Aktivloven § 31

Efter den gældende regel i § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik trækkes indtægter som udgangspunkt fra i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp krone for krone. Indtægter trækkes fra i bruttohjælpen uafhængigt af, hvordan indtægterne behandles skattemæssigt. Det gælder dermed også for skattefrie indtægter.

Der gælder dog visse undtagelser til hovedreglen i § 30, stk. 1. Disse fremgår af lovens §§ 31-33.

Det fremgår af den gældende § 31, stk. 1, i loven, at når der er tale om, at en ansøger eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal kommunen se bort fra et beløb pr. udført arbejdstime i indtægten, inden indtægten trækkes fra i hjælpen. Timefradraget udgør i 2024 30,37 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Der er redegjort nærmere for de gældende regler om fradrag for indtægter m.v. i punktet om hjælp i kontanthjælpssystemet i pkt. 3.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I forslaget til § 31 foreslås en ny fradragsmodel i kontanthjælpssystemet – et lempeligere indkomstfradrag. Efter forslagets indhold vil alle personer, der modtager kontanthjælp i det nye kontanthjælpssystem, blive omfattet af det lempeligere indkomstfradrag.

I forslaget til § 31, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at når en kontanthjælpsmodtager eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af et program efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal kommunen ved fradrag for disse indtægter i kontanthjælpen se bort fra et fribeløb efter forslaget til stk. 2, jf. dog stk. 3, og et procentfradrag, der beregnes efter stk. 4, jf. dog stk. 8.

I forslaget til § 31, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overstiger den beregnede kontanthjælp efter procentfradraget efter stk. 4 sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter stk. 7 i den samme måned et indkomstloft efter stk. 5, fradrages de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

Med forslaget vil kommunen ved fradrag i kontanthjælpen for arbejdsindtægter og indtægter som led i tilbud først skulle foretage fradrag i arbejdsindkomsten for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne, jf. forslaget til § 31, stk. 7. Kommunen vil herefter skulle se bort fra et fribeløb efter forslaget til § 31, stk. 2, og et procentfradrag efter forslaget til § 31, stk. 4. Den resterende del af arbejdsindtægterne vil kommunen skulle fradrage i kontanthjælpen. Hvis den beregnede kontanthjælp efter fradrag sammenlagt med arbejdsindtægterne herefter overstiger et indkomstloft efter forslaget til § 31, stk. 5, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

I § 31, stk. 2, foreslås det, at fribeløbet udgør et månedligt beløb pr. person på

1) 2.500 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og 2) 5.000 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.

2.500 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og

5.000 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.

De foreslåede fribeløb er baseret på de nye kontanthjælpssatser (2024-niveau), der foreslås i § 1, nr. 35, med forslaget til § 16, stk. 1 og 2, hvorefter personer, der opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, og personer, der ikke skal opfylde kravene, kan modtage:

1) grundsats (6.955 kr.), 2) forhøjet sats (12.064 kr.) eller 3) sats som hjemmeboende (2.823 kr.)

grundsats (6.955 kr.),

forhøjet sats (12.064 kr.) eller

sats som hjemmeboende (2.823 kr.)

Mens personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, kan modtage:

4) mindstesats (6.553 kr.) eller 5) sats som hjemmeboende (2.823 kr.).

mindstesats (6.553 kr.) eller

sats som hjemmeboende (2.823 kr.).

Personer, der kommer til at modtage kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 2, nr. 2, vil efter forslagets indhold ikke have noget fribeløb. Det betyder, at personer med sats som hjemmeboende ikke vil have et fribeløb, For disse personer vil kommunen skulle fradrage 65 pct. af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen efter de forslåede § 31, stk. 1 og 4.

Fribeløbet følger satsen - forhøjet sats, grundsats eller mindstesats - uanset om den fulde sats ikke bliver udmålt som følge af sanktioner og/eller andre fradrag end fradrag for arbejdsindkomst. Det vil fremgå af kontanthjælpsmodtagerens udbetalingsmeddelelse, at arbejdsindtægter ikke fradrages fuldt ud på grund af fribeløbet.

Dette betyder, at disse personer, der er omfattet af forslaget til § 31, stk. 2, nr. 1, vil kunne tjene 2.500 kr. om måneden, og personer, der er omfattet af forslaget til § 31, stk. 2, nr. 2, vil kunne tjene 5.000 kr., uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Enlige forsørgere, der modtager grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, børnetillæg efter § 17, enlig forsørgertillæg efter § 18 og særligt ungetillæg efter § 19, kan ikke udnytte det fulde indkomstfradrag på 5.000 kr. Det skyldes, at niveauet af deres kontanthjælp er for højt til at kunne rumme fribeløbet inden det i § 31, stk. 5, foreslåede indkomstloft på 17.305 kr. (2024-niveau) svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats rammes.

Det er en del af forslaget, at fribeløbene vil blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten og afrundet til nærmeste beløb deleligt med 100. Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2, og bemærkningerne til den foreslåede § 16, hvor forslaget til de nye kontanthjælpssatser i det nye kontanthjælpssystem er beskrevet nærmere.

Det foreslås i § 31, stk. 3, at ved beregning af hjælp til ægtepar, jf. § 26, finder fribeløbet efter stk. 2, alene anvendelse for en ægtefælles egne indtægter efter stk. 1, 1. pkt.

Det betyder, at det fribeløb, som en person vil kunne tjene ved siden af kontanthjælpen, idet kommunen ikke vil skulle foretage fradrag for indtægter tjent inden for dette fribeløb, kun vil kunne anvendes af personen selv, og dette vil også gælde i forbindelse med, at kommunen skal beregne hjælpen til et ægtepar.

Når kommunen vil skulle beregne kontanthjælp til et ægtepar, vil begge ægtefællers økonomiske forhold indgå, herunder deres indtægter som nævnt i § 31, stk. 1, 1. pkt. Dette vil gælde bortset fra indtægterne tjent inden for fribeløbet ved siden af kontanthjælpen.

Da indkomstlofterne for nogle persongrupper vil ligge relativt højt i forhold til deres kontanthjælpssats, vil der kunne være uudnyttet plads under deres indkomstloft. Det vil som udgangspunkt dreje sig om modtagere af mindstesats og grundsats uden forsørgelsespligt over for børn. Disse personers ægtefæller vil kunne anvende den uudnyttede plads under indkomstloftet, således at kommunen vil skulle se bort fra yderligere 35 pct. af en ægtefælles arbejdsindtægter, indtil den uudnyttede plads under indkomstloftet også vil være udnyttet.

I § 31, stk. 4, foreslås det, at procentfradraget udgør 35 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet efter § 31, stk. 2.

Med forslaget til § 31, stk. 1, vil kommunen ved fradrag for arbejdsindtægter skulle se bort fra et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, og et procentfradrag efter den foreslåede § 31, stk. 4.

Forslaget til § 31, stk. 4, betyder, at kommunen vil skulle nedsætte den del af arbejdsindkomsten, der overstiger fribeløbet efter den foreslåede § 31, stk. 2, med 35 pct. De resterende 65 pct. af arbejdsindtægterne ud over fribeløbet vil skulle fradrages i kontanthjælpen efter forslaget til § 31, stk. 1.

Det foreslås i § 31, stk. 5, at indkomstloftet pr. måned udgør

1) 20.359 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og 2) 17.305 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.

20.359 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 2, og

17.305 kr. (2024-niveau) for personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, stk. 1, nr. 1, og § 16, stk. 2, nr. 1.

Med forslaget til § 31, stk. 1, vil kommunen ved fradrag for arbejdsindtægter skulle se bort fra et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, og et procentfradrag efter den foreslåede § 31, stk. 4. Hvis den beregnede kontanthjælp sammenlagt med indtægterne herefter overstiger et indkomstloft efter stk. 5, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen.

Med forslaget til § 31, stk. 5, vil kommunen for personer, der modtager forhøjet sats, skulle anvende et indkomstloft på 20.359 kr. (2024-niveau), svarende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats. Arbejdsindkomst herudover vil blive fratrukket krone for krone i kontanthjælpen for disse personer.

For personer, der modtager grundsats eller mindstesats, vil kommunen med forslaget til § 31, stk. 5, skulle anvende et indkomstloft på 17.305 kr. (2024-niveau) svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats. Arbejdsindkomst herudover vil blive fratrukket krone for krone i kontanthjælpen for disse personer.

Et indkomstloft på 85 pct. af den maksimale dagpengesats er ikke relevant for personer, der modtager hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, nr. 3, og § 16, stk. 2, nr. 2, idet hjælpen vil være fradraget fuldt ud, inden summen af kontanthjælp og lønindkomst udgør 85 pct. af den maksimale dagpengesats svarende til 17.305 kr. Satsen for hjemmeboende er 2.823 kr., og de kan dertil modtage 2.687 kr. i børnetillæg og 1.000 kr. eller 2.500 kr. i særligt ungetillæg, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De vil således maksimalt kunne modtage 8.010 kr. i kontanthjælp pr. måned. Hvis en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager har en lønindtægt på 12.324 kr. eller derover, vil der, fordi hjemmeboende ikke har et fribeløb, skulle fradrages 65 pct. heraf i den hjemmeboendes kontanthjælp svarende til et fradrag på 8.010 kr. eller derover. Idet den højeste kontanthjælp for hjemmeboende er 8.010 kr., vil den hjemmeboende med en arbejdsindtægt på 12.324 kr. eller derover blive fradraget med 8.010 kr. eller derover og dermed ikke få udbetalt kontanthjælp i den givne måned.

Kommunen skal vejlede hver enkelt person, der får tildelt kontanthjælp, om hvilken kontanthjælpssats og dermed også hvilket fribeløb og indkomstloft, som den enkelte forventes at få udmålt kontanthjælpen efter ved månedens udgang. Det betyder dermed også, at en hjemmeboende person skal have vejledning om, at pågældende ikke har noget fribeløb, men at kommunen ser bort fra procentfradraget på 35 pct. efter den foreslåede bestemmelses stk. 4.

Efter forslagets indhold fremgår de to indkomstlofter i § 31, stk. 5, nr. 1 og 2, som beløb fremfor at henvise til procentandel af den maksimale dagpengesats. I 2024 er den maksimale dagpengesats 20.359 kr. 85 pct. heraf udgør 17.305 kr. De to indkomstlofter vil blive reguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten og afrundet til nærmeste hele kronebeløb deleligt med 100. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 123 og 126, og bemærkningerne hertil.

Sammenfattende betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, følgende for personer, der henholdsvis modtager forhøjet sats, grundsats og mindstesats samt hjemmeboende sats:

For personer, der modtager forhøjet sats efter § 16, stk. 2, nr. 1, betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, at disse personer med et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, på 2.500 kr., vil kunne tjene 2.500 kr. om måneden, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen. For lønindkomst ud over fribeløbet på 2.500 kr. vil kommunen efter den foreslåede § 31, stk. 4, jf. stk. 1, skulle fradrage lønindkomsten efter et procentfradrag på 35 pct. i kontanthjælpen. Det vil betyde, at kommunen vil skulle fradrage 65 pct. af lønindkomsten ud over fribeløbet på 2.500 kr. i kontanthjælpen. Hvis den beregnede kontanthjælp sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter den foreslåede § 31, stk. 7, i den samme måned overstiger et indkomstloft efter den foreslåede § 31, stk. 5, nr. 1, på 20.359 kr., svarende til 100 pct. af den maksimale dagpengesats, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen krone for krone.

For personer, der modtager grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, eller mindstesats efter § 16, stk. 2, nr. 1, betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, at de med et fribeløb efter den foreslåede § 31, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, på 5.000 kr., vil kunne tjene 5.000 kr. om måneden, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen. For lønindkomst ud over fribeløbet på 5.000 kr. vil kommunen efter den foreslåede § 31, stk. 4, jf. stk. 1, skulle fradrage lønindkomsten efter et procentfradrag på 35 pct. i kontanthjælpen. Det vil betyde, at kommunen vil skulle fradrage 65 pct. af lønindkomsten ud over fribeløbet på 5.000 kr. i kontanthjælpen. Hvis den beregnede kontanthjælp sammenlagt med arbejdsindtægterne efter fradrag efter den foreslåede § 31, stk. 7, i den samme måned overstiger et indkomstloft efter den foreslåede § 31, stk. 5, nr. 2, på 17.305 kr., svarende til 85 pct. af den maksimale dagpengesats, vil kommunen skulle fradrage de overskydende arbejdsindtægter i kontanthjælpen krone for krone.

Enlige forsørgere, der modtager grundsats efter § 16, stk. 1, nr. 1, børnetillæg efter § 17, forsørgertillæg som enlig efter § 18 og særligt ungetillæg efter § 19, vil ikke kunne gøre brug af det fulde indkomstfradrag på 5.000 kr., idet niveauet af deres kontanthjælp er for højt til at kunne rumme fribeløbet inden indkomstloftet på 17.305 kr. (2024-niveau). De modtager 13.723 kr. i samlet kontanthjælp og vil derfor med en arbejdsindkomst på 3.582 kr. have en samlet indkomst på 17.305 kr. svarende til indkomstloftet. Arbejdsindkomster ud over 3.582 kr. pr. måned vil derfor blive fradraget krone for krone i hjælpen.

For personer, der modtager hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, nr. 3, eller § 16, stk. 2, nr. 2, betyder forslagene til § 31, stk. 1-5, at de ikke har et fribeløb, og at kommunen efter den foreslåede § 31, stk. 4, jf. stk. 1, vil skulle fradrage lønindkomsten efter et procentfradrag på 35 pct. i kontanthjælpen. Det vil betyde, at kommunen vil skulle fradrage 65 pct. af lønindkomsten i kontanthjælpen. Hjemmeboende omfattes ikke af de foreslåede indkomstlofter, idet hjælpen vil være fradraget fuldt ud, inden kontanthjælp og lønindkomst rammer 85 pct. af den maksimale dagpengesats.

Det følger af § 1 i lov om socialt frikort, at særreglen om fradrag for personer, der har socialt frikort, har forrang. Det sociale frikort vil gøre det muligt for en person at tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. år, uden at dette fradrages i offentlige forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dermed fradrages indtægter tjent inden for frikortet ikke i kontanthjælpen. Denne regel vil gå forud for det lempeligere indkomstfradrag svarende til de gældende regler, hvor reglen går forud for arbejdstimefradrag i indtægten for fradrag i hjælpen. Hvis arbejdsindkomsten overstiger beløbet fra det sociale frikort, finder forslaget i § 31, stk. 1-5 og 7, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i § 31, stk. 6, at for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrager kommunen ikke indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) i hjælpen.

Forslaget til § 31, stk. 6, betyder, at bestemmelsen om, at kommunen skal se bort fra arbejdsindtægter op til 28.705 kr. (2024-niveau) for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, vil få forrang. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op til 28.705 kr. pr. år (2024-niveau) efter de gældende regler ikke i hjælpen. Denne regel videreføres med forslaget og vil gå forud for det lempeligere indkomstfradrag - med eller uden fribeløb afhængig af, om den unge på STU får kontanthjælp som hjemme- eller udeboende - helt svarende til de gældende regler, hvor reglen går forud for arbejdstimefradrag i indtægten for fradrag i hjælpen. Har en person opbrugt det fradragsfrie beløb på 28.705 kr. (2024-niveau) pr. kalenderår som STU-deltager i en måned, vil personens øvrige lønindtægter fradrages efter de foreslåede regler i § 31, stk. 1-5 og 7. Personen vil dog ikke kunne fradrage det samme beløb to gange.

I § 31, stk. 7, foreslås det, at før kommunen foretager fradrag for arbejdsindtægter efter den foreslåede § 31, stk. 1, skal der fradrages ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne.

Dette svarer til den gældende retstilstand. Med forslaget vil kommunen ved fradrag i kontanthjælpen for arbejdsindtægter m.v., først skulle foretage fradrag i arbejdsindkomsten for ATP, arbejdsmarkedsbidrag, henlagte feriepenge samt kollektive pensioner i arbejdsindtægterne, inden kommunen ser bort fra fribeløb efter § 31, stk. 2, og procentfradrag efter § 31, stk. 4.

Personer, der skifter til forhøjet sats i løbet af en kalendermåned, får det andet fribeløb og indkomstloft fra den første hele kalendermåned efter ændringen. Dog skal personen stilles bedst muligt i relation til fribeløb og indkomstloft i den måned, hvor ændringen indtræder, dvs. den størst mulige udbetaling.

I § 31, stk. 8, foreslås det, at stk. 1-7 ikke finder anvendelse, når kommunen skal træffe afgørelse om tildeling af kontanthjælp første gang, hvor en person ansøger om kontanthjælp. Har en person ikke modtaget kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder, anses det som en førstegangsansøgning.

Det betyder, at når en person ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet, vil der ikke skulle tages hensyn til indkomstfradraget ved vurderingen af, om personen har et forsørgelsesbehov. Det betyder endvidere, at hvis en person ikke har modtaget kontanthjælp i 2 hele kalendermåneder, f.eks. fordi fradrag efter § 31, stk. 1, har medført, at der ikke udbetales hjælp i de 2 måneder, vil der ikke skulle tages hensyn til indkomstfradraget ved vurdering af, om personen efter de to måneder igen har et forsørgelsesbehov. Selvom personen måtte opfylde betingelsen om at have været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), jf. lovens § 11, stk. 2, nr. 1, kan den pågældende således ikke få hjælp i kontanthjælpssystemet, hvis personens forsørgelsesbehov er dækket af andre private eller offentlige forsørgelsesmuligheder, herunder også en ægtefælles indtægter og formue.

Det skal bemærkes, at det foreslås i lovforslagets § 27, stk. 3, at ”en ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 som følge af manglende opfyldelse af 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 1-5, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, vil, hvis betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp." Det foreslås videre i § 27, stk. 3, at forslaget til § 31, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 58, ikke finder anvendelse for ægtefæller omfattet af § 27, stk. 3, pkt. 1.

Dette indebærer, at de ægtefæller, som er omfattet af lovforslaget § 27, stk. 3, vil blive undtaget fra den foreslåede regel i § 31, stk. 8, og vil dermed ikke blive betragtet som førstegangsansøgere. Det betyder, at kommunen skal anvende de foreslåede regler i § 31, stk. 1-7, ved beregningen af hjælpen.

Baggrunden herfor er, at intentionen med det lempeligere indkomstfradrag er at skabe incitament til, at den enkelte søger væk fra kontanthjælpssystemet og mod hel eller delvis selvforsørgelse. Derfor skal fribeløbet og procentfradraget først kunne anvendes for personer, der allerede modtager hjælp i kontanthjælpssystemet. Forslaget vil betyde, at en person ved ansøgning om kontanthjælp ikke vil kunne få udmålt kontanthjælp, hvis den pågældende allerede har arbejdsindtægter svarende til, hvad der kan udmåles i kontanthjælp til personen svarende til den konkrete kontanthjælpssats, da vedkommendes forsørgelsesbehov således vil være opfyldt ved arbejdsindtægterne. Dette svarer ikke til den gældende praksis fra Ankestyrelsen offentliggjort som principmeddelelse 42-19, hvorefter det gældende timefradrag pr. udført arbejdstime efter lovens § 31, stk. 1, også anvendes i ansøgningssituationen. Forslaget svarer dog til intentionen med kontanthjælpssystemet om, at kontanthjælpssatserne er udtryk for, hvornår den enkelte ansøger kan anses for at have et forsørgelsesbehov.

Personer, der er ansat på nedsat tid, og som modtager kontanthjælp, skal efter de gældende regler kunne overtage arbejde på fuld tid. For at modtage supplerende kontanthjælp, vil kontanthjælpsmodtageren og dennes ægtefælle således skulle stille sig til rådighed for fuldtidsarbejde med kort varsel. Det er derfor som hovedregel en betingelse for at kunne modtage supplerende kontanthjælp, at personen kan blive frigjort fra sit arbejde uden opsigelsesvarsel. Det forudsætter, at arbejdsgiveren udsteder en frigørelsesattest, eller at det fremgår af kontanthjælpsmodtagerens ansættelseskontrakt, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel.

Personen skal efter de gældende regler som udgangspunkt kunne overtage rimeligt arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid, hvilket svarer til overenskomstens fulde arbejdstid. En person, der arbejder fuld tid inden for en overenskomsts område, vil opfylde sin rådighedspligt. Det gælder også, hvis den fulde overenskomstmæssige arbejdstid er under 37 timer på grund af f.eks. holddrift og natarbejde.

En person må således ikke indrette sig på kun at arbejde på nedsat tid i forhold til overenskomstens fulde arbejdstid, ligesom personen må være indstillet på at overtage arbejde på op til fuld overenskomstmæssig tid. Heri ligger også, at personen som hovedregel ikke faktisk eller retligt må være forhindret i at kunne overtage arbejde med op til fuld sædvanlig arbejdstid.

De gældende regler om rådighedsforpligtelse betyder, at kommunen skal vurdere, om personer, der har indrettet sig fast på indkomstfradrag, vil skulle have en sanktion, hvis de undlader at opfylde deres rådighedsforpligtelse, herunder undlader at søge arbejde på fuld tid eller tage imod tilbud om arbejde på fuld tid.

Der kan være risiko for, at nogle kontanthjælpsmodtagere og deres eventuelle ægtefæller aktivt indretter sig fast på at modtage kontanthjælp sammen med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det lempeligere indkomstfradrag og derfor vil undlade at opfylde deres rådighedsforpligtelse ved at søge eller tage imod et henvist arbejde på fuld tid. Det vil særlig være en risiko, når der er tale om et fribeløb for arbejdsindtægter, som kan tjenes uden fradrag i kontanthjælpen overhovedet.

Tvivl om rådighed kan opstå, når kommunen må konstatere, at kontanthjælpsmodtageren og en eventuel ægtefælle har indrettet sig fast på det lempeligere indkomstfradrag. Dette vil f.eks. være i den situation, hvor kontanthjælpsmodtageren fast gennem længere tid har en arbejdsindkomst svarende til fribeløbet. Det må bero på kommunens konkrete vurdering, men en længere periode forudsættes at være mere end et par måneder, idet det skal være tydeligt for kommunen, at kontanthjælpsmodtageren har indrettet sig, så kontanthjælpsmodtagerens månedlige arbejdsindkomst stort set svarer til fribeløbet. Det er en forudsætning, at kommunen anvender de gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder rådighedsvurderer begge ægtefæller, jf. § 13, stk. 1 og 2, § 13 a og eventuelt træffer afgørelse om en sanktion efter §§ 36-40 a i loven. Kommunen skal endvidere foretage en rådighedsvurdering, hvis kommunen mener, at der er tvivl om, hvorvidt personen og dennes eventuelle ægtefælle opfylder deres rådighedsforpligtelse.

I dag indgår kommunen aftale om jobsøgningsaktiviteter med en kontanthjælpsmodtager. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Hvis der opstår tvivl om personens rådighed, skal kommunen bl.a. se på, om personens jobsøgning har været seriøs, realistisk og bred, herunder om personen har søgt job uden for eget fagområde, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange job inden for eget fagområde. Personen skal søge rimeligt arbejde og skal så vidt muligt søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid eller arbejde, der kan føre til selvforsørgelse, samt arbejde, der udbydes hele året. Det skal sikre, at en person ikke indretter sig på f.eks. at arbejde på deltid med en lille lønindtægt, eller på kun at have sæsonarbejde.

Når kommunen under et kontanthjælpsforløb vurderer, at kontanthjælpsmodtageren og en eventuel ægtefælle har indrettet sig fast på at modtage kontanthjælp samtidig med arbejdsindkomster fra deltidsarbejde som følge af det lempeligere indkomstfradrag, skal kommunen rådighedsafprøve kontanthjælpsmodtageren.

Det betyder, at kommunen kan give kontanthjælpsmodtageren et tilbud om et konkret arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven m.v. Hvis personen afslår tilbuddet eller udebliver fra tilbuddet, og personen ikke har en rimelig grund til dette som f.eks. sygdom, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion i form af fradrag i eller nedsættelse af hjælpen, jf. §§ 36 og 39 i lov om aktiv socialpolitik.

Hvis personen igen afslår et tilbud om et konkret arbejde eller udebliver fra f.eks. et tilbud, skal kommunen træffe afgørelse efter § 40 a i loven om, at hjælpen ophører i op til tre måneder. Kommunen skal ved afgørelsen om ophør af hjælp samtidigt have vurderet, at personen med sin adfærd har udvist manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Samtidig med afgørelsen skal kommunen give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Personen vil alene kunne få hjælp for de dage, hvor personen deltager i tilbud, møder til samtaler m.v. Hvis kontanthjælpsmodtageren i en hel kalendermåned ikke er mødt til tilbud eller samtaler m.v., lukkes personens sag. Samtidig lukkes ægtefællens sag også, da begge ægtefæller har pligt til at udnytte deres arbejds- eller uddannelsesmuligheder ved at opfylde deres rådighedsforpligtelse, jf. §§ 13 og 13 a. Det betyder, at begge ægtefællers ret til hjælp ophører, jf. § 40 a, stk. 1 og 7.

Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a i loven og i forbindelse hermed samtidig træffer afgørelse om, at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned udebliver fra anviste aktiviteter, skal personen partshøres i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens § 19.

Hvis personen er gift med en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som risikerer at miste sin hjælp i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion og eventuel lukning af sagen, skal personens ægtefælle ligeledes partshøres i forbindelse med afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion til personen, den samtidige afgørelse om lukning af personens og ægtefællens sager og ophør af hjælpen til personen og ægtefællen, såfremt personen i en hel kalendermåned udebliver fra anviste aktiviteter. Personens ægtefælle er i det tilfælde således part i sagen og omfattet af reglerne om partshøring i § 19 i forvaltningsloven.

§ 40 a i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse, selvom personen fortsat opfylder betingelsen om en social begivenhed, og uanset kommunen fortsat kan beregne hjælp efter et eventuelt indkomstfradrag.

Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælpen, selvom personen fortsat opfylder betingelsen om en social begivenhed, og uanset kommunen fortsat kan beregne hjælp efter et eventuelt indkomstfradrag.

Den samlede beregning af hjælp til ægtepar videreføres i den nye ydelsesstruktur og med den nye lempeligere indkomstfradragsmodel. Dermed vil ægtepar i det nye kontanthjælpssystem som udgangspunkt blive beregnet som i dag, dog således at fribeløbene og procentfradraget vil være individuelle, og at fribeløbet ved en ægtefælleberegning alene kan finde anvendelse for en ægtefælles egne indtægter. Det vil sige, at hjælpen til et ægtepar vil blive beregnet som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne vil være berettiget til i hjælp, jf. § 26. Har ansøgeren og/eller ægtefællen indtægter, vil disse blive trukket fra i hjælpen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 43, 45 og 47, og bemærkningerne hertil.

Begge ægtefæller i et ægtepar, hvor den ene eller begge modtager kontanthjælp, vil hver især have et indkomstfradrag bestående af fribeløbet og procentfradraget på 35 pct. Indkomstfradraget vil følge den sats, som den enkelte ægtefælle kommer til at modtage eller ville være berettiget til. Det betyder, at når en person med ret til grundsats er gift med en person med ret til forhøjet sats, vil ægtefællerne have et fribeløb og et indkomstloft indtil krone for kronefradraget på henholdsvis 5.000 kr. og 85 pct. af dagpengemaksimum og 2.500 kr. og 100 pct. af dagpengemaksimum. Indkomstfradraget for hver ægtefælle vil således blive beregnet individuelt. Når en ægtefælles egen arbejdsindk

Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 ses bort fra et beløb på 25,38 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren, ægtefællen eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for personer, som modtager integrationsydelse. Det betyder, at der ved beregningen af integrationsydelse fremover ses bort fra timefradraget på 25,38 kr. (2015-niveau), hvis personen har haft arbejdsindtægter.

I hovedreglen om fradrag af arbejdsindtægter, indsættes der en henvisning til den foreslåede bestemmelse om mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. årligt for deltagere i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, således at det fremgår, at den foreslåede bestemmelse er en undtagelse til denne hovedregel.

Det fremgår af den gældende regel i lov om aktiv socialpolitik § 30, stk. 1, at har ansøgeren og ægtefællen/samleveren indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog lovens §§ 31-33.

Det fremgår af lovens § 31, stk. 1, at har ansøgeren eller dennes ægtefælle/samlever arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Som en undtagelse fra hovedreglen om, at arbejdsindtægter fradrages i hjælpen, foreslås det, at personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, ikke får fradraget indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. (før skat) pr. år i hjælpen, da et fritidsjob kan give den unge erfaringer, som den unge kan bruge ved jobsøgning efter endt uddannelse.

Med forslaget får unge, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, dermed mulighed for at beholde et vist beløb om året af lønindtægt fra et arbejde, før der skal ske fradrag i hjælpen. Forslaget indebærer, at indtægter fra arbejde, der overstiger 24.000 kr. om året, medfører fradrag efter lovens §§ 30 og 31 i den unges hjælp.

De 24.000 kr. opgøres pr. kalenderår. Ved fradrag regnes med bruttoindtægter, dvs. indtægten før der betales skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter den gældende regel i § 31, stk. 1, ses der ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25 bort fra 15,23 kr. (2013 sats) pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever har arbejdsindtægter, eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Inden der foretages fradrag for arbejdsindtægter beregnes et timefradrag på 15,23 kr. (2013 sats) før skat pr. arbejdstime. Det beløb, der samlet set kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person, hvilket svarer til 37 timer pr. uge.

Det foreslås, at det beløb fra arbejdsindtægter m.v., der ses bort fra ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 - 25 forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Det foreslåede timefradrag på 25 kr. gælder for 2014, og det betyder, at beløbet første gang skal satsreguleres pr. 1. januar 2015, jf. lovens § 109.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.

Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen af hjælp efter § 25 ses bort fra et beløb på 15,23 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde samlevende, samt at personer, som modtager uddannelseshjælp, i lighed med modtagere af kontanthjælp omfattes af bestemmelsen.

Efter § 31 gælder der i dag særlige regler for arbejdsindtægter, således at der ved beregningen af hjælp efter § 25 ses bort fra et beløb på 15,23 kr. pr. arbejdstime, hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde samlevende, samt at personer, som modtager uddannelseshjælp, i lighed med modtagere af kontanthjælp omfattes af bestemmelsen.

Efter de gældende regler i § 31 om arbejdsindtægter fremgår det, at hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen bort fra et nærmere angivet beløb.

Det foreslås, at § 31 nyaffattes som følge af, at starthjælpen, introduktionsydelse, og 225 timers reglen ophæves.

Forslaget svarer til de gældende regler for kontanthjælpsmodtagere og medfører, at hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, skal der ved beregningen af kontanthjælpen ses bort fra 14,58 kr. (2011 sats) pr. udført arbejdstime.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1., 2.4. , og 2.5.

For kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en starthjælpsmodtager, beregnes efter lovens § 31 et fradragsfrit beløb på 13 kr. pr. udført arbejdstime (2007-niveau) ved fradrag for arbejdsindtægter og indtægter fra beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Er kontanthjælpsmodtageren omfattet af 500 kr.’s nedsættelsen efter at have modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder, beregnes dog et fradrag på 31,68 kr. (2007-niveau) pr. arbejdstime i ustøttet beskæftigelse.

Det foreslås, at der for kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en starthjælpsmodtager, beregnes et fradragsfrit beløb på 31,68 kr. (2007-niveau), pr. udført ustøttet eller støttet arbejdstime svarende til det beløb, der gælder for starthjælpsmodtagere, jf. § 31, stk. 1, 4. pkt.

Efter integrationslovens § 28, stk. 2, gælder reglerne i § 31 i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende for modtagere af introduktionsydelse. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Det foreslås, at der ved beregningen af hjælpen til et ægtepar, der har fået nedsat hjælpen efter forslaget til § 13, stk. 7 eller 8, ses bort fra 30,94 kr. pr. udført arbejdstime, når parret har indtægter fra ustøttet beskæftigelse, mens hjælpen er nedsat. Er der ikke en fastsat arbejdstid, foreslås anvendt samme omregningssats, som anvendes ved opgørelsen af de 300 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. forslaget til § 13, stk. 13.

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen bort fra 11,50 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Denne bestemmelse skal fortsat gælde for kontanthjælpsmodtagere. For personer, der er berettiget til starthjælp, foreslås et fradrag på 28 kr. pr. udført arbejdstime. Herved fremmes tilskyndelsen til at tage arbejde - herunder også deltidsarbejde. Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny Udlændingepolitik«.

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen bort fra 11,50 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Denne bestemmelse skal fortsat gælde for kontanthjælpsmodtagere. For personer, der er berettiget til starthjælp, foreslås et fradrag på 28 kr. pr. udført arbejdstime. Herved fremmes tilskyndelsen til at tage arbejde - herunder også deltidsarbejde. Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny Udlændingepolitik«.

Efter de gældende regler kan der undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge, der har søgt asyl, men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles.

Forslagets nr. 3 udvider kredsen af personer, der får en lavere ydelse end kontanthjælp, til også at omfatte udlændinge, der har ansøgt om familiesammenføring.

Efter de gældende regler kan hjælpen normalt højst udgøre det beløb, der efter udlændingeloven kunne have været udbetalt til udlændingen - det vil sige det beløb, den pågældende ville have fået udbetalt, hvis den pågældende som asylansøger var indkvarteret på et asylcenter. Hjælpen kan dog højst udgøre 80 pct. af det beløb, som den pågældende ville kunne få udbetalt i kontanthjælp efter aktivlovens § 25 efter skat, såfremt den pågældende havde opfyldt betingelserne herfor.

Det har vist sig i praksis, at det beløb, som kunne have været udbetalt i centersystemet, stort set aldrig er lavere end 80 pct. af det beløb, som den pågældende ville kunne få udbetalt i kontanthjælp efter aktivlovens § 25 efter skat, såfremt den pågældende havde opfyldt betingelserne herfor, når det tages i betragtning at logi i et asylcenter er gratis.

På denne baggrund - og for at skabe klarere regler for kommunerne - skønnes det mere hensigtsmæssigt, at der henvises til et fast beløb, som fremgår direkte af lovteksten. Beløbet foreslås at udgøre 7.000 kr. for forsørgere og 5.000 kr. for ikke-forsørgere. Dette svarer til det beløb, den pågældende ville have været berettiget til efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark, hvis den pågældende havde opfyldt betingelserne herfor.

Det er hensigten med forslaget at sikre, at udlændinge, hvis ansøgninger om opholdstilladelse er under behandling, og som ikke opholder sig i centersystemet, samlet set ikke modtager mere end de udlændinge, som opholder sig i centersystemet.

Det er fortsat en betingelse for at yde hjælp efter bestemmelsen, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

Som udgangspunkt finder lovens almindelige regler om kontanthjælp anvendelse på ydelser efter § 28, stk. 1. Gennem en tilføjelse i § 26, stk. 1, præciseres det, at hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25 eller § 28. Et ægtepar, der eksempelvis består af en kontanthjælpsmodtager og en asylansøger, vil således ikke kunne opnå en ydelse, der overstiger 1 x kontanthjælpsnivau og 1 x hjælp i medfør af § 28.

Ægtefællens og pågældendes egne indtægter fradrages i hjælpen efter den almindelige bestemmelse i aktivlovens § 30, stk. 1, og det sikres ved en tilføjelse i § 31, stk. 1, at der som for andre kontanthjælpsmodtagere ved beregningen af hjælpen ses bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime.

Der kan ligeledes som til andre kontanthjælpsmodtagere ydes hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens §§ 81-85. Der skal ved vurderingen af, om en asylansøger eller om en person, der søger om familiesammenføring, er berettiget til disse ydelser, blandt andet lægges vægt på, at det er hensigten, at persongruppen ikke i den omhandlede periode skal have et indtægtsniveau, der ligger over, hvad de vil kunne få i integrationsperioden efter lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark. Det må endvidere tillægges betydning, at der kan være tale om et midlertidigt ophold her i landet. Der vil således som udgangspunkt kun blive ydet hjælp til dækning af uomgængelige behov, fx akut lægebehandling, der ikke dækkes af anden lovgivning.

Set i forhold til den gældende § 28 vil der ikke længere være hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, samtidig vil der efter den foreslåede regel blive ydet hjælp i form af et bruttobeløb i modsætning til bekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 441 af 23. juni 1998) sammenstykkede nettoydelser.