Sygedagpengeloven § 11 b
Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.
Kapitel 6 – Visitation og opfølgning
§ 11 b.
Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Sygedagpengeloven § 11 b
Senere ændringer
ÆndringL 52 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 1555 af 27/12/2019 · 27. december 2019
Der findes for nuværende ikke regler i sygedagpengeloven, der giver den sygemeldte ret til at anmode om indhentelse af en lægeerklæring (LÆ 285). Dette skyldes, at det i dag er et krav, at kommunen indhenter en lægeattest (LÆ285) forud for første opfølgningssamtale.
Efter de gældende regler i § 11 b, i lov om sygedagpenge, skal den sygemeldte efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.
Det foreslås i § 11 c, at kommunen i tilknytning til den første opfølgning indhenter en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte anmoder om det, og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en.
Det vil i en række situationer ikke være relevant at indhente lægeattesten (LÆ 285).
En sygemeldt vil dog efter forslaget have krav på at få indhentet en lægeattest fra sin praktiserende læge med vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og behov for skånehensyn (LÆ 285). Det er en betingelse for den sygemeldtes ret til at anmode om lægeattesten (LÆ 285), at den sygemeldte ikke tidligere har fået indhentet en lægeattest (LÆ 285). Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor kommunen vurderer, at indhentelse af lægeattesten ikke vil være nødvendig, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 11 b.