Barselsloven

Barselsloven § 31

Gældende tekst efter LBK nr 206 af 22/01/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Den dagpengeberettigedes ansøgning om barselsdagpenge

§ 31.

Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag.

Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 206 af 22/01/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Barselsloven § 31

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 155 (2005-06) · bemærkning til § 31LOV nr 566 af 09/06/2006 · 9. juni 2006

Bestemmelsen om ansøgning om dagpenge fra forældre med alvorligt syge børn svarer til dagpengebekendtgørelsens § 58, 1.-2. pkt.

Kapitel 8

Beregningsgrundlaget for barseldagpenge

Senere ændringer

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 13, nr. 7LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

Efter gældende lov, skal anmodningen om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn indgives senest 1 uge efter at barnet er rask. Denne anmodningsfrist, som adskiller sig fra fristen for anmodning om barseldagpenge i øvrigt, skyldes, at bestemmelsen i sin tid blev overført til dagpengeloven fra lov om social bistand. Som led i en forenkling af de administrative rutiner foreslås fristen ændret til 8 uger efter første fraværsdag, så det svarer til fristen for ansøgning om dagpenge i øvrigt efter barselloven.

Det foreslås, at der også til denne frist skal være hjemmel til at give den selvstændige dispensation, når for sen ansøgning skyldes driftsforstyrrelser ved SDPI-løsningen.

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 13, nr. 8LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

Efter gældende lov, skal anmodningen om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn indgives senest 1 uge efter at barnet er rask. Denne anmodningsfrist, som adskiller sig fra fristen for anmodning om barseldagpenge i øvrigt, skyldes, at bestemmelsen i sin tid blev overført til dagpengeloven fra lov om social bistand. Som led i en forenkling af de administrative rutiner foreslås fristen ændret til 8 uger efter første fraværsdag, så det svarer til fristen for ansøgning om dagpenge i øvrigt efter barselloven.

Det foreslås, at der også til denne frist skal være hjemmel til at give den selvstændige dispensation, når for sen ansøgning skyldes driftsforstyrrelser ved SDPI-løsningen.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 31.