Barselsloven

Barselsloven § 32

Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 8 – Beregningsgrundlaget for barselsdagpenge

§ 32.

Barselsdagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af barselsdagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barselsloven § 32

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 32LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006

Beregningsgrundlaget for barseldagpenge svarer som efter gældende lov til beregningsgrundlaget for sygedagpenge.

I bestemmelsens stk. 1 , der erstatter dagpengelovens § 2, stk. 1, fastsættes det grundlag, på hvilket der kan udbetales barseldagpenge. Som hidtil kan barseldagpenge ydes til personer, der har enten lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, eller selvstændig erhvervsindtægt.

I stk. 2 bemyndiges ministeren for familie- og forbrugeranliggender at fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget. Reglerne vil blive fastsat efter samme retningslinier som reglerne for sygedagpenge, der tænkes fastsat efter de gældende regler, jf. dagpengebekendtgørelsens § 1 og §§ 28-29.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 32.