inddrive sit tilgodehavende mod en arbejdsgiver i fogedretten.

Forslaget betyder endvidere, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil få hjemmel til at eftergive krav på omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive skyldige bidrag. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil have hjemmel til at eftergive skyldige bidrag og omkostninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have afholdt i forbindelse med at inddrive fordringen. Der vil kunne eftergives eller gives henstand, når særlige omstændigheder vil tale for det.

Forslaget skyldes, at der foreslås indført en ensretning af bestemmelserne, der vil bemyndige beskæftigelsesministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning. Ensretningen vil blive foretaget under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af en bekendtgørelse om fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og diverse bestyrelser. Der lægges med bestemmelsen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil skulle ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der vil blive fastsat regler for.

Der vil med udmøntningen af ovenstående være behov for tilpasninger af den gældende bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.

I den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat regler for bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det følger af § 85 c, stk. 5, at for medlemmer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 (om vejledning og opkvalificering) eller 11 (om virksomhedspraktik og nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, betaler medlemmet 1/3 og staten 2/3 af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 85 c, stk. 5, ændres til kapitel 9, og kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der før de bestemmelser, der vedrører indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension indsættes en paragrafoverskrift om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at skal der for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Efter den gældende § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., betaler medlemmet 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af bidraget, mens private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betaler 1/3 af bidraget.

Dog betaler medlemmet 1/3 af bidraget og staten 2/3 af bidraget, når medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette følger af § 85 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter § 85 c, stk. 12 og 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget efter § 85 c, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. ovenfor.

Efter § 85 c, stk. 17 og 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension en gang årligt størrelsen af finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne. Det finansieringsbidrag, som de private arbejdsgivere skal indbetale, udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det fremgår af Ferieudvalgets betænkning nr. 1568 af 22. august 2017 om en ny ferielov og overgang til samtidighedsferie , at udvalget foreslår, at private arbejdsgivere bliver kompenseret for udgifter og rentetab ved indførelse af samtidighedsferie blandet andet ved, at staten kompenserer de private arbejdsgivere ved at sikre, at arbejdsgivernes ATP-bidrag til visse overførselsindkomstmodtagere nedsættes.

Efter Aftale om at alle lønmodtagere skal have ret til betalt ferie – ny ferieordning med samtidighedsferie er aftalepartierne enige om at lægge betænkningens økonomiske beregninger til grund for aftalen. En ny ferieordning vil belaste arbejdsgiverne økonomisk, og aftalepartierne er derfor enige om at kompensere arbejdsgiverne efter den model, som fremgår af betænkningen.

Det foreslås derfor som led i kompensationen af arbejdsgiverne, at det fastsættes i et nyt § 85 c, stk. 18, at de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge bliver nedsat med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås også, at det fastsættes i stk. 18, at staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

I praksis indebærer forslaget, at der, som efter de gældende regler, årligt sker en beregning af finansieringsbehovet i forhold til ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbehovet reguleres for tidligere års over- eller underskud.

Når det regulerede finansieringsbehov er beregnet, nedsættes finansieringsbidraget i forhold til kompensationsbeløbet, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Nedsættelsen af bidraget til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge sker med en forholdsmæssig andel af det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

I det omfang det samlede finansieringsbehov for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i et år er mindre end det regulerede beløb, som de private arbejdsgivere skal have som kompensation for det pågældende år, jf. tabel 1 under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 4, fastsættes finansieringsbidraget for det pågældende år til 0.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets økonomiske bemærkninger, hvor den samlede nedsættelse af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, opgjort i 2018 pl., er angivet indtil 2078.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den gældende § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbetales der et ATP-bidrag af dagpenge, der udgør det dobbelte af det ATP-bidrag, der er fastsat i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget af dagpenge beregnes for hver time, der er udbetalt dagpenge, og udgør 4,01 kr. (2016) pr. time.

Dagpengemodtageren betaler selv 1/3 af bidraget. Hvis dagpengemodtageren er i aktivering betaler staten de resterende 2/3 af bidraget, og hvis medlemmet ikke er i aktivering finansieres bidraget af private arbejdsgivere, som er omfattet af momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v., og arbejdsløshedskasserne med hver 1/3 af bidraget.

Efter den gældende lovs § 85 c, stk. 6, afrundes hver bidragsandel for en uge ned til nærmeste hele kronebeløb. Det skal ses i sammenhæng med, at dagpenge efter de gældende regler udbetales ugevis.

Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, at dagpenge skal udbetales månedligt bagud. Som følge heraf foreslås det, at hver ATP-bidragsandel for en måned rundes ned til nærmeste hele kronebeløb.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 4, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisningen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til momsloven, som er lovens populærtitel.

Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidrage til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.

På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.

Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v. skal private virksomheder, der i øvrigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.

Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virksomhed, som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere m.v., vil blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.

Det foreslås, at der efter lovens § 85 c, stk. 12, om arbejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale finansieringsbidrag.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 4, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 4, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk. 12.

I forlængelse af forslaget i § 4, nr. 4, foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansieringsbidragspligt.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 24 vil blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation der kræves for, at virksomheden kan få dispensation. Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dispensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindelse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispensation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af finansieringsbidrag.

Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for betalingen af bidraget.

Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en anmodning om dispensation fra betalingen af finansieringsbidrag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelsesloven.

Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilbagebetalingsbeløbet.

I § 85 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes, at der indbetales et ATP-bidrag for medlemmer, der modtager dagpenge efter loven eller dagpenge efter artikel 64 eller 65 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, der udgør det dobbelte af det bidrag, der indbetales for lønmodtagere efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (3,84 kr. pr. time, der udbetales ydelse for (2015). Der er med den foreslåede ændring alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsen, som ikke medfører ændringer i bestemmelsens indhold.

Efter de gældende regler er finansieringen af bidraget til ATP til dagpengemodtagere som udgangspunkt afhængig af, hvilken procentsats kommunerne medfinansierer dagpengene med, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procentsats, som kommunerne medfinansierer dagpengene med, er afhængig af, om medlemmet deltager i et tilbud eller aktiviteter under modtagelsen af dagpenge, og i givet fald tilbuddets art (vejledningsforløb, virksomhedspraktik m.v.).

Uanset procentsatsen for kommunernes medfinansiering af dagpengene, betaler medlemmet selv en 1/3 af ATP-bidraget.

Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af dagpengene med 70 pct. af dagpengeudgiften, eller hvis kommunerne er fritaget for medfinansiering, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfinansieres ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med 1/3 af beløbet og af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med 1/3. Denne medfinansiering af ATP-bidraget gør sig gældende, hvis medlemmet ikke er i aktivering.

Staten medfinansierer ATP-bidraget med 2/3 af bidraget, hvis

- kommunerne medfinansierer dagpengene med 50 pct. af dagpengeudgiften, dvs. når medlemmet deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, - medlemmet deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller - medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter samme lovs kapitel 8 a.

kommunerne medfinansierer dagpengene med 50 pct. af dagpengeudgiften, dvs. når medlemmet deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

medlemmet deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter samme lovs kapitel 8 a.

I dette lovforslag ændres principperne og satserne for kommunernes medfinansiering af dagpengene. Det vil herefter ikke længere være muligt at fastsætte medfinansieringen af ATP-bidrag af dagpenge ved en henvisning til kommunernes medfinansiering af dagpengene.

Det foreslås som følge heraf, at det mere direkte fremgår af bestemmelserne om finansiering af ATP-bidrag af dagpenge, hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog ikke på, i hvilke tilfælde staten medfinansierer ATP-bidraget, og i hvilke tilfælde arbejdsløshedskasserne og private arbejdsgivere medfinansierer ATP-bidraget.

Det foreslås således, at det fremgår af § 85 c, stk. 5, at medlemmet betaler 1/3 af ATP-bidraget og staten betaler 2/3 af ATP-bidraget, når medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget til ny affattelse af § 85 c, stk. 3, følger det, at medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget og private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5

Efter de gældende regler er finansieringen af bidraget til ATP til dagpengemodtagere som udgangspunkt afhængig af, hvilken procentsats kommunerne medfinansierer dagpengene med, jf. § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den procentsats, som kommunerne medfinansierer dagpengene med, er afhængig af, om medlemmet deltager i et tilbud eller aktiviteter under modtagelsen af dagpenge, og i givet fald tilbuddets art (vejledningsforløb, virksomhedspraktik m.v.).

Uanset procentsatsen for kommunernes medfinansiering af dagpengene, betaler medlemmet selv en 1/3 af ATP-bidraget.

Hvis kommunerne bidrager til finansieringen af dagpengene med 70 pct. af dagpengeudgiften, eller hvis kommunerne er fritaget for medfinansiering, jf. § 82 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfinansieres ATP-bidraget af arbejdsløshedskasserne med 1/3 af beløbet og af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, med 1/3. Denne medfinansiering af ATP-bidraget gør sig gældende, hvis medlemmet ikke er i aktivering.

Staten medfinansierer ATP-bidraget med 2/3 af bidraget, hvis

- kommunerne medfinansierer dagpengene med 50 pct. af dagpengeudgiften, dvs. når medlemmet deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, - medlemmet deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller - medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter samme lovs kapitel 8 a.

kommunerne medfinansierer dagpengene med 50 pct. af dagpengeudgiften, dvs. når medlemmet deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, eller kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

medlemmet deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter samme lovs kapitel 8 a.

I dette lovforslag ændres principperne og satserne for kommunernes medfinansiering af dagpengene. Det vil herefter ikke længere være muligt at fastsætte medfinansieringen af ATP-bidrag af dagpenge ved en henvisning til kommunernes medfinansiering af dagpengene.

Det foreslås som følge heraf, at det mere direkte fremgår af bestemmelserne om finansiering af ATP-bidrag af dagpenge, hvilken aktivitet, der medfører hvilken finansiering af ATP-bidraget. Forslaget ændrer dog ikke på, i hvilke tilfælde staten medfinansierer ATP-bidraget, og i hvilke tilfælde arbejdsløshedskasserne og private arbejdsgivere medfinansierer ATP-bidraget.

Det foreslås således, at det fremgår af § 85 c, stk. 5, at medlemmet betaler 1/3 af ATP-bidraget og staten betaler 2/3 af ATP-bidraget, når medlemmet deltager i tilbud efter kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter forslaget til ny affattelse af § 85 c, stk. 3, følger det, at medlemmet i øvrige tilfælde betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskasserne betaler 1/3 af ATP-bidraget og private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betaler 1/3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.5

Ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for et medlem indbetales der et bidrag til ATP på 3,84 kr. (2014) for hver time, der udbetales dagpenge. Efter de gældende regler finansieres ATP-bidraget således, at medlemmet selv betaler 1/3.

Hvis kommunen bidrager til finansieringen af dagpengene med 70 pct. eller 100 pct. af udgiften, eller hvis kommunen ikke bidrager til finansieringen af dagpengene, betaler arbejdsløshedskasserne 1/3 af ATP-bidraget og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler staten 2/3 af ATP-bidraget.

Som følge af forslagets § 2, nr. 17, om ophævelse af bestemmelsen om kommunernes medfinansiering af dagpengene med 100 pct. af udgiften, foreslås det at konsekvensændre bestemmelsen om arbejdsløshedskassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af dagpenge.

Ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for et medlem indbetales der et bidrag til ATP på 3,84 kr. (2014) for hver time, der udbetales dagpenge. Efter de gældende regler finansieres ATP-bidraget således, at medlemmet selv betaler 1/3.

Hvis kommunen bidrager til finansieringen af dagpengene med 70 pct. eller 100 pct. af udgiften, eller hvis kommunen ikke bidrager til finansieringen af dagpengene, betaler arbejdsløshedskasserne 1/3 af ATP-bidraget og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler staten 2/3 af ATP-bidraget.

Som følge af forslagets § 2, nr. 17, om ophævelse af bestemmelsen om kommunernes medfinansiering af dagpengene med 100 pct. af udgiften, foreslås det at konsekvensændre bestemmelsen om arbejdsløshedskassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af dagpenge.

Efter de gældende regler i § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finansieres udgifterne til bidrag til ATP med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen, når den ledige ikke er omfattet af aktivering. Bidraget finansieres med 1/3 af medlemmet og staten med 2/3, når pågældende er omfattet af aktiveringstilbud.

Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for dagpengemodtagere uden for aktivering, det vil sige i de situationer, hvor kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er 70 eller 100 pct., samt de tilfælde, hvor kommunen de første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode er fritaget for medfinansiering. Det betyder, at udgifter deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 85 c indbetales der ATP-bidrag for ledige, der under deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidraget udgør det dobbelte af A-bidraget efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der indbetales således et ATP-bidrag på 3,84 kr. for hver time, der udbetales uddannelsesydelse for. Bidraget svarer til det ATP-bidrag, der indbetales for dagpengemodtagere.

1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve reglerne om uddannelsesydelse foreslås det, at reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af uddannelsesydelse og om finansieringen heraf ophæves.

Da der efter forslaget i stedet vil blive udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse, vil ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, få indbetalt ATP-bidrag efter reglerne om ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse skal svare til finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at 1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor om ophævelse af reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af uddannelsesydelse.

For så vidt angår den foreslåede ny affattelse af § 85 c, stk. 6, er der alene tale om en teknisk ændring. Bestemmelsen i § 85 c, stk. 3-5, om, at hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb, foreslås at udgå af de nævnte stykker og i stedet samles i et nyt stk. 6.

Efter gældende lovs § 85 c indbetales der ATP-bidrag for ledige, der under deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidraget udgør det dobbelte af A-bidraget efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der indbetales således et ATP-bidrag på 3,84 kr. for hver time, der udbetales uddannelsesydelse for. Bidraget svarer til det ATP-bidrag, der indbetales for dagpengemodtagere.

1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve reglerne om uddannelsesydelse foreslås det, at reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af uddannelsesydelse og om finansieringen heraf ophæves.

Da der efter forslaget i stedet vil blive udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse, vil ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, få indbetalt ATP-bidrag efter reglerne om ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse skal svare til finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at 1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor om ophævelse af reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af uddannelsesydelse.

For så vidt angår den foreslåede ny affattelse af § 85 c, stk. 6, er der alene tale om en teknisk ændring. Bestemmelsen i § 85 c, stk. 3-5, om, at hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb, foreslås at udgå af de nævnte stykker og i stedet samles i et nyt stk. 6.

Efter gældende lovs § 85 c indbetales der ATP-bidrag for ledige, der under deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidraget udgør det dobbelte af A-bidraget efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der indbetales således et ATP-bidrag på 3,84 kr. for hver time, der udbetales uddannelsesydelse for. Bidraget svarer til det ATP-bidrag, der indbetales for dagpengemodtagere.

1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve reglerne om uddannelsesydelse foreslås det, at reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af uddannelsesydelse og om finansieringen heraf ophæves.

Da der efter forslaget i stedet vil blive udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse, vil ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, få indbetalt ATP-bidrag efter reglerne om ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse skal svare til finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at 1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 85 c indbetales der ATP-bidrag for ledige, der under deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bidraget udgør det dobbelte af A-bidraget efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og der indbetales således et ATP-bidrag på 3,84 kr. for hver time, der udbetales uddannelsesydelse for. Bidraget svarer til det ATP-bidrag, der indbetales for dagpengemodtagere.

1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Som konsekvens af forslaget om at ophæve reglerne om uddannelsesydelse foreslås det, at reglerne om indbetaling af ATP-bidrag af uddannelsesydelse og om finansieringen heraf ophæves.

Da der efter forslaget i stedet vil blive udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse, vil ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, få indbetalt ATP-bidrag efter reglerne om ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i selvvalgt uddannelse skal svare til finansieringen af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at 1/3 af ATP-bidraget betales af den ledige selv, og de resterende 2/3 betales af staten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende lovs § 85 c indbetales der blandt andet for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter loven, et ATP-bidrag, som udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge i passive perioder betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3, jf. § 85 c, stk. 3.

Denne finansiering af ATP-bidraget anvendes i perioder, hvor kommunerne bidrager til finansiering af arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, med 100 pct. af dagpengeudgiften, eller hvor kommunerne er fritaget for medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge som følge af karensperioden på 4 uger i gældende lovs § 82 a, stk. 4.

Som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2, hvor det kommunale medfinansieringsbidrag under deltagelse i visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres fra 50 pct. til 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at § 85 c, stk. 3, nr. 1, ændres i overensstemmelse hermed. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i § 85 c, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7, hvorved det sikres, at betaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder fortsat betales af staten med 2/3 og medlemmet med 1/3.

Som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 1, hvorefter udgifter til uddannelsesydelse skal medfinansieres af kommunerne foreslås det, at § 85 c, stk. 3, nr. 3, præciseres således, at det sikres, at de private arbejdsgivere og arbejdsløshedskasserne fortsat skal medfinansiere ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge i karensperioden.

Der skal således fortsat ikke ske arbejdsgiverfinansiering af ATP-bidrag, der udbetales af uddannelsesydelse, uanset kommunernes medfinansiering heraf.

Efter den gældende lovs § 85 c indbetales der blandt andet for personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter loven, et ATP-bidrag, som udgør det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge i passive perioder betales af dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3 og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3, jf. § 85 c, stk. 3.

Denne finansiering af ATP-bidraget anvendes i perioder, hvor kommunerne bidrager til finansiering af arbejdsløshedsdagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, med 100 pct. af dagpengeudgiften, eller hvor kommunerne er fritaget for medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge som følge af karensperioden på 4 uger i gældende lovs § 82 a, stk. 4.

Som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2, hvor det kommunale medfinansieringsbidrag under deltagelse i visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres fra 50 pct. til 70 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at § 85 c, stk. 3, nr. 1, ændres i overensstemmelse hermed. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen i § 85 c, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 7, hvorved det sikres, at betaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder fortsat betales af staten med 2/3 og medlemmet med 1/3.

Som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 1, hvorefter udgifter til uddannelsesydelse skal medfinansieres af kommunerne foreslås det, at § 85 c, stk. 3, nr. 3, præciseres således, at det sikres, at de private arbejdsgivere og arbejdsløshedskasserne fortsat skal medfinansiere ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge i karensperioden.

Der skal således fortsat ikke ske arbejdsgiverfinansiering af ATP-bidrag, der udbetales af uddannelsesydelse, uanset kommunernes medfinansiering heraf.

Efter gældende lovs § 85 c, stk. 5, betales ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge i aktive perioder af dagpengemodtageren med 1/3 og staten med 2/3.

De perioder, hvor denne finansiering af ATP-bidraget anvendes, er perioder, hvor kommunerne bidrager til finansiering af dagpenge med 25 pct. af dagpengeudgiften, jf. gældende lovs § 82 a, stk. 3, 2. pkt.

I forslagets § 2, nr. 2, ændres det kommunale medfinansieringsbidrag under deltagelse i visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 25 pct. til 50 pct. af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Endvidere begrænses denne medfinansieringsprocent til at omfatte tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For at sikre, at den gældende finansiering af ATP-bidrag i aktive perioder bevares, foreslås det, dels at konsekvensændre henvisningen til den kommunale medfinansieringsprocent fra 25 pct. til 50 pct., dels at præcisere, at den statslige medfinansiering af ATP-bidrag også omfatter øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler indbetales der ATP-bidrag for ledige medlemmer, der er jobsøgende inden for landets grænser og modtager arbejdsløshedsdagpenge. Efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/04 kan forsikrede ledige, der søger arbejde i et andet EU/EØS-land, bevare retten til dagpenge i op til 3 måneder. Efter artikel 65 har delvist ledige grænsearbejdere ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet.

Det foreslås, at der også indbetales ATP-bidrag for et ledigt medlem, som får udbetalt dagpenge, jf. forordning (EF) nr. 883/04 artikel 64 eller 65. Det sikres herved bl.a., at indbetalingen af ATP-bidrag ikke afbrydes under jobsøgning i udlandet.

Det foreslås i § 5, nr. 13, at ATP-bidraget finansieres således, at medlemmet betaler 1/3 af bidraget, 1/3 betales af arbejdsløshedskasserne og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidraget for dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Efter de gældende regler indbetales der ATP-bidrag for ledige medlemmer, der er jobsøgende inden for landets grænser og modtager arbejdsløshedsdagpenge. Efter artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/04 kan forsikrede ledige, der søger arbejde i et andet EU/EØS-land, bevare retten til dagpenge i op til 3 måneder. Efter artikel 65 har delvist ledige grænsearbejdere ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet.

Det foreslås, at der også indbetales ATP-bidrag for et ledigt medlem, som får udbetalt dagpenge, jf. forordning (EF) nr. 883/04 artikel 64 eller 65. Det sikres herved bl.a., at indbetalingen af ATP-bidrag ikke afbrydes under jobsøgning i udlandet.

Det foreslås i § 5, nr. 13, at ATP-bidraget finansieres således, at medlemmet betaler 1/3 af bidraget, 1/3 betales af arbejdsløshedskasserne og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum. Dette svarer til finansieringen af ATP-bidraget for dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved indbetaling af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge uden for aktivering betaler medlemmet 1/3 af ATP-bidraget, 1/3 finansieres af private arbejdsgivere, og 1/3 finansieres af arbejdsløshedskasserne. Fastsættelsen af størrelsen af bidraget fra arbejdsløshedskasserne er hidtil foretaget af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Som følge af omlægningen af opgavefordelingen i Beskæftigelsesministeriet foreslås det, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen får kompetencen til at fastsætte størrelsen af bidraget fra arbejdsløshedskasserne til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, der udbetales uden for aktivering.

Efter de gældende regler foretager Arbejdsdirektoratet indbetalingen af statens andel af ATP-bidraget ved udbetaling af dagpenge under aktivering og ved udbetaling af efterløn.

Det foreslås, at det udgår af bestemmelsen, hvilken instans, der foretager indbetalingen af ATP-bidraget ved udbetaling af dagpenge under aktivering og ved udbetaling af efterløn. Dette vil herefter skulle fastsættes i medfør af lovens § 85 c, stk. 9, og § 85 d, stk. 6.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Som en konsekvens af at bemyndigelse til regelfastsættelse i medfør af loven formelt gives til ministeren, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2., foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet udgår af bestemmelserne i lovens § 85 c, stk. 9 og 21, om fastsættelse af nærmere regler om arbejdsløshedskassernes indbetaling af bidrag til ATP for medlemmer, der modtager dagpenge, jf. stk. 9, herunder om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 21, samt af bestemmelsen i lovens § 85 d, stk. 6, om fastsættelse af regler om indbetaling af bidrag til ATP for medlemmer, der modtager efterløn.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Det er tale om konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt stykke i § 85 c, jf. forslaget i § 5, nr. 13.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 6 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 6 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 6 og 9.

Efter den gældende § 13 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bl.a. for ledige med ret til selvvalgt uddannelse, og som får fuld VEU-godtgørelse (der pr. time svarer til højeste dagpengesats). Der indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Medlemmet betaler selv 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne og de private arbejdsgivere betaler hver 1/3.

I forslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at ledige medlemmer, der deltager i selvvalgt uddannelse, fremover vil få udbetalt uddannelsesydelse.

For at sikre, at medlemmer, som hidtil har fået indbetalt bidrag til ATP, fortsat får dette, foreslås det, at der indbetales bidrag til ATP for medlemmer, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, og som modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b. I overensstemmelse med de gældende VEU-regler anses uddannelsesydelse, der pr. time svarer til højeste dagpengesats pr. time, for fuld uddannelsesydelse.

Uddannelsesydelsen har samme karakter som ydelsen, der udbetales under uddannelsesaktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor staten indbetaler 2/3 af ATP-bidraget af ydelsen. Som følge heraf foreslås det, at staten betaler 2/3 af ATP-bidraget i forbindelse med udbetaling af uddannelsesydelse, og at medlemmet selv betaler 1/3 af bidraget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 6 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 6 og 9.

Efter den gældende § 13 i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) bl.a. for ledige med ret til selvvalgt uddannelse, og som får fuld VEU-godtgørelse (der pr. time svarer til højeste dagpengesats). Der indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Medlemmet betaler selv 1/3 af bidraget, arbejdsløshedskasserne og de private arbejdsgivere betaler hver 1/3.

I forslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at ledige medlemmer, der deltager i selvvalgt uddannelse, fremover vil få udbetalt uddannelsesydelse.

For at sikre, at medlemmer, som hidtil har fået indbetalt bidrag til ATP, fortsat får dette, foreslås det, at der indbetales bidrag til ATP for medlemmer, der deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, og som modtager fuld uddannelsesydelse efter kapitel 9 b. I overensstemmelse med de gældende VEU-regler anses uddannelsesydelse, der pr. time svarer til højeste dagpengesats pr. time, for fuld uddannelsesydelse.

Uddannelsesydelsen har samme karakter som ydelsen, der udbetales under uddannelsesaktivering efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor staten indbetaler 2/3 af ATP-bidraget af ydelsen. Som følge heraf foreslås det, at staten betaler 2/3 af ATP-bidraget i forbindelse med udbetaling af uddannelsesydelse, og at medlemmet selv betaler 1/3 af bidraget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 6 og 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af aktiveringsydelsen og ophævelsen af reglerne herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.

For at sikre, at afskaffelsen af aktiveringsydelsen ikke medfører øgede udgifter til ATP-bidrag for arbejdsløshedskasserne og de private arbejdsgivere, foreslås det at ændre reglerne for betaling af ATP-bidrag af dagpenge, så kasserne og de private arbejdsgivere ikke bidrager til betaling af udgiften til ATP-bidrag af dagpenge til ledige, der deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med 25 pct. af dagpengeudgiften.

Sondringen mellem forsikrede ledige, der deltager hhv. ikke deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, svarer omtrent til sondringen i de gældende regler for ledige, der modtager dagpenge, og ledige/aktiverede, der modtager aktiveringsydelse. Herved fastholdes kassernes og de private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af dagpenge på et niveau, der stort set svarer til det nuværende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af afskaffelsen af aktiveringsydelsen og ophævelsen af reglerne herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.

Som følge af at reglerne om uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring, foreslås det, at reglerne om ATP-bidrag af disse ydelser ligeledes flyttes til denne lov. Det foreslås, at reglerne samles i lovens § 85 c, der aktuelt indeholder reglerne om ATP-bidrag for medlemmer, som modtager arbejdsløshedsdagpenge.

De gældende regler om ATP-bidrag for henholdsvis dagpengemodtagere og modtagere af uddannelsesgodtgørelse/aktiveringsydelse afviger fra hinanden for så vidt angår finansieringen af bidraget, jf. de almindelige bemærkninger. Modtagere af uddannelsesgodtgørelse under 25 år skal ikke betale ATP-bidrag, medens denne aldersgrænse ikke gælder for dagpengemodtagere og modtagere af aktiveringsydelse.

Bortset herfra er reglerne på en række punkter fuldstændig enslydende. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle reglerne i en enkelt paragraf.

De foreslåede nye stk. 1-8 i § 85 c indeholder udelukkende redaktionelle og sproglige ændringer i forhold til reglerne for dagpengemodtagere i stk. 1-6 i den gældende § 85 c samt reglerne for modtagere af uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse i § 41 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det bemærkes herved, at den hidtidige uddannelsesgodtgørelse fremover (også) kaldes aktiveringsydelse, jf. de almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede § 85 c, stk. 1, vil det således fortsat kun være den personkreds, som efter de gældende regler modtager uddannelsesgodtgørelse, og som er over 25 år, eller som modtager aktiveringsydelse, der skal betale ATP-bidrag.

Efter forslagene til § 85 c, stk. 3 og 4, opretholdes de gældende regler om bidragenes forskellige finansiering ligeledes uændret.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 24.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 24.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af ATP-lovens § 17 a. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 2.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af ATP-lovens § 17 a. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 2.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af ATP-lovens § 17 a. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 2.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af ATP-lovens § 17 a. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 2.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af ATP-lovens § 17 a. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 2.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af ATP-lovens § 17 a. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 2.

Efter gældende lovs § 85 c, stk. 1, skal der for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af årsbidraget efter ATP-loven, og ifølge § 85 c, stk. 3, skal arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere finansiere en tredjedel af bidraget.

Det foreslås at ændre reglerne således, at der skal betales dobbelt ATP-bidrag for medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som får udbetalt dagpenge, og at alle arbejdsløshedskasser skal finansiere en tredjedel af bidraget. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 B samt bemærkningerne til §§ 2-4.

Efter gældende lovs § 85 c, stk. 1, skal der for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge, indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af årsbidraget efter ATP-loven, og ifølge § 85 c, stk. 3, skal arbejdsløshedskasserne for lønmodtagere finansiere en tredjedel af bidraget.

Det foreslås at ændre reglerne således, at der skal betales dobbelt ATP-bidrag for medlemmer af alle arbejdsløshedskasser, som får udbetalt dagpenge, og at alle arbejdsløshedskasser skal finansiere en tredjedel af bidraget. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 B samt bemærkningerne til §§ 2-4.

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stk. 6 ophæves, og at det foreslås, at adgangen til modregning i kompensationsordningen fremover fremgår af stk. 9.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at stk. 6 ophæves, og at det foreslås, at adgangen til modregning i kompensationsordningen fremover fremgår af stk. 9.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.