Sygedagpengeloven § 24

Efter den gældende regel i § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov som sygedagpenge, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder.

Efter § 24, stk. 3, nr. 3, medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. barselsloven, i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Fravær efter barselslovens § 13 er omfattet af bestemmelsen, jf. henvisningen til barselsloven.

Det foreslås, at i § 24, stk. 3, nr. 3 , ændres »eller adoption« til: », adoption, sorgorlov eller ved børns alvorlige sygdom«.

Forslaget betyder, at det fremgår af bestemmelsen, at dage, hvor der er udbetalt barselsdagpenge under sorgorlov efter barselslovens § 13, ikke medregnes ved beregningen af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1. Den foreslåede ændring er en præcisering af gældende ret.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring af barselslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, bl.a. vil indebære, at forældre vil få ret til fravær i 26 uger, hvis deres barn dør, inden det fylder 18 år. Den foreslåede ændring af § 13 vil dermed betyde, at dage, som kan være op til 26 uger, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn under sorgorlov, ikke medregnes i beregningen af sygedagpengeperioder efter § 24, stk. 1.

I § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, og § 27, stk. 3, henvises til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om jobafklaringsforløb.

Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelserne fra kapitel 12 b til kapitel 18.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 12 b foreslås flyttet til kapitel 18.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §§ 24, stk. 1 og 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Det fremgår således af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Det fremgår desuden af lovens § 24, stk. 2, at hvis den sygemeldte ved den revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, ikke opfylder betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, har personen ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler vil en person, som bliver raskmeldt efter en periode med sygedagpenge, ved en ny sygemelding efter kort tid kunne risikere på første nye sygedag at være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 forudgående kalendermåneder. Personen vil i den situation ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge. Da bestemmelsen i § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kun gælder for sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i sygedagpengelovens § 27, vil der heller ikke være ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

I stk. 1 foreslås det, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen omfatter kun personer, der opfylder betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Bestemmelsen omfatter desuden kun personer omfattet af lovens § 24, og finder således ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25.

Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til en ydelse efter sygedagpengeloven (f.eks. sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden) eller efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge i de første 14 dage af sygeperioden.

Det foreslås i stk. 2, at lønmodtagere får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30, stk. 1. Det gælder i de situationer, hvor lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 2. Det gælder således også, når kommunen forlods udbetaler sygedagpenge til en lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig forpligtet til at udbetale, jf. lovens § 72, stk. 1.

Det skal bemærkes, at f.eks. forsikrede arbejdsgivere efter lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56-ordning kan have ret til refusion fra kommunen i denne periode.

Det foreslås i stk. 3, at der i en række situationer er ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end ved arbejdsgiverperiodens udløb.

I nr. 1 foreslås, at lønmodtagere, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, f.eks. ansatte i fleksjob, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

I nr. 2 foreslås, at lønmodtagere, hvor arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale sygedagpenge ophører i løbet af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommunen udbetaler sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 32, stk. 1, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpengene.

Af nr. 3 og 4, fremgår tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for lønmodtagere, som på første fraværsdag er helt eller delvist ledige. Forslagene skal se i lyset af, at som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom ud over 14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.

Det foreslås derfor i nr. 3, at ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det skal bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor der er ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er en udbetaling fra arbejdsløshedskassen, f.eks. pga. regler om karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14 dage.

En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, der bliver syg på sin første ledighedsdag, inden personen er tilmeldt som jobsøgende på Jobnet. Det foreslås i nr. 4, at disse ledige har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Det foreslås i stk. 4, at for personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af de mulige tidspunkter. Eksempelvis en person med to arbejdsgiverforhold, arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, hvor beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge for arbejdsgiveren alene er opfyldt over for arbejdsgiver A. Her vil personen få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse allerede fra første fraværsdag.

Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpengeloven har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, kan få ret til refusion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse.

Hvis arbejdsgiver A har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 55 eller har en § 56-ordning, kan der være ret til refusion efter sygedagpengelovens regler. I disse tilfælde vil der ske nedsættelse af den refusion, arbejdsgiveren vil kunne være berettiget til efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. den i nærværende lovforslags § 3, nr. 16 foreslåede ændring til § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal således ske en nedsættelse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.

For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et senere tidspunkt end den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til jobafklaringsforløbet, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Det foreslås i stk. 5, at en selvstændig erhvervsdrivende får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 45.

Kommunens afgørelse efter § 24 a, herunder om, at en person er omfattet af tidsbegrænsningen og dermed ikke berettiget til sygedagpenge, samt tidspunktet for evt. ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ændringen i § 24 i lov om sygedagpenge skal ses i sammenhæng med forslagene til lovens § 27 og indførelsen af et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik i forslagets § 3 og kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forslagets § 2.

Efter de gældende regler i lovens § 24 ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Sygedagpengene standses dog kun, hvis ikke en af de 7 forlængelsesbestemmelser i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, og den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom uden at være berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, forudsætter udbetalingen af en offentlig ydelse i form af kontanthjælp, at den sygemeldte ikke har formue eller en ægtefælleindtægt af tilstrækkelig størrelse.

Det foreslås, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Det foreslås ligeledes, at kommunen forinden skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, for at få udredt om forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Samtidig ændres flere af forlængelsesreglerne, Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26 – 30.

Personer, der opfylder forlængelsesreglerne, vil således fortsat modtage sygedagpenge indtil udløbet af en eller flere af forlængelsesreglerne. Personer, der efter revurderingen, før den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående måneder, eller efter udløbet af en eller flere forlængelser af sygedagpengene, ikke opfylder en af forlængelsesbetingelserne, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

I sygedagpengelovens § 24, stk. 2, er der fastsat regler om, hvilke dage der ikke medregnes ved opgørelsen af sygedagpengeperioden i forbindelse med varighedsbegrænsningen.

Der er med de foreslåede ændringer tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 10 om, at der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage. Med hensyn til en nærmere beskrivelse af en søgnehelligdag henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 10.

Det foreslås med forslaget i § 1, nr. 4, at der i sygedagpengelovens § 24 indsættes som nyt stk. 3, at der i opgørelse af sygedagpengeperioden på 52 uger efter sygedagpengelovens § 24, stk. 1, ikke skal medregnes søgnehelligdage.

Med forslaget i § 1, nr. 5 om ændring af sygedagpengelovens § 25, stk. 2, foreslås det, at søgnehelligdage heller ikke skal medregnes ved opgørelse af den særlige sygedagpengeperiode på 26 uger, der gælder for personer omfattet af sygedagpengelovens § 25, stk. 1.

Med forslagene sikres, at der ved opgørelsen af sygedagpengeperioden i forbindelse med varighedsbegrænsningen ikke medregnes dage, hvor den sygemeldte ikke har været berettiget til sygedagpenge på søgnehelligdage.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.