Arbejdsløshedsforsikringsloven § 48

Efter § 48, stk. 7, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge efter stk. 6, under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 48, stk. 7, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om dagpengenes størrelse under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 48, stk. 9-12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder henvisninger til § 48, stk. 8, stk. 9, nr. 1 og 2, og til § 55, stk. 5, nr. 2-4.

Det foreslås, at i § 48, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »efter stk. 8« til »efter stk. 7«, i stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9, nr. 1 og 2« til »stk. 8, nr. 1 og 2«, og »stk. 8« ændres til »stk. 7«, i stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 11, 2. pkt., ændres 3 steder »stk. 8« til »stk. 7«, i stk. 12, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »nr. 2-4« til »nr. 2 og 3«, i stk. 12, 4. pkt., der bliver stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 9, nr. 2« til »stk. 8, nr. 2«, og i stk. 12, 5. pkt., der bliver stk. 11, 5. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 7«.

Forslaget betyder, at henvisninger i § 48, stk. 9-12, til § 48, stk. 8 og 9, vil blive ændret til stk. 7 og 8 som følge af, at lovens § 48, stk. 7, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Forslaget betyder videre, at en henvisning i lovens § 48 til § 55, stk. 5, nr. 2-4, vil blive ændret til nr. 2 og 3 som følge af, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 6, nr. 15.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 48 fortsat vil være korrekte.

Efter § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 26. februar 2024, beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af § 48, stk. 2, 3. pkt., at hvis indtægten helt eller delvis er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter bl.a. § 120 i serviceloven eller § 90, nr. 11, i barnets lov, medregnes denne indtægt ikke.

Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2 er retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste tre år har haft en indkomst på mindst 263.232 kr. (2024), at et deltidsforsikret medlem inden for de seneste tre år, har haft en indkomst på mindst 175.488 kr. (2024), eller at medlemmet har gennemført en uddannelse. Det fremgår bl.a. af § 53, stk. 6, 2. pkt., at indkomst opnået ved udbetaling af plejevederlag efter § 120 i serviceloven eller § 90, nr. 11, i barnets lov ikke medregnes. Ved en fejl er henvisningen til § 90, nr. 11, ikke blevet rettet som konsekvens af vedtagelsen af § 1, nr. 5, i lov nr. 1562 af 12. december 2023. Ved lovændringen blev der indsat et nyt nummer 9 i § 90 i barnets lov, og nr. 10 og 11 blev herefter nr. 11 og 12.

§ 120 i serviceloven og § 90, nr. 11 (nu nr. 12) i barnets lov vedrører plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem

Det foreslås, at der i § 48, stk. 2, 3. pkt., og § 53, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 120 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov« til: »§ 24 i ældrelov«.

Forslaget vil medføre, at indkomst i form af plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, fortsat ikke vil indgå i beregningen af størrelsen af dagpenge efter § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget vil videre medføre, at plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem fortsat ikke vil blive medregnet ved opfyldelsen af indkomstkravet i § 53, stk. 2, i loven.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at reglerne om plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem fremadrettet udelukkende kommer til at fremgå af den ny ældrelov. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 24 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

§ 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrører beregningen af størrelsen af dagpenge. Det fremgår af § 48, stk. 1, at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af § 48, stk. 2, 3. pkt., at hvis indtægten helt eller delvis er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven eller plejevederlag efter § 120 i serviceloven, medregnes denne indtægt ikke.

Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2 er retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste tre år har haft en indkomst på mindst 243.996 kr. (2021), at et deltidsforsikret medlem inden for de seneste tre år, har haft en indkomst på mindst 162.660 kr. (2021), eller at medlemmet har gennemført en uddannelse. Det fremgår af § 53, stk. 6, 2. pkt., at indkomst opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven eller plejevederlag efter § 120 i serviceloven ikke medregnes.

§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlag for pasning af nærtstående døende. Det fremgår af § 120, stk. 2, at personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1, får udbetalt 11.609 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et sådant plejevederlag. Plejevederlaget kan i sidstnævnte tilfælde ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det fremgår videre, at hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.

Det foreslås, at henvisningen til § 42 i serviceloven i § 48, stk. 2, 3. pkt., og § 53, stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændres til § 87 i barnets lov, og ar bestemmelsen udvides med, at henvisningen til § 120 i serviceloven også kommer til at omfatte en henvisning til § 90 i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil for det første betyde, at efter § 48, stk. 2, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil indkomst i form af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 90 i barnets lov ikke indgå i beregningen af størrelsen af dagpenge. For det andet vil indkomst i form af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 90 i barnets lov efter § 53, stk. 6, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke blive medregnet ved opfyldelsen af indkomstkravet i § 53, stk. 2.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 42 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven videreført uændret som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, og at der samtidigt indsættes henvisninger til serviceloven og barnets lov vedrørende pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned 19.351 kr. (2022 niveau).

Efter gældende regler i § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.901 kr. pr. måned (2022 niveau). Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70 i loven.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.1.1.

Det foreslås, at der i § 48 som stk. 8, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 6, vil dagpenge til et medlem kunne udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.

Af fremstillingsmæssige årsager vil udtrykket ”beskæftigelsestillæg” blive anvendt i det efterfølgende.

Forslaget betyder, at dagpengesatsen under visse betingelser, jf. forslaget i § 1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 9, nr. 1 og 2, vil kunne udbetales med et højere beløb end dagpengenes maksimale beløb, som i 2022 udgør 19.351 kr. pr. måned til det fuldtidsforsikret medlem og 12.901 kr. til et deltidsforsikret medlem.

Et fuldtidsforsikret medlem vil i 2022 således kunne modtage op til 23.001 kr. (afrundet) i dagpenge og et deltidsforsikret medlem op til 15.334 kr. (afrundet) pr. måned.

Det foreslås, at der i § 48 som stk. 8, 2. pkt., indsættes, at det vil være en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.

Forslaget betyder, at udbetalingen af dagpenge med en højere sats, jf. ovenfor ad forslag til § 1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 8, 1. pkt., forudsætter, at medlemmet vil skulle have været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse inden for de seneste 4 år forud for ledigheden. Medlemmet vil – i modsætning til de almindelige regler - kunne sammenlægge alle medlemsperioder, bare de kommer lige efter hinanden. Det betyder f.eks., at et medlem kan overgå fra et almindeligt medlemskab til et dimittendmedlemskab eller blive genoptaget som nyt medlem i umiddelbar forlængelse af slettelse som medlem som følge af kontingent eller svigslettelse. Det afgørende er, at der tidsmæssigt ikke må være huller i medlemsskabsperioden.

Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet efter en periode beskæftigelsestillægget på et senere tidspunkt vil få ret til en ny periode med ret til dagpenge med beskæftigelsestillægget, vil perioden på 4 år med medlemskab blive opgjort uden, at der skal tages hensyn til, at hele eller dele af medlemskabsperioden har været anvendt til opfyldelsen af medlemskabskravet for den første periode med beskæftigelsestillægget.

Det foreslås, at der i § 48 som stk. 9, nr. 1 og 2, indsættes, at satsen efter stk. 8 endvidere vil være betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder ét af følgende krav:

1) Have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem, eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7, 15 og 17-18, finder tilsvarende anvendelse. 2) Have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem, eller har drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18, finder tilsvarende anvendelse.

Have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem, eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, stk. 4, 6, 7, 15 og 17-18, finder tilsvarende anvendelse.

Have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem, eller har drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14-15 og 17-18, finder tilsvarende anvendelse.

Beløbene er angivet i 2022 niveau.

Forslaget i nr. 1 betyder, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år inden for de sidste 3 år forud for ledigheden for at få ret til beskæftigelsestillægget, vil blive udmøntet på samme måde, som indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget betyder videre, at følgende regler vil finde tilsvarende anvendelse:

- Opgørelsen af indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-3. - Opgørelse af B-indkomst, jf. lovens § 53, stk. 4. - Der kan kun medregnes lønmodtagerbeskæftigelse i et sædvanligt beskæftigelsesforhold i en medlemsperiode, hvortil der ikke er ydet offentlige tilskud, jf. lovens § 53, stk. 6 og 15. - Årlige regulering af indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 7.

Opgørelsen af indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 1-3.

Opgørelse af B-indkomst, jf. lovens § 53, stk. 4.

Der kan kun medregnes lønmodtagerbeskæftigelse i et sædvanligt beskæftigelsesforhold i en medlemsperiode, hvortil der ikke er ydet offentlige tilskud, jf. lovens § 53, stk. 6 og 15.

Årlige regulering af indkomstkravet, jf. lovens § 53, stk. 7.

Det bemærkes, at det ikke vil blive muligt at opfylde indkomstkravet på grundlag af uddannelse, jf. § 53, stk. 3, nr. 4, idet det er selve tilknytningen til arbejdsmarkedet, som beskæftigelsestillægget vil blive ydet for.

Det foreslås videre, at reglerne om forlængelse af optjeningsperioden vil finde tilsvarende anvendelse. Optjeningsperioden vil dermed kunne blive forlænget bl.a. på grundlag af sygdom og barsel, jf. lovens § 53, stk. 17 og 18.

Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten til dagpenge henholdsvis retten til beskæftigelsestillægget vil skulle benytte samme metode.

Forslaget i nr. 2 betyder, at et medlem i forbindelse med opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til beskæftigelsestillægget ved genindplacering i en ny dagpengeperiode i gennemsnit vil skulle have fået indberettet et antal løntimer til indkomstregisteret, som svarer til beskæftigelseskravet for et fuldtids- henholdsvis deltidsforsikret medlem i 2 år, jf. § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder videre, at gældende regler for opgørelsen af antallet af løntimer vil finde tilsvarende anvendelse:

1) Opgørelsen af antallet af løntimer indberettet til indkomstregisteret, herunder omregning af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3. 2) Omregning af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed til måneder, jf. lovens § 53, stk. 10. 3) Omregning af ukontrollabel arbejdstid, B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed til timer, jf. lovens § 53, stk. 12. 4) Medregning af værnepligt, kommunalt erhverv, medlem af Folketinget m.v., jf. lovens § 53, stk. 14. 5) Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes, jf. lovens § 53, stk. 15, 1. pkt. 6) beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke, jf. lovens § 53, stk. 15, 2. pkt.

Opgørelsen af antallet af løntimer indberettet til indkomstregisteret, herunder omregning af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed, jf. lovens § 53, stk. 9, nr. 1-3.

Omregning af B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed til måneder, jf. lovens § 53, stk. 10.

Omregning af ukontrollabel arbejdstid, B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed til timer, jf. lovens § 53, stk. 12.

Medregning af værnepligt, kommunalt erhverv, medlem af Folketinget m.v., jf. lovens § 53, stk. 14.

Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes, jf. lovens § 53, stk. 15, 1. pkt.

beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke, jf. lovens § 53, stk. 15, 2. pkt.

Det bemærkes, at det ikke vil blive muligt at opfylde indkomstkravet på grundlag af uddannelse, jf. § 53, stk. 9, nr. 4, idet det er selve tilknytningen til arbejdsmarkedet, som beskæftigelsestillægget vil blive ydet for.

Det foreslås videre, at optjeningsperioden vil kunne forlænges bl.a. på grundlag af sygdom og barsel, jf. lovens § 53, stk. 17 og 18,

Dette betyder, at arbejdsløshedskasserne i deres opgørelse af retten til genoptjening af dagpenge henholdsvis retten til beskæftigelsestillægget vil skulle benytte samme metode.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 10, at indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, vil kunne indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning efter stk. 8.

Forslaget er en fravigelse af princippet om, at beskæftigelse, som ligger forud for optjening af en rettighed, ikke kan genbruges et senere tidspunkt. Beskæftigelsesperioder forud for en tidligere dagpengeret bortfalder således efter gældende regler, uanset om de har haft betydning for opgørelsen af dagpengeretten, beregningen m.v. eller ej. Det bemærkes, at retten til et nyt beskæftigelsestillæg vil følge de samme opgørelsesprincipper som gælder for op- og genoptjeningskravet for retten til dagpenge. Det betyder, at en ny ret til beskæftigelsestillægget tidligst vil kunne genoptjenes, når en person opfylder beskæftigelseskravet på ny.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 11, at beløbet efter stk. 8 vil blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb og vil blive udbetalt til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, og for de første op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem.

Forslaget betyder, at det beregnede dagpengebeløb efter forslaget til § 48, stk. 8, vil blive afrundet efter de almindelige afrundingsregler.

Forslaget betyder videre, at dagpenge med den forhøjede dagpengesats vil blive udbetalt for de første op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, og for et deltidsforsikret medlem 390 timer.

Dette kan betyde, at et medlem ved overgang fra den forhøjede dagpengesats til medlemmets almindelige beregnede dagpengesats, vil kunne opleve at skulle have udbetalt dagpenge i en given måned med 2 forskellige satser. Dette vil være afhængig af, hvornår på måneden de 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem vil være forbrugt.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12, 1. pkt., at timer med satsen efter stk. 8, vil blive opgjort efter § 55, stk. 4, nr. 1-4, og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h.

Det betyder, at det som udgangspunkt vil være den almindelige opgørelse af forbrug af dagpenge, der vil finde anvendelse.

Det foreslås, at udbetaling af feriedagpenge efter lovens § 75 h ikke vil skulle indgå i opgørelsen af forbruget af beskæftigelsestillægget. Det skyldes, at feriedagpengene bliver udbetalt med medlemmets individuelle dagpengesats, som vil være mindre end dagpenge, der vil blive udbetalt med beskæftigelsestillægget.

Forslaget betyder således, at medlemmet vil få udbetalt dagpenge med beskæftigelsestillægget i 481 timer uanset, om medlemmet får udbetalt feriedagpenge i en periode, eller har fået udbetalt feriedagpenge forud for indplaceringen.

Dog foreslås det, at reglen om, at perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, kun delvist vil finde anvendelse ved opgørelsen af perioden med ret til beskæftigelsestillægget.

Det betyder, at medlemmet under de første 14 dages sygdom med arbejdsløshedsdagpenge, hvor medlemmet modtager dagpenge med beskæftigelsestillægget, vil forbruge af perioden på de 481 timer, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Efterfølgende perioder med sygedagpenge vil ikke forbruge af perioden med ret til dagpenge med beskæftigelsestillægget.

Det betyder videre, at medlemmet efter tilbagevenden fra sygedagpenge til dagpengesystemet vil kunne få genoptaget udbetalingen af dagpenge med beskæftigelsestillægget med det forbrug, som var gældende på tidspunktet for overgangen til sygedagpenge. Én times forbrug af dagpenge inden for de første 481 timer vil således medføre forbrug med én time af retten til dagpenge med beskæftigelsestillægget efter den foreslåede § 48, stk. 11, 1. pkt.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12, 2. pkt., at timer med dagpenge efter stk. 8, inden for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8, vil kunne overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8, ikke vil være blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode.

Forslaget betyder, at det vil være timer med ret til beskæftigelsestillægget, der vil blive overført. Retten til dagpenge med en højere sats vil imidlertid ikke blive overført, idet der efter er de almindelige regler om beregning af dagpengesatsen skal ske en genberegning ved en genindplacering i dagpengeperioden. Ved en genindplacering vil et medlem dermed – som efter gældende regler – skulle genberegnes. Beskæftigelsestillægget kan udbetales med 90 pct. af beregningsgrundlaget, dog højst 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Det betyder, at den indkomst, som på dette tidspunkt skal kunne danne grundlag for en satsberegning, vil skulle være så tilpas høj, så det overstiger dagpengenes højeste beløb,

Det betyder videre, at – alt efter den nye satsberegning – den overførte ret til timer med beskæftigelsestillægget beregningsmæssigt vil kunne være højere eller lavere end beregningen ved tildelingen af beskæftigelsestillægget.

Det betyder videre, at den 3-årige periode fra tildelingen af beskæftigelsestillægget vil svare til længden af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i den ordinære dagpengeperiode, jf. lovens § 55, stk. 1, og at denne skal opgøres regnet fra tidspunktet for tildelingen af beskæftigelsestillægget.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12, 3. pkt., at perioden på 3 år vil kunne forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, samt på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.

Det betyder, at den 3-årige periode, hvor timer med beskæftigelsestillægget kan udbetales, vil kunne forlænges, hvis der forekommer følgende forhold:

1) sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og 4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. december 2021.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12, 4. pkt., at 2. pkt. dog ikke vil finde anvendelse, hvis medlemmet vil have optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2.

Forslaget betyder, at retten til at overføre timer vil bortfalde, hvis medlemmet vil have genoptjent retten til dagpenge efter lovens § 53, stk. 8, nr. 2 og som i den forbindelse yderligere vil have optjent ret til et nyt beskæftigelsestillæg efter dette lovforslags § 1, nr. 1, ad forslag til § 48, stk. 9, nr. 2. Det vil således ikke være muligt at opspare timer med ret til beskæftigelsestillæg, hvis man ved indplaceringen i en ny dagpengeperiode opfylder betingelserne for tildeling af at nyt beskæftigelsestillæg.

Det foreslås indsat i § 48 som stk. 12, 5. pkt., at retten til at få overført ikke udbetalte timer med satsen efter stk. 8, vil bortfalde, hvis medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf vil blive optaget eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.

Forslaget betyder, at princippet om, at erhvervede rettigheder i dagpengesystemet bortfalder, hvis et medlem melder sig ud af en arbejdsløshedskasse uden umiddelbart herefter at blive optaget i en ny arbejdsløshedskasse, også vil finde anvendelse på retten til udbetaling af beskæftigelsestillægget. Det vil således ikke være muligt at overføre et vist antal timer med ret til beskæftigelsestillæg mellem 2 medlemskabsperioder, der er opdelt af en periode uden medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 47, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgør dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede for 1 måned 19.083 kr. (2020 niveau). Efter gældende regler i § 70, stk. 1, i loven er dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1, 4. pkt., svarende til 12.722 kr. pr. måned (2020 niveau).

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i loven beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Efter gældende regler i § 48, stk. 5, i loven kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Efter gældende regler i § 48, stk. 6, i loven kan dagpenge ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.

For en nærmere gennemgang af reglerne om dagpengenes højeste beløb henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 48 som stk. 7, indsættes, at uanset stk. 6 vil dagpengene under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb

Forslaget betyder, at dagpengemaksimum for medlemmer, der vil have ret til dagpenge under den midlertidig ordning om arbejdsfordeling, som vil følge af § 53, stk. 25, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, vil blive 120,53 pct. af det normale dagpengemaksimum, som fremgår af lovens § 47 for fuldtidsforsikrede og § 70 for deltidsforsikrede (i 2020 19.083 kr. pr. måned henholdsvis 12.722 kr. pr. måned). De herefter regulerede dagpengemaksimum vil for fuldtidsforsikrede udgøre 23.001 kr. måned og for deltidsforsikrede 15.334 kr. pr. måned - afrundet til nærmeste hele krone i 2020 niveau.

Forslaget betyder, at medlemmer, som allerede har en beregnet sats, vil få en højere sats i den periode, hvor de vil være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Det bemærkes, at det er dagpengemaksimum, der forhøjes. Det betyder, at hvis et medlem har en beregnet individuel dagpengesats, som f.eks. præcist udgør et beløb svarende til det gældende dagpengemaksimum, så vil pågældende ikke kunne få gavn af et højere dagpengemaksimum. Forhøjelsen er således udelukkende til fordel for de medlemmer, som efter de gældende regler har en individuel beregnet dagpengesats, som er højere end det nuværende dagpengemaksimum. Der vil fortsat være et loft over den maksimale kompensation i perioden, hvor der modtages dagpenge, på 90 pct. af den tidligere løn.

Forslaget betyder videre, at det højere dagpengemaksimum for den beskrevne målgruppe som udgangspunkt kun vil gælde for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge i forbindelse med deltagelse i en midlertidig arbejdsfordeling, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge forud for og efter deltagelse i en midlertidig arbejdsfordelingsordning vil fortsat skulle ske med den lediges individuelt beregnede dagpengesats, hvis dagpengemaksimum følger af §§ 47 og 70 i loven. Dette kan betyde, at udbetaling for perioden september og december vil skulle ske med 2 forskellige dagpengesatser.

Det bemærkes dog, at forslaget omfatter personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning. I den forbindelse bemærkes, at etableringen af en arbejdsfordelingsordning, som er trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021, dog med en maksimal varighed på 4 måneder. Det vil derfor også forekomme, at de beskrevne regler ovenfor vil skulle finde anvendelse i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende midlertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december 2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor men starter den 1. januar 2021 eller senere.

Det bemærkes i den forbindelse, at de ovenfor nævnte midlertidige maksimale dagpengesatser vil blive reguleret i overensstemmelse med den almindelige årlige regulering af dagpengesatsen. Dette er sikret ved, at det midlertidige dagpengemaksimum er fastsat som en procentdel af det normale højeste dagpengemaksimum.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt,

I forbindelse med udmøntningen af lovændringerne som følge af dagpengereformen fra maj 2015 har vist sig at være tvivl om, hvorvidt den individuelt beregnede dagpengesats skal afrundes eller ej.

Det foreslås, at det præciseres, at resultatet af den individuelle beregning af dagpengenes størrelse, afrundes til nærmeste hele kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.

Efter de gældende regler beregnes dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere grundlæggende efter samme principper. Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige har indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere samt, at der ikke sker indberetning af indkomst ved selvstændig virksomhed til indkomstregisteret, og at indkomsten typisk vil være afhængigt af et årsregnskab og en årsopgørelse.

Efter gældende regler i § 48, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det ikke muligt at kombinere indtægt fra selvstændig virksomhed med indtægt som lønmodtager. Efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beregnes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Indtægtsgrundlaget for lønmodtagere opgøres efter § 48, stk. 1, 2. pkt., som al A- og B-indkomst, indberettet til indkomstregisteret, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold, jf. lovens § 49 om beregningsperioden.

Ved beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere bemærkes, at udgangspunktet er, at indtægten er indberettet til indkomstregisteret.

I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.

Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvorledes indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende skal opgøres.

Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der i bekendtgørelse nr. 357 af 27. april 2011 fastsat nærmere regler om beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende.

Indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende efter denne bekendtgørelse opgøres som årsindtægten, og beregnes som udgangspunkt som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. Det gælder, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.

Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag.

Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår. Har medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.

Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse kan ikke indgå i beregningsgrundlaget. Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse. Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på et konkret skøn.

I forbindelse med vurderingen bør følgende undersøges,

1) om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld tid, 2) om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller lønarbejde, og 3) om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed af mere end midlertidigt omfang eller lønarbejde svarende til fuld tid,

om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller lønarbejde, og

om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i virksomheden har et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Det bemærkes, at begrebet ”selvangivelse” foreslås ændret til et ”oplysningsskema” jf. Skatteministeriets lovforslag L 14 om forslag til skattekontrolloven, fremsat den 4. oktober 2017. Det er foreslået, at ændringen træder i kraft den 1. januar 2019.

Over- eller underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.

Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.

Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et skema, der skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Det foreslås, at reglerne om opgørelse af beregningsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. delvis nyaffattes samtidig sker der til en vis grad en forenkling af regelsættet.

Forslaget til § 48, stk. 1 betyder som noget nyt, at det ved opgørelsen af den hidtidige indtægt er muligt, at medtage indtægter fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for at for selvstændig virksomhed.

Det foreslås i et nyt § 48, stk. 1, nr. 1 , at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag. I indtægtsgrundlaget indgår A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovens§ 49, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3. Dette svarer til gældende regler i § 48, stk. 1, 2. pkt. og § 49, stk. 1

Det foreslås i et nyt § 48, stk. 1, nr. 2 , at B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

B-indkomsten nævnt i § 48, stk. 1 nr. 2, kan efter forslaget som noget nyt indgå i indtægtsgrundlaget. Det bemærkes, at denne form for indkomst indgå i opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til pkt. 2.2. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endelig i et nyt § 48, stk. 1, nr. 3 , at en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Det betyder, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen efter forslaget i nr. 1 og 2. Derimod kan denne B-indkomst indgå i en virksomheds skattemæssige overskud, og på den måde indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 3.

Det foreslås videre i § 48, stk. 2, at kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke efter 1. pkt.

Dette svarer til de gældende regler i § 48, stk. 1, 3. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det bemærkes, at det følger af forslagets § 1, nr. 6, ad ændring af lovens § 49, stk. 1, at B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i indtægtsgrundlaget allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 6-8 14, 15, 17 og 20.

Efter § 48, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages der en beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 5 og 6, jf. dog § 49, stk. 5 og 6, om en fast sats til dimittender og tidligere værnepligtige og § 50, stk. 1, om en mindste sats til selvstændig erhvervsdrivende.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 9, om afskaffelse af mindstesatsen for medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det betyder, at dimittender og tidligere værnepligtige fortsat som efter gældende regler har mulighed for at få beregnet og udbetalt dagpenge med en ny sats, hvis medlemmet efter uddannelsens eller afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.

Som følge af forslaget i § 1, nr. 17, om genoptjening af ret til dagpenge, foreslås de, at bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Efter § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpengene højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. dog lovens § 48 a, og § 49, stk. 5 og 6, og § 50.

Som følge af forslagene i § 1, nr. 7 og 9, hvor det er foreslåset, at der indsættes et nyt stykke i § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis at § 50 i samme lov ophæves, foreslås det, at § 48, stk. 4, som bliver stk. 5, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Efter de gældende regler i § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsættes dagpengenes størrelse til det enkelte medlem (individuel beregning) på grundlag af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Ved beregningen medtages alle skattepligtige lønandele, der er indberettet til indkomstregisteret. Fri kost, logi, bolig, bil m.v. medregnes med den skattemæssige værdi.

Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt ATP-bidrag, medregnes. Kun indtægt, der er opnået i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan medgå i beregningen. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse, og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med samme procentsats.

Som følge af kravet i gældende lovs § 53, stk. 4, 1. pkt., om, at kun løntimer i en medlemsperiode kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, er det kun indtægt i en medlemsperiode, der kan indgå i beregningsgrundlaget. Indtægt i en indberetningsperiode, som ligger delvis inden for en medlemsperiode, kan medregnes i forhold til antallet af kalenderdage i måneden.

Indtægten opgøres på baggrund af en beregningsperiode. Der henvises til § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet og ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 10-13.

Dagpengenes størrelse udgør højst 90 procent af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst den maksimale dagpengesats på 836 kr. om dagen eller 4.180 kr. om ugen før skat (2016 niveau).

Der kan ikke foretages en ny beregning, hvis arbejdsindtægten vedrører et arbejdsforhold, der er afsluttet mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dannet grundlag for en beregning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10-13, ad § 49.

Det foreslås i stk. 1, at dagpengenes størrelse beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

For lønmodtagere opgøres indtægtsgrundlaget af al A- og B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag. Lønmodtagerens eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold, medregnes. Eget ATP-bidrag i forbindelse med modtagelse af offentlige ydelser kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget. Udvidelsen af indtægtsgrundlaget fra kun at omfatte arbejdsindtægt – altså indtægt, der direkte er relateret til arbejdsindsatsen – til at omfatte al indtægt (A- og B-indkomst, hvoraf, der skal betale arbejdsmarkedsbidrag) betyder, at indtægtsgrundlaget bliver større i forhold til gældende regler.

Med det udvidet indtægtsgrundlag fastholdes, at der skal være tale om en indtægt, hvortil, der ifølge de skatteretlige regler, er tale om et arbejdsindkomstrelateret indtægt, idet arbejdsmarkedsbidraget kun indbetales, når der er tale om løn.

Forslaget er begrundet i hensynet til ønsket om en forenkling og øge digitaliseringen og automatiseringen af reglerne om beregning af en dagpengesats. Dette vil ikke være muligt, hvis indtægtsbegrebet ikke systemmæssigt forenkles, så der kan bruges registeroplysninger fra skattesystemerne (indkomstregisteret), og at der dermed er tale om ”genbrug” af allerede kendte indtægtsbegreber. Arbejdsløshedskasserne vil derfor opnå en vis administrativ lettelse, og reglerne vil blive mere gennemskuelige.

Indkomstbegrebet harmonerer med indkomstbegrebet for optjening af dagpengeret på grundlag af indkomst, jf. forslagets § 1, nr. 23, ad § 53, stk. 2.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af reglerne om beregning af dagpengesats, at kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i beregningsgrundlaget.

Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Udgangspunktet er således, at ydelserne ville indgå ved opgørelsen af satsen. Dette har imidlertid aldrig været tilsigtet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved beregningen af satsen. Det bemærkes, at beregningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. lovforslagets §, 1, nr. 10, ad § 49, stk. 3.

Indtægten fastsættes i en beregningsperiode, Af lovtekniske grunde beskrives selve beregningen af den individuelle dagpengesats derfor i forbindelse med affattelsen bestemmelsen om beregningsperioden, jf. § 49, stk. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 10.

Det foreslås i stk. 2 , at ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats. Dette svarer i § 48, stk. 1, 2. pkt. i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i stk. 3 , at der skal foretages en ny beregning, når medlemmet på ny bliver indplaceret i en dagpengeperiode. Dermed kommer beregningen af dagpengesatsen tilnærmelsesvis til at afspejle det beskæftigelsesgrundlag, der giver ret til dagpenge. Samtidig sikres, at et korterevarende beskæftigelsesforhold i en dagpengeperiode til en relativt lavere løn, ikke vil have betydning for dagpengenes størrelse, jf. de gældende regler. Dette sikrer incitament til at påtage sig korterevarende beskæftigelsesforhold.

Det følger af forslaget til § 53, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24, at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjening af retten til dagpenge betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. 2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. 3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger. 4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Første gang et medlem indplaceres i dagpengesystemet og ved genoptjening af retten til dagpenge, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år og en eventuel forlængelse heraf, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen, sker optjeningen af dagpengeretten på baggrund af indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 24.

For medlemmer, som modtager dagpenge på grundlag af en afsluttet erhvervsuddannelse (dimittender) eller tidligere værnepligt, og medlemmer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, henvises til § 49, stk. 5 og 6, og ny § 49, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11-13, og § 50, stk. 1, som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 14.

Det foreslås i stk. 4 , at dagpengene højst kan udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1. Det foreslås dog, at 4 situationer undtages fra 90 pct.-kravet (svarende til gældende regler). Det drejer sig om følgende:

- Medlemmer, som deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, dog højst med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats. - Medlemmer, som i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede. Er der ret til et højere beløb, udbetales dagpenge med dette beløb. Udbetales der dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge kan der tidligst ske nyberegning, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er opnået. - Medlemmer, som har opnået dagpengeret på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Der kan ske nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11. - Medlemmer, som har dagpengeret helt eller delvist på grundlag af indtægt som værnepligtig eller perioder som værnepligtig modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Hvis medlemmet har ret til en højere sats på grundlag af en individuel beregning, er der ret hertil. Som for dimittender foreslås mulighed for nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 12.

Medlemmer, som deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikrede, dog højst med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.

Medlemmer, som i de seneste 3 år umiddelbart forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpengene med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge som fuldtidsforsikrede. Er der ret til et højere beløb, udbetales dagpenge med dette beløb. Udbetales der dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge kan der tidligst ske nyberegning, når der er forløbet 6 måneder efter, at retten til dagpenge er opnået.

Medlemmer, som har opnået dagpengeret på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Der kan ske nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 5, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11.

Medlemmer, som har dagpengeret helt eller delvist på grundlag af indtægt som værnepligtig eller perioder som værnepligtig modtager dagpenge med et fast beløb på 82 pct. af dagpengene højeste beløb for forsørgere og 71, 5 pct. for ikke-forsørgere. Hvis medlemmet har ret til en højere sats på grundlag af en individuel beregning, er der ret hertil. Som for dimittender foreslås mulighed for nyberegning efter 6 måneder regnet fra opnåelsen af dagpengeretten, hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning har haft beskæftigelse, der berettiger til et højere dagpengebeløb. Der henvises til lovens § 49, stk. 6, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 12.

Det foreslås, at månedssatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige indtægt for en måned og svarer til 160,33 timer (maksimalt antal timer, der kan udbetales dagpenge for). Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, om udbetalingsperiodens længde.

Det foreslås i stk. 5 , at dagpenge ikke kan overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 48, stk. 5, idet det dog bemærkes, at dagpengenes størrelse efter forslaget til § 46, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4, opgøres månedsvis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen er en konsekvens af ændringen af forslaget til § 48 a. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Efter gældende regler i lovens § 55, stk. 2, modtager dagpengemodtagere, der deltager i et tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge efter lovens § 55, stk. 1.

Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet svarer til de dagpenge personen ville være berettiget til ved ledighed.

For en person, der modtager individuelle dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst 4.075 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.

Hvis personen modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats svarende til 82 pct. af højeste dagpenge.

Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.

Det foreslås, at dagpenge til ledige under uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på samme måde, som hvis personen er ledig og ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dagpenge kan dog under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke udbetales med et højere beløb end 80 procent af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

Højeste dagpenge for en uge udgør herefter 3.260 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.170 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.

Det foreslås konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, forslagets til § 48 a, hvoraf det fremgår, at der højst kan udbetales dagpenge med 80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtidig foreslås det, at bestemmelserne i lovens § 48, stk. 3 og § 55, stk. 1 konsekvensændres, jf. bemærkningerne til nr. 2 og 7.

Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i øvrigt anvendelse. Det betyder bl.a., at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren bevarer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne om sygedagpenge, jf. lovforslagets § 4. Dette svarer til det, der gælder pr. 5. januar 2015 for almindelige dagpengemodtagere. Sygedagpengene vil svare til pågældendes individuelle dagpengesats – dvs. ikke begrænset af loftet på 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge og der kan derfor ikke lånes i perioden med udbetaling af sygedagpenge.

Indførelsen af et indkomstregister giver mulighed for at lette de administrative byrder for medlemmerne, arbejdsløshedskasserne og arbejdsgiverne i forbindelse med beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal lægge oplysningerne i indkomstregistret om lønmodtagernes arbejdsindkomst og -omfang til grund for opgørelsen af lønmodtagermedlemmernes hidtidige arbejdsfortjeneste, der er afgørende ved beregningen af dagpengenes størrelse til det enkelte medlem (»den individuelle dagpengesats«). Det sker ved at ændre nogle af reglerne om den såkaldte beregningsperiode.

Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« erstattes af et krav om et specifikt antal løntimer.

Som noget nyt foreslås også, at regler om beregningsperioden, der nu udelukkende er fastsat administrativt, indsættes i loven, således at grundlaget for beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere fremover er fastsat i loven. Endvidere foreslås, at grundlaget for beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende ligeledes fastsættes i loven.

Af lovtekniske og ordensmæssige hensyn foreslås endelig, at bestemmelserne i lovens § 51, stk. 1, affattes på ny, uden at der herved tilsigtes materielle ændringer, og at bestemmelserne i § 51 sammen med de foreslåede nye regler deles op og affattes i paragrafferne 48 til 51 a.

De gældende beregningsregler opretholdes i øvrigt i det væsentlige uændret.

Til § 48

Forslaget til ny affattelse af § 48 svarer til gældende lovs § 51, stk. 1. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 51, stk. 1, sidste pkt., erstattes dog af forslaget i nr. 3 til ny affattelse af § 51 a.

Til § 49

Til stk. 1-3

Efter de gældende regler sker beregningen af dagpengesatsen for lønmodtagere på grundlag af indtjeningen i en såkaldt beregningsperiode. Beregningsperioden er for fuldtidsforsikrede den seneste periode på 12 uger (for dag-, uge-, eller 14-dages-lønnede) eller 3 måneder (for månedslønnede), hvor der har været et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede sker beregning på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der er mindst 180 løntimer (for dag-, uge-, eller 14-dages-lønnede), for månedslønnede dog på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der er mindst 195 løntimer. Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel, findes antallet af løntimer ved at omregne indtægten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Beregningsperioden behøver ikke at være sammenfaldende med lønperioder og kan ligge indtil 5 år tilbage.

Det foreslås at ændre beregningsreglerne således, at de fremover baseres på indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Konkret foreslås, at beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, og som opfylder nedenstående betingelser om antal løntimer.

Det foreslås videre, at begrebet »fuld overenskomstmæssig arbejdstid« fremover ikke finder anvendelse. I stedet baseres beregningen på et specifikt antal beskæftigede timer (løntimer) i beregningsperioden, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

For fuldtidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger være indberettet mindst 296 løntimer. Dette svarer til det hidtidige krav om 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For deltidsforsikrede skal der som hidtil ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer, og ved uge- eller 14-dages-indberetninger mindst 180 løntimer.

Hvis arbejdstiden ikke er kontrollabel, og der derfor ikke kan indberettes løntimer, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2 og pkt. 2.1.2., omregnes indtægten til løntimer ved brug af den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til § 52, som affattet i forslagets § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til stk. 4

Fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende er i dag udelukkende fastsat administrativt med hjemmel i gældende lovs § 51, stk. 1, sidste pkt., jf. bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 med senere ændringer om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 1, udgør den hidtidige, daglige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.

Det foreslås, at det i overensstemmelse hermed som noget nyt fastsættes i loven, at den hidtidige arbejdsfortjeneste ved selvstændig virksomhed opgøres på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.

Der tilsigtes ikke herved materielle ændringer af reglerne om beregning af dagpengesatsen på grundlag af selvstændig virksomhed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til stk. 5 og 6

Forslagene til § 49, stk. 5 og 6, er identisk med gældende lovs § 51, stk. 2 og 3. Forslagene medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til § 50

Forslaget til stk. 1 om en mindstesats svarer til gældende lovs § 51, stk. 4. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer. Bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 51, stk. 4, sidste pkt., erstattes dog af forslaget i nr. 3 til ny affattelse af § 51 a.

Forslaget til stk. 2 om afrunding af dagpengenes størrelse svarer til gældende § 51, stk. 7. Dog er der ikke som hidtil en henvisning til reglen om nedsættelse af dagpengene efter gældende lovs § 51, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ad § 51, da dette må anses for overflødigt. Det skyldes, at nedsættelse af dagpenge efter den foreslåede § 51 sker til en dagpengesats, der allerede er afrundet. Herudover foreslås ændring af henvisningen til andre bestemmelser som konsekvens af forslagene til opdeling af gældende lovs § 51 i flere nye paragraffer.

Til § 51

Forslaget til ny § 51 svarer til reglerne i gældende lovs § 51, stk. 5 og 6. Der er foretaget sammenskrivning af de nævnte 2 stykker, og henvisningen til andre bestemmelser er ændret som konsekvens af forslagene til opdeling af gældende lovs § 51 i flere nye paragraffer. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Til § 51 a

Bestemmelsen træder i stedet for bemyndigelsesbestemmelserne i gældende lovs § 51, stk. 1 og 4. Da der nu foreslås indført lovregler, som – i begrænset omfang – ændrer nogle af de gældende administrativt fastsatte detaljerede beregningsregler, foreslås det præciseret, at der fortsat skal være nærmere administrative regler om fremgangsmåden og betingelserne for beregning af arbejdsfortjeneste og dagpengesats.