Arbejdsløshedsforsikringsloven § 57

§ 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed, at ret til midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed kun gælder én gang og om karakteren af det arbejde, der kan udføres under det midlertidige ophør.

§ 57, stk. 8 og 9, indeholder bestemmelser om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør af drift af selvstændig virksomhed og om, at medlemmet ikke samtidig kan modtage kompensation under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 57, stk. 6-9, ophæves.

Forslaget betyder, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 31. oktober 2020 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget betyder videre, at regler om ret til dagpenge frem til og med den 30. september 2021 ved midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed vil udgå af loven.

Forslaget vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelserne, der foreslås ophævet, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. 2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. 3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. 4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. 5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning. 6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion. 7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år. 8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed. 9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Efter gældende regler i § 63, stk. 2, 2. pkt., i loven har dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ophører med drift af selvstændig virksomhed, en venteperiode på 3 uger for hvilke, der ikke kan udbetales dagpenge. Ved konkurs eller tvangsauktion er venteperioden dog 1 uge.

For en nærmere gennemgang af gældende ret om ophør med drift af selvstændig virksomhed og ret til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 57, som stk. 8, stk. 1, nr. 1, indsættes, at uanset stk. 3 kan medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge i denne periode, hvis de har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v., Kulturministeriets midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster eller Kulturministeriets midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb.

Forslaget betyder, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, frem til den 30. september 2021 vil kunne ophøre midlertidigt med drift af den selvstændige virksomhed og modtage dagpenge i denne periode. Det er en betingelse, at de har en dagpengeret efter de gældende regler i forhold til opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet, og at den selvstændige erhvervsdrivende modtager eller har modtaget kompensation fra en af de i forslaget til bestemmelsen forskellige kompensationsordninger i Erhvervs- eller Kulturministeriets regi inden for de seneste 3 måneder før ordningens udløb.

Det foreslås, at der i § 57, som stk. 8, stk. 1, nr. 2, indsættes, at uanset stk. 3 kan medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge, såfremt medlemmet er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 26, som indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende mv., der har været omfattet af de i forslaget til bestemmelsen forskellige kompensationsordninger i Erhvervs- og Kulturministeriets regi i anledning af covid-19 situationen inden for de sidste 3 måneder før ordningernes udløb, vil kunne få umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge uden forudgående medlemskab i mindst 12 måneder, jf. § 53, stk. 1, i loven.

Forslaget betyder, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, frem til den 30. september 2021 vil kunne ophøre midlertidigt med drift af den selvstændige virksomhed og modtage dagpenge i denne periode. Det vil være en betingelse, at den selvstændige erhvervsdrivende vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, til § 53, stk. 26, om mulighed for straksoptagelse og dagpengeret under forudsætning af, at den selvstændige erhvervsdrivende modtager eller har modtaget kompensation fra en af de i forslaget til bestemmelsen forskellige kompensationsordninger i Erhvervs- eller Kulturministeriets regi inden for de seneste 3 måneder før ordningens udløb.

Det foreslås, at der i § 57, som stk. 9, 1. pkt., indsættes, at for medlemmer, som vil være omfattet af stk. 8, vil det være en betingelse, at personen ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som vil være relateret til covid-19 via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Forslaget betyder således, at det ikke vil være muligt at modtage indkomsterstattende ydelser efter både reglerne om midlertidigt ophør med drift af selvstændig hovedbeskæftigelse og efter reglerne om kompensation for tabt omsætning eller indkomst efter Erhvervs- eller Kulturministeriet kompensationsordninger.

Det foreslås, at der i § 57, som stk. 9, 2. pkt., indsættes, at uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør.

Forslaget betyder, at bestemmelsen i § 63, stk. 2, i loven om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion vil blive suspenderet frem til 30. september 2021 i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at der i § 57, som stk. 9, 3. pkt., indsættes , at stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at personer omfattet af den ovenfor nævnte persongruppe kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode .

Forslaget betyder, at hvis medlemmet genoptager drift af selvstændig virksomhed i perioden, så vil personen ikke længere have ret til dagpenge på grundlag af et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Ønsker pågældende herefter at overgå til dagpenge igen, skal personen opfylde de almindelige regler, herunder kravet om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder videre, at medlemmet ikke må arbejde i virksomheden ud over almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling af tilgodehavende og forfaldne regninger. Det betyder videre, at medgåede timer herved vil medføre fradrag i dagpengene og vil ikke indgå i opgørelsen af supplerende dagpenge efter § 60 i loven.

Indplacering i dagpengeperioden vil ske efter de gældende regler i § 55 i loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør, vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 30. september 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af gældende § 57, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19 situationen, i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020 har mulighed for midlertidigt at ophøre med deres virksomhed og få dagpenge i denne periode.

Medlemmet kan kun ophøre én gang inden for perioden.

Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed er betinget af, at medlemmet i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge. Retten til dagpenge ved midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed er i øvrigt betinget af følgende forhold:

1) At virksomheden er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed. 2) At medlemmet på tro og love oplyser, at ophøret skyldes påbuddet mod at holde åbent som følge af covid-19 udbruddet, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag derved er bortfaldet. 3) At der ikke stilles krav om varigheden af driften af den selvstændige virksomhed. 4) At medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden. Medlemmet må dog udføre almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler udstedt i medfør heraf. 5) At medlemmet på tro og love oplyser, at medlemmet ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige eller andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger, f.eks. driftstabserstatning. 6) At de almindelige fradragsregler i øvrigt finder anvendelse, f.eks. fradrag for manglende rådighed forud for det midlertidige ophør og fradrag for lønarbejde. 7) At den selvstændige kun kan ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge medmindre medlemmet ophører efter § 57 b.

At virksomheden er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed.

At medlemmet på tro og love oplyser, at ophøret skyldes påbuddet mod at holde åbent som følge af covid-19 udbruddet, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag derved er bortfaldet.

At der ikke stilles krav om varigheden af driften af den selvstændige virksomhed.

At medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden. Medlemmet må dog udføre almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler udstedt i medfør heraf.

At medlemmet på tro og love oplyser, at medlemmet ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige eller andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger, f.eks. driftstabserstatning.

At de almindelige fradragsregler i øvrigt finder anvendelse, f.eks. fradrag for manglende rådighed forud for det midlertidige ophør og fradrag for lønarbejde.

At den selvstændige kun kan ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge medmindre medlemmet ophører efter § 57 b.

For en nærmere gennemgang af reglerne om ret til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed henvises til pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler udløber den 8. september 2020, og er målrettet personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig virksomhed og ikke andre.

Det foreslås i stedet, at der i § 57 som stk. 6, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 3 vil medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020 kunne ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge.

Forslaget betyder, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil have optjent ret til arbejdsløshedsdagpenge, og som har drevet deres selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse midlertidigt vil kunne ophøre med driften af den selvstændige virksomhed til og med den 31. oktober 2020, og vil dermed vil kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Forslaget er begrundet i, at det kan være problematisk at stille krav om, at en virksomhed skal være endeligt ophørt, for at ejeren kan få ret til dagpenge.

Det foreslås, at der i § 57 som stk. 6, 2. pkt., indsættes, at det vil være en betingelse for modtagelse af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør vil skulle skyldes forbud mod at holde åbent som følge af covid-19.

Forslaget betyder, at det midlertidige virksomhedsophør vil skulle være en direkte konsekvens af covid-19 situationen. Der må således som udgangspunkt ikke være andre årsager til lukningen f.eks. hvis virksomheden forud for covid-19 situationen ville have gjort forberedelser til lukning.

Det foreslås, at der i § 57 som stk. 6, 3. pkt., indsættes, at medlemmet på tro og love vil skulle oplyse, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.

Forslaget betyder, at det midlertidige ophør vil skulle ske på tro og love. Det betyder, at hvis det viser sig, at det ikke er korrekt, at det midlertidige ophør er sket i overensstemmelse med reglerne, så vil arbejdsløshedskassen kunne kræve de udbetalte dagpenge tilbagebetalt, eventuelt pålægge medlemmet en effektiv karantæne, eller, hvis forholdet vil blive anset for svigagtigt, og medlemmet inden for de seneste 5 år har begået svig, vil personen kunne slettes som medlem af arbejdsløshedskassen og eventuelt blive anmeldt til politiet. Der henvises til §§ 86 og 87 i loven.

Det bemærkes videre, at det ikke ved hjælp af registerbaserede oplysninger vil være muligt at kontrollere, om ophøret vil skyldes påbud mod at holde åbent som følge af covid-19 situationen. Det vil dog efterfølgende i et vist omfang være muligt gennem momsregistreringer at kontrollere, om der vil have været aktiviteter i virksomheden i perioden med midlertidig lukning, der ligger ud over det almindelige tilsyn med virksomheden.

Det foreslås, at der i § 57 som stk. 6, 4. pkt., indsættes, det vil være en betingelse, at personen ikke vil modtag kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige mv., som er relateret til covid-19 kompensation via en af Erhvervsministeriet kompensationsordninger

Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt at ophøre midlertidigt med drift af selvstændig hovedbeskæftigelse, hvis personen modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst efter de videreførte kompensationsordninger under Erhvervsministeriets regi som følge af restriktioner på grund af covid-19.

Det foreslås, at der i § 57 som stk. 6, 5. pkt., indsættes, at uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør.

Forslaget betyder, at bestemmelsen i § 63, stk. 2, i loven om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion vil blive suspendereti forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at der i § 57 som stk. 6, 6. pkt., indsættes, at stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at personer omfattet af den ovenfor nævnte persongruppe kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode.

Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet genoptager drift af selvstændig virksomhed i perioden, så vil personen ikke længere have ret til dagpenge på grundlag af et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Ønsker pågældende herefter at overgå til dagpenge igen skal personen opfylde de almindelige regler, herunder kravet om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Forslaget betyder videre, at medlemmet ikke må arbejde i virksomheden ud over almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Det betyder videre, at medgåede timer herved vil medføre fradrag i dagpengene og vil ikke indgå i opgørelsen af supplerende dagpenge efter § 60 i loven.

Indplacering i dagpengeperiode, vil ske efter de gældende regler i § 55 i loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør, vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af den selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 31. december 2020.

Efter gældende regler i § 57 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge kun udbetales til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Efter § 57 b, stk. 2, i loven anses et medlem for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. 2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. 3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. 4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. 5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning. 6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion. 7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år. 8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed. 9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Efter gældende regler i § 63, stk. 2, 2. pkt., i loven har dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ophører med drift af selvstændig virksomhed en venteperiode på 3 uger for hvilke, der ikke kan udbetales dagpenge. Ved konkurs eller tvangsauktion er venteperioden dog 1 uge.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. og pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 1. pkt. , at uanset stk. 3 kan medlemmer, der vil drive selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud om drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19, modtage dagpenge i forbindelse med et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020.

Forslaget er begrundet i, at det kan være problematisk at stille krav om, at en virksomhed skal være endeligt ophørt, for at ejeren kan få ret til dagpenge.

Mange virksomheder er fortsat omfattet af et egentligt forbud fra myndighedernes side om drift af selvstændig virksomhed herunder f.eks. indendørs idræt, diskoteker og spillesteder. De kan dermed være ramt af midlertidig ekstraordinær nedgang i omsætning og vil forventeligt kunne fortsætte, når krisen er aftaget.

Forslaget betyder videre, at den lempeligere adgang til at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse, kun vil blive givet i en begrænset periode fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020.

Forslaget betyder videre, at den midlertidig ophørte selvstændig erhvervsdrivende vil have ret til dagpenge i en ydelsesperiode svarende til op til ca. 318 timer.

Indplacering i dagpengeperiode, vil ske efter de gældende regler i § 55 i loven. Det betyder, at medlemmer, som er overgået til dagpenge som følge af midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed, efter periodens udløb vil kunne fortsætte med at modtage dagpenge inden for pågældendes dagpengeperiode, hvis pågældende i øvrigt opfylder de almindelige regler om ophør med drift af selvstændig virksomhed. Perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør, kan således ikke danne selvstændigt grundlag for dagpenge efter den 8. september 2020.

Forslaget skal videre ses i sammenhænge med forslaget i § 1, nr. 1, ad § 55, stk. 7, om yderligere forlængelse af perioder, hvor der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v. Det betyder, at perioden med dagpenge som følge af midlertidigt ophør ikke vil forbruge af dagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 2. pkt. , at det vil være en betingelse for modtagelse af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes påbud mod at holde åben som følge af covid-19, og at virksomhedens væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet.

Forslaget betyder, at det midlertidige virksomhedsophør vil skulle være en direkte konsekvens af covid-19 situationen. Der må således som udgangspunkt ikke være andre årsager til lukningen f.eks. hvis virksomheden forud for covid-19 situationen ville have gjort forberedelser til lukning. Desuden skal lukningen være forårsaget af, at den væsentligste del af indtægtsgrundlaget i virksomheden vil være bortfaldet som følge af covid-19 situationen. Herved forstås, at en ikke ubetydelig del at indtægten er bortfaldet.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 3. pkt., at medlemmet på tro og love vil skulle oplyse, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt, samt at medlemmet i perioden ikke modtager støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige, andre offentlige ordninger, der ikke er iværksat som følge af covid-19, eller private ordninger.

Forslaget betyder, at det midlertidig ophør sker på tro og love. Det betyder, at hvis det viser sig, at det ikke var korrekt, at det midlertidige ophør var sket i overensstemmelse med reglerne, så vil arbejdsløshedskassen kunne kræve de udbetalte dagpenge tilbagebetalt, eventuelt pålægge medlemmet en effektiv karantæne, eller, hvis forholdet anses for svigagtigt, og medlemmet inden for de seneste 5 år har begået svig, kan personen slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Der henvises til §§ 86 og 87 i loven.

Det bemærkes videre, at det ikke ved hjælp af registerbaserede oplysninger vil være muligt at kontrollere, om ophøret skyldes påbud mod at holde åbent som følge af covid-19 situationen. Det vil dog efterfølgende i et vist omfang være muligt gennem momsregistreringer at kontrollere, om der har været aktiviteter i virksomheden i perioden med midlertidig lukning, der ligger ud over det almindelige tilsyn med virksomheden.

Medlemmet skal videre på tro og love oplyser, at medlemmet i perioden ikke vil modtage støtte efter Erhvervsministeriets kompensationsordning for selvstændige og heller ikke vil modtage støtte efter andre offentlige ordninger, der ikke vil være iværksat som følge af covid-19 situationen eller private ordninger.

Forslaget betyder, at selvstændige erhvervsdrivende omfattet af Erhvervsministeriets covid-19 tiltag »Kompensationsordning for selvstændige« ikke vil kunne ophøre midlertidigt og få dagpenge.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 6, 4. pkt. , at uanset § 63, stk. 2, vil medlemmet kunne modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om venteperiode ved ophør, konkurs eller tvangsauktion vil blive suspenderet i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. september 2020 i forbindelse med et midlertidigt ophør for drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 7, 1. pkt ., at den erhvervsdrivende kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode.

Forslaget betyder, at den selvstændige kun vil kunne ophøre midlertidigt én gang inden for perioden fra og med den 9 juli 2020 til og med den 8. september 2020.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 7, 2. pkt ., at ved genopstart af virksomheden vil retten til dagpenge bortfalde med mindre medlemmet ophører efter § 57 b.

Forslaget betyder, at hvis medlemmet genoptager drift af selvstændig virksomhed i perioden, så vil personen ikke længere have ret til dagpenge på grundlag af et midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed. Ønsker pågældende herefter at overgå til dagpenge igen skal personen opfylde de almindelige regler, herunder kravet om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 57 indsat som stk. 7, 3. og 4. pkt. , at medlemmet ikke må arbejde i virksomheden ud over almindeligt tilsyn med virksomheden, småreparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger. Det foreslås videre, at medgåede timer herved vil medføre fradrag i dagpengene efter reglerne i § 57 og regler udstedt i medfør heraf.

Forslagene betyder, at medlemmet som udgangspunkt ikke må arbejde i virksomheden i perioden med midlertidigt ophør. Det vil dog blive tilladt at føre almindeligt tilsyn med virksomheden, foretage småreparationer, udføre oprydning, forberedelser til genåbning såsom f.eks. opsætning af afskærmning, afspritningsmuligheder eller andre foranstaltninger, som er sundhedsmæssigt nødvendige for at kunne genoptage den selvstændige virksomhed. Administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn, indbetaling og udbetaling tilgodehavende og forfaldne regninger vil også være tilladt.

Efter gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge. Medlemmet skal tilmelde sig som arbejdssøgende hos jobcenteret den første ledighedsdag.

Medlemmet skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Det sker ved, at medlemmet mindst hver 7. dag skal tjekke jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende. Medlemmet skal også opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Et medlem, der ikke tjekker sine jobforslag mindst hver 7. dag, bliver afmeldt som arbejdssøgende. Dog får medlemmet en skriftlig påmindelse fra jobcenteret med en ny frist på 7 dage til at tjekke jobforslag første og anden gang inden for 12 måneder, hvor medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for 7-dages-fristen.

Hvis medlemmet ikke tjekker sine jobforslag inden for den nye frist, afmeldes medlemmet umiddelbart efter fristens udløb. Hvis medlemmet tredje gang eller mere inden for 12 måneder undlader at tjekke sine jobforslag inden for 7-dages-fristen, afmeldes medlemmet uden påmindelse og frist. Visse midlertidige forhold kan udsætte fristen for at tjekke jobforslag. Det gælder bl.a. sygdom, ferie og 14 dages barsel (fædreorlov).

Et medlem, der bliver afmeldt som arbejdssøgende på grund af manglende tjek af jobforslag, mister således retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil medlemmet igen tilmelder sig som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Det følger af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke skal stilles unødvendige krav til ledige.

Det foreslås derfor, at § 57, stk. 4, affattes således, at udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Forslaget indebærer, at det ikke længere er en forudsætning for at være tilmeldt som arbejdssøgende og dermed for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet løbende bekræfter sin tilmelding som jobsøgende ved løbende at tjekke jobforslag på Jobnet.

Forslaget indebærer endvidere, at udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge fortsat kun kan finde sted, hvis det ledige medlem er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Der henvises til bemærkningerne i pkt. 2.5. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og til pkt. 2.6. i nærværende lovforslags almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden at ændre »tilmeldt som arbejdssøgende« til: »tilmeldt som jobsøgende«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor benævnelsen »arbejdssøgende« ændres til »jobsøgende«.

Med den foreslåede ændring bringes formuleringen i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med den foreslåede formulering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at afskaffelsen af kravet om at tjekke jobforslag skal træde i kraft den 7. december 2019, da den digitale løsning, som understøtter afskaffelsen, vil blive idriftsat fra dette tidspunkt. Der vil herefter ikke være krav om eller mulighed for at tjekke jobforslag på Jobnet, og der vil heller ikke kunne ske afmelding som følge af manglende tjek af jobforslag.

Der henvises til punkt 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en selvstændig erhvervsdrivende for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås i § 57, stk. 3 , at en selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.

Det er foreslået i dette lovforslags § 1, nr. 36, ad ny§ 57 b, hvornår et medlem kan anses for ophørt med en selvstændig virksomhed. Det er foreslået i en ny § 57 a, der er affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, hvornår en aktivitet kan anses for at være selvstændig virksomhed.

Som følge heraf foreslås, at den gældende bestemmelse om ophør konsekvensrettes således, at der henvises til den ny § 57 b om ophør af drift af selvstændig virksomhed.

Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold. Der er med hjemmel heri fastsat nærmere regler om midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at § 57, stk. 6 , ophæves. Dette er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 36, ad § 57 b indføres lempeligere regler for ophør med drift af selvstændig virksomhed. Som konsekvens af, at hjemmelbestemmelsen i § 57, stk. 6, ophæves, ophæves også de administrativt fastsatte regler om midlertidigt ophør i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 36, ad § 57 b.

Til § 57 a

Efter gældende regler i § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til dagpenge for et medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, herunder hvad der forstås som selvstændig virksomhed, selskaber og medarbejde ægtefæller. Med denne hjemmel er der videre fastsat regler om hoved- og bibeskæftigelse i forhold til selvstændig virksomhed. Der er ikke yderligere regler herom i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed drives selvstændig virksomhed ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

1) har ansat arbejdskraft, 2) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, 3) har foretaget varelagernedskrivninger, 4) har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende, 5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller 6) er omfattet af mindst 2 af forholdene i nr. 1-5.

har ansat arbejdskraft,

har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

har foretaget varelagernedskrivninger,

har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,

er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en arbejdsgiverorganisation, eller

er omfattet af mindst 2 af forholdene i nr. 1-5.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende

1) eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms, 2) skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed, 3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller 4) er deltager i et interessentskab.

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,

på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

er deltager i et interessentskab.

I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering.

Efter de gældende regler kan beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, også anses for selvstændig virksomhed. Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, er indehaver af

1) mindst 50 % af selskabskapitalen, 2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi, 3) en bestemmende andel af selskabets kapital, 4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller 5) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

mindst 50 % af selskabskapitalen,

mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,

en bestemmende andel af selskabets kapital,

en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller

mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

Efter gældende regler anses en person, der uden at være medejer arbejder i ægtefællens virksomhed, kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne, hvis

1) der er under 20 ansatte i virksomheden, 2) pågældende har en overordnet stilling, eller 3) pågældende har løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

der er under 20 ansatte i virksomheden,

pågældende har en overordnet stilling, eller

pågældende har løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Hobby og fritidsaktiviteter anses ikke som drift af selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten ikke indeholder noget erhvervsmæssigt element og ikke har til formål at opnå et økonomisk udbytte.

En persons formue og formueafkast har ingen betydning for rettighederne efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En person kan således forvalte sin formue, uden at arbejdet dermed anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Vurderingen af ovenstående er i stor udstrækning baseret på et konkret skøn, som arbejdsløshedskassen skal baseres på oplysninger fra medlemmet selv, skatte- og formueoplysninger mm.

Et medlem anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse, hvis

1) driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en arbejdsløshedskasse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog § 6, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, eller 2) medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en arbejdsløshedskasse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog § 6, stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, eller

medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse.

Et medlem, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, hvis virksomheden ikke er hovedbeskæftigelse.

Et medlem, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan anses for at have omdannet virksomheden til bibeskæftigelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne herfor.

Det foreslås, at definitionen af, hvornår en aktivitet anses som selvstændig virksomhed, som noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne for udmøntningen heraf sker på grundlag af klare retningslinjer i såvel lov som bemærkningerne hertil.

Det foreslås som noget nyt, at sondringen mellem selvstændig hovedbeskæftigelse og selvstændig bibeskæftigelse også fastsættes i loven.

Det foreslås i § 57 a, stk. 1 , at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed, og en eller flere af følgende forhold er opfyldt:

1) Aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. 2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. 3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet. 4) Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. 5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.

Aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.

Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 , at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten er registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. Det bemærkes, at der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller honorarindkomst.

Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR- eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. I kraft af forslaget vil denne form for aktivitet i dagpengemæssig sammenhæng anses for at være lønmodtageraktivitet. Hvis den enkelte er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige vil i de fleste tilfælde vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet de ofte har minimum ét afsluttet årsregnskab.

Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et CVR-nummer og samtidig har en anden aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil aktiviteten ikke nødvendigvis være selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at medlemmet i øvrigt overholder den lovbestemte pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2 , at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Det bemærkes videre, at der ikke længere findes et ”momsregister”. Dette er blevet afløst, at oplysninger om momsangivelser hos skattemyndighederne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3 , at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Ved »afgørende indflydelse« forstås, at medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4 , at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. Har den medarbejdende ægtefælle indgået en lønaftale efter kildeskatteloven, vil pågældende i stedet anses for at være lønmodtager.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5 , at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.

Det foreslås i § 57 a, stk. 2 , at et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden anses som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet

1) i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, pr. måned, jf. stk. 3, og 2) inden ledigheden har fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder, jf. dog stk. 4.

i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, pr. måned, jf. stk. 3, og

inden ledigheden har fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder, jf. dog stk. 4.

Forslaget betyder, at et medlems selvstændige virksomhed anses som selvstændig bibeskæftigelse, hvis medlemmet samtidig har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed.

Forslaget betyder videre, at hvis et fuldtidsforsikret medlem ved siden af aktiviteten i virksomheden har lønmodtagerbeskæftigelse i mere end 80 timer i en kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som selvstændig bibeskæftigelse. Modsat, hvis antallet af løntimer er mindre end 80 timer pr. kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som selvstændig hovedbeskæftigelse.

Det bemærkes, at begge krav skal være opfyldt for, at medlemmet skal anses for at drive virksomhed som bibeskæftigelse. Det betyder, at et fuldtidsforsikret medlem, der i gennemsnit har arbejdet 80 timer pr. måned, også skal opfylde betingelsen om, at have fået indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret i 5 af de seneste 6 måneder.

Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige ret til dagpenge i form af supplerende dagpenge, jf. forslaget til § 59, stk. 1, som affattet ved forslagets § 1, nr. 38. Forudsætningen er dog, at den pågældende kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil således ikke længere stilles krav om, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Det foreslås i § 57 a, stk. 3 , at der ved opgørelsen efter stk. 2, medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54. Det betyder, at der ved vurderingen af, om den ledige opfylder løntimekravet på 80 timer eller ej, indgår perioder under uddannelse, som faktisk har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En periode under uddannelse sidestilles med fuldtidsarbejde (37 timer om ugen/ 160,33 timer pr. måned).

Det foreslås i § 57 a, stk. 4 , at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.

Forslaget betyder, at der ved opgørelsen af timekravet på 80 timer, sker omregning af ukontrollabel arbejdstid med en ny omregningssats, som er baseret på mindstelønnen inden for industriområdet, jf. § 1, nr. 17, ad forslag til ny § 53, stk. 12, om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Forslaget betyder, at indkomsten omregnes til arbejdstimer med en omregningssats på116,13 kr. (2017).

Det foreslås i § 57 a, stk. 5 , at et medlems aktivitet, jf. stk. 1, anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2. Det betyder, at hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er der tale om hovedbeskæftigelse, der skal ophøre, for at personen kan få ret til dagpenge.

Det foreslås i § 57 a, stk. 6 , at et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, hvis der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke danne grundlag for rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Baggrunden herfor er, at en person skal have mulighed for at forvalte sin formue, uden at det hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.

Det foreslås i § 57 a, stk. 7 , at et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet, aktiviteter som selvstændig erhvervsdrivende eller som formueforvaltning.

Det foreslås i § 57 a, stk. 8 , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, samt hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse.

Der foreslås endvidere fastsat regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den nærmere definition af begrebet ”selvstændig virksomhed” og ”selskaber mv.” samt ejerskab heraf, registrering med CVR- eller SE-nummer., samt sondringen af, om en aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse. Der forventes at blive fastsat regler om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i dagpengene, og at timer brugt på fritidsbeskæftigelse, skal modregnes i udbetalingen af dagpenge.

Det forventes derudover, at der fastsættes regler om definitionen af formueforvaltning, herunder at der vil stilles krav om, at vedkommende ikke har brugt tid på aktiviteten eller kun meget begrænset tid. Der stilles derfor et generelt krav om, at medlemmet ikke har personligt arbejde ved aktiviteterne. Dette svarer til gældende regler. Det vil betyde, at den selvstændige på tro og love angiver, om vedkommende har aktiviteter som formueforvaltning, og arbejdsløshedskasserne kan på samme vis som i dag foretage en kontrol heraf.

Det forventes desuden, at der med hjemmel heri udarbejdes en særlig liste over aktiviteter, der anses for fritidsbeskæftigelse. Listen tager udgangspunkt i den eksisterende liste over bibeskæftigelse, der er undtaget fra den begrænsede ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse, jf. §§ 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed, og som dermed kan anses for fritidsbeskæftigelse. Som følge af den foreslåede nye definition af selvstændig virksomhed er der dog behov for en vis forenkling af listen. Det skyldes, at den ændrede definition betyder, at nogle aktiviteter fremadrettet ikke længere vil blive anset for selvstændig virksomhed, men derimod som fritidsbeskæftigelse. Det bemærkes, at fritidsbeskæftigelse ikke vil være omfattet af tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge, men at der vil ske modregning i dagpengene. Denne ændring af forholdet mellem fritidsbeskæftigelse og selvstændig virksomhed betyder, at disse forhold ikke længere behøver at fremgå af listen. Desuden vil kravene til deltidslandbrug blive forenklet og gjort objektive.

Det forventes videre, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om under hvilke betingelser en aktivitet i optjeningsperioden for ret til dagpenge og i løbet af dagpengeperioden, kan skifte karakter fra f.eks. bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til fritidsbeskæftigelse og ændringens betydning for medlemmets rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Et skift i definition kan have betydning for:

- Om dagpenge/aktiviteten skal ophøre (fremadrettet). - Om aktiviteten falder ind under tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse (fremadrettet). - Om aktiviteten i et bestemt år skal tælle med til optjening og satsberegning og genoptjening (bagudrettet).

Om dagpenge/aktiviteten skal ophøre (fremadrettet).

Om aktiviteten falder ind under tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse (fremadrettet).

Om aktiviteten i et bestemt år skal tælle med til optjening og satsberegning og genoptjening (bagudrettet).

Eksempelvis vil fritidsbeskæftigelse kunne udvikle sig til erhvervsmæssig virksomhed, hvis medlemmet på grundlag af sin fritidsbeskæftigelse, vælger at få et CVR-nummer. Det bemærkes, at netop kravet om et CVR-nummer er afgørende i forhold til, om en aktivitet anses som selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a.

I optjeningsperioden vil en aktivitet derfor skulle defineres inden for de pågældende hele indkomstår, dvs. at aktiviteten defineres for hvert indkomstår. Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del. Selskabet kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Årsagen til, at der tages udgangspunkt i hele indkomstår er, at for selvstændig virksomhed medtages/undtages hele indkomstår til optjening og satsberegning.

Ved et definitionsskifte mens der modtages dagpenge, vil skiftet gælde fra tidspunktet for skiftet. Hvis en fritidsbeskæftigelse registreres med CVR-nummer, vil denne fra registreringstidspunktet blive defineret som selvstændig virksomhed (hoved- eller bibeskæftigelse).

Til § 57 b

Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når medlemmets personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

Med hjemmel i disse bestemmelser er der bl.a. fastsat regler om mere end midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og midlertidigt ophør i bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.

Efter gældende regler i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed anses et medlem for ophørt med virksomheden mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Et medlem kan ved tvangsauktion anses for ophørt i perioden indtil virksomhedens salg på tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer, at

- der er indgivet begæring om tvangsauktion, - virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver, - virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og - medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.

der er indgivet begæring om tvangsauktion,

virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver,

virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og

medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.

Er virksomheden ikke endeligt overdraget eller lukket, kan medlemmet kun anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet. Et medlem kan også anses for ophørt, hvis medlemmet som medarbejdende ægtefælle udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen. Derudover kan medlemmet anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder af en virksomhed, der videreføres af medejere, og medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages af anden arbejdskraft i virksomheden.

Det foreslås i § 57 b, stk. 1 , at dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Det betyder, at et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, ikke kan modtage dagpenge, medmindre virksomheden er ophørt.

Det foreslås i stk. 2 , at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af forholdene i nr. 1-9, er opfyldt. Forslaget betyder, at definitionen af, hvornår en selvstændig virksomhed anses for ophørt, som noget nyt fastsættes i loven, og at rammerne for udmøntningen heraf sker på grundlag af klare retningslinjer i såvel lov som bemærkningerne hertil. De foreslåede regler om ophør gælder både for selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.

Forslaget betyder desuden, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig. Som en konsekvens heraf, skal det ikke længere være muligt at ophøre midlertidigt med den selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1 , at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser dermed er overdraget eller afsluttede. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Forslaget betyder, at en virksomhed anses for ophørt, når ophøret af virksomheden er registreret hos Erhvervsstyrelsen (”ophørsbevis”).

I begrebet ”ophørsbevis” ligger, at det over for SKAT er dokumenteret, at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttede, og at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. Herefter kan virksomhedens CVR-nummer afmeldes på virk.dk. Afmeldingsformen på virk.dk eksisterer allerede i dag.

En afmelding af en virksomhed sker overfor Erhvervsstyrelsen via indberetningsportalen virk.dk og foretages i følgende trin:

1) Erhvervsstyrelsen kvitterer for modtagelsen af sagen til personen, der har anmeldt den til registrering. 2) Endvidere fremsendes der en bekræftelse til anmelder, når sagen er godkendt af SKAT (som har den materielle afgørelseskompetence for så vidt angår personligt ejede virksomheder). 3) SKAT udsteder et nyt registreringsbevis, når der er sket ændringer i en given virksomhed, herunder ændringer i ejerforholdene.

Erhvervsstyrelsen kvitterer for modtagelsen af sagen til personen, der har anmeldt den til registrering.

Endvidere fremsendes der en bekræftelse til anmelder, når sagen er godkendt af SKAT (som har den materielle afgørelseskompetence for så vidt angår personligt ejede virksomheder).

SKAT udsteder et nyt registreringsbevis, når der er sket ændringer i en given virksomhed, herunder ændringer i ejerforholdene.

Opfyldelsen af pkt. 2 og 3 vil anses som tilstrækkelig dokumentation for ophør (ophørsbevis). Formelt set er det Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), der er det autoritative virksomhedsregister. Herefter kaldet CVR-registeret.

Ophør via CVR-registeret betyder, at den ledige ikke længere skal dokumentere over for arbejdsløshedskassen, at driftsmidlerne er solgt. Den ledige kan fremover vælge at hjemtage driftsmidlerne ved at afregne momsen. Hvis der er tale om fuldt afskrevne driftsmidler, skal der ikke afregnes moms, og den ledige kan blot ophøre.

Forslaget indebærer, at det bliver meget mere gennemskueligt for de personer, der ophører med selvstændig virksomhed, om de kan få ret til dagpenge, da ophøret i mindre grad end i dag vil bero på en konkret vurdering af dokumentationen af ophøret.

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 80-83, at der gives arbejdsløshedskasserne terminaladgang til de nødvendige oplysninger om moms og om aktuelle og tidligere ejerforhold.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet inden for 6 måneder fra tidspunktet af det erklærede ophør, er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Medlemmet skal som dokumentation for ophøret inden for 6 måneder fra det oplyste ophørstidspunkt være registreret som ophørt i CVR-registeret. Timer, der bruges på at afvikle en virksomhed, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Det betyder, at timerne medfører fradrag i dagpengene. Til gengæld vil afviklingen af virksomheden ikke forbruge af de 30 uger inden for de seneste 104 uger med supplerende dagpenge.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3 , at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. Forslaget betyder, at hvis virksomheden ikke ophører helt, og derfor ikke er registreret som ophørt i CVR-registeret, kan en person, der helt udtræder som medejer af virksomheden, ophøre, når det er registreret hos Erhvervsstyrelsen (CVR-registeret), at medlemmet ikke længere er registreret som medejer af den pågældende virksomhed.

Dette gælder også når et medlem som medejende ægtefælle ophører med medejerskabet af virksomheden.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen og medlemmet ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Det følger af forslaget til § 57 a, stk. 1, nr. 3, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 36, hvornår et medlem anses for at have afgørende indflydelse i et selskab.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at et medlem anses for ophørt, når medlemmet omdanner selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at ændre formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.

Bestemmelsen omfatter den situation, hvor et driftsselskab omlægges, så der ikke længere er en drift i selvskabet, f.eks. ved at driften er solgt, og formålet med selskabet alene er at varetage formuen fra salget.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når virksomheden er bortforpagtet eller udlejet v

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat nye overskrifter og paragraffer efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indsættes en ny overskrift før § 57.

Efter de gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten til jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Efter gældende regler i lovens § 62, stk. 1, kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler og tilbud mv., og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 2, nr. 1, i loven kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang.

De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som noget nyt foreslås det, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til et medlem under de første 14 dages sygdom. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes medlemmet således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås videre, at medlemmet skal have meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler af konsekvenserne af manglende sygemelding på første sygedag.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis pågældende ikke var syg – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås endvidere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker grundlæggende over to situationer:

1) Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal. 2) Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal.

Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Særligt situation 1 er problematisk i forhold til de nye regler om arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

Det skyldes, at ledige, der modtager supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, ikke nødvendigvis vil have kendskab til, i hvilket omfang de har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom på grund af ukendskab til de ansættelsesretlige regler om løn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.

Dette og sammenhængen mellem reglerne om supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse og reglerne om ret til sygedagpenge åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i en situation, hvor dagpengene/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Problemstillingen er generel, men er særlig relevant i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en person på supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom har ret til løn under sygdom efter de ansættelsesretlige regler eller har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

I de situationer, hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, er der efter gældende regler ret til sygedagpenge fra kommunen. Kommunen foretager i den forbindelse en vurdering af, om det er korrekt, at pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.

Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågældende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil fortsat være risiko for, at den ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation.

Det foreslås derfor, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom kun gives til personer, der ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige) på tidspunktet, hvor de bliver syge.

Personer som bliver syge, mens de er i beskæftigelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. De får i stedet sygedagpenge som lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke er ret til supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom for personer omfattet af situation 1, jf. ovenfor. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og de ledige timer (de supplerende dagpenge), og får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Personer omfattet af situation 2, som er fuldt ledige, når de bliver syge, vil i forbindelse med sygdom have ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Hvis de er i beskæftigelse, når de bliver syge, kan de ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og evt. ledige timer (med supplerende dagpenge), får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Det foreslås endelig, at medlemmet i perioden, hvor der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, ikke skal være tilmeldt jobcenteret, være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Det foreslås desuden, at ydelsen udbetales for hele dage.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler om bl.a. rådighed, sygemelding på første sygedag og om afgrænsning af arbejde på nedsat tid.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et ledigt a-kassemedlem tilmelde sig eller – fra den 1. januar 2007 – registrere sig som arbejdssøgende for at få ret til dagpenge. Registreringen skal ske hos arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 staten i jobcenteret), når ledigheden indtræder. Den ledige kan i stedet registrere sig hos a-kassen, hvis a-kassen har fået godkendelse hertil. Den ledige skal stå registreret som arbejdssøgende i hele ledighedsperioden. Der er ikke i dag et krav om løbende bekræftelse af registreringen.

Det foreslås i § 57, stk. 4, 2. pkt., at der fremover skal være et sådant krav, og at ledige derfor mindst én gang ugentligt via Jobnet skal bekræfte, at de fortsat er arbejdssøgende.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering, påmindelse om og frister for bekræftelse af en registrering og om afmelding. Muligheden for at registrere sig som arbejdssøgende hos a-kassen vil fortsat være gældende. I forhold til den løbende registrering vil det blive fastsat, at bekræftelsen skal foretages af den ledige selv og via Jobnet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.3.

Der vil med 1-uges-reglen være tale om »rullende« uger. Hvis den ledige har registreret sig som arbejdssøgende den 1. i en måned, vil pågældende skulle bekræfte sin registrering senest den 8.

Første og anden gang den ledige ikke bekræfter sin registrering senest på 7.-dagen, vil pågældende få en påmindelse om at bekræfte sin registrering inden for 1 uge fra den dag, hvor den ledige senest skulle have bekræftet sin registrering. Den ledige bliver ikke afmeldt. Hvis den ledige inden for 1-uges-fristen bekræfter sin registrering, vil den ledige have ret til dagpenge som hidtil. Hvis den ledige ikke bekræfter sin registrering inden for 1-uges-fristen, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb. Den ledige vil herefter ikke have ret til dagpenge, før der er sket en ny registrering som arbejdssøgende.

Den ledige vil i påmindelsen blive orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser af at undlade at bekræfte sin registrering første og anden gang og i gentagelsestilfælde herudover.

Der vil blive indført en 12-måneders »forældelsesregel« mellem første og anden og mellem anden og tredje undladelse af at bekræfte sin registrering. Dermed tælles der forfra, hvis der er mere end 12 måneder mellem første og anden eller mellem anden og tredje undladelse.

Hvis den ledige for tredje gang (inden for 12 måneder efter anden undladelse) undlader at bekræfte sin registrering, vil den ledige blive afmeldt straks (det vil sige umiddelbart efter, at pågældende senest skulle have bekræftet sin registrering) og uden påmindelse, og den ledige vil ikke have ret til dagpenge, før pågældende på ny har registreret sig som arbejdssøgende. Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser. Der er således tale om »rullende« 12 måneder. Når de 12 måneder er gået, tælles der forfra, dvs. at en ny undladelse af at bekræfte sin registrering vil blive betragtet som en førstegangsundladelse.

Eksempel:

Et ledigt medlem har i december måned 2007 haft 2 undladelser, hvor der er givet påmindelse og frist. Den 12. februar 2008 undlader han igen at bekræfte sin registrering. Han afmeldes derfor straks. Der gælder nu en 12-måneders-regel fra denne dag. Han afmeldes igen den 6. marts 2008, fordi han ikke har bekræftet sin registrering. 12-månders-reglen regnes nu fra denne dag (»rullende« 12 mdr.). Den 20. april 2009 undlader han igen at bekræfte sin registrering. Da der er gået mere end 12 måneder fra den seneste undladelse, får han en påmindelse og en frist, da undladelsen betragtes som en førstegangsundladelse.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 57, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat regler i bekendtgørelse om rådighed om de dagpengemæssige konsekvenser af et ledigt medlems manglende registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende registrering ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om rådighed vil der kunne dispenseres for et ledigt medlems manglende tilmelding (registrering) som arbejdssøgende. Dispensationen er bl.a. betinget af, at der ikke er udbetalt dagpenge, og at den manglende tilmelding beror på forhold hos a-kassen eller arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 staten i jobcenteret), herunder at pågældende ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding.

Den gældende bemyndigelse vil blive brugt til at fastsætte regler om, at der også kan dispenseres for perioder med manglende registrering i relation til de nye regler om bekræftelse. Dispensationen vil være betinget af de samme forhold, som udløser en dispensation efter de gældende regler – blandt andet af at den enkelte ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende registrering. Det kan fx være tilfældet, hvis adgangen til Jobnet af tekniske grunde har været lukket.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 16 om ophævelse af kapitel 11 c om overgangsydelse.

Forslaget er en konsekvens af, at arbejdssøgende ikke længere skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen, men skal registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

Forslaget er en konsekvens af, at arbejdssøgende ikke længere skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen, men skal registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget i nr. 5.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at samtlige bestemmelser i lovens afsnit III a nu er ophævet.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget om at ophæve bestemmelserne i gældende lovs § 84, stk. 5 og 6, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Som følge af at efterlønsmodtagere fremover kan arbejde i ubegrænset omfang, foreslås det, at en efterlønsmodtager, lige som andre arbejdstagere, ved arbejdsgiverens konkurs m.v. skal kunne anmelde tab af løn over for Lønmodtagernes Garantifond, således at kassen udbetaler efterløn for den omhandlede periode mod, at medlemmet overdrager kravet på løn til kassen som sikkerhed.