Barselsloven § 7
Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.
Kapitel 4 – Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. · Ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen
§ 7.
En mor har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel.
Herefter har hun ret til fravær i yderligere 8 uger.
Faren eller medmoren indtræder i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.
En far eller medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen.
Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder inden for de første 10 uger efter fødslen.
For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Barselsloven § 7
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 7LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen
Bestemmelsen indeholder faderen og moderens ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen.
Moderens fraværsret i 14 uger efter stk. 1 er i dag fastsat i ligebehandlingslovens § 7, stk. 1, 2 og 3. pkt. Moderens pligt til fravær i de første 2 uger efter fødslen, der svarer til pligten efter ligebehandlingslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., er en implementering af artikel 8, stk. 2, i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
I stk. 2 er indsat, at faderen kan indtræde i moderens ret, hvis moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet. Denne bestemmelse er i dag efter bemyndigelsesbestemmelse i dagpengelovens § 16 fastsat som en dagpengeret i dagpengebekendtgørelsens § 38. Fraværsretten følger indirekte af ligebehandlingslovens § 7, stk. 6. Der er efter gældende regler tale om en dagpengeret, og faderens indtrædelsesret forudsætter, at moderen har ret til dagpenge. Når der tages udgangspunkt i faderens ret til fravær, når moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe barnet, giver det ikke mening, at gøre denne ret betinget af, at moderen har ret til dagpenge. Faderens ret til dagpenge under fraværet er betinget af, at han opfylder beskæftigelseskravet herfor.
Faderens ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter stk. 3 svarer til retten efter ligebehandlingslovens § 7, stk. 1, 4 pkt. Efter gældende lov, kan faderen i konsekvens af dagpengelovens § 13, stk. 3, efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode, således at orloven kan holdes med enkelte dage over en længere periode end 2 uger. Denne regel videreføres i lovforslaget, jf. § 12, stk. 1 og 2.
Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 7.