Aktivloven

Aktivloven § 30

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Kontanthjælp m.v. · Indtægter m.v.

§ 30.

Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.

Stk. 2.

Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) og 12.326 kr. (2024-niveau), afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 30

Senere ændringer

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 57LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af den gældende § 30, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at når hjælpen til en gift person beregnes efter lovens § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Det vil sige kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, på henholdsvis 16.382 kr. og 12.326 kr. (begge på 2024-niveau).

Det fremgår videre af den gældende § 26, stk. 3, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse (kombinationsægtepar), beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse. Denne regel skal ses i sammenhæng med reglen om, at når hjælpen beregnes til et kombinationsægtepar, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet til personer fyldt 30 år på kontanthjælp, jf. ovenfor.

Det foreslås i § 30, stk. 2, ændre »beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2« til: »henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-niveau)«.

Forslaget indebærer, at satserne i lovens § 30, stk. 2, fastholdes. Dette foreslås for at sikre, at en ægtefælle i et kombinationsægtepar ikke vil gå væsentligt ned i ydelse sammenlignet med, hvad personen ville få, hvis man konsekvensændrede som følge af de nye kontanthjælpssatser. Princippet i reglen videreføres således med de gældende satser. For ægtepar, hvor den ene modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse end kontanthjælp, jf. loven § 26, stk. 3, fastholdes retsstillingen således i forhold til fradrag for ægtefællens indtægt.

Det betyder, at når hjælpen fremover skal beregnes til et kombinationsægtepar, skal kommunen fortsat kun fradrage den del af den anden ægtefælles indtægt, som kommer til at overstige henholdsvis 16.382 kr. eller 12.326 kr. afhængig af, om personen har forsørgelsespligt over for et barn eller ikke. Det svarer fuldtud til den gældende regel. Beløbene vil fortsat blive satsreguleret.

ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 18, nr. 2LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af § 30, stk. 4, at § 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, skal træde i kraft den 1. januar 2020.

Som følge af ændringerne i nr. 1, ændres denne oplistning i § 30, stk. 4, således at det alene er følgende bestemmelser, som skal træde i kraft den 1. januar 2020:

§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-60, 63-66, 68-83, 85, 88, 89 og 94-98.

ÆndringL 66 (2019-20) · bemærkning til § 18, nr. 3LOV nr 1558 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det fremgår af § 30, stk. 5, at § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84, og 90, skal træde i kraft, når beskæftigelsesministeren fastsætter dette.

Som følge af at flere bestemmelser først skal træde i kraft på dette tidspunkt, ændres § 30 stk. 5, således at det fremgår, at § 2, nr. 20. 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87, og 90, skal træde i kraft, når beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet.

ÆndringL 189 (2015-16) · bemærkning til § 11, nr. 9LOV nr 665 af 08/06/2016 · 8. juni 2016

Af de gældende regler i § 30, stk. 2, fremgår, at når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke.

Frem til 31. december 2015 var henvisningen i § 30, stk. 2, til lovens § 26, stk. 3, der fastsætter, at hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

På grund af en lovteknisk fejl blev bestemmelsen pr. 1. januar 2016 ændret, så henvisningen i stedet blev til § 26, stk. 2.

Baggrunden for fejlen var, at man ved fremsættelsen af lov nr. 1000 af 30. august 2015, hvori der blev foretaget en konsekvensændring, der trådte i kraft 1. september 2015, således at der i § 30, stk. 2, henvistes til § 26, stk. 3, ikke var opmærksom på, at der ved lov nr. 53 af 27. januar 2015 var foretaget en ændring, hvorefter der i § 30, stk. 2, henvises til § 26, stk. 2, og at denne ændring først skulle træde i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås, at fejlen rettes, således, at henvisningen i § 30, stk. 2, ændres til § 26, stk. 3. Det foreslås videre, at rettelsen får virkning fra 1. januar 2016, jf. forslaget til § 12, stk. 6.

ÆndringL 2 (2014-15, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 37LOV nr 1000 af 30/08/2015 · 30. august 2015

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til § 1, nr. 32, indsættelse af et nyt stk. 2 i § 26.

ÆndringL 106 (2014-15) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 53 af 27/01/2015 · 27. januar 2015

Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Bestemmelsen har også været gældende for samlevende par, således at de indtægter, som en ansøger og en samlever havde, blev trukket fra i hjælpen.

Reglen om fradrag af samlevers indtægter blev fejlagtigt ophævet fra den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016 med den virkning, at der i forbindelse med beregningen af den halve virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015 ikke kan foretages fradrag for en samlevers indtægter. Der er således reelt ikke halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt i 2015.

Det foreslås derfor at genindføre hjemlen i § 30 til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015, så den gensidige forsørgelsespligt for samlevende får halv virkning i 2015 i overensstemmelse med den politiske intention i finanslovsaftalen for 2015.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 106 (2014-15) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 53 af 27/01/2015 · 27. januar 2015

Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Bestemmelsen har også været gældende for samlevende par, således at de indtægter, som en ansøger og en samlever havde, blev trukket fra i hjælpen.

Reglen om fradrag af samlevers indtægter blev fejlagtigt ophævet fra den 1. januar 2015 i stedet for den 1. januar 2016 med den virkning, at der i forbindelse med beregningen af den halve virkning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende i 2015 ikke kan foretages fradrag for en samlevers indtægter. Der er således reelt ikke halv virkning af den gensidige forsørgelsespligt i 2015.

Det foreslås derfor at genindføre hjemlen i § 30 til at foretage fradrag for en samlevers indtægter i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. december 2015, så den gensidige forsørgelsespligt for samlevende får halv virkning i 2015 i overensstemmelse med den politiske intention i finanslovsaftalen for 2015.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 46LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013

Efter de gældende regler i § 30 trækkes de indtægter, som en ansøger og en ægtefælle har, fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 2, trækker kommunen dog kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger henholdsvis 13.952 kr. eller 10.500 kr. (2013-niveau) afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt overfor børn eller ikke.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende par, således at de indtægter, som en ansøger og en samlever har, trækkes fra i hjælpen.

ÆndringL 54 (2000-01) · bemærkning til § 2, nr. 8LOV nr 1087 af 13/12/2000 · 13. december 2000

De ændrede beløb er alle angivet til 2001 pl-niveau og skal således først igen satsreguleres pr. 1. januar 2002. 2000-satserne er reguleret med satsreguleringsprocenten på 3,2 pct. tillagt 64 kr. pr. måned som kompensation for at personfradraget fastholdes uændret i 2001.

ÆndringL 54 (2000-01) · bemærkning til § 2, nr. 9LOV nr 1087 af 13/12/2000 · 13. december 2000

De ændrede beløb er alle angivet til 2001 pl-niveau og skal således først igen satsreguleres pr. 1. januar 2002. 2000-satserne er reguleret med satsreguleringsprocenten på 3,2 pct. tillagt 64 kr. pr. måned som kompensation for at personfradraget fastholdes uændret i 2001.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 30.