Aktivloven § 85

§ 85 i lov om aktiv socialpolitik vedrører hjælp til flytning. Det fremgår af § 85, stk. 4, 1. pkt., at hjælpen efter § 85, stk. 1 og 2, ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 12, i retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 85, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik til § 9, stk. 12, i retssikkerhedsloven ændres til § 9, stk. 8.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 9, stk. 12, med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 9, stk. 7. Den foreslåede ændring vil således ikke medføre materielle ændringer.

§ 85 i lov om aktiv socialpolitik vedrører hjælp til flytning. Det fremgår af § 85, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen efter § 85, stk. 1 og 2, ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 12, i retssikkerhedsloven. Hvis boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, fremgår det dog af § 85, stk. 4, 2. pkt., at hjælpen ydes af opholdskommunen, jf. § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven.

Det foreslås, at ”opholdskommunen” i § 85, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres til ”handlekommunen”.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil være handlekommunen, der vil yde hjælp efter § 85, stk. 1 og 2, når den bolig, der flyttes til, ligger i udlandet.

Den foreslåede ændring er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13, 15 og 16, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Ensretningen bør derfor også afspejles i § 85 i lov om aktiv socialpolitik. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Efter den gældende regel i § 85, i lov om aktiv socialpolitik, kan kommunen yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det gælder også en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne, herunder at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, som kan dække behovet. Det er derimod ikke en betingelse, at ansøgeren har været ude for en social begivenhed, og ansøger skal således ikke opfylde betingelserne for ret til kontanthjælp i lovens § 11 for at være berettiget til hjælp efter § 85, stk. 1.

Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring. I de tilfælde, hvor flytningen skyldes andre forhold end bolig- og erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter § 81.

Kommunen kan . yde hjælp til udgifter til depositum/indskud, transport af indbo og rejseudgifter for ansøgeren og familien.

Hvis kommunen yder hjælp efter § 85 til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, skal modtageren tilbagebetale hjælpen efter lovens § 92, stk. 1, 2. pkt. Personen har efter § 92, stk. 4, pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det kræves også, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder den pågældendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje. For at dispositionen er rimelig, kræves det, at den ansøgte bolig er passende i forhold til ansøgers behov. Det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der er tale om en passende bolig.

Efter praksis kan der ikke gives afslag på hjælp til flytning alene med den begrundelse, at ansøgeren har haft mulighed for at spare op til udgiften. Der kan heller ikke gives afslag alene med den begrundelse, at ansøger selv er skyld i at være uden bolig. Ansøgerens forhold forud for ansøgningen kan dog få betydning for hvilken bolig, der må anses for passende.

En person har ikke nødvendigvis ret til hjælp til indflytning i den ansøgte bolig, hvis ansøgers boligproblem kan løses på andre måder. Der kan være tale om en bolig med lavere indflytningsomkostninger eller en bolig med mulighed for beboerindskudslån. Ansøger kan eventuelt henvises til en midlertidig løsning af sit boligproblem.

Ved vurderingen af en ansøgers mulighed for at afholde boligudgiften i den nye bolig skal kommunen tage udgangspunkt i nettoboligudgiften efter beregning af boligsikring efter lov om individuel boligstøtte.

Flytning til en billigere bolig kan ikke i sig selv betegnes som en boligmæssig forbedring, medmindre der flyttes fra en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der passer bedre til lejerens eller familiens økonomi, og risikoen for udsættelse dermed reduceres.

En forbedring af erhvervsforholdene forudsætter, at ansøgeren er sikret arbejde, og at arbejdet er mere end blot midlertidigt.

Flytning som led i start på en uddannelse vil normalt ikke være en sådan forbedring af de erhvervsmæssige forhold, at betingelserne for at yde hjælp til flytning er opfyldt. For at betingelsen om erhvervsmæssig forbedring er opfyldt, skal der være udsigt til en umiddelbar eller snarlig beskæftigelse, der i hvert fald for en periode kan sætte ansøgeren i stand til at forsørge sig selv.

Det foreslås som ny § 85, stk. 2 , at kommunen fremadrettet også skal kunne tildele hjælp i forbindelse med flytning til personer, der har været ude for en social begivenhed.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler for hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning, hvor der ikke er tale om forbedring af ansøgerens eller familiens bolig- og erhvervsmuligheder, som indtil nu har ligget inden for anvendelsesområdet af § 81.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor der ikke kan ydes hjælp til flytning efter lovens § 85, stk. 1, fordi betingelsen om, at flytningen skal forbedre ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, ikke kan anses for opfyldt, vil kommunen skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (social begivenhed), ansøgerens egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte), og hvorvidt udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses (uforudsigelighed).

Kommunen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift.

Kravet om en social begivenhed svarer til kravet for at modtage kontanthjælp m.v. efter lovens § 11. Da hjælpen skal have et forebyggende sigte, er det en forudsætning, at ansøgeren ikke vil have brug for hjælp måned efter måned. Det bemærkes i den forbindelse, at der undtagelsesvis kan ydes hjælp til løbende udgifter, hvis der kun er behov for hjælpen i en kort afgrænset periode.

Kravet om uforudsigelighed betyder, at ansøgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opståede udgift i sine løbende dispositioner. Udgifter, som man får som følge af skilsmisse, betragtes i almindelighed som uforudsigelige udgifter.

Udgifter til boligindskud må derimod normalt anses for at være udgifter, som det må forventes, at man sparer op til.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om den ansøgte enkeltudgift er forudsigelig. Vurderingen af, om enkeltudgiften er forudsigelig, skal ske på baggrund af det konkrete informationsniveau, ansøgeren havde adgang til samt ansøgerens konkrete forudsætninger for at forudse udgiften.

Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Der kan også være tale om likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som under normale forhold kan afholdes inden for den løbende indtægt.

Kommunen kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik ydes hjælp til udgifter i forbindelse med flytning efter såvel § 81 som § 85 af ansøgerens opholdskommune, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Opholdskommunen er den kommune, hvor personen har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. den gældende regel i retssikkerhedslovens § 9, stk. 2.

Det foreslås som § 85, stk. 4, 1. pkt. , i lov om aktiv socialpolitik, at hjælp til udgifter i forbindelse med flytning fremadrettet vil skulle ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger.

Den foreslåede bestemmelsen indebærer, at hjælp i forbindelse med flytningen, uanset om der søges på baggrund af en bolig- eller erhvervsmæssig forbedring eller en anden årsag, vil skulle tildeles af den kommune, hvor boligen, der flyttes til, ligger. Dette skal sikre, at det er tilflytningskommunen, der vil skulle vurdere, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne i loven, jf. § 85, stk. 1 eller forslaget til § 85, stk. 2, for at få hjælp til udgifter i forbindelse med flytning, enten fordi flytningen vil forbedre ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold eller flytningen sker af en anden årsag.

Med bestemmelsen indføres en efterlevelseshjælp, der omfatter såvel ægtefæller (herunder registrerede partnere) som samlevende, der lever sammen i et ægteskabslignende forhold. Hjælpen er en engangsydelse for personer med særligt behov og er skattepligtig.

I en dødsfaldssituation går der erfaringsmæssigt et stykke tid, før der er overblik over den efterlevendes økonomiske situation, men det økonomiske behov er i reglen mest aktuel i umiddelbar forlængelse af dødsfaldet. Med henblik på at undgå et meget stort antal efterbetalingssager, foreslås det derfor at udbetale hjælpen endeligt, hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil ligge inden for det beregnede indtægtstinterval, hvor der kan udbetales hjælp.

Hvis der ved kommunens behandling af sagen foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt - herunder indtægter og formuerettigheder som følge af dødsfaldet - vil overstige det i § 85 a, stk. 3, 2. pkt. nævnte beløb, udbetales der ikke efterlevelseshjælp.

I disse to tilfælde kan der kun ske efterregulering til gunst for den efterlevende.

Hvis der derimod foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede indtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales efterlevelseshjælpen med et a conto beløb.

Efterlevelseshjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet. Kommunen skal klart tilkendegive over for den efterlevende, hvornår den udbetalte hjælp er ydet som et a conto beløb. I de tilfælde, der er udbetalt et aconto beløb, reguleres det, så snart der efterfølgende er fuldt overblik over den efterlevendes økonomiske situation.

Reglerne om tilbagebetaling i lov om aktiv socialpolitik finder således ikke anvendelse, bortset fra i tilfælde af svig.

Der foreslås ikke nogen absolut tidsgrænse mellem a conto udbetalingen og den efterfølgende regulering, da sager om eksempelvis erstatninger for tab af forsørger kan være langvarige.

Det er en betingelse, at samlivet har været ægteskabslignende. Desuden skal det have haft en varighed på mindst 3 år umiddelbart forud for dødsfaldet og have fundet sted her i landet.

I overensstemmelse med aktivlovens bestemmelser om ophold er udbetaling af hjælpen betinget af, at såvel den afdøde som den efterlevende har lovligt ophold i Danmark.

Hjælpens størrelse fastsættes ud fra den efterlevende persons beregnede årsindtægt, der består af 2 elementer. I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt herunder eventuelle indtægter, der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000 kr. , herunder formuerettigheder som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og 3. pkt., medregnes med 30 pct.

Reglerne herom fastsættes i en bekendtgørelse. For gifte såvel som samlevende er det hensigten at fastsætte formuetillægget som efterlevendes formue på dødsfaldstidspunktet tillagt arv fra afdødes bo samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet. I tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, er det hensigten at fastsætte formuetillægget som fællesformuen på dødsfaldstidspunktet samt rettigheder til skattefrie såvel som skattepligtige engangsudbetalinger, som udløses som følge af dødsfaldet.

På ansøgningstidspunktet er spørgsmålet om skifte i reglen ikke afgjort, hvorfor efterlevendes tilkendegivelse herom må være retningsgivende for kommunens afgørelse.

Formuen omfatter såvel fast ejendom - uanset beliggenhed - som andre formuegoder og opgøres netto. Det vil sige, at det fx er friværdien i en ejerbolig, der indgår i beregningsgrundlaget. Ligeledes fradrages eksempelvis skatter af skattepligtige engangsudbetalinger til den efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår arv efter fradrag af skat, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med skifte.

De elementer, der indgår i formuen, svarer i øvrigt til de elementer, der indgår i formuetillægget i lov om individuel boligstøtte. Dog indgår i nærværende forslag efterlevendes formue eller fællesformuen og ikke husstandsformuen.

Eksempler på de indtægter, der kan tilkomme efterlevende, er løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionskasser.

Eksempler på formuerettigheder er den såkaldte efterlevelsessum fra ATP samt engangsbeløb ligeledes fra forsikringer, pensionskasser. Endvidere kan der være tale om erstatning for tab af forsørger.

Den nærmere præcisering af efterlevelseshjælpen vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Størrelsen af efterlevelseshjælpen ses i nedenstående tabel. Der udbetales således 10.000 kr. i hjælp ved en indtægt på 169.999 kr., mens der udbetales 9.000 kr. ved en indtægt på 170.000 kr.:

Beregnet indtægt i kr. Efterlevelseshjælp i kr. Under 160.000 10.000 Under 170.000 9.000 Under 180.000 8.000 Under 190.000 7.000 Under 200.000 6.000 Under 210.000 5.000 Under 220.000 4.000 Under 230.000 3.000 Under 240.000 2.000 Under 250.000 1.000

Som konsekvens af EU-retten foreslås som stk. 7 en bestemmelse, hvorefter reglerne om efterlevelseshjælp fraviges, i det omfang EU-koordinationsreglerne om vandrende arbejdstageres og selvstændiges sociale sikring gør det nødvendigt. EU-retten fører således til, at lovforslagets bestemmelser om ophold og samliv m.v. må fraviges for denne personkreds. Det er hensigten, at afgørelseskompetencen i sager, hvor den berettigede ikke har ophold her i landet, henlægges til Den Sociale Sikringsstyrelse, og at staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælpen fuldt ud i disse sager. Regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse. Det er endvidere hensigten, at Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser på dette område skal kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Forslag herom vil indgå i et selvstændigt forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.