Arbejdsløshedsforsikringsloven

Arbejdsløshedsforsikringsloven § 1

Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§§ 1-23 g.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 1

Senere ændringer

ÆndringL 28 (2025-26) · bemærkning til § 8, nr. 1LOV nr 1627 af 16/12/2025 · 16. december 2025

Efter lov nr. 630 af 11. juni 2024 om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag ophæves § 74 l, stk. 16, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring og § 17, stk. 8, 2. pkt., i lov om fleksydelse. Det fremgår af lovens § 1, nr. 4, og § 2, nr. 1.

Efter lovens § 1, nr. 5, og § 2, nr. 2, indsættes som § 74 l, stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som § 17, stk. 12, i lov om fleksydelse, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 skal fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter § 74 l, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og efter § 17, stk. 8, i lov om fleksydelse.

Efter lovens § 12 træder loven i kraft den 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027, dog således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven træder i kraft den 1. december 2025.

Det foreslås, at § 1, nr. 4 og 5, og § 2 i lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, ophæves.

Med dette lovforslags § 6 og § 7 ophæves flere stk. i både § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i § 17 i lov om fleksydelse, og ændringerne træder i kraft den 1. juli 2026, jf. dette lovforslags § 9, stk. 2.

Det medfører, at henvisningerne i § 1, nr. 4 og 5, og § 2, nr. 1 og 2, ikke længere vil være korrekte den 1. december 2026, når lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag træder i kraft.

Med dette lovforslag vil der blive rettet op på den fejlagtige henvisning.

Det foreslås i dette lovforslag, at § 8 vil skulle træde i kraft den 1. december 2026 og vil have virkning for finansåret 2027, jf. lovforslagets § 9, stk. 3. Ændringerne vil således skulle træde i kraft med samme ikrafttrædelsesdato, som er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag.

Det foreslåede vil således ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende betyder, at de ændringer, der allerede er vedtaget med lov om neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag, vil blive gennemført.

Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 6, nr. 46 og 48, og § 7, nr. 12 og 14.

ÆndringL 14 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 8, nr. 1LOV nr 295 af 20/03/2023 · 20. marts 2023

Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret således ”Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i timer i hele måneder, og der…”

Formuleringen ”opgøres i timer” er en følge af en fejlagtig korrektur.

Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, da ovennævnte lovændring først kan sættes i kraft af beskæftigelsesministeren efter et nyvalg til Folketinget (afholdt den 1. november 2022) og tiltrædelsen af en ny regering, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 878 af 21. juni 2022.

I forslagets § 7, nr. 1, er der stillet forslag, som indsætter den korrekte formulering af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 1, nr. 9, i lov om 878 af 21. juni 2022, ophæves.

ÆndringL 88 (2017-18) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 1670 af 26/12/2017 · 26. december 2017

Ved lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (dagpengereformen) blev der bl.a. indført nye regler om supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer i det nye månedsbaseret dagpengesystem, jf. denne lovs § 1, nr. 52-57 og 67-70.

Det følger af den omtalte lovs § 14, stk. 2, at visse ændringer vedrørende dagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2017, dog således, at beskæftigelsesministeren, jf. § 14, stk. 4, kunne fastsætte tidspunktet for bl.a. ændringslovens § 1, nr. 57 og 70, om forhøjelse af timekravet til genoptjening af supplerende dagpenge, og indførelse af løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge.

Beskæftigelsesministeren har ved bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov nr. 624 af 8. juni 2016, sat de omtalte bestemmelser i kraft med ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2018.

Efterfølgende er der mellem regeringen og forligspartierne bag Aftale af 22. oktober 2015 om et tryggere dagpengesystem samt aftale af 17. december 2015 om supplerende dagpenge og overskydende timer indgået supplerende aftale om, at ikrafttrædelsestidspunktet udskydes til 1. oktober 2018.

Som følge af, at ændringsforslagene i nærværende lovforslags § 1, nr. 41 og 56, om supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2, er det nødvendigt at ophæve 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2016. Bekendtgørelse nr. 871 af 23. juni 2017, som bl.a. indeholder de administrativt fastsatte regler for de omtalte regler for supplerende dagpenge som følge af § 1, nr. 57 og 70, i lov nr. 624 af 8. juni 2017, vil blive ophævet ved en særlig bekendtgørelse herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 40, 41, 55 og 56 og til § 3, stk. 2.

ÆndringL 78 (2012-13) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 1379 af 23/12/2012 · 23. december 2012

Efter § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) foretages der en midlertidig mindreregulering af den beregnede efterløn efter § 74 l, stk. 1-3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft den 1. januar 2013.

Af lovtekniske årsager er det foreslået i nærværende lovforslags § 2, nr. 1, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af den beregnede efterløn efter § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelsen om satsregulering af efterløn i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 1, nr. 3 og 4, i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

ÆndringL 9 (2010-11) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 1540 af 21/12/2010 · 21. december 2010

Ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev reglerne om beregning af den individuelle dagpengesats justeret med henblik på, at indkomstoplysninger i indkomstregisteret kan anvendes i videst muligt omfang. Disse regler skal finde tilsvarende anvendelse ved beregning af den individuelle efterlønssats. Tilsvarende blev reglerne om optjening og genoptjening af retten til dagpenge (beskæftigelseskravet) samt en række andre beskæftigelseskrav ændret således, at de kan administreres på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret om antallet af løntimer.

Loven er – bortset fra en enkelt bestemmelse om registersamkøring i kontroløjemed, jf. lovens § 1, nr. 31 - endnu ikke trådt i kraft. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. lovens § 2, stk. 1.

Som følge af nedennævnte lovændringer er der behov for ændringer af lov nr. 118 af 17. februar 2009. Det drejer sig om konsekvensændringer som følge af:

- Vedtagelsen af lov nr. 429 af 28. april 2010, hvor bl.a. bemyndigelsesbestemmelserne overalt i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev ændret fra direktøren for Arbejdsdirektoratet til beskæftigelsesministeren. - Vedtagelsen af lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, hvor bl.a. § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om sanktioner ved udeblivelse blev ændret. - Vedtagelsen af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, hvor bl.a. lovens § 63, stk. 5, blev ophævet, og stk. 6 blev til stk. 5.

Vedtagelsen af lov nr. 429 af 28. april 2010, hvor bl.a. bemyndigelsesbestemmelserne overalt i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev ændret fra direktøren for Arbejdsdirektoratet til beskæftigelsesministeren.

Vedtagelsen af lov nr. 431 af 28. april 2010 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, hvor bl.a. § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om sanktioner ved udeblivelse blev ændret.

Vedtagelsen af lov nr. 479 af 12. juni 2009 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love, hvor bl.a. lovens § 63, stk. 5, blev ophævet, og stk. 6 blev til stk. 5.

I tilfælde, hvor bestemmelserne skal ændres, foreslås det, at de berørte bestemmelser i lov nr. 118 af 17. februar 2009 ophæves og indarbejdes med de fornødne ændringer i nærværende lovforslag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3-6 og § 6.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 1.