Sygedagpengeloven § 42
Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.
Kapitel 14 – Beskæftigelseskrav
§ 42.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.
Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.
Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 24 i ældreloven eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.
Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.
For en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Sygedagpengeloven § 42
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 154 (2005-06) · bemærkning til § 42LOV nr 563 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Bestemmelsen fastsætter beskæftigelseskravet for personer med selvstændig virksomhed og viderefører gældende lovs § 10, stk. 2, og sygedagpengebekendtgørelsens §§ 30 og 31. Om indholdet af de gældende regler om beskæftigelseskravet henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 10).
I stk. 1 er det gældende krav om udøvelse af erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i overensstemmelse med praksis dog ændret til et krav om, at der skal være udøvet virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid (37 timer).
Til kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Senere ændringer
ÆndringL 192 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 527 af 27/03/2021 · 27. marts 2021
Efter gældende regler i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 12. februar 2021 (sygedagpengeloven) med senere ændringer, er retten til sygedagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Efter § 42, stk. 2, 1. pkt., i loven kan der ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.
Efter § 42, stk. 2, 2. pkt., kan der ved vurderingen endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Det foreslås i § 42, stk. 2, 3. pkt., at der ved vurderingen desuden helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.
Forslaget betyder, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for en selvstændig erhvervsdrivende er opfyldt, ikke alene helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, men også helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.
Perioden vil efter forslaget helt eller delvis kunne betragtes som en såkaldt »død« periode ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslaget vil således indebære, at 12-månedersperioden og/eller 1-månedperioden i stk. 1 kan forlænges bagud med et antal dage, svarende til antallet af dage i den »døde« periode.
En person har f.eks. drevet selvstændig virksomhed i 7 måneder forud for den 1. december 2020, hvor virksomheden lukker ned som følge af covid-19 restriktioner. Virksomheden åbner igen op den 1. april 2021. Vedkommende har herefter sygefravær fra den 10. april 2021.
Umiddelbart er beskæftigelseskravet ikke opfyldt, da pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for fraværet. Forslaget vil imidlertid betyde, at perioden, hvori 1-måneds kravet opgøres, forlænges med den tid, hvor pågældende ikke har udøvet selvstændig virksomhed på grund af covid-19. Dermed skal 1-måneds kravet vurderes i forhold til perioden 9. april 2021 tilbage til 10. november 2020.
Da perioden helt eller delvist vil kunne betragtes som en »død« periode, skal der ikke ses bort fra hele perioden, men alene den del af perioden, hvor den selvstændige ikke har arbejdet. En evt. periode med arbejde tælles med til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.
Det bemærkes, at reglen foreslås at gælde for alle selvstændige erhvervsdrivende og således ikke alene selvstændige, der f.eks. har været lukket i en periode eller kan dokumentere, at de har oplevet ordrenedgang el.lign.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 3, nr. 19LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
I § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, henvises til § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om støtte til tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 42, stk. 3, og i § 71 b, stk. 1, nr. 8, fra § 70 g til § 126.
Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 70 g ændres til § 126.
Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 42, stk. 3, og § 71 b, stk. 1, nr. 8, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 55 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 8LOV nr 1868 af 29/12/2015 · 29. december 2015
Efter de gældende regler i § 42, stk. 2, i lov om sygedagpenge, ses der ved vurderingen af, om selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.
Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det, at denne del af bestemmelsen udgår.
Herefter vil det således alene være perioder med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven, der kan ses bort fra, når det skal vurderes, om den selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i § 42, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
ÆndringL 53 (2012-13) · bemærkning til § 5, nr. 6LOV nr 1380 af 23/12/2012 · 23. december 2012
Efter sygedagpengelovens § 42, stk. 1, er en selvstændig erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, hvilket svarer til 18,5 time. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder ved forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Det foreslås, at en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastholde beskæftigelse i egen virksomhed, ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 42, stk. 1, for at kunne opnå ret til sygedagpenge. Derved sikres, at den selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan drive virksomhed i væsentligt omfang, også vil kunne opnå ret til sygedagpenge ved sygdom. Dette svarer til retstilstanden for personer ansat i fleksjob.
En selvstændig erhvervsdrivende med støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil derved altid opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge. Der vil fortsat først være ret til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, jf. sygedagpengelovens § 41. Ligesom andre selvstændige vil den selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kunne tegne sygedagpengeforsikring efter § 45 i sygedagpengeloven, så den selvstændige får ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 42.