Arbejdsløshedsforsikringsloven § 46

Efter gældende regler i § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder.

For en nærmere gennemgang af reglerne om udbetaling af dagpenge a-conto, månedskontrollen og reguleringen af dagpengene henvises til pkt. 2.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 46, stk. 7 , præciseres således, at beskæftigelsesministeren også vil kunne fastsætte nærmere regler om de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge uden om det almindelige udbetalingssystem.

Forslaget betyder, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om efterregulering af dagpenge i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge uden om det almindelige udbetalingssystem.

Med hjemmel i forslaget forventes der at blive fastsat nærmere regler om, at der ikke vil skulle ske samkøring med indkomstregisteret for medlemmer, der er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling etableret efter lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, såfremt arbejdsløshedskassen ikke har integreret udbetalingen af dagpenge i a-kassens udbetalingssystem.

I stedet vil medlemmet være forpligtet ”på tro og love” til at give oplysninger om ændringer om arbejde, indtægter og andre forhold, der vedrører de dage, der kalendermæssigt ligger efter, at medlemmet har afleveret ydelseskortet til arbejdsløshedskassen, såfremt kortet er afleveret inden månedens udgang. Arbejdsløshedskassen skal gennemføre efterreguleringen, hvis de supplerende oplysninger medfører en ændring i fastsættelsen af antallet af timer med arbejde i dagpengemåneden.

Der forventes videre fastsat regler med krav til arbejdsløshedskassens information af medlemmet om medlemmets oplysningspligt. Arbejdsløshedskassens information af medlemmet herom skal ske i forbindelse med, at medlemmet indtræder i arbejdsfordelingsordningen og månedligt i forbindelse med udbetalingen, herunder via tekst på udbetalingsspecifikationen til medlemmet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags § 1.

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet om løntimer og indkomst m.v. i måneden.

Det følger videre af § 46, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol).

Administrationen af dagpengeudbetalingen og den efterfølgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmet oplysninger om arbejde m.m.

På efterlønsområdet gælder der tilsvarende regler, idet § 46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn, jf. lovens § 74 n, stk. 1.

Arbejdsløshedskassernes erfaringer viser, at mange sager i kontrollen falder ud til manuel behandling uden at denne fører til en efterregulering af udbetalingen. Der er således tale om, at arbejdsløshedskasserne inden for særlige sagsområder bruger mange ressourcer på kontrol, hvor der viser sig at være få fejl.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor sammen med Danske A-kasser undersøgt, hvorledes antallet af sager, der falder ud til kontrol inden for særlige områder, kan begrænses.

Undersøgelsen peger særligt på tre kontrolsituationer, hvor reglerne om kontrol af acontoudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge med fordel kan tilpasses. Det drejer sig om følgende:

1) Den første kontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn. 2) Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid. 3) Kontrol af efterlønsudbetaling.

Den første kontrol efter indplacering i dagpengeperioden og måneden for overgang til efterløn.

Kontrol af måneder med sygdom og/eller ferie samtidig med ansættelse på fast nedsat tid.

Kontrol af efterlønsudbetaling.

Det foreslås derfor, at hjemmelsbestemmelsen i den gældende § 46, stk. 7 , i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udvides således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder for efterregulering af dagpenge.

Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udmøntet således, at der administrativt fastsættes regler om, at der ved indplacering i dagpengesystemet eller ved overgang til efterløn for den første månedlige indkomstkontrol ses bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for. Medlemmet vil fortsat skulle indsende et dagpenge-/efterlønskort med angivelse af arbejde m.m. afgivet på tro og love.

Det betyder, at forslaget afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode og kun for den første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden). Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver i indplaceringsperioden og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil der som hidtil blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde.

De påtænkte administrative regler vil ikke omfatter situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør i indplaceringsperioden. I de tilfælde skal der fortsat foretages en fuld månedskontrol.

Det bemærkes, at et medlem altid vil have mulighed for at rette henvendelse til arbejdsløshedskassen, hvis medlemmet mener, at der ikke er tale om en korrekt udbetaling.

Udmøntningen betyder videre, at der ved månedskontrollen ikke kontrolleres for lønindberetninger for et medlem, der arbejder på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden.

Udmøntningen vil kun omfatte kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en fuld månedskontrol. Hvis medlemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også fortsat månedlig kontrol.

De påtænkte administrative regler vil også omfatte efterlønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder ferie i måneden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes dagpenge for indtil 5 dage om ugen. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Arbejdsløshedskasserne fastsætter selv, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.

Efter gældende regler i § 59 udbetales dagpenge til fuldtidsforsikrede i forhold til fuld sædvanlig arbejdstid (37 timer pr. uge). For deltidsforsikrede sker udbetalingen efter gældende regler efter § 73 i forhold til medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Der er efter gældende regler ikke fastsat nærmere regler om, at dagpenge skal være til disposition ved månedens udgang. Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.

Det foreslås i § 46, stk. 1, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede foreslås det, at dagpengene ydes for indtil 130 timer pr. måned, hvilket svarer til 30 timer pr. uge. Deltidsforsikrede skal efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 701 af 25. maj 2015 om rådighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet i 30 timer pr. uge. Forslaget betyder, at udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast timetal. Beregningen af dagpengene sker for en måned ad gangen. Udbetalingen af dagpenge vil ske bagud for en måned.

160,33 timer pr. måned svarer til det gennemsnitlige timetal for en fuldtidsforsikret pr. måned, og beløbet er det samme hver måned, uanset antal mulige arbejdsdage i måneden.

Der fastsættes nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt.

Det skyldes medlemmets egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.

Arbejdsløshedskassen fastsætter selv fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7.

Efter gældende regler i § 46, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forrentes dagpenge, som ikke er udbetalt rettidigt, hvis det ikke skyldes medlemmets forhold. Der udbetales ikke rentebeløb, der svarer til beløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag.

Som en konsekvens af forslaget om, at dagpengene udbetales for indtil 160,33 timer om måneden, og at dagpengenes højeste beløb fastsættes pr. måned, foreslås det i § 46, stk. 2, at der indføres en henvisning til lovens § 47, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, hvor der foreslås indført en teknisk udregning af dagpengenes højeste beløb pr. dag. Herved er beløbsgrænsen for, hvornår der skal udbetales, uændret. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 8.

Det foreslås i § 46, at der indsættes nye stk. 5 og 6.

Til § 46, stk. 5

Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, som kan have betydning for retten til ydelser. Det betyder, at medlemmet skal oplyse om lønarbejde, frivilligt, ulønnet arbejde, selvstændig virksomhed, øvrige indtægter og andre forhold, som har betydning for retten til ydelser, f.eks. ferie og sygdom på dagpengekortet.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser, fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen modtage dagpengekort og andre ydelseskort umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indleveret ydelseskortet rettidigt.

Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i udbetalingsperioden på dagpengekortet. Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Det betyder, at medlemmet først skal oplyse om løntimer og indkomst m.v. efter udbetalingsperioden er udløbet.

Det foreslås i § 46, stk. 5, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpengene bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for andre ydelser, som udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, videreføres uændret. Før udgangen af hver måned skal medlemmet indberette oplysninger digitalt til arbejdsløshedskassen om forhold, som har betydning for retten til dagpenge, i måneden. Dette kan som efter gældende regler ske på et digitalt dagpengekort. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og arbejde udført i udlandet, skattepligtige indtægter, herunder pension. Medlemmet skal derudover blandt andet oplyse om arbejde i selvstændig virksomhed, udbetalinger fra en privat tillægsforsikring, udbetaling af lån i forbindelse med deltagelse i et tilbud om uddannelsesløft og andre forhold, som kan begrænse retten til dagpenge, f.eks. ferie, sygdom, barns 1. sygedag, ophold i udlandet eller frihedsberøvelse. Medlemmet skal desuden oplyse om tilmelding til og deltagelse i en uddannelse, selvbygger eller medbygger, strejke eller lockout, modtaget statens uddannelsesstøtte (SU), elevløn m.v.

Indberetningerne til indkomstregisteret om løn og løntimer foreligger først op til 10 dage efter udbetalingstidspunktet. For at dagpengene kan være til medlemmets disposition ved udgangen af måneden vil det være nødvendigt, at dagpengekortet indsendes inden den pågældende måned er afsluttet. Det betyder, at det som noget nyt foreslås, at medlemmet skal oplyse om forventet arbejde og indtægt for den sidste del af udbetalingsperioden.

Der vil med hjemmel i gældende bemyndigelse i lovens § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, blive fastsat nærmere administrative regler om, at den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på mindre end én uge.

Der vil fortsat være nogle forhold, som arbejdsløshedskassen skal undersøge nærmere, før de udbetaler dagpengene for måneden, idet medlemmets oplysninger ikke kan undersøges på baggrund af indkomstregisteret. Det kan f.eks. være om der skal foreligge en frigørelsesattest, ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse mv. I disse tilfælde vil arbejdsløshedskassen skulle undersøge forholdene nærmere, når medlemmet indsender oplysningerne.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge senest den sidste bankdag i måneden.

Det foreslås videre i § 46, stk. 5, at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have sendt oplysningerne rettidigt.

Et medlem kan have en fyldestgørende grund til forsinkelsen, hvis pågældende f.eks. har været syg eller bortrejst i en længere periode.

Hvis dagpengepengekortene ikke indsendes kort tid efter udløbet af udbetalingsperioden, vil arbejdsløshedskassen ikke løbende kunne opgøre medlemmets aktuelle forbrug af dagpenge. Det har f.eks. betydning for tidspunktet for, hvornår medlemmet har ret og pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 46, stk. 6

Efter gældende regler i § 65 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser, som er fastsat med hjemmel i § 34, stk. 1, i loven, sker udbetalingen af dagpenge på grundlag af oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i udbetalingsperioden på dagpengekortet.

Det foreslås som noget nyt i § 46, stk. 6, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned. Det betragtes som en rettidig udbetaling af dagpengene.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal ske en digital sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker (digitalt og) automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet har indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds udbetaling. Det gælder både en eventuel modregning og en supplerende udbetaling.

Det foreslås i § 46, stk. 6, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der fastsættes nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen sikrer, at der ikke skal ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret.

Bagatelgrænsen afskærer ikke medlemmet fra at kontakte arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsgiveren f.eks. har foretaget en forkert indberetning til indkomstregisteret, med henblik på at efterregulere udbetalingen. Selv om løntimerne ikke har medført fradrag i dagpengene på baggrund af bagatelgrænsen, kan timerne registreres på beskæftigelseskontoen.

Der fastsættes nærmere regler om, at der i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, skal rettes henvendelse til medlemmet om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at indsende dokumentation herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering. Medlemmet skal have en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages over reguleringen. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen.

Eventuelle efterreguleringer gennemføres administrativt. Der er ikke tale om tilbagebetalingssager på grund af dagpenge udbetalt med urette efter § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det skyldes, at udbetalingen i slutningen af måneden er en foreløbig udbetaling, og at udbetalingen først er endelig, når den er samkørt med oplysningerne i indkomstregisteret.

De gældende regler i §§ 86 og 87 om tilbagebetaling af dagpenge, som er udbetalt med urette, herunder sanktion på grund af svig eller uagtsomhed, videreføres uændret. Det kan f.eks. være i tilfælde af uregistreret arbejde eller hvis medlemmet systematisk underrapporterer antallet af timer.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet i den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at kravet ikke skal tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder. I den forbindelse skal arbejdsløshedskassen oplyse medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb, medmindre medlemmet får udbetalt dagpenge inden for 3 måneder.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 7, ad § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, og § 1, nr. 94, ad § 85 e.

Efter gældende regler i § 46, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om den gældende bestemmelses stk. 2-4.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 46, stk. 1, foreslås, at dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden, at beregning af dagpengene sker for en måned ad gangen, og at udbetalingen sker bagud for en måned. I lovforslagets § 1, nr. 6, ad § 46, stk. 5 og 6, foreslås derudover, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger på et dagpengekort om løntimer og indkomst m.v. i måneden, og at retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Der er også foreslået, at medlemmets oplysninger skal sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret, og at de udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis forskellen i antallet af timer mellem medlemmets oplysninger og indberetningerne til indkomstregisteret, der overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.

Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, udvides således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 46, herunder om dagpengekort, acontoudbetaling og tidspunktet mv. for efterregulering af dagpenge, om fastsættelse af størrelsen af bagatelgrænsen, og om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden.

De nærmere regler om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter § 46, stk. 2-4, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 46, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås videreført uændret.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring i bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. blive fastsat nærmere regler om månedsudbetalingen af dagpenge for 160,33 timer, herunder om at dagpengene skal være til disposition for medlemmet ved udgangen af måneden, medmindre det skyldes medlemmets egne forhold, at udbetalingen ikke kan ske rettidigt. Det skyldes medlemmet egne forhold, hvis medlemmet ikke indberetter oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden på det tidspunkt, som arbejdsløshedskassen har fastsat for at kunne udbetale dagpengene senest ved udgangen af måneden.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget dagpengekortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt dagpenge den sidste bankdag i måneden. Den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal således være på mindre end én uge.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at der når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den. 10. i den efterfølgende måned, skal sker en digital sammenholdning af forrige måneds indberetning og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har indberettet, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at i tilfælde af, at der skal ske en efterregulering, vil medlemmet blive orienteret om, at dagpengeudbetalingen vil blive efterreguleret (efterbetaling eller tilbagebetaling). Medlemmet skal have en begrundelse og en vejledning om, hvordan der kan klages over reguleringen. Det betyder, at hvis medlemmet er uenig i f.eks. de indkomst- eller timeoplysninger, der ligger til grund for efterreguleringen, kan vedkommende oplyse arbejdsløshedskassen herom inden for en given frist og har mulighed for at uploade dokumentation herfor, f.eks. lønsedler. Arbejdsløshedskassen skal herefter manuelt sagsbehandle spørgsmålet om efterregulering. Såfremt medlemmet ikke reagerer, lægges indkomstregisterets oplysninger til grund for efterreguleringen. I de tilfælde, hvor en lønperiode (typisk uge- eller 14-dageslønninger) ligger hen over et månedsskifte, kan efterreguleringen ske forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Der fastsættes nærmere regler herom.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen opgør et eventuelt tilbagebetalingsbeløb, hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge. Kravet skal ikke umiddelbart tilbagebetales med det samme. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder efter reguleringen, skal arbejdsløshedskassen sende en afgørelse til medlemmet om størrelsen af beløbet, og om at medlemmet skal tilbagebetale dette beløb.

Der er tale om ændringer i alle de bestemmelser, hvor der i dag er givet bemyndigelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet til – efter forhandling med Beskæftigelsesrådet – at fastsætte nærmere regler i medfør af loven. Det foreslås, at bemyndigelserne til regelfastsættelse fremover formelt ligger hos beskæftigelsesministeren.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.

Et medlem af en dansk arbejdsløshedskasse har mulighed for at få udbetalt dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land i op til 3 måneder, jf. artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet. Dagpengene udbetales af opholdslandets arbejdsmarkedsmyndighed direkte til personen. Beløbet refunderes af den danske stat, hvis der ikke er indgået aftale om afkald på refusion.

Efter gældende regler forrentes dagpenge, der ikke er udbetalt rettidigt af arbejdsløshedskassen, hvis forsinkelsen ikke skyldes medlemmets forhold, jf. gældende lovs § 46, stk. 2.

Der sker ikke forrentning af efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, jf. gældende lovs § 46, stk. 3. Bestemmelsen er bl.a. begrundet med, at dagpenge efter artikel 69 i forordningen ikke udbetales af arbejdsløshedskassen, men af opholdslandets arbejdsmarkedsmyndighed.

Efter artikel 64 i den nye forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger udbetales dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land af den kompetente institution i bopælslandet – hvilket i Danmark vil sige den pågældendes arbejdsløshedskasse.

Uanset at dagpenge udbetales af den danske arbejdsløshedskasse, er der tale om, at den ledige har ret til dagpenge på grundlag af forordningens artikel 64 og 65.

Med henblik på at sikre ens renteregler ved forsinket udbetaling af dagpenge direkte efter loven og efter forordningens regler foreslås lovens § 46, stk. 3, ændret således, at rentereglen i lovens § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved forsinket udbetaling af dagpenge efter artikel 64 og 65 i den ny forordning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Efter de gældende regler i § 46 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales dagpenge bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger.

Som en konsekvens af forslaget om periodevis (månedsvis) opkrævning af den kommunale finansiering af udgifterne til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 13, vil det være hensigtsmæssigt, at udbetalingsperioderne i dagpengesystemet for alle arbejdsløshedskasser er månedsvise (4-5 uger). Det foreslås derfor, at reglerne om 14-dagesudbetaling ophæves.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af ændrede paragrafnumre i forbindelse med nyaffattelsen af efterlønskapitlet, samt af at reglerne for efterlønsmodtagere, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 (gammel efterløn), udgår, jf. forslaget i § 1, nr. 14.

Medlemmer med et efterlønsbevis, der tager arbejde i et andet EØS-land, vil normalt blive omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring, og dermed blive udmeldt af den danske arbejdsløshedskasse. Det samme gælder medlemmer, der tager arbejde på Færøerne. Derimod bevarer medlemmer, der tager arbejde i Grønland, medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, idet Grønland ikke har sit eget arbejdsløshedsforsikringssystem.

Det betyder, at arbejdsløshedskassen efter gældende regler skal opgøre og udbetale præmie til personer, som i kortere eller længere perioder efter efterlønsbevisets udstedelse ikke har bidraget til den danske arbejdsløshedsforsikring, herunder betalt bidrag til dækning af kassens administrationsudgifter.

Det foreslås, at præmiebeløbet reduceres for manglende betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og bidrag til administration, og at arbejdsløshedskasserne får ret til et bidrag til administration, således at reglerne kommer til at svare til reglerne om fradrag i efterlønnen for personer, der modtager efterløn i et andet EØS-land, jf. § 74 m, stk. 2 og 3, og § 75 f, stk. 3.

Det foreslås således, at præmiemodtageren får reduceret præmiebeløbet med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt med et beløb for administration for de perioder, hvor præmiemodtageren ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse på grund af lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og ikke samtidig har fået udbetalt efterløn. Herved ligestilles præmiemodtagere, der ikke har bidraget til arbejdsløshedsforsikringen, med øvrige præmiemodtagere.

Bidraget til administration foreslås fastsat som et beløb, der pr. år udgør 1,5 gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47.

For at sikre at arbejdsløshedskassen kan få dækket sine administrationsudgifter i forbindelse med opgørelsen og udbetalingen af den skattefri præmie, foreslås det, at kassen får ret til et bidrag til administration for disse perioder.

Det foreslås endelig, at fradragsbeløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling. Dette modsvares af, at præmien også beregnes på grundlag af dagpengenes størrelse på udbetalingstidspunktet, jf. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn.

Herudover indeholder lovforslaget diverse konsekvensændringer.

Med de foreslåede regler sikres det, at personer med ret til den skattefri præmie behandles lige, uanset om pågældende har bopæl her i landet, i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til den nye lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.

Efter gældende lov har medlemmerne ikke krav på rente, når udbetalinger fra a-kasserne ikke sker til tiden. Der kan i nogle tilfælde være tale om forsinket betaling af væsentlige beløb, fx hvis medlemmet efter behandlingen af en klagesag får efterbetalt ydelser for en længere periode. Det er ikke rimeligt, at der i sådanne tilfælde ikke sker forrentning.

Det foreslås, at ydelsesbeløb, der ikke udbetales rettidigt, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5, hvilket svarer til diskontoen + 5 pct. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis forsinkelsen af udbetalingen skyldes medlemmets egne forhold. Det kan fx være, at medlemmet ikke har indleveret dagpengekortet rettidigt eller ikke har givet kassen alle oplysninger, der har betydning for at vurdere retten til dagpenge eller for beregningen af dagpenge. Af hensyn til administrationen af rentebestemmelserne foreslås en bagatelgrænse, således at der ikke udbetales rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag.

Det foreslås, at reglerne anvendes i forhold til alle ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, som udbetales af kassen, samt i forhold til den skattefri præmie i efterlønsordningen. Det foreslås, at reglerne ikke anvendes i forhold til dagpenge efter forordning (EØS) 1408/71, som ikke udbetales af a-kasserne.

Renten løber efter forslaget fra forfaldsdagen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor medlemmet havde krav på at modtage beløbet. Sker der samlet efterbetaling af flere løbende ydelser, beregnes renten fra forfaldsdagen for hver enkelt ydelse. Det bemærkes, at a-kasserne efter de gældende regler som udgangspunkt selv fastsætter, hvornår dagpenge og andre løbende ydelser skal være til disposition for medlemmerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.