Aktivloven § 93 a
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 12 – Tilbagebetaling m.v.
§ 93 a.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 93 a
Senere ændringer
ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 103LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013
Efter de gældende regler kunne kommunen træffe afgørelse om, at en person skulle tilbagebetale hjælpen for 1 måned, hvis den pågældende to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder, uden rimelig grund:
● var ophørt med arbejde, ● afviste et tilbud om arbejde, eller ● uden rimelig grund var ophørt i eller havde afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder et uddannelsepålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
var ophørt med arbejde,
afviste et tilbud om arbejde, eller
uden rimelig grund var ophørt i eller havde afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder et uddannelsepålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Med indførelsen af den skærpede sanktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, om indførelse af § 40 a, foreslås tilbagebetalingssanktionen i § 93 a ophævet.
ÆndringL 53 (2012-13) · bemærkning til § 3, nr. 24LOV nr 1380 af 23/12/2012 · 23. december 2012
Det følger af gældende ret, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, når en person to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder uden rimelig grund ophører med sit arbejde, uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde eller der uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder en uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
Det foreslås, at det skal være muligt for kommunen at pålægge en modtager af ressourceforløbsydelse at tilbagebetale hjælpen, hvis denne på lige fod med, hvad der gælder for en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.
Tilbud i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen i ressourceforløbet kan udover tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven også omfatte tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven. Det forslås, at § 93 a, nr. 3 ændres således, at også tilbud efter anden lovgivning herunder sundheds- og serviceloven er tilbud, der kan udløses tilbagebetaling af hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund ophører eller afviser et tilbud givet i medfør af indsatsdelen af rehabiliteringsplanen.
Aktiviteter, som borgeren frivilligt har tilmeldt sig, som ikke er en del af kommunens tilbud, og som kommunen fx ikke betaler for deltagelse i, men som er blevet skrevet ind i rehabiliteringens indsatsdel, skal ikke kunne udløse en tilbagebetalingspligt.
Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen, at kommunen har lavet en socialfaglig vurdering af, om der er en rimelig grund til, at modtageren af ressourceforløbsydelse afviser eller ophører med arbejde eller tilbud.
ÆndringL 36 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 67LOV nr 1364 af 28/12/2011 · 28. december 2011
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Efter den foreslåede ændring af § 93 a, stk. 1, nr. 3, nyaffattes bestemmelsen, så det fremgår direkte af bestemmelsen, at tilbud i medfør af integrationsprogrammet og uddannelsespålæg efter § 16 a i integrationsloven er omfattet af bestemmelsen. Personer, der er omfattet af et integrationsprogram, og som fremover skal modtage kontanthjælp er dermed omfattet af de gældende tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder, at kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person, der er omfattet af integrationsprogrammet, fx to gange inden for de sidste 12 måneder har afvist et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven i lighed med, hvad der gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere.
Efter den gældende § 41 i integrationsloven om tilbagebetaling henvises til, at reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationsloven. Der er således ikke sket en ændring af, hvornår kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 93 a.