Sygedagpengeloven

Sygedagpengeloven § 32

Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen

§ 32.

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende

  1. 1)

    er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,

  2. 2)

    hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,

  3. 3)

    inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

  4. 4)

    er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

  5. 5)

    er ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har

  1. 1)

    arbejdet som lønmodtager,

  2. 2)

    arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,

  3. 3)

    modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

  4. 4)

    modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

  5. 5)

    modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

  6. 6)

    afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller,

  7. 7)

    modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 3.

Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 24 i ældreloven, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselsloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32, stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Sygedagpengeloven § 32

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 154 (2005-06) · bemærkning til § 32LOV nr 563 af 09/06/2006 · 9. juni 2006

I bestemmelsen fastlægges det beskæftigelseskrav, som en lønmodtager skal opfylde i forhold til kommunen , dvs. betingelserne for hvornår lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra kommunen indtræder. Bestemmelsen viderefører gældende lovs § 4, stk. 1.

I stk. 1 videreføres reglen om, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

· lønmodtageren har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygefraværet og i denne periode været beskæftiget i mindst 120 timer,

· lønmodtageren er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,

· lønmodtageren har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

· lønmodtageren er elev i lønnet praktik, eller

· lønmodtageren er ansat i fleksjob.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 5 indebærer, at personer ansat i fleksjob er undtaget fra beskæftigelseskravet, således at de altid er sikret ret til sygedagpenge, såfremt de opfylder de øvrige betingelser i loven herfor. Der er tale om en videreførelse af den ændring af reglerne om beskæftigelseskravet, som med virkning fra 1. januar 2006 er gennemført som følge af Folketingets vedtagelse den 16. december 2005 af lovforslaget L 72 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet for ret til dagpenge ved sygdom).

Det er med bestemmelsen i stk. 2 i overensstemmelse med praksis fastsat, at kravet i stk. 1, nr. 1, om en tilknytning til arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden kan opfyldes ved, at lønmodtageren op til sygefraværet har modtaget sygedagpenge, barseldagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, eller har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller været omfattet af en arbejdskonflikt. Det er desuden præciseret, at kravet også kan opfyldes ved, at lønmodtageren er overgået direkte fra selvstændig virksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse. Det er en forudsætning, at den pågældende med sin virksomhed har opfyldt beskæftigelseskravet efter lovens § 42.

Bestemmelsen i stk. 3 vedrører perioder med udbetaling af ydelser, der betragtes som ”døde perioder” i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Der er tale om en videreførelse af reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2.

Senere ændringer

ÆndringL 92 (2024-25) · bemærkning til § 8, nr. 1LOV nr 1703 af 30/12/2024 · 30. december 2024

§ 32 i lov om sygedagpenge vedrører lønmodtageres opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge fra kommunen. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af § 32, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt. Ved en fejl er henvisningen til § 90, nr. 11, ikke blevet rettet som konsekvens af vedtagelsen af § 1, nr. 5, i lov nr. 1562 af 12. december 2023. Ved lovændringen blev der indsat et nyt nummer 9 i § 90 i barnets lov, og nr. 10 og 11 blev herefter nr. 11 og 12.

§ 42 i sygedagpengeloven vedrører opfyldelse af et beskæftigelseskrav for som selvstændig erhvervsdrivende at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af § 42, stk. 2, 1. pkt., at ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven. Ved en fejl er henvisningen til § 90, nr. 11, ikke blevet rettet som konsekvens af vedtagelsen af § 1, nr. 5, i lov nr. 1562 af 12. december 2023. Ved lovændringen blev der indsat et nyt nummer 9 i § 90 i barnets lov, og nr. 10 og 11 blev herefter nr. 11 og 12.

§§ 119 og 120 i serviceloven vedrører plejevederlag til personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 90, nr. 12, i barnets lov finder servicelovens §§ 119-122 om pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier omfattet af barnets lov, som har behov herfor.

Det foreslås, at i § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., i sygedagpengeloven ændres »§ 42 i lov om social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov« til »§ 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 24 i ældreloven«.

Det betyder, at henvisningen til serviceloven og barnets lov i § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., i sygedagpengeloven, for så vidt angår tabt arbejdsfortjeneste ændres til kun at være en henvisning til barnets lov, hvor reglerne om tabt arbejdsfortjeneste aktuelt findes, og at henvisningen til serviceloven og barnets lov for så vidt angår vederlag ved pasning af døende ændres til en henvisning til ældreloven, hvor reglerne om vederlag ved pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov vil være.

De foreslåede ændringer vil betyde, at der ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., i sygedagpengeloven er opfyldt, ud over perioder, hvor der er ydet tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov, også kan ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter §§ 23 og 24 i det samtidigt fremsatte forslag til en ældrelov er ydet vederlag ved pasning af døende efter ældreloven.

Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 5, i forhold til muligheden for at se bort fra perioder med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven eller vederlag ved pasning af døende efter serviceloven eller barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at kapitel 23 (§§ 119-122) i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås ophævet. Med det samtidigt fremsatte lovforslag om ældreloven er det bl.a. hensigten, at servicelovens regler om pasning af døende skal ophæves og flyttes til den foreslåede ældrelov.

Der henvises til §§ 23 og 24 i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven og bemærkningerne hertil, hvoraf det fremgår, at de foreslåede bestemmelser er en videreførelse med redaktionelle ændringer af §§ 119 og 120, stk. 1 og 2 i serviceloven, og ændringerne i § 120, stk. 3 og 4, er en videreførelse af gældende ret. De her foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

ÆndringL 94 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 13, nr. 1LOV nr 753 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

§ 32 i sygedagpengeloven vedrører lønmodtageres opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge fra kommunen. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af § 32, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven og plejevederlag efter § 120 i servicelo‍ven, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

§ 42 i sygedagpengeloven vedrører opfyldelse af et beskæftigelseskrav for som selvstændig erhvervsdrivende at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen. Beskæftigelseskravet fremgår af bestemmelsens stk. 1. Det fremgår af § 42, stk. 2, 1. pkt., at ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter § 42, stk. 1, er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven og plejevederlag efter § 120 i serviceloven eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven.

§ 42 i serviceloven vedrører udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlag til personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Det foreslås, at i § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., i sygedagpengeloven ændres og plejevederlag efter § 120 i serviceloven til i serviceloven og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i serviceloven og § 90, nr. 11, i barnets lov.

Det betyder, at der ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i henholdsvis § 32, stk. 1, og § 42, stk. 1, i sygedagpengeloven er opfyldt, udover perioder hvor der er ydet tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i serviceloven, også vil kunne ses bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Tilsvarende vil forslaget betyde, at der, udover perioder hvor der er ydet plejevederlag efter § 120 i serviceloven, også vil kunne ses bort fra perioder på indtil to år, hvor der er ydet plejevederlag efter § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i henholdsvis § 32, stk. 1, og § 42, stk. 1, i sygedagpengeloven er opfyldt.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at § 42 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås indholdet af § 42 i serviceloven videreført som § 87 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. De foreslåede ændringer er endvidere begrundet i, at pasning af nærtstående døende, for så vidt angår døende under 18 år, med § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås reguleret i denne lov. Det fremgår af § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at §§ 119-122 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse for børn, unge eller familier, som har behov herfor på grund af barnets eller den unges nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Plejevederlag for pasning af nærtstående døende under 18 år ydes efter gældende ret efter §§ 119 og 120 i serviceloven. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til §§ 87 og 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

ÆndringL 52 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 8LOV nr 1555 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 3, i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage.

Da den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018, er bestemmelsen uden reelt indhold i dag.

Det foreslås derfor, at § 32, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Lovens § 32, stk. 1, nr. 4-6 vil herefter blive nr. 3-5.

ÆndringL 52 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 9LOV nr 1555 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Efter de gældende regler i § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselsloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås derfor, at § 32, stk. 4, konsekvensrettes, så henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgår.

ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 3, nr. 18LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019

I § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 henvises til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om fleksjob m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 fra kapitel 13 til kapitel 20.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 13 er flyttet til kapitel 20.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 32, stk. 1, nr. 6, og § 49 i overensstemmelse med det foreslåede kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om konsekvensændringer, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 33LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelseskravet, foreslås det i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, at kravet ændres til et krav om, at lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag og skal have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for sygefraværet og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Derved sikres, at der fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til sygedagpenge for en lønmodtager.

En lønmodtager, der f.eks. melder sig syg til arbejdsgiveren den 15. april 2015, vil fremover skulle have opgjort beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen ud fra kalendermånederne oktober, november, december 2014 og januar, februar og marts 2015. I disse 6 måneder skal der være mindst 240 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 5 af månederne er mindst 40 timer i hver måned.

En lønmodtager anses for at være i aktuel beskæftigelse på første sygedag, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand denne dag. Dette svarer til de gældende regler i sygedagpengeloven. Det betyder, at en person som bliver syg dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovens § 32, stk. 2, foreslås ændret således, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter § 32, stk. 1, nr. 1, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 34LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet overfor kommunen og har derved ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad det vil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke var blevet syg.

Bl.a. har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcentret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge måtte vurderes at have frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen har i en anden konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdag og ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmålet om et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første ledighedsdag, er der endnu ikke taget stilling til i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 26 uger og 240 timers beskæftigelse, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes dog, at beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt i disse to situationer. Dette stemmer overens med den måde bestemmelsen er anvendt i kommunerne siden sygedagpengeloven fra 1990.

Disse regler og denne praksis ændrer lovforslaget ikke.

I nærværende lovforslags § 5 foreslås, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge under de første 14 dages sygdom, skal fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen.

Som en konsekvens heraf foreslås, at der i lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, tilføjes, at beskæftigelseskravet overfor kommunen ligeledes er opfyldt, hvis den pågældende på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkeds­ydelse under de første 14 dages sygefravær, men hvor retten til arbejdsløsheds­dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, inden udløbet af de 14 dage.

Med forslaget sikres, at personer, der under de første 14 dages sygdom får ydelse fra arbejdsløs­heds­kassen, men hvis ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkeds­ydelse udløber i løbet af de første 14 dages sygdom, ikke står uden forsørgelsesgrundlag, mens de stadig er syge, men kan overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 35LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 36LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Efter de gældende regler i § 32, stk. 2, i lov om sygedagpenge indgår der ved opgørelsen af 26 ugers perioden i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har arbejdet som lønmodtager, har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselloven, arbejdsløsheds­dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslag, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for arbejdet som lønmodtager, modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der vil således kunne medregnes timer hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb mv.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der skal medregnes. Det gælder ligeledes ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt.

Hvis det i forbindelse med kommunens sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, er kommunen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang kommunen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan kommunen lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Timer for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedagpenge og dagpenge efter barselloven medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil ligeledes kunne medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Det bemærkes i øvrigt, at lovens § 32, stk. 3, foreslås ændret således, at der vil kunne ses bort fra dage med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 240 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder er opfyldt.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 37LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 38LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 39LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 40LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Efter de gældende regler i § 32, stk. 3, i lov om sygedagpenge ses der, ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, på 26 uger og 240 timer er opfyldt, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det, at denne del af bestemmelsen udgår.

Derudover foreslås, at perioder med dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven tages ud af bestemmelsen, idet disse timer med barselsdagpenge fremover vil kunne medregnes til opfyldelse af timekravet på 240 timer i den foreslåede ændring af lovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Endelig foreslås, at der skal ses bort fra dage, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt, ved vurderingen af om beskæftigelseskravet på 240 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder er opfyldt.

Det vil således fremover kunne ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der kunne ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 6 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 41LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Som følge af forslaget om ændring af beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, skal der udover løntimer medregnes timer, som er indberettet til indkomstregistret, hvor lønmodtageren har modtaget sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløsheds­dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er ikke i dag ikke krav om, at kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne skal indberette antallet af timer, som en udbetaling af sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker, når der sker indberetning af ydelsen til indkomst­registret.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af timer, for hvilke kommunerne har udbetalte sygedagpenge, Udbetaling Danmark har udbetalt barselsdagpenge og arbejdsløsheds­kasserne har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 42LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af om beskæftigelseskravet i den foreslåede ændring af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge er opfyldt, herunder timeopgørelse, placering, omregning mv. af indkomster i lovens § 32, stk. 2.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der ved opgørelse af timekravet først medregnes løntimer som er indberettet til indkomstregistret. Såfremt der ikke kan opgøres 240 timer på denne baggrund, og med den krævede fordeling om mindst 40 timer i mindst 5 af de 6 kalendermåneder, medregnes endvidere timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt syge- og barselsdagpenge som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke det krævede timetal, fortsættes med timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke opnået det krævede timetal, kan medregnes timer med feriegodtgørelse. Oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse findes ikke i indkomstregistret, men fremgår fra 1. maj 2015 af FerieKonto.

Desuden vil hjemlen blive brugt til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af timer som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneders perioden, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, til brug for opgørelsen af kravet om 240 timers beskæftigelse. Antallet af timer der kan medregnes, er som udgangspunkt 18 ½ time pr. uge. Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det konkrete omfang af timer i virksomheden er kendt.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 70 (2013-14) · bemærkning til § 11, nr. 1LOV nr 1610 af 26/12/2013 · 26. december 2013

Det følger af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge kan opfyldes af en person som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, er ikke at anse for en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet der er tale om en ydelse, som udbetales til personer, som ikke længere har ret til arbejdsløshedsdagpenge. De gældende regler om opfyldelse af et beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge vil således ikke give ret til sygedagpenge til ledige, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen kan opfyldes af en person, som, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

ÆndringL 70 (2013-14) · bemærkning til § 11, nr. 2LOV nr 1610 af 26/12/2013 · 26. december 2013

Det følger af sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 26 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer. Det fremgår endvidere af sygedagpengelovens § 32, stk. 2, nr. 4, at der i opgørelsen af 26-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor.

Det foreslås, at perioder, hvor lønmodtageren har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ligeledes skal kunne indgå i opgørelsen af 26-ugers-perioden. Formålet er at sikre, at personer, som har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sidestilles med personer, som har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, ved opgørelse af 26-ugers-perioden.

ÆndringL 8 (2010-11) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 1539 af 21/12/2010 · 21. december 2010

I sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, er det fastsat, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge, hvis den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Efter forslaget skal dette beskæftigelseskrav udvides, således at det fremover bliver et krav, at lønmodtageren skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer.

Som konsekvens heraf foreslås en ændring i sygedagpengelovens § 32, stk. 2, således at der henvises til en 26-ugers-periode i stedet for den nuværende 13-ugers-periode.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

ÆndringL 8 (2010-11) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 1539 af 21/12/2010 · 21. december 2010

I sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, er det fastsat, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge, hvis den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.

Efter forslaget skal dette beskæftigelseskrav udvides, således at det fremover bliver et krav, at lønmodtageren skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer.

Som konsekvens heraf foreslås en ændring i sygedagpengelovens § 32, stk. 2, således at der henvises til en 26-ugers-periode i stedet for den nuværende 13-ugers-periode.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

ÆndringL 73 (2006-07) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 1545 af 20/12/2006 · 20. december 2006

Der er med forslagene tale om konsekvensrettelser i form af ændrede paragrafhenvisninger som følge af vedtagelsen af lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, der træder i kraft den 1. januar 2007.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 32.