Arbejdsløshedsforsikringsloven § 84

Efter § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en arbejdsgiver under visse betingelser fritages for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og kan i stedet betale en godtgørelse.

Efter § 84, stk. 12, skal en arbejdsgiver ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden (reglen trådte i kraft den 19. januar 2021) til og med den 18. marts 2021.

Det foreslås, at § 84, stk. 11 og 12, ophæves.

Forslaget betyder, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse til medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at reglen om en arbejdsgivers fritagelse for at betale godtgørelse fra den 19. januar 2021 til og med den 18. marts 2021, vil udgå af loven.

Forslaget vil videre ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede, svarende til 892 kr. (2021 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet, svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 84 indsættes som stk. 12, at uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.

Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst eller anden aftale mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

Ved arbejdsfordeling forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde.

Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af:

Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.

Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der starter forud for den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/hjemsendelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil betalingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivelsen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede, svarende til 892 kr. (2021 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet, svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 84 indsættes som stk. 12, at uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.

Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst eller anden aftale mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

Ved arbejdsfordeling forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde.

Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af:

Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.

Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der starter forud for den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/hjemsendelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil betalingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivelsen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende § 84, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 2-8 og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodtgørelse for.«

De G-dagsregler, der i øvrigt finder anvendelse er bl.a. kravet om beskæftigelse inden for de sidste 4 uger på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (typisk 74 timer), samt reglen om, at det maksimale antal G-dage til samme person inden for et kalenderår på 16 gange.

Det foreslås i § 84, stk. 11, 7. pkt., at henvisningen til »Stk. 2-8« bliver ændret til »Stk. 3 og 5-8«.

Forslaget betyder, at beskæftigelseskravet på 74 timer inden for de sidste 4 uger vil blive ophævet i forhold til arbejdsgivernes betaling af et fast bidrag i forbindelse med en midlertidig arbejdsfordelingsordning.

Forslaget betyder videre, at reglen om arbejdsgiverens betaling af fast bidrag i forbindelse med deltagelse i en midlertidig arbejdsfordelingsordning, ikke indgår i opgørelsen af det maksimale antal gange med betaling af G-dage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

G-dagsbetalingen er uafhængigt af, om den ledige måtte have ret til dagpenge, og den ledige får en fuld G-dagssats selvom en individuel dagpengeberegning ville give et lavere beløb. Det er endvidere uafhængigt af, om medarbejderen er på fuld tid eller deltid eller om medlemmet er deltids- eller fuldtidsforsikret.

Der kan ikke udbetales dagpenge for dage, hvor der ydes G-dage (såkaldt teknisk belægning)

Det følger videre af bestemmelsen, at G-dagene fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en G-dag svarende til halvdelen af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld G-dag.

Efter gældende regler i § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens forpligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til 74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes alle timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder evt. overarbejde.

Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale G-dage,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdo § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret, 2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet, 3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller 4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdo § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), er der fastsat yderligere bortfaldsgrunde.

Efter gældende regler i § 84, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale G-dage til samme person højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen heraf tæller en hel og halve G-dage hver som en gang.

Efter gældende regler i § 84, stk. 5, i loven udbetales G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Efter gældende regler i § 84, stk. 6 og 7, i loven har arbejdsløshedskasserne mulighed for at hjælpe medlemmet med opkrævningen af G-dagene hos arbejdsgiveren, herunder at udlægge godtgørelsesbeløbet på arbejdsgivers vegne, og at sagen skal indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Efter § 84 stk. 11, i loven skal arbejdsgiveren ikke betale G-dage til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med den 26. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Det følger videre af gældende regler i § 90 a, stk. 2, i loven, at en arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. G-dag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt G-dage i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt G-dage, jf. § 84, i loven skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.

For en nærmere gennemgang af reglerne om ret til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed henvises til pkt. 2.5.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 84, stk. 11, 1. pkt., affattes således, arbejdsgiveren ikke vil skulle betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Forslaget betyder, at hvis et medlem af en arbejdsløshedskasse bliver omfattet af en midlertidig ordning om arbejdsfordeling, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale G-dage for 1. og 2. ledighedsdag til medlemmet. I alle andre tilfælde med afskedigelser, hjemsendelser m.v. vil arbejdsgiveren skulle betale G-dage for 1. og 2. ledighedsdag.

Forslaget vil kun omfatte personer, som vil blive omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det bemærkes i den forbindelse, at etableringer af en arbejdsfordelingsordning, som er trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021, dog med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af G-dage ved en midlertidig arbejdsfordelingsordning vil derfor også finde anvendelse på udbetaling af dagpenge i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende midlertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december 2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor men starter den 1. januar 2021 eller senere.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at § 84, stk. 11, 2. og 3. pkt., affattes således, at i stedet vil arbejdsgiveren skulle betale godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som 3 gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt.

Forslagene betyder, at arbejdsgiveren i stedet for betaling af G-dage for 1. og 2. ledighedsdag i forbindelse med midlertidig arbejdsfordeling, vil skulle betale et fast G-dagsbeløb svarende til 3 G-dage for hver påbegyndt måned, medarbejderen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

En midlertidig arbejdsfordelingsordning på f.eks. 13 uger/3 måneder vil således alt efter starttidspunktet i en måned kunne berører 4 kalendermåneder, og vil dermed kunne udløse krav om betaling af 4 x 3 G-dage af 881 kr. pr. G-dag (2020 niveau) svarende til 10.572 kr. pr. medlem i hele arbejdsfordelingsperioden.

Det foreslås i § 84, stk. 11, 4. pkt., at arbejdsgivere, der pr. den 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som vil blive omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt., inden udgangen af september 2020, ikke vil skulle betale G-dage for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren 2 godtgørelser pr. måned.

Forslaget betyder, at virksomheder, der pr. 31. august havde en igangværende arbejdsfordeling efter den eksisterende ordning, vil kunne overgå til den nye midlertidige ordning inden udgangen af september 2020 og få en G-dagsrabat. Virksomhederne skal defor ikke betale G-dage den første måned, og skal betale to G-dagepr. måned i resten af 2020.

Det foreslås i § 84, stk. 11, 5. pkt., at hvis arbejdsfordelingen ikke dækker en hel måned, vil G-dagene blive udbetalt i forhold til antallet af dage, medlemmet vil være omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned.

Forslaget betyder, at G-dagsniveauet vil blive fastsat i forhold til antallet af dage i en kalendermåned, hvor medlemmet er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, og ikke for en fuld måned. Vil en midlertidig arbejdsfordelingsordning f.eks. blive påbegyndt mandag den 28. september 2020 (uge 40) fastsættes G-dagsbetalingen for september måned som 3/30 x 3 x 881 kr. svarende til 264,30 kr.

Det foreslås i § 84, stk. 11, 6. pkt., at der vil blive afrundet til nærmeste halve G-dag, jf. stk. 1, 4. pkt.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af antallet af G-dage, hvor arbejdsfordelingen ikke dækker en hel måned, skal der ske afrunding til nærmeste halve G-dag, svarende til gældende lovs § 84, stk. 1, 4. pkt. Efter denne bestemmelse betaler arbejdsgiveren ved ledighed på 4 timer eller derunder en G-dagsgodtgørelse svarende til halvdelen af en hel G-dag (441 kr. i 2020 niveau).

Det foreslås i § 84, stk. 11, 7. pkt., at stk. 2-8, og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse dog således, at G-dagene udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned for hvilken godtgørelsen ydes.

Forslaget betyder, at reglerne om G-dage i § 84 i loven i øvrigt finder anvendelse. Udbetalingen af G-dagene skal dog udbetales sammen med den lønudbetaling, som dækker den pågældende måned med arbejdsfordeling.

De regler i § 84, der vil finde anvendelse drejer sig om kravet om beskæftigelse inden for de sidste 4 uger på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, bortfaldsgrunde, antal gange med G-dage til det samme medlem inden for et kalenderår på 16 gange, arbejdsgivers mulighed for anmodning om en tro og love-erklæring fra lønmodtageren om at denne ikke er begyndt i et nyt ansættelsesforhold, er syg eller afholder ferie, bortfald af G-dage hvis erklæringen ikke modtages af arbejdsgiver, arbejdsløshedskassernes mulighed for at hjælpe medlemmet med opkrævningen af G-dage hos arbejdsgiveren, herunder at udlægge G-dagsbeløbet på arbejdsgivers vegne, indbringelse af sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, klage, regler om inddrivelse af skyldige G-dage og arbejdsgivers pligt til at afgive oplysninger om antal G-dage til det enkelte medlem, jf. § 90 a, stk. 2, i loven.

Den foreslåede pligt for arbejdsgiveren til at afgive oplysninger over for medlemmet, skyldes, at arbejdsgiveren vurderes er nærmest til at have denne information.

Hvis ikke arbejdsgiver får pligt til at oplyse medlemmet herom, vil medlemmet på tidspunktet for udfyldelsen af dagpengekortet (typisk omkring den 25. i en måned) ikke have tilstrækkelig viden om, hvorledes forholdstallet bliver for måneden, og for den enkelte kan det være svært at beregne. Dette vil kunne medføre en del efterreguleringer, hvor medlemmet skal tage fat i arbejdsløshedskassen, hvis lønsedlen viser et andet antal G-dage, end det medlemmet har indberettet.

Det foreslås i § 84, stk. 11, 8. pkt., at for uge- og 14-dages-lønnede udbetales G-dagene udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodtgørelse for.

Forslaget betyder, at arbejdsgiverens pligt til at betale G-dage for uge- og 14-dages-lønnede skal ske hurtigst muligt, dog senest ved den 2. lønudbetaling efter ledighedsdagene, som der ydes G-dage for. Den foreslåede bestemmelse svarer tilnærmelsesvis til bestemmelsen i gældende § 84, stk. 5, for disse situationer.

Det bemærkes, at det fremgår af trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked af 30. august 2020, at staten dækker differencen mellem dagpengesatsen og satsen for G-dage.

Dagpengesatsen vil i disse situationer være fastsat efter § 48, stk. 7, som foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 1, og have et dagpengemaksimum på 23.000 kr. pr. måned. Det betyder - sammen holdt med at G-dagssatsen udgør et fast beløb på 881 kr. pr. dag - at der vil være en difference for personer med en dagpengesat beregnet til mere end 881 kr. pr dag og op til det midlertidige dagpengemaksimum pr. dag på knap 1.062 kr.

Der vil med hjemmel i gældende lovs § 58, stk. 1, blive fastsat regler om, at medlemmet i denne situation vil få foretaget fradrag for G-dagene i dagpengene beregnet med den højere midlertidige dagpengesats krone for krone. Det betyder, at et medlem der har ret til dagpenge med en højere sats end den det hidtidige dagpengemaksimum vil modtage et ekstra dagpegnebeløb svarende til forskellen mellem medlemmets dagpenge for én dag fratrukket værdien af en G-dag, hvilket kan illustreres med følgende eksempel:

Eksempel:

Et medlem, der har ret til højeste dagpenge på knap 1.062 kr. pr. dag fradrages dagpengene 881 kr. svarende til værdien af en G-dag. Medlemmet får således udbetalt ekstra 181 kr. pr. godtgørelsesdag i dagpenge.

Det bemærkes, at for personer, som har fået udbetalt dagpenge med en lavere sats end den maksimale dagspensats efter de almindelige regler på 881 kr. pr. dag, stilles uændret i forhold til gældende regler.

Der vil i medfør af hjemmelsbestemmelsen i § 84, stk. 10, i gældende lov blive fastsat regler om, at det vil være muligt at udbetale et supplerende dagpengebeløb (differencebeløbet) for perioder, hvor der skal udbetales dagpengegodtgørelse, jf. § 57, stk. 1, i loven.

Det bemærkes, at forslaget kun vil omfatte personer, som vil blive omfattet af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det bemærkes dog, at etableringer af en arbejdsfordelingsordning, som er sat i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021, dog med en maksimal varighed på 4 måneder. Det vil derfor også forekomme, at de beskrevne regler ovenfor vil skulle finde anvendelse i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende midlertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december 2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor men starter den 1. januar 2021 eller senere.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.

Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 881 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af beløbet svarende til 441 kr. (2020 niveau). Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Det foreslås, at der i § 84 som stk. 11 , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt., om arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag vil arbejdsgiveren ikke skulle betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.

Ved hjemsendelse henholdsvis arbejdsfordeling forstås i denne forbindelse:

- Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, eller anden aftale mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, eller anden aftale mellem overenskomstens parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver ansættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere forhold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.

- Ved arbejdsfordeling forstås at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde. Desuden skal følgende være opfyldt:

Ved arbejdsfordeling forstås at en arbejdsgiver i henhold til overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlertidigt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde. Desuden skal følgende være opfyldt:

- Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af: - Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser. - Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft. - Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet. - Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. - Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af 12. marts 2020, betinget af:

- Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser. - Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft. - Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet. - Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. - Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest samtidig med, den træder i kraft.

Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæggelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfordeling er afsluttet.

Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden.

Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. juni 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelingen/hjemsendelse.

I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil betalingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivelsen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlægge beløbet på arbejdsgiverens vegne.

Efter den gældende § 84, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).

Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen:

- Er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager. - Inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer). - Hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaransættelse eller lignende. - Ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde.

Er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager.

Inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer).

Hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaransættelse eller lignende.

Ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde.

Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til højeste dagpengesats for en dag svarende til 836 kr. og 418 kr. for en halv G-dag (2016 niveau).

Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.

Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til G-dage. Det er derfor uden betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren. Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.

Dagpengekommissionen peger i sine anbefalinger på nødvendigheden af, at arbejdsgiver ikke bør kunne spekulere i længden af ansættelsestyperne i forhold til, hvorvidt der skal betales G-dage.

Regeringen og aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefaling.

Det foreslås derfor, at § 84, stk. 1, 1. pkt. ændres således, at der skal betales op til 2 G-dage ved hjemsendelse og afskedigelser m.v. hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 13, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 92, og til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i lovens § 84 skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, under visse omstændigheder betale en dagpengegodtgørelse til medarbejderen – som udgangspunkt for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Dagene med dagpengegodtgørelse er populært kaldet G-dage (godtgørelsesdage).

Da folkepensionister efter de gældende regler ikke kan blive medlemmer af en arbejdsløshedskasse og ikke kan bevare et medlemskab efter udløbet af den måned, hvori de når folkepensionsalderen, skal arbejdsgivere efter de gældende regler om G-dage ikke betale G-dage til folkepensionister, bortset fra de særlige tilfælde, hvor en arbejdsgiver afskediger eller hjemsender en medarbejder, der er folkepensionist og medlem af en arbejdsløshedskasse i perioden fra opnåelse af folkepensionistalderen til udløbet af den måned, hvori pågældende når folkepensionsalderen.

Det foreslås, at der med indførelsen af et særligt seniormedlemskab ikke skal ændres på denne retsstilling.

Det foreslås derfor, at det i § 84, stk. 1, 2. pkt. fastsættes, at en arbejdsgiver ikke har pligt til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 til medlemmer, der er blevet medlem efter de har nået folkepensionsalderen, eller medlemmer, der har bevaret deres medlemskab af arbejdsløshedskassen efter udgangen af den måned, hvori de har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Hermed sikres det, at arbejdsgiveren ikke pålægges at betale dagpengegodtgørelse til folkepensionister, som de i dag ikke har pligt til at betale dagpengegodtgørelse til.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 89, samt til pkt. 2.11.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør dagpengegodtgørelse pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb per uge, jf. § 47 stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Som konsekvens af, at dagpengene fremover udbetales per måned, foreslås det, at § 84, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., affattes således, at dagpengegodtgørelsen fremover fastsættes ved at henvise til lovens § 47, stk. 2, som affattes ved denne lov § 1, nr. 8, hvori der teknisk er fastsat en dagpengesats per dag for fuldtidsforsikrede. Dagpengegodtgørelsen fastsættes som efter gældende regler som højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede per dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som konsekvens af, at seniormedlemmer ikke vil være omfattet af reglerne om arbejdsgivernes pligt til at betale dagpengegodtgørelse, jf. dette lovforslags § 1, nr. 87, ændres henvisningen i det § 84, stk. 1, 3. pkt. som bliver 4. pkt.

Efter gældende regler skal en arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).

Ved lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen) blev det vedtaget, at for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse skal arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betale for 1. og 2. ledighedsdag og i 2017 betale for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder. I modsætning hertil er der fortsat G-dage for ansættelsesperioder over 3 måneders varighed.

Udfasningen af G-dage for korttidsansættelser kan tilskynde til korte ansættelser og gør afskedigelser billigere for virksomheder med løst tilknyttede medarbejdere.

Formålet med G-dagsreglerne er, at virksomhederne i deres produktionsplanlægning tager højde for de omkostninger, som afskedigelser eller hjemsendelser af forsikrede ledige har for dagpengesystemet.

G-dage har især betydning for korttidsansættelser, da G-dage udgør en større andel af de samlede ansættelsesomkostninger for korttidsansættelser end for længerevarende ansættelser.

Dagpengekommissionen anfører i sin rapport, at målet med G-dagsordningen er, at G-dage bidrager til, at virksomhederne indarbejder de samfundsøkonomiske omkostninger, som afskedigelse til ledighed medfører, i deres økonomiske overvejelser i relation til hjemsendelser og afskedigelse.

Uden G-dage vil det være omkostningsfrit for virksomheder – f.eks. som led i deres produktionsplanlægning – kortvarig at afskedige deres medarbejdere, hvilket kan være omkostningsfuldt for både den afskedigede i form manglende indkomst og for samfundet i form af manglende skatteindtægter og øget udgifter til dagpenge. Fordelene ved G-dage er, at de sætter et værn op mod, at virksomhederne bruger dagpengesystemet til at hyre og fyre. Ulempen er, at det er en afgift på brugen af arbejdskraft, som dermed kan medvirke til at reducere virksomhedernes tilskyndelse til at ansætte nye medarbejdere.

Udfasningen af G-dagene ved under 3 måneders ansættelse betyder, at G-dage reelt afskaffes for en stor del af de ansættelsesforhold, det reelt er muligt at påvirke. Ordningen mister derved i nogen grad sit hovedformål.

Dagpengekommission anbefaler på den baggrund, at afskaffelsen af G-dage for korttidsansættelser rulles tilbage, så reglerne for G-dage for alle typer af ansættelser harmoniseres.

Regeringen og aftalepartierne er enige om at følge Dagpengekommissions anbefaling om at harmonisere antallet af G-dage til 2 dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage.

Det foreslås, at udfasningen af betaling af G-dage ved ansættelse af mindre end 3 måneders varighed, jf. § 84, stk. 2, 2. og 3 pkt., ophæves.

Ved harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser fremfor længerevarende ansættelser. Samtidig nedsættes antallet af G-dage fra op til 3 dage til op til 2 dage.

Med harmoniseringen vil afskedigelse i ansættelsesforhold af mere end 3 måneders varighed, der i dag er pålagt 3 G-dage, fremover blive pålagt 2 G-dage. I disse tilfælde bliver det relativt billigere at afskedige og hjemsende medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Omvendt vil korte ansættelsesforhold blive pålagt op til 2 G-dage.

Det forventes, at den positive effekt ved at genindføre 2 G-dage for korttidsansættelser omtrent opvejer de negative effekter ved at gå fra 3 til 2 G-dage for længerevarende ansættelser. Udgifterne til G-dage for virksomheder forventes derfor at blive omtrent de samme.

Bestemmelsen foreslås sat i kraft af beskæftigelsesministeren, jf. lovforslagets § 13, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 88, og til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).

Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse er bl.a., at medarbejderen

- er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager, - inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer), - hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaransættelse eller lignende, og - ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde, som f.eks. at arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.

er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,

inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),

hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaransættelse eller lignende, og

ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde, som f.eks. at arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.

Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til højeste dagpengesats for en dag, svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af satsen for G-dagene. Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-dagene.

Arbejdsgiveren skal højest betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En halv G-dag tæller i den sammenhæng som én godtgørelsesdag.

Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelse efter loven.

Der kan ikke udbetales ydelser for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.

Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse. De 3 måneder regnes fra datoen for 1. dag i ansættelsesforholdet til og med fratrædelsesdatoen. Månederne opgøres som løbende måneder. Ansættes medlemmet efterfølgende hos den samme arbejdsgiver begynder en ny periode på 3 måneder.

Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3 måneder.

Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.

For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven for de dage, hvor der efter de gældende regler udbetales G-dage.

Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af arbejdskraft, som det f.eks. særligt er gældende i vikarbranchen.

Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med administrationen af G-dagsordningen.

Reglerne om dagpengegodtgørelse ændres i øvrigt ikke.

Forslaget om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, finder ikke anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiverne under visse betingelse betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv. Arbejdsgiverne er dog fritaget herfor, hvis der modtages sygedagpenge i tilslutning til arbejdsophøret.

Det foreslås, at arbejdsgiverne fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage), hvis den afskedigede er syg på disse dage. Dermed opretholdes retstilstanden for arbejdsgivernes fritagelse for betaling af G-dage ved modtagelse af sygedagpenge.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 1. oktober 2009, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen blev ansvarlig for dele af loven som Arbejdsdirektoratet tidligere var ansvarlig for.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 1. oktober 2009, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen blev ansvarlig for dele af loven som Arbejdsdirektoratet tidligere var ansvarlig for.

Det foreslås i § 1, nr. 24, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandlende Arbejdsmarkedets Ankenævn ophæves, da ankenævnet sammenlægges med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Som en konsekvens heraf foreslås det i nr. 14-17, at en klage efter nævnte sammenlægning kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

En klage vil fortsat inden 4 uger skulle sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der herefter vurderer sagen på ny. Fastholdes afgørelsen helt eller delvis, sendes den videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Det foreslås i § 1, nr. 24, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandlende Arbejdsmarkedets Ankenævn ophæves, da ankenævnet sammenlægges med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Som en konsekvens heraf foreslås det i nr. 14-17, at en klage efter nævnte sammenlægning kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

En klage vil fortsat inden 4 uger skulle sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der herefter vurderer sagen på ny. Fastholdes afgørelsen helt eller delvis, sendes den videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Det foreslås i § 1, nr. 24, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandlende Arbejdsmarkedets Ankenævn ophæves, da ankenævnet sammenlægges med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Som en konsekvens heraf foreslås det i nr. 14-17, at en klage efter nævnte sammenlægning kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

En klage vil fortsat inden 4 uger skulle sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der herefter vurderer sagen på ny. Fastholdes afgørelsen helt eller delvis, sendes den videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Det foreslås i § 1, nr. 24, at reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omhandlende Arbejdsmarkedets Ankenævn ophæves, da ankenævnet sammenlægges med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Som en konsekvens heraf foreslås det i nr. 14-17, at en klage efter nævnte sammenlægning kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

En klage vil fortsat inden 4 uger skulle sendes til direktøren for Arbejdsdirektoratet, der herefter vurderer sagen på ny. Fastholdes afgørelsen helt eller delvis, sendes den videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Det foreslås, at arbejdsgivernes pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved afskedigelse og hjemsendelse mv. udvides til også at omfatte 3. ledighedsdag.

Det indebærer, at medlemmer af en a-kasse ikke kan få dagpenge for de første 3 ledighedsdage, når de har ret til dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Det forslås, at arbejdsgivernes pligt til også at betale dagpengegodtgørelse for 3. ledighedsdag får virkning for fratrædelser, hjemsendelser mv., der sker den 1. juli 2008 eller senere.

Et medlem, der er opsagt med sidste hele arbejdsdag den 30. juni 2008, er fratrådt mv. den 1. juli 2008. Medlemmet kan efter forslaget være berettiget til dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren for 1., 2. og 3. ledighedsdag.

Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 108 af 26. februar 2008, foretages følgende ændring: § 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse. Stk. 2-10…. 1. I § 84, stk. 1, 1. pkt., og § 90 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »1. og 2. ledighedsdag« til: »1., 2. og 3. ledighedsdag«. § 90 a. .. Stk. 2. En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil. Stk. 3. …

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 108 af 26. februar 2008, foretages følgende ændring:

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2-10….

1. I § 84, stk. 1, 1. pkt., og § 90 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »1. og 2. ledighedsdag« til: »1., 2. og 3. ledighedsdag«.

§ 90 a. ..

Stk. 2. En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.

Stk. 3. …

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at inddrivelsesopgaven vedr. visse af statens fordringer ved kongelig resolution af 27. november 2001 er overført fra Finansministeriet (Finansstyrelsen, nu Økonomistyrelsen) til Skatteministeriet, idet inddrivelsen fremover skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at inddrivelsesopgaven vedr. visse af statens fordringer ved kongelig resolution af 27. november 2001 er overført fra Finansministeriet (Finansstyrelsen, nu Økonomistyrelsen) til Skatteministeriet, idet inddrivelsen fremover skal varetages af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Ifølge de nugældende bestemmelser kan inddrivelsesmyndigheden indhente oplysninger hos andre myndigheder om skyldneren, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen.

Bestemmelserne foreslås ophævet som følge af, at inddrivelseskompetencen overgår til restanceinddrivelsesmyndigheden, idet de foreslåede regler i forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer vedr. restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til at indhente oplysninger om skyldnerne hos andre myndigheder m.v., jf. dette lovforslags § 3, stk. 3, træder i stedet for disse.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og fremsættelsen af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen indholdsmæssige ændringer.

Efter gældende lovs § 84, stk. 11, 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) efter § 84, stk. 7 og 8.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er foretaget af Arbejdsdirektoratet efter delegation fra beskæftigelsesministeren og fremgår af § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Under henvisning til indførelsen af en enhedsorganisation i Beskæftigelsesministeriet, hvorefter Arbejdsdirektoratet som udgangspunkt varetager Beskæftigelsesministeriets departements hidtidige arbejdsfunktioner vedrørende bl.a. reglerne om dagpengegodtgørelse, foreslås af ordensmæssige hensyn, at kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr i de nævnte situationer ændres fra beskæftigelsesministeren til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Der henvises indledningsvis til de almindelige bemærkninger om baggrunden for ændringerne.

Til stk. 6

Forslaget er en udmøntning af aftalen om finansloven for 2000 mellem regeringen, Centrum Demokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at sikre, at der opnås en større betalingssikkerhed for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er berettiget til dagpengegodtgørelse.

Hvis dagpengegodtgørelsen ikke udbetales rettidigt, jf. § 84, stk. 5, kan medlemmet anmode sin arbejdsløshedskasse om at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, og arbejdsløshedskassen får pligt til at hjælpe medlemmet, hvis medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelse.

Arbejdsløshedskassen skal under alle omstændigheder foretage en vurdering af, om medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse. Denne vurdering sker på grundlag af oplysninger fra medlemmet og eventuelt efter indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiveren. Vurderer kassen, at medlemmet har ret til dagpengegodtgørelse, sender den en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om udbetaling af dagpengegodtgørelsen til medlemmet.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen, udlægger arbejdsløshedskassen dagpengegodtgørelsen.

Hvis kassen ikke finder grundlag for at udlægge godtgørelsesbeløbet - fx fordi der er en bortfaldsgrund, jf. lovens § 84, stk. 3, og § 6 i bekendtgørelse nr. 1153 af 29. december 1999 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, eller medlemmet ikke har afleveret en ønsket erklæring på tro og love inden for 14 dages fristen, jf. gældende lovs § 84, stk. 5, og kassen derfor ikke finder, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse - kan medlemmet indbringe sagen direkte for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. forslag til stk. 8.

En arbejdsgiver har samme mulighed for at indbringe sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har sendt meddelelse om, at kassen har udlagt dagpengegodtgørelsen, jf. nedenfor. Indbringer arbejdsgiveren sagen for ankenævnet efter dette tidspunkt, behandles klagen sammen med ankenævnets behandling af kassens indstilling efter forslagets stk. 7, jf. nedenfor.

Indbringes tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn af medlemmet selv eller af arbejdsgiveren, finder reglerne i forslaget til stk. 6 og 7, jf. nedenfor, ikke anvendelse.

Fastholder arbejdsløshedskassen sin vurdering og udlægger dagpengegodtgørelsen til medlemmet, skal kassen give arbejdsgiveren meddelelse herom og om, at sagen sendes til afgørelse i Arbejdsmarkedets Ankenævn og eventuelt videre til inddrivelse via Finansstyrelsen.

Det foreslås, at reglerne om medlemmets pligt til tilbagebetaling og arbejdsløshedskassens ansvar for fejlagtige udbetalinger mv. i lovens § 86 finder tilsvarende anvendelse på kassens udlæg af dagpengegodtgørelse. Der er således pligt til tilbagebetaling af ydelser, som et medlem har modtaget med urette, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelsen. Det samme gælder ydelser, som medlemmet i øvrigt mod bedre vidende har modtaget med urette.

Til stk. 7 og 9

Når arbejdsløshedskassen har udlagt dagpengegodtgørelsen, fremsendes sagen med en begrundet indstilling til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der herefter træffer afgørelse om ret til dagpengegodtgørelsen. Forvaltningsloven mv. finder anvendelse ved behandlingen af sagen i ankenævnet. Hvis ankenævnet finder, at medlemmet har ret til dagpengegodtgørelse, tjener afgørelsen som fundament for inddrivelsen af den udlagte dagpengegodtgørelse hos arbejdsgiveren.

Ankenævnets afgørelse sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og til arbejdsløshedskassen. Træffes der afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at betale dagpengegodtgørelse, skal det fremgå af afgørelsen, at beløbet skal indbetales til direktoratet inden for en nærmere angivet frist. Ankenævnet fastsætter denne frist. Er betalingen ikke modtaget rettidigt, kan kravet oversendes til Finansstyrelsen til inddrivelse. Kravet inddrives med tillæg af omkostninger, herunder omkostninger ved inddrivelsen i Finansstyrelsen, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 198 af 15. december 1999 og Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1130 af 16. december 1999.

Det foreslås, at Finansstyrelsen får adgang til at inddrive det skyldige beløb ved udpantning. Som anført under de almindelige bemærkninger, udspringer lovforslaget af det forhold, at det har vist sig vanskeligt for medlemmet at få dagpengegodtgørelsen udbetalt fra arbejdsgiveren. Der vil kunne forventes tilsvarende vanskeligheder for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen med at få indbetalt kravet efter den foreslåede ordning. På den baggrund og da den afgørelse, som tillægges udpantningsret, træffes af et centralt uafhængigt sagkyndigt nævn, og da retten til dagpengegodtgørelse udspringer af let konstaterbare forhold, foreslås direktoratets krav mod arbejdsgiveren tillagt udpantningsret.

Til stk. 8

I forbindelse med forslaget om en større betalingssikkerhed i forbindelse med dagpengegodtgørelsen er det nødvendigt at ændre de gældende klageregler. Det skyldes, at der vil være overlapning mellem de forskellige typer af klagesager.

Det foreslås derfor, at der indføres en enstrenget klageadgang i alle typer af sager om afgørelse af tvivlsspørgsmål i forhold til dagpengegodtgørelse. Efter forslaget bliver Arbejdsmarkedets Ankenævn eneste klageinstans. Det sikres hermed, at der i forbindelse med klagebehandlingen er deltagelse af arbejdsmarkedets parter på samme måde som efter gældende regler.

Da der er tale om en særlig klageregel i sager om dagpengegodtgørelse, foreslås det, at ankenævnets afgørelse er endelig.

Til stk. 10

Det foreslås, at Finansstyrelsen får adgang til at indhente de nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 86, stk. 12.

Til stk. 11

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende lovs § 84, stk. 7, med indarbejdede konsekvensrettelser. Den gældende bestemmelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1153 af 29. december 1999 om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Herudover foreslås det, at arbejdsministeren får adgang til at fastsætte regler om gebyr for behandlingen af sager efter stk. 7 og 8. Adgangen til fastsættelse af gebyr for behandlingen i Arbejdsmarkedets Ankenævn foreslås i den forbindelse overflyttet fra gældende lovs § 84, stk. 6, til nærværende bestemmelse. Gebyret tænkes i den forbindelse forhøjet fra 100 kr. til 200 kr. Gebyret for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens arbejde i forbindelse med inddrivelsen af afgørelsen om arbejdsgiverens pligt til at betale dagpengegodtgørelse tænkes fastsat på baggrund af direktoratets udgifter i forbindelse hermed.

Forslaget er en udmøntning af en besparelse på dagpengekontoen, jf. FFL 2000.

Besparelsen foreslås udmøntet ved at lade dagpengegodtgørelsen svare til en ledighedsdag på maksimal dagpengesats således, at en hel dagpengegodtgørelse fremover kommer til at udgøre 7,4/37 af den maksimale dagpengesats.

Efter gældende regler udgør dagpengegodtgørelsen pr. dag 6,6/37 af højeste dagpengesats for en uge. Staten supplerer op til en fuld ledighedsdag på 7,4 timer for medlemmer, som har krav på en hel dagpengegodtgørelse og er tilmeldt Arbejdsformidlingen på 1. og 2. ledighedsdag, dog forudsat, at medlemmet ikke rammes af mindsteudbetalingsreglen. Mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge, hvis ledigheden udgør mindre end 7,4 timer pr. uge.

Forslaget vil medføre en forenkling af reglerne om dagpengegodtgørelse, da satsen for en G-dag vil blive den samme som den maksimale dagpengesats. Da hovedparten af de dagpengeberettigede ledige har ret til dagpenge med højeste dagpengesats, opnås der en sammenhæng mellem det beløb, medlemmet er berettiget til i godtgørelse fra arbejdsgiveren, og dagpengene for en dag.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 6.

Det foreslås, at arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Forslaget er en opfølgning på rapporten fra udvalget om arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

I forbindelse med arbejdet i G-dagsudvalget blev det fra (amts)kommunal side anført, at aktivering i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ikke tilsigter at fastansætte de aktiverede i (amts)kommunerne. Formålet med de forskellige love strider således mod hinanden, for så vidt angår personer i (amts)kommunal aktivering.

Tilsvarende overvejelser gør sig også gældende ved støttet arbejde i private virksomheder.

Forslaget forventes at øge incitamentet til at ansætte flere personer i støttet arbejde.

Ad § 84, stk. 3, nr. 3, og § 84, stk. 5 (gældende lov)

Efter de gældende regler i lovens § 84, stk. 3, nr. 3, bortfalder en arbejdsgivers pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag kun, hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.

Det foreslås at udvide bestemmelsen i § 84, stk. 3, om bortfald af betaling af dagpengegodtgørelse til også at omfatte arbejdsophør, som er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed.

Et af hovedprincipperne i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen har altid været at holde forsikringssystemet neutralt ved strejke og lockout, hvilket var hovedbegrundelsen for bestemmelsen i § 84, stk. 3, nr. 3. Det gælder både ved ikke-overenskomststridig og overenskomststridig strejke eller lockout. Imidlertid har lovteksten ikke taget højde for, at ansættelsesformerne på arbejdsmarkedet har ændret sig i retning af bl.a. større udbredelse af udlicitering. For at undgå at virksomhedernes betalingspligt skal påvirkes af valg af ansættelsesform, foreslås bestemmelsen ændret som anført. Det vil således være uden betydning, om en arbejdsfunktion udføres af virksomhedens egen arbejdskraft eller arbejdskraft, der gennem en anden virksomhed er engageret til udførelse af denne arbejdsfunktion. Eksempelvis kan rengøringen på et slagteri udføres af en underleverandør. I tilfælde af strejke eller lockout på rengøringsområdet, vil hjemsendelse af slagteriarbejderne medføre bortfald af betaling af dagpengegodtgørelse til slagteriarbejderne uanset, om det er virksomhedens egne medarbejdere eller underleverandørens medarbejdere, der strejker.

Som konsekvens heraf foreslås det endvidere at ophæve dispensationsadgangen i § 84, stk. 5, hvorefter arbejdsministeren har mulighed for i helt særlige tilfælde at fastsætte regler om, at bestemmelsen om dagpengegodtgørelse midlertidigt bortfalder ved arbejdskonflikter af større omfang. Baggrunden for reglen var at tage højde for situationer, hvor store dele af arbejdsmarkedet, fx i forbindelse med fornyelse af overenskomster, er lammet. Tanken var, at arbejdsministeren i en bekendtgørelse generelt for hele arbejdsmarkedet kunne suspendere betalingsforpligtelsen, indtil arbejdsmarkedet igen fungerer på normal vis.

På baggrund af erfaringerne fra konflikten i 1998 foreslås det, at arbejdsministerens dispensationsadgang afløses af en egentlig materiel og objektiv lovgivning. Dette gennemføres ved den foreslåede udvidelse af lovens § 84, stk. 3, nr. 3.

Vurderingen af, om arbejdsophør, hjemsendelse mv. er nødvendiggjort, behandles efter § 84, stk. 8, som bliver stk. 6. Det vil således enten ved fagretlig behandling eller ved behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn nærmere blive fastlagt, hvorvidt arbejdsophøret i den konkrete situation er nødvendiggjort af konflikt på anden virksomhed.

Ad § 84, stk. 6 (gældende lov)

Det foreslås at ophæve arbejdsministerens adgang til at fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde ved tidsbegrænsede ansættelser af en vis varighed. Baggrunden for forslaget er, at bestemmelsen ikke har været anvendt.

Samtidig udvides direktørens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde, jf. forslagets § 1, nr. 9, hvortil i øvrigt henvises.

Som opfølgning på rapporten fra udvalget om arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag foreslås det, at fristen for rettidig betaling af dagpengegodtgørelse fastsættes til snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse mv.

Efter de gældende regler i § 84, stk. 7, skal udbetalingen ske sammen med seneste lønudbetaling.

Det har været anført, at nogle arbejdsgivere har svært ved at overholde fristen for rettidig betaling af dagpengegodtgørelse, fx fordi de lønadministrative systemer har svært ved at håndtere en udbetaling med meget kort varsel. Betaling sker ofte sent, fordi arbejdsgiverne først bliver opmærksomme på betalingsforpligtelsen, efter at medlemmet er fratrådt. En anden årsag kan være, at en ønsket erklæring på tro og love om påbegyndt beskæftigelse, sygdom eller ferie, som medlemmet skal aflevere, forsinker udbetalingen.

Det foreslås derfor videre, at der indføres en frist på 14 dage for såvel arbejdsgiverens anmodning om som medlemmets afgivelse af en tro og love erklæring.

Der er ikke fastsat nogen frist for aflevering af erklæringen efter de gældende regler.

Baggrunden for fristen for arbejdsgiverens anmodning om afgivelse af en tro og love erklæring er, at arbejdsgiveren ellers ville kunne trække udbetalingen unødigt langt ved først at anmode om erklæringen fx dagen før 2. lønudbetaling. Hvis arbejdsgiveren ikke har anmodet om erklæringen inden 14 dage fra arbejdsophøret, hjemsendelsen mv., bortfalder arbejdsgiverens ret til at afkræve medlemmet en erklæring.

Baggrunden for fristen for medlemmets afgivelse af en tro og love erklæring er, at det har været anført, at der er problemer med medlemmernes sene afleveringer af tro og love erklæringer. Det foreslås derfor samtidig, at der indføres en regel om, at medlemmets ret til dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren bortfalder, hvis medlemmet ikke afgiver erklæringen inden fristens udløb.

Det skal understreges, at medlemmet fortsat kun skal afgive erklæringen på tro og love, hvis arbejdsgiveren anmoder om en erklæring. Anmodningen skal fremsættes i forbindelse med afskedigelsen, hjemsendelsen mv., og ikke fx ved ansættelsen.

Det foreslås at udvide direktørens bemyndigelse til at omfatte bestemmelserne i § 84, stk. 1-5. Direktøren kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Herefter vil der også kunne fastsættes regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde ved tidsbegrænsede ansættelser af en vis varighed, jf. gældende § 84, stk. 6.