Sygedagpengeloven § 24 a

Efter de gældende regler i § 24 a, stk. 3, nr. 3, i lov om sygedagpenge er der for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter de gældende regler i § 33, nr. 3, i lov om sygedagpenge indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt.

Den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås derfor i § 24 a, stk. 3, nr. 3, og § 33, nr. 3, i lov om sygedagpenge, at bestemmelserne konsekvensrettes, så henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og til § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udgår.

Efter de gældende regler i § 24 a, stk. 3, nr. 4, i lov om sygedagpenge er der for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Efter de gældende regler i § 38, stk. 3, 2. pkt., skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt, hvis lønmodtageren har fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 1, udbetales sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 2, udbetales sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter de gældende regler i § 51, stk. 3, udbetales sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås derfor i § 24 a, stk. 3, nr. 4, to steder i § 38, stk. 3, 2. pkt., og i § 51, stk. 1-3 , at bestemmelserne konsekvensrettes, så henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgår.

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om sygedagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Det fremgår af de nuværende regler i § 24 a, stk. 6 , i lov om sygedagpenge, at en person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig dokumentation for, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.

Det foreslås at ændre § 24 a, stk. 6 , således at en person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Forslaget til ændringen er alene udtryk for, at ordningen fremover ikke er midlertidig. Reglens indhold ændres ikke, ud over at ordningen gøres permanent. En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, vil på samme måde som efter den midlertidige ordning have ret til at modtage sygedagpenge i det tidsrum, sygdommen er livstruende og alvorlig.

Det er fortsat den praktiserende læge eller anden behandlende læge, der skal foretage vurderingen af, om der er tale om livstruende, alvorlig sygdom. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering.

Personen har fortsat ret til at vælge mellem at modtage sygedagpenge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. For en person, der er på deltid – og dermed f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr. uge – kan det være en fordel at vælge et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, idet ressourceforløbsydelsen ikke beregnes i forhold til den tidligere ansættelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.1.

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om sygedagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

I § 24 b, stk. 1, foreslås det, at i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 skal personer, som er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og som får en livstruende, alvorlig sygdom, have ret til at vælge at overgå til sygedagpenge.

Retten til sygedagpenge fra kommunen forudsætter, at de grundlæggende betingelser i lov om sygedagpenge er opfyldt. Det betyder blandt andet, at personen skal være uarbejdsdygtig, og at beskæftigelseskravet i §§ 32, 34 eller 42 skal være opfyldt. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. Det er en betingelse, at beskæftigelseskravet er opfyldt på det tidspunkt, hvor en læge vurderer, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Hermed forstås på det tidligste tidspunkt, hvor det lægeligt dokumenteres, at uarbejdsdygtigheden skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Som udgangspunkt kan kommunen således lægge den foreliggende lægeerklæring til grund, medmindre kommunen får oplysninger om, at uarbejdsdygtighed på grund af livstruende, alvorlig sygdom er lægeligt dokumenteret tidligere, som f.eks. i en sygehusjournal.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet vil f.eks. kunne ske, hvis personen, såfremt personen ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ville være berettiget til at modtage arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge. Endvidere vil en person, som fortsat er i ansættelse og modtager løn under jobafklaringsforløbet, kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, og en person ansat i fleksjob vil kunne opfylde beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 5.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter desuden, at der er en konkret, individuel lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.1.

Det er alene personer, som er i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af bestemmelsen. En person, som er i et jobafklaringsforløb, men som ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradragsreglerne i § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, er således også omfattet af bestemmelsen.

Personer, som har frasagt sig at deltage i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det kan f.eks. være personer, som ønsker at søge familiesammenføring, der som udgangspunkt er betinget af, at den herboende person i tre år forud for afgørelsen om opholdstilladelsen ikke har modtaget ydelser efter blandt andet lov om aktiv socialpolitik. En person, som bor i et andet land, og ikke er i et ansættelsesforhold i Danmark, og som derfor ikke er berettiget til et jobafklaringsforløb, vil heller ikke være omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen indebærer, at personer, der opfylder betingelserne i § 24 b, stk. 1, kan vælge, om de vil fortsætte med at få udbetalt ressourceforløbsydelse under jobafklaring, eller overgå til sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen vil i få tilfælde kunne være højere end sygedagpengene. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis en person før den sygemelding, der gik forud for jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, var beskæftiget på nedsat tid. En sådan person vil ved overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse være berettiget til fuld ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i § 24 b, stk. 2, at for personer, der får ret til at komme tilbage til sygedagpenge fra jobafklaringsforløb efter stk. 1, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Hvis anmodningen bliver indgivet senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.

I § 24 c, stk. 1, foreslås det, at når personen efter en lægelig vurdering ikke længere er livstruende, alvorligt syg, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af sygedagpengene. Som ved andre afgørelser efter lov om sygedagpenge, skal reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forvaltningsloven om f.eks. tilstrækkelig oplysning af sagen, om partshøring, eller om en helhedsvurdering ved ophør af en erhvervsrettet foranstaltning, iagttages. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke forlænges efter forlængelsesreglerne i § 27 i lov om sygedagpenge, men hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom – som ikke er livstruende, alvorlig – har personen ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Personen er dermed i tilfælde af fortsat uarbejdsdygtighed sikret det samme forsørgelsesgrundlag, som en person, der ikke blev livstruende, alvorligt syg under sit jobafklaringsforløb.

Idet der alene er tale om en midlertidig periode for ret til sygedagpenge, som udløber den 31. december 2017, foreslås det endvidere, at sygemeldte, der som følge af § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge modtager sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, fra den 1. januar 2018 overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Derved stilles disse personer ydelsesmæssigt som før den midlertidige ordning.

Personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge – herunder personer, der har nået folkepensionsalderen og personer, der modtager førtidspension – er ikke omfattet af personkredsen. Det skyldes, at personer omfattet af § 25 i lov om sygedagpenge ikke ved sygedagpengereformen fik mulighed for at overgå til et jobafklaringsforløb.

I § 24 c, stk. 2, foreslås indført en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, får ret til at modtage sygedagpenge.

Hjemlen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for lønmodtagere, der er nyansatte, eller som ikke har nået at få løn i 3 afsluttede kalendermåneder inden den nye sygemelding, beregnes sygedagpengene ud fra oplysninger fra arbejdsgiver om timefortjenesten.

Hjemlen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler om timetallet for lønmodtagere, der er i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og som har genoptaget et arbejde eller er påbegyndt et arbejde med lavt timetal. Deres ugentlige timetal kan være lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, og efter de almindelige beregningsregler vil det medføre, at de får udbetalt sygedagpenge ud fra et lavere timetal i det nye forløb, hvis der ikke fastsættes andre regler om deres timetal. Det gælder også for lønmodtagere i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hjemlen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at sygedagpengene for personer i fleksjob, som stadig er i ansættelse, men som ikke har aktuel indkomst fra arbejdsgiveren, beregnes ud fra det samme beregningsgrundlag som i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen.

Hjemlen vil desuden kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige erhvervsdrivende, hvor indkomstgrundlaget er lavere end i sidste sygeforløb med sygedagpenge fra kommunen, lægges i stedet indkomstgrundlaget fra det sygeforløb, hvor personen sidst fik udbetalt sygedagpenge fra kommunen, til grund for beregningen i det nye sygedagpengeforløb. Det gælder uanset, om den selvstændige erhvervsdrivende får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Hjemlen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at for selvstændige erhvervsdrivende, der har en sygedagpengeforsikring og dermed har sikret sig ret til mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb, beregnes sygedagpengene fra første fraværsdag til at være mindst 2/3 af sygedagpengenes maksimumsbeløb eller et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det.

I forslagets § 1, nr. 5, er der indsat en bestemmelse om, at en person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge og som dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i stedet kan vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen indsættes efter forslaget i § 24 a, stk. 6. Det er derfor nødvendigt med en tilføjelse i den nuværende § 24 a, stk. 1, om ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, der henviser til undtagelsen i stk. 6 om ret til sygedagpenge.

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

En person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har efter § 24 a, stk. 1, ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 66 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 24 a i lov om sygedagpenge omfatter personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i lov om sygedagpenge for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Det foreslås i § 24 a, stk. 6, at i perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017 kan en person, der er omfattet af § 24 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunens afgørelse om ret til sygedagpenge i disse tilfælde forudsætter, at der er en konkret, individuel lægelig dokumentation for, at sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent kan ikke foretage denne vurdering. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.1.

Personen får ret til at vælge mellem at modtage sygedagpenge fra kommunen eller et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. For en person, der er på deltid – og dermed f.eks. kun ville have ret til sygedagpenge for 25 timer pr. uge – kan det være en fordel at vælge et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, idet denne ikke beregnes i forhold til den tidligere ansættelse.

I § 24 a, stk. 7 , foreslås, at for de personer, der på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, bliver der ret til sygedagpenge for en lønmodtager fra det tidspunkt, der følger af den gældende regel i § 33 i lov om sygedagpenge. Efter § 33 indtræder retten:

- fra lønmodtagerens første fraværsdag, - fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, - fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ophørt, eller - fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.

fra lønmodtagerens første fraværsdag,

fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt,

fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er ophørt, eller

fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3.

Det foreslås i § 24 a, stk. 7 , at selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, indtræder fra første sygefraværsdag. Denne bestemmelse afviger fra bestemmelsen i § 41 i lov om sygedagpenge om, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter to ugers sygdom, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, såsom at der f.eks. er tegnet en sygedagpengeforsikring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.