Aktivloven § 11

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage kontanthjælp med de højere satser efter § 16, stk. 1, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Det følger af § 11, stk. 4, at ved beregning af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Efter § 11, stk. 6, gælder en karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Efter § 11, stk. 7, regnes den 3-årige karantæneperiode fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a , § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter er udstået, når personen løslades eller udskrives. Ved løsladelse eller udskrivning forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning, samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, den pågældende var idømt.

Det foreslås, at i § 11, stk. 4, 1. pkt., udgår »og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2,« og i § 11, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, ændres »3-årige« til »5-årige«.

Ændringen i § 11, stk. 4, 1. pkt. er en konsekvens af forslaget om, at det ikke længere vil være en betingelse for nedsættelse af ydelsen i karantæneperioden, at personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af de nævnte ydelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Ændringerne i § 11, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 7 er en konsekvens af forslaget om at udvide karantæneperioden fra 3 år til 5 år, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Der henvises til bemærkninger hertil, samt til pkt. 2.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage kontanthjælp med de højere satser efter § 16, stk. 1, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Efter § 11, stk. 6, gælder en karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at i § 11, stk. 6, ændres »§ 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.« til »§§ 81 a, 191, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, § 245, stk. 1, 3. pkt., § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2«.

Den foreslåede ændring betyder, at § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, fremover også vil gælde for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 191, § 289, stk. 1, § 290, stk. 2, eller § 290 a, stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvorefter karantæneperioden foreslås udvidet fra 3 år til 5 år. Der henvises til bemærkningerne hertil, samt til pkt. 3.2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik vil personer, der er født i et land uden for riget, som følge af indrejse i Danmark skulle opfylde et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3, samt et krav om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, jf. § 11. stk. 8, som betingelse for at opnå ret til kontanthjælp med grundsats, forhøjet sats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Er disse krav ikke opfyldt, og fritages den pågældende ikke for at opfylde kravene grundet EU-retten, vil personen ikke kunne modtage de højere kontanthjælpssatser men alene mindstesats eller hjemmeboende sats efter § 16, stk. 2, i loven, og personen vil samtidig blive omfattet af arbejdspligt i 37 timer om ugen efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette gælder, uanset om personen er indrejst som adopteret fra et land uden for riget eller er indrejst efter at være blevet født i et land uden for riget af danske forældre.

Om reglerne om adoption henvises også til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 11, stk. 10, at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Med forslaget vil personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant her i riget, blive ligestillet med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det vil være en betingelse, at personen er blevet adopteret som mindreårig, og at baggrunden for førstegangsindrejsen her til riget var adoptionen.

Ved mindreårig forstås, at en person ikke er fyldt 18 år.

Forslaget vil først og fremmest omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om international fremmedadoption.

Forslaget vil dog også omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om familieadoption, når barnet indrejser i forbindelse med adoption. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om indrejse i forbindelse med adoption eller ej. Ved denne vurdering kan der blandt andet lægges vægt på, hvor lang tid der er gået fra indrejse til adoption bevilges. Det er kommunen, der i forbindelse med tildeling af kontanthjælp vil skulle foretage denne vurdering.

Med her i riget forstås her i Danmark, i Grønland og på Færøerne.

Der vil være tale om adoption efter reglerne i adoptionsloven, idet en adoptant, der har bopæl her i riget, kun kan adoptere efter de danske adoptionsregler, som er sat i kraft for Grønland og Færøerne ved kongelige anordninger.

Idet adoptionsbevillingen i nogle tilfælde gives efter indrejsen, vil det ikke være et krav, at adoptivbarnet er indrejst som adopteret, men alene at indrejsen er en følge af adoptionen.

I forhold til opholdskravet betyder forslaget, at personens ophold i riget regnes fra personens fødselsdato og ikke fra tidspunktet for førstegangsindrejsen som adopteret. Hvis personen efter førstegangsindrejsen har været udrejst af riget i perioder, kan det føre til, at personen ikke længere opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. Det skyldes, at opholdskravet løbende skal være opfyldt, hvilket der ikke ændres ved med forslaget.

Forslaget vil ikke have betydning for beregningen af opholdskrav i andre sammenhænge end efter lov om aktiv socialpolitik.

I forhold til beskæftigelseskravet betyder forslaget, at personen kun skal opfylde kravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, hvis personen efter første indrejse som adopteret har opholdt sig i udlandet i mere end 12 sammenhængende måneder.

Forslaget betyder samlet set, at de omfattede adopterede ikke får kontanthjælp i form af mindstesats efter lovens § 16, stk. 2, og ikke bliver omfattet af arbejdspligten efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget indebærer eksempelvis, at et mindreårigt barn, der er registreret som indrejst her i riget fra Korea sammen med sine adoptivforældre/adoptanter, der har lovligt ophold her i riget, ikke vil blive betragtet som indrejst, men som født her i riget. I forhold til opholdskravet indebærer forslaget i dette eksempel, at det alene er eventuelle efterfølgende udrejser fra riget, der tæller med ved opgørelsen af opholdskravet og altså ikke den periode, som barnet har opholdt sig i Korea inden indrejsen her til riget. I forhold til beskæftigelseskravet indebærer forslaget i dette eksempel, at personen kun skal opfylde dette krav, hvis personen efter den første indrejse som adopteret har opholdt sig i udlandet i mere end 12 sammenhængende måneder.

Forslaget vil omfatte såvel de adopterede, som modtager kontanthjælp på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden den 1. juli 2025, som de fremtidige kontanthjælpsansøgere, der er adopterede, hvis de adopterede i øvrigt opfylder de betingelser, der fremgår af forslaget til et nyt 2. punktum i § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Det vil betyde, at de adopterede, der bliver omfattet af forslaget, men som i første halvår af 2025 har modtaget eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse som følge af indrejse her i riget efter den 1. januar 2008, og som følge deraf har været eller er omfattet af arbejdspligten efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden 1. januar - juni 2025, fra den 1. juli 2025 vil blive undtaget fra at skulle opfylde opholds- og beskæftigelseskravene som følge af første indrejse her til riget.

Der er i dag ikke en overskrift til § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som handler om de generelle betingelser for retten til hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås, at der før § 11 i kapitel 4 indsættes en ny overskrift »Generelle betingelser for ret til hjælp «.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning, men indsættes for at tydeliggøre strukturen i loven.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes, at der i § 11, stk. 1, er henvist til »tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionssprogrammet efter integrationsloven«. Som en afledt konsekvens af indførelsen af arbejdspligten, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet), ændres benævnelserne af »selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet og introduktionsprogrammet« til »et program«. De nødvendige konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik som følge af den ændrede benævnelse vil fremgå heraf.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt., at ændre »uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år.

Det fremgår videre af den gældende § 11, stk. 4, 2. pkt., at i den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,« til: »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, eller kontanthjælp efter § 16, stk. 2,«, og i 2. pkt. at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

For så vidt angår forslaget til ændring af 1. pkt. bemærkes, at henvisningen i bestemmelsen til den periode, som dommen omfatter, indebærer, at det vil være relevant både at kunne henvise til eventuel selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som personen måtte modtage i perioden frem til den 1. juli 2025, hvor det nye ydelsessystem for hjælp i kontanthjælpssystemet får virkning, og til eventuel hjælp i form af hjælp efter § 16, stk. 2, som personen måtte modtage efter denne dato.

Personer, der vil komme til at modtage kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 6, 2. pkt., at der i den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 2. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Personer, der modtager kontanthjælp efter den foreslåede § 16, stk. 2, vil efter indholdet af forslagene til §§ 19 og 20 ikke kunne modtage særligt ungetillæg eller midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 1. pkt., at ændre »uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 8, 4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelseskravet efter 1. pkt. alene kræves opfyldt en gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 4. pkt., at ændre »uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 1,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 9, 1. pkt., at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter § 11, stk. 8, ved at anvende omregningssatsen i lovens § 13 f, stk. 15. Efter § 9, stk. 1, 2. pkt., benyttes ved omregning den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Det fremgår af den gældende § 13 f, stk. 15, at har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6 og 14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau).

Med forslaget ophæves § 11, stk. 9, 1. pkt., og i stedet indsættes, at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed skal kommunen opgøre omfanget af beskæftigelse efter stk. 8. ved at omregne indtægten til det antal timer, som personen anses for at have arbejdet. Indtægten omregnes til antal timer ved at dividere indtægten med en omregningssats på 133,85 kr. (2024-niveau), dog således at der maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned.

Ved beregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Der er med forslaget ikke tale om materielle ændringer, således at retstilstanden ændres. Det er alene tale om, at reglen om en omregningssats som en direkte konsekvens af, at lovens § 13 f, stk. 15, foreslås ophævet som følge af afskaffelsen af 225-timersreglen, foreslås flyttet til lovens § 11, stk. 9, som derfor foreslås nyaffattet.

Med forslaget vil indtægt fra arbejde, herunder i selvstændig virksomhed, som hidtil skulle omregnes til det antal timer, personen vil kunne anses for at have arbejdet, ved anvendelse af en omregningssats, der i 2024 niveau udgør 133,85 kr. Omregningen svarer til omregning efter den gældende § 11, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som blev indført ved lov nr. 743 af 8. juni 2018 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning). Det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 11, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 239 som fremsat, side 10, 2. spalte, at ”I 2018 er omregningssatsen 122,50 kr., svarende til omregningssatsen for personer uden fastsat arbejdstid i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv socialpolitik” og ”Med udgangspunkt i beregningsmetoden for dagpenge, men ved anvendelse af en anden omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned. ”

Med en omregningssats på 122,50 kr. i 2018 og et maksimum for månedlig indkomst, der kunne medregnes i 2018 på 19.641 kr., svarer det maksimale timetal, der kan medregnes pr. måned til 160,33 timer (19.641/122,50).

Omregningssatsen blev indskrevet i loven med en henvisning til satsen nævnt i lovens § 13 f, stk. 15, og til, at satsen blev reguleret årligt efter lovens § 109, stk. 2. Den maksimale månedlige indkomst, der kunne medregnes, blev ikke indskrevet i loven.

Det foreslås derfor i § 11, stk. 9, 1 pkt., at der med anvendelsen af omregningssatsen maksimalt kan opgøres beskæftigelse svarende til 160,33 timer pr. måned.

Omregningssatsen vil som hidtil blive reguleret én gang årligt efter lovens § 109. Omregningssatsen for årene 2015-2023 fremgår af følgende tabel:

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 117,78 119,08 120,99 122,50 124,03 125,46 127,03 127,22 129,70

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

117,78

119,08

120,99

122,50

124,03

125,46

127,03

127,22

129,70

Ved omregning vil den omregningssats, som var gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller der indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Det fremgår af den gældende § 11, stk. 9, 2. pkt., som ikke ændres med dette lovforslags § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 11, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det fremgår af den gældende § 11, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det foreslås i § 11, stk. 11, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Det foreslås videre i § 11, stk. 11, 3. pkt. , at »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse« ændres til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik yder kommunen hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Der er redegjort for de nærmere betingelser for at modtage uddannelseshjælp, kontanthjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i afsnit 2.1.

Nærværende forslag indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, der efter § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, alene gælder for 1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og 2) for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Endvidere følger det af ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 4, stk. 3 og 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, som ophævet og genindsat i § 12, stk. 3 og 4, i lov nr. 1526 af 18. december 2018, at beskæftigelseskravet ikke finder anvendelse for personer, der modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2019, medmindre udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden har været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og der igen ansøges om hjælp.

Visse ophold i udlandet ligestilles efter § 11, stk. 8, 3. pkt., jf. § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., med ophold her i riget. Det gælder dels ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret, og dels ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Beskæftigelseskravet efter § 11, stk. 8, 1. pkt., kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom, jf. § 11, stk. 8, 4. pkt.

Opholds- og beskæftigelseskravet gælder, jf. § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, ligesom beskæftigelseskravet ikke gælder for blandt andre visse førtidspensionister, seniorpensionister og tidligere pensionister eller personer, der har nået folkepensionsalderen. Denne persongruppe har mulighed for at få hjælp efter §§ 27 og 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1. og til afsnit 9 om forholdet til EU-retten.

Det foreslås, at »1. januar 2008« to steder i § 11, stk. 8, 2. pkt., ændres til »2. april 1968«.

Det foreslås dermed at ændre § 11, stk. 8, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik således, at personkredsen, der skal opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 11, stk. 8, 1. pkt., udvides fra at omfatte førstegangsindrejste eller genindrejste den 1. januar 2008 eller senere til at omfatte førstegangsindrejste eller genindrejste siden etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2. april 1968.

Forslaget vil medføre, at beskæftigelseskravet om ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, som betingelse for retten til uddannelses- eller kontanthjælp udvides til at omfatte personer, som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 8. 3. pkt. om, at visse ophold i udlandet ligestilles med ophold her i riget vil fortsat finde anvendelse. Ligeledes vil beskæftigelseskravet ikke skulle opfyldes for personer, der efter EU-retten er berettiget til uddannelse- eller kontanthjælp, og for de pensionister, som er omfattet af § 11, stk. 10.

Forslaget vil omfatte såvel personer, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp ved lovforslagets virkning fra 1. juli 2025, jf. forslaget til § 2, stk. 2, som fremtidige modtagere af hjælp.

Ligesom de personer, der i dag modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil også personer, der ved lovens virkning den 1. juli 2025 modtager uddannelses- eller kontanthjælp, skulle have haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, som betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, hvis de den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtager ikke opfylder dette beskæftigelseskrav, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejsehjælp eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Ligeledes vil personer, der søger om hjælp fra den 1. juli 2025 skulle opfylde beskæftigelseskravet, hvis de den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Den gældende betingelse i § 11, stk. 3, om, at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, vil fortsat finde anvendelse. Det betyder, at kommunen først vil skulle undersøge, om beskæftigelseskravet er opfyldt, når opholdskravet er opfyldt.

Beskæftigelseskravet vil som hidtil kun skulle opfyldes én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom efter en ny periode med beskæftigelse. Derfor vil personer, der den 1. januar 2019 eller senere hos en kommune har fået konstateret, at de opfylder beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet på ny, når lovforslaget får virkning den 1. juli 2025.

Idet beskæftigelseskravet kun skal opfyldes én gang, vil kommunen ikke løbende skulle foretage beregninger af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden i forhold til en person, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp og har fået konstateret, at beskæftigelseskravet er opfyldt. En person, der har opfyldt beskæftigelseskravet, vil ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark og ansøgning om ydelse på ny skulle opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen igen skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år som betingelse for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Forslaget indebærer eksempelvis, at en person, som er førstegangsindrejst i riget den 1. maj 2016, og dermed opfylder opholdskravet med 9 års lovligt ophold i riget den 1. maj 2025, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet den 1. maj 2025 eller senere som betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. En person, som er førstegangsindrejst i riget den 1. september 2016, og dermed opfylder opholdskravet med 9 års lovligt ophold i riget den 1. september 2025, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet den 1. september 2025 eller senere som betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Forslaget indebærer også, at en person, der er registreret som indrejst i Danmark eksempelvis den 1. januar 1975, vil skulle opfylde beskæftigelseskravet den 1. juli 2025 som betingelse for at modtage kontanthjælp, medmindre vedkommende eksempelvis har arbejdstagerstatus efter EU- retten og dermed ikke skal opfylde beskæftigelseskravet i § 11, stk. 8, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovens § 11, stk. 10. Hvis denne person inden 2. april 1968 blev folkeregistreret på Færøerne og opholdte sig der indtil indrejse i Danmark den 1. januar 1975, skal personen ligeledes ikke opfylde beskæftigelseskravet, idet personen er folkeregistreret som indrejst i riget før 2. april 1968. Dette gælder ligeledes for Grønland.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Efter § 11, stk. 6, gælder en karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode kan der udbetales ydelser på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Efter § 11, stk. 7 , regnes den 3-årige karantæneperiode for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 6, indsættes efter »straffelovens § 81 a«: », § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.,«.

Det foreslås endvidere, at der i § 11, stk. 7 , indsættes efter »straffelovens § 81 a«: », § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt«.

De foreslåede ændringer betyder, at § 11, stk. 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik, fremover også vil gælde for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, såfremt forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er det en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Efter § 11, stk. 6, gælder en karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode kan der udbetales ydelser på et niveau, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Efter § 11, stk. 7 , regnes den 3-årige karantæneperiode for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 6, indsættes efter »straffelovens § 81 a«: », § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.,«.

Det foreslås endvidere, at der i § 11, stk. 7 , indsættes efter »straffelovens § 81 a«: », § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt«.

De foreslåede ændringer betyder, at § 11, stk. 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik, fremover også vil gælde for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge for overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 244, stk. 2, såfremt forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister og seniorpensionister, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås at ændre § 11, stk. 10, 2. pkt. , således at Tidlig Pension bliver omfattet af bestemmelsen. Forslaget vil medføre, at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for tidlige pensionister, der ikke modtager fuld Tidlig Pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indføre en ret til Tidlig Pension i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1, og der er ikke med den foreslåede ændring tiltænkt ændring af bestemmelsens indhold i øvrigt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2 i de almindelige bemærkninger.

I de gældende bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., henvises der til § 22, stk. 3, 4 eller 5.

Ved en fejl blev § 6, nr. 7, i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love ikke ophævet i forbindelse med ændringen af § 6, nr. 11, vedrørende ændringen af § 22, stk. 2-4, som blev ophævet ved § 22, nr. 1, i lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Det medfører, at den henvisning til satser i § 22 om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som fremgår af den gældende lovgivning ikke er korrekt.

Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 4, 2. pkt. og stk. 6, 2. pkt., til »§ 22, stk. 3, 4 eller 5«, ændres til »§ 22, stk. 2 og 3«.

Hermed sker der en korrekt henvisning til satsen på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, som ydelsesmodtagerne kan modtage.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, at kravet om, at en person skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke gælder for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes i § 11, stk. 10 , i lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 11, stk. 10, som medfører, at reglen også vil gælde for seniorpension.

Som konsekvens af, at integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 22, stk. 2 eller 3, i § 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 6, 2. pkt. og § 74 a, stk. 7, 3. pkt. ændres til § 22, stk. 3, 4 eller 5.

Efter gældende regler i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6.

Efter § 11, stk. 4 og 5 i lov om aktiv socialpolitik kan dømte fremmedkrigere ikke medregne en karantæneperiode på 3 år ved opgørelsen af opholdskravet efter § 11, stk. 3, 1. pkt.

Efter § 11, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU- retten er berettigede til hjælpen.

Det foreslås, at i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. stk. 4-10.

Bestemmelsen har sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 4, om beregning af opholdsperioden.

Bestemmelsen har tillige sammenhæng med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, hvorefter opholdskravet i § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, bliver forlænget fra et krav om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år til et krav om sammenlagt 9 års ophold inden for de seneste 10 år.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve de med § 1, nr. 1, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne ændringer af opholdskravet, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 3, 1. pkt., på ny.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført ved lov nr.743 af 8. juni 2018, dog med den ene forskel, at § 11, stk. 3, 1. pkt., tillige henviser til den foreslåede karantæneperiode for bandekriminelle, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4.

Efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for 8 år.

Ved § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere), blev der indsat en bestemmelse i § 11, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der ved beregning af opholdsperioden efter § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt., for en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregnes en karantæneperiode på 3 år.

Med den foreslåede § 11, stk. 6, indføres en ny karantæneperiode på 3 år for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Ophold i karantæneperioden kan ikke medregnes i beregningen af den samlede opholdstid efter § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. I den 3-årige karantæneperiode kan der udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for modtagelse af hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås med § 11, stk. 7, at den 3-årige karantæneperiode for personer, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a.

Med § 1, nr. 2 og 3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, blev der i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, indført et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år som betingelse for at oppebære ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve de med § 1, nr. 2-3, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne bestemmelser om et beskæftigelseskrav i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 8-10 i stedet.

De foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 8-10, i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført i § 11, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik, ved § 1, nr. 1 og 2 i lov nr.743 af 8. juni 2018.

Efter den gældende § 11, stk. 7, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, træffer kommunen afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i § 11, stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 7, 3. pkt.

Med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018 blev der som konsekvens af indførelsen af et beskæftigelseskrav indsat en henvisning hertil i § 11, stk. 7, 3. pkt., der samtidig blev flyttet til § 11, stk. 9, 3. pkt.

Af lovtekniske årsager - henset til at lov nr.743 af 8. juni 2018 først træder i kraft den 1. januar 2019 - er det nødvendigt at ophæve den med § 1, nr. 4, i lov nr. 743 af 8. juni 2018, vedtagne tilføjelse i § 11, stk. 7, 3. pkt., der bliver § 11, stk. 9, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og foreslå ændringerne indsat i § 11, stk. 11, 3. pkt., i stedet.

Det foreslås derfor, at der i § 11, stk. 11, 3. pkt., efter »stk. 3« indsættes: »og beskæftigelseskravet i stk. 8«.

Den foreslåede § 11, stk. 11, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, svarer indholdsmæssigt - både i relation til lovtekst og bemærkninger - til de ændringer af bestemmelsen, som blev indført i § 11, stk. 9, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ved § 1, nr. 4 i lov nr.743 af 8. juni 2018.

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik regulerer betingelserne for at kommunen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Efter gældende § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Efter gældende § 11, stk. 7 træffer kommunen afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

I § 11, stk. 3, 1. pkt. foreslås det at, »7 år inden for de seneste 8 år. jf. dog stk. 4-6« ændres, således at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8.

§ 11, stk. 4 og 5, indeholder bestemmelser om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g, for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1 i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke kan medregne en periode på 3 år i sin opholdstid i forhold til at ret til kontanthjælp.

Bestemmelsen i § 11, stk. 6, indeholder det foreslåede beskæftigelseskrav, hvorefter opfyldelse af det opholdskrav, der er nævnt i stk. 3, ikke længere er en tilstrækkelig betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

§ 11, stk. 7, indeholder den foreslåede bestemmelse om, at for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6, ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

§ 11, stk. 8, indeholder den foreslåede bestemmelse om, at kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Forslaget indebærer, at opholdskravet øges med 2 år fra sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år til 9 år ud af de seneste 10 år, som betingelse for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Dermed skal alle, der modtager eller ansøger om at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse den 1. januar 2019 eller senere, opfylde det opjusterede opholdskrav, jf. stk. 3, 1. pkt.

Som for 7-års opholdskravets vedkommende indgår der i beregningen af 9-års opholdskravet perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget. Denne regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været bopælsregistreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne anmeldelser til kommunen. Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, hvorvidt opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen. Nærværende forslag indebærer, at personer, der ikke opfylder opholdskravet på 9 år ud af de seneste 10 år, vil skulle opholde sig længere i riget, før de får adgang til uddannelses- eller kontanthjælp.

Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik regulerer betingelserne for at kommunen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Efter gældende § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Efter gældende § 11, stk. 7 træffer kommunen afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3, er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

Efter gældende regler i § 11 stilles der således ikke krav om at personen opfylder et krav om ordinær beskæftigelse som betingelse for ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås i § 11, stk. 6, 1. og 2. pkt. , at retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp tillige betinges af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder, det vil sige 4.810 løntimer, inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, samt for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Det betyder, at retten til uddannelses- eller kontanthjælp bliver betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Dette skal gælde for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, samt for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Med den foreslåede bestemmelse indføres et beskæftigelseskrav for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp.

Persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet som følge af indrejse den 1. januar 2008 eller senere

Med § 11, stk. 6, 2 pkt., afgrænses den persongruppe, der er omfattet af forslaget til udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, samt personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Det betyder, at kommunen fra og med den 1. januar 2019 for alle nye ansøgere skal undersøge, om disse er bopælsregistreret som indrejst i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter et udlandsophold på mere end 12 sammenhængende måneder. Hvis et af disse kriterier er opfyldt, skal kommunen dernæst undersøge, om personen i de seneste 10 år har haft arbejde svarende til fuldtidsarbejde i 2 år og 6 måneder.

Det betyder også, at en person, der pr. 1. januar 2019 modtager integrationsydelse og endnu ikke opfylder det gældende opholdskrav på 7 ud af 8 år pr. 31. december 2018, som udgangspunkt vil være omfattet af den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019 for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp. For personer, der nyansøger fra og med 1. januar 2019, vil et udlandsophold, der ligger forud for 1. januar 2008, kunne have betydning for, hvorvidt den pågældende tilhører den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet. Er personen eksempelvis registreret som indrejst 3. januar 2008, og på det registrerede indrejsetidspunkt har et udlandsophold bag sig på mere end 12 på hinanden følgende måneder, tilhører ansøgeren den persongruppe, der skal opfylde det nye beskæftigelseskrav. For så vidt angår indrejse den 1. januar 2008 eller senere regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR og dermed også bopælsregistreret, jf. § 16, stk. 5 i CPR-loven. Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 4.2.1. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1.

For så vidt angår opgørelse af 12 på hinanden følgende måneder regnes udrejse tilsvarende fra tidspunktet for pågældendes registrering som udrejst i CPR, jf. § 24 i CPR-loven.

Opgørelsen af beskæftigelseskravet

Hvorvidt ansøgeren opfylder beskæftigelseskravet er afhængig af, om ansøgeren regnet fra afgørelsestidspunktet i de seneste 10 år har haft en samlet beskæftigelse beregnet som et antal løntimer, der svarer til 2 år og 6 måneder, dvs. 4.810 timer.

Således angiver beskæftigelseskravet i den foreslåede § 11, stk. 6, nr. 2, at beskæftigelsen sammenlagt skal svare til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Beskæftigelsesperioden kan alene indeholde perioder med ordinær beskæftigelse af en varighed, der i forhold til fuld tid summer op til 2 år og 6 måneder. Det indebærer, at kravet også vil kunne opfyldes ved f.eks. et arbejde på halv tid af en samlet varighed på 5 år inden for de seneste 10 år.

Efter forslaget medregnes der for lønmodtagere timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. I det omfang en person i et ansættelsesforhold modtager barselsdagpenge fra kommunen, medregnes i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet 7,4 løntimer pr. barselsdag.

Kravet om ordinær beskæftigelse omfatter alene ordinært og ustøttet arbejde. Der er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu) er dermed ustøttet arbejde.

Der skal efter forslaget være tale om sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der stilles ikke krav om en bestemt timeløn. Der kan dog have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold. Det betyder, at et ansættelsesforhold, hvor timelønnen udgør fx 50 kr. som udgangspunkt ikke kan anvendes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at betingelserne er opfyldt. Er timerne helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service eller plejevederlag efter § 120 i samme lov, medregnes timerne ikke. De tilsvarende principper gælder efter forslaget for afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et sædvanligt beskæftigelsesforhold, som imidlertid godt kan være på mindre end fuld tid.

I den foreslåede § 11, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom efter en ny periode med beskæftigelse.

Det betyder, at kommunen ikke løbende skal foretage beregninger af beskæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden i forhold til en person, der modtager kontanthjælp og har opfyldt beskæftigelseskravet efter 1. januar 2019. En person, der udrejser i mere end 12 på hinanden følgende måneder efter 1. januar 2019, og efter at have opfyldt beskæftigelseskravet, stilles ikke atter over for et beskæftigelseskrav ved fornyet indrejse til Danmark og ansøgning om ydelse. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen forud for fornyet ansøgning skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de sidste 10 år. I den beskrevne situation indebærer dette, at personen henvises til integrationsydelse, fordi personen ikke opfylder opholdskravet, men altså ikke i kraft af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 11, stk. 7, 1. og 2. pkt., at kan en persons arbejdstid ikke konstateres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister (»ikke-kontrollabel arbejdstid«), skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats. Det betyder, at den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker, og herved fremkommer et timetal for hvert år. Det foreslås at anvende den gældende omregningssats, der fremgår af § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med 225 timers reglen, der i 2018 er 122,50 kr. Beløbet reguleres en gang årligt, jf. § 109, stk. 1, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til tabellen indeholdende omregningssatserne for tidligere år nedenfor.

Beskæftigelseskravet svarer efter forslaget til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse og udgør 4.810 arbejdstimer inden for en 10-årig periode. Med udgangspunkt i beregningsmetoden for omregning af timer med en omregningssats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indebærer dette, at indtægtskravet over en periode på 10 år bliver 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned.

For så vidt angår selvstændige, tages der efter forslaget udgangspunkt i de opgørelsesprincipper, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter vil det være en persons aktiviteter, der indebærer rettigheder efter loven fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig. Dermed vil indtægter fra bibeskæftigelse også tælle med i opgørelsen af det nødvendige indkomstkrav/timetal i forhold til dagpenge.

Således sker beregningen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., for så vidt angår selvstændige, på baggrund af overskud fra selvstændig virksomhed omregnet med en omregningssats.

Efter forslaget sker beregningen for selvstændige på baggrund af en summering af al A- og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, svarende til principperne i lov om arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder, at der foretages en opgørelse af timer på baggrund af løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed, der bliver omregnet ved en omregningssats på 122,50 kr. svarer til omregningssatsen i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik. Den erhvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Omregningssats for indtægterne fra personer uden fastsat arbejdstid og selvstændige i 2018 til anvendelse for indtægtsårene 2009-2017: 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 100,08 103,18 107,00 109,03 112,20 113,99 116,04 117,78 119,08 120,99

Omregningssats for indtægterne fra personer uden fastsat arbejdstid og selvstændige i 2018 til anvendelse for indtægtsårene 2009-2017:

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

100,08

103,18

107,00

109,03

112,20

113,99

116,04

117,78

119,08

120,99

Den højeste månedsindtægt i kr., der kan medregnes i forhold til omregning af timer i beskæftigelseskravet: 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 16.047 16.544 17.156 17.482 17.989 18.277 18.606 18.885 19.093 19.399

Den højeste månedsindtægt i kr., der kan medregnes i forhold til omregning af timer i beskæftigelseskravet:

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

16.047

16.544

17.156

17.482

17.989

18.277

18.606

18.885

19.093

19.399

For så vidt angår selvstændige, der forud for ansøgningen har haft selvstændig virksomhed, foreslås det, at opgørelsen af beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgørelse, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssystemet. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis ansøgeren har været personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirksomhed.

3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indflydelse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virksomhed.

I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og alligevel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skattemæssige registrering af aktiviteten vurdere, om der er tale om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.

Der kan være situationer, hvor en CVR- eller SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller honorarindkomst. Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR eller SE-nummeret ved vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Hvis den enkelte ansøger eller kommunen er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende svar fra SKAT. Ledige, som tidligere har været selvstændige eller som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil som udgangspunkt have adgang til nødvendig information om, hvordan deres indkomst beskattes i form af afsluttet årsregnskab.

Der henvises til pkt. 4.2.3

Det foreslås i § 11, stk. 6, 3. pkt ., at § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 på hinanden følgende måneder.

Efter gældende ret i § 11, stk. 3, 4. og 5. pkt., følger det, at ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbejder udsendt af den danske stat på militær mission og ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militærmission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, ligestilles med ophold her i riget ved vurderingen af, hvorvidt en person er omfattet af beskæftigelseskravet. Sådanne perioder uden for Danmark vil dermed ikke være at betragte som ophold uden for riget og vil dermed ikke indgå i opgørelse af en periode på 12 på hinanden følgende måneder uden for riget.

Militær mission er efter forslaget defineret som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendelse af medarbejdere med ansættelse, herunder en som følge af missionen meddelt tjenestefrihed, under Forsvarsministeriets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsministeriets område på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for internationale militære missioner overalt i verden, herunder missioner for EU, NATO, FN og andre internationale organisationer, så længe missionen sker på vegne af eller i regi af den danske stat og under instruktion af den internationale myndighed.

Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international tjeneste fx til NATO hovedkvarterer er ikke omfattet af ovenstående og betragtes altså ikke som på »militær mission«.

Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.

Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansættelsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.

1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på militær mission, fx feltpræster og læger.

2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsministeriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at vedkommende under udsendelsen skal være under instruktion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesforhold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage ordre fra den øverstkommanderende på den enhed, vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsministeriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære missioner under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, med ophold under instruktion af det danske forsvar. Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person kan være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på persongrupper, der med de gældende ansættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, beredskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere, politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejersker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsministeriets ressort.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militærets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktionærer.

Det betyder, at ved opgørelsen af det foreslåede opholdskrav på 9 ud af 10 år, finder de allerede gældende regler for beregning af opholdstid fortsat anvendelse.

Det foreslås i § 11, stk. 8, 1. pkt., at kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget svarende til 2 år og 6 måneder ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen.

Der henvises til bemærkningerne herom i pkt. 3.2. i de almindelige bemærkninger og pkt. 11 om forholdet til EU-retten.

For så vidt angår EU-rettens anvendelse i forhold til en dansk statsborger, er denne efter EU-retten berettiget til hjælp, når personen vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejdstagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus i Danmark, når denne borger har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbagevenden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset som arbejdstager efter EU-retten. Der henvises til principafgørelse A-34-06.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, kan dog efter EU-retten alligevel have ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:

- Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande, - beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark, - nære familiemedlemmer i Danmark, - taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark, - danskkundskaber, - sociale bånd til Danmark

Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande,

beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark,

nære familiemedlemmer i Danmark,

taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark,

danskkundskaber,

sociale bånd til Danmark

De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte sag. Det kan være relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som kan bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark. Den enkelte sags omstændigheder er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurderingen af personens tilknytning til Danmark og hvilken vægtning, de enkelte kriterier skal have. Personens tilknytning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af opholdstiden i og uden for Danmark, og flere kriterier skal undersøges, inden der kan træffes en afgørelse. Hvis der er tale om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i forhold til personens ophold i Danmark, er der en formodning for, at personen ikke har mistet sin tilknytning til Danmark. Omvendt vil ophold i et andet EU-/EØS-land i en længere periode, tale for, at der skal stilles større krav til tilknytningen, og at der skal foretages en nærmere undersøgelse af flere kriterier. Der er tale om skønsmæssig vurdering, hvor der foretages en undersøgelse af de forhold, der er relevante for sagen, med henblik på at træffe afgørelse på et oplyst grundlag. Kommunen kan indhente de relevante oplysninger fra personen. Kommunen kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder. Der henvises i den forbindelse til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Den 24. november 2016 præciserede ministeriet i orienteringsbrev af 24. november 2016 om behandling af sager om kontanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere, der har haft ophold i et andet EU/EØS-land i mere end et år, at der skal foretages en konkret vurdering af en dansk statsborgers tilknytning til Danmark, før der kan træffes afgørelse om, hvilken ydelse den danske statsborger er berettiget til.

Endvidere fremgår det af den nyaffattede § 11, stk. 8, 2. pkt., at beskæftigelseskravet for ret til hjælp ikke gælder for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om social pension, er således undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen. Arbejdsevnen og helbredstilstanden spiller ingen rolle for ydelsesniveauet.

Det betyder, at udenlandske og danske statsborgere, som ikke er berettiget til folkepension, fordi de ikke opfylder de generelle betingelser i lov om social pension, er omfattet af de almindelige regler i lov om aktiv socialpolitik, således at alene 9 ud af 10 års ophold her i riget kvalificerer dem til at modtage kontanthjælp eller hjælp efter f.eks. § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.2.1.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personer har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Det fremgår af § 11, stk. 7, 3. pkt., at kommunen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt.

Det foreslås i § 11, stk. 9, 3. pkt., at en ansøger ikke alene skal dokumentere opfyldelsen af opholdskravet, men også beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

Det betyder, at kommunen yder integrationsydelse, hvis personen ikke kan dokumentere, at de to krav er opfyldt.

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen økonomisk hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til personer, der har været udsat for ændringer i sine forhold (en såkaldt social begivenhed) og som følge heraf ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

Efter § 11, stk. 4, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 5, 2. pkt. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.

Ovennævnte bestemmelser om opholdskrav i § 11, stk. 3-5, finder dog ikke anvendelse for personer, der har opnået lovligt ophold og har folkeregisteradresse inden den 1. september 2015, jf. overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af 30. august 2015.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3 , indebærer, at både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, lovligt skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er den pågældende omfattet af reglerne om integrationsydelse i medfør af § 22, jf. § 11, stk. 5. 3. pkt..

Ansøgeren kan i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden, jf. § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Ved beregning af opholdstiden finder de gældende regler i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Ved beregningen af opholdstiden indgår således perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med mindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, indebærer, at kravet om, at personen skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Også danske statsborgere, der gør brug af den fri bevægelighed inden for EU kan påberåbe sig EU-retten.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 5 , indebærer, at kommunen skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer, der ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse.

Samtidig er en person, som modtager eller ansøger om hjælp, dog forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det påhviler således personen at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker den pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende om at medvirke til sagens oplysning, eller viser den dokumentation, den pågældende har tilvejebragt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

For så vidt angår personer, der allerede modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil kommunen skulle gennemgå alle de pågældende sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp med henblik på at vurdere, om modtagerne opfylder opholdskravet. Kommunen kan i den forbindelse fra uddannelseshjælpsmodtageren eller kontanthjælpsmodtageren forlange de nødvendige oplysninger til dokumentation for, at personen opfylder opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR skal kommunen dog være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. Herudover skal kommunen være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens egne anmeldelser til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har personen pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter kommunens umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal kommunen, før der træffes afgørelse i sagen, i en agterskrivelse meddele den pågældende, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder opholdskravet og dermed vil modtage integrationsydelse.

Kommunen skal parthøre den pågældende over de oplysninger, kommunen agter at lægge til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen skal fastsætte en frist for ansøgerens bemærkninger og kan ikke træffe afgørelse i sagen, før fristen er udløbet.

Agterskrivelsen bør endvidere indeholde nærmere oplysninger om det nye opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, oplysninger om reglerne om integrationsydelse, herunder om ydelsesniveauet og muligheden for at ansøge om et dansktillæg, og oplysninger om modtagerens pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at personen skal modtage integrationsydelse. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning.

Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats integrationsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales, herunder om den pågældende vil have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis der er ansøgt om dansktillæg, skal afgørelsen ligeledes omfatte dette.

Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det indebærer, at kommunen skal angive, hvilket faktisk grundlag for beregning af opholdstiden, der er lagt til grund for afgørelsen.

Personen kan klage over kommunens afgørelse efter § 98 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse kommunen om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger om hjælp og når kommunen agter at nedsætte ydelsen.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, har samlet set til formål at ligestille de personer, der allerede i dag befinder sig her i riget og modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller ansøger herom, med de personer, der er omfattet af de nugældende regler om integrationsydelse.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, skal desuden ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015. Der henvises til den foreslåede ændring under § 6 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen økonomisk hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til personer, der har været udsat for ændringer i sine forhold (en såkaldt social begivenhed) og som følge heraf ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

Efter § 11, stk. 4, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 5, 2. pkt. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.

Ovennævnte bestemmelser om opholdskrav i § 11, stk. 3-5, finder dog ikke anvendelse for personer, der har opnået lovligt ophold og har folkeregisteradresse inden den 1. september 2015, jf. overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af 30. august 2015.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3 , indebærer, at både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, lovligt skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er den pågældende omfattet af reglerne om integrationsydelse i medfør af § 22, jf. § 11, stk. 5. 3. pkt..

Ansøgeren kan i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden, jf. § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Ved beregning af opholdstiden finder de gældende regler i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Ved beregningen af opholdstiden indgår således perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med mindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, indebærer, at kravet om, at personen skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Også danske statsborgere, der gør brug af den fri bevægelighed inden for EU kan påberåbe sig EU-retten.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 5 , indebærer, at kommunen skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer, der ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse.

Samtidig er en person, som modtager eller ansøger om hjælp, dog forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det påhviler således personen at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker den pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende om at medvirke til sagens oplysning, eller viser den dokumentation, den pågældende har tilvejebragt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

For så vidt angår personer, der allerede modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil kommunen skulle gennemgå alle de pågældende sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp med henblik på at vurdere, om modtagerne opfylder opholdskravet. Kommunen kan i den forbindelse fra uddannelseshjælpsmodtageren eller kontanthjælpsmodtageren forlange de nødvendige oplysninger til dokumentation for, at personen opfylder opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR skal kommunen dog være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. Herudover skal kommunen være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens egne anmeldelser til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har personen pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter kommunens umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal kommunen, før der træffes afgørelse i sagen, i en agterskrivelse meddele den pågældende, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder opholdskravet og dermed vil modtage integrationsydelse.

Kommunen skal parthøre den pågældende over de oplysninger, kommunen agter at lægge til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen skal fastsætte en frist for ansøgerens bemærkninger og kan ikke træffe afgørelse i sagen, før fristen er udløbet.

Agterskrivelsen bør endvidere indeholde nærmere oplysninger om det nye opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, oplysninger om reglerne om integrationsydelse, herunder om ydelsesniveauet og muligheden for at ansøge om et dansktillæg, og oplysninger om modtagerens pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at personen skal modtage integrationsydelse. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning.

Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats integrationsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales, herunder om den pågældende vil have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis der er ansøgt om dansktillæg, skal afgørelsen ligeledes omfatte dette.

Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det indebærer, at kommunen skal angive, hvilket faktisk grundlag for beregning af opholdstiden, der er lagt til grund for afgørelsen.

Personen kan klage over kommunens afgørelse efter § 98 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse kommunen om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger om hjælp og når kommunen agter at nedsætte ydelsen.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, har samlet set til formål at ligestille de personer, der allerede i dag befinder sig her i riget og modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller ansøger herom, med de personer, der er omfattet af de nugældende regler om integrationsydelse.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, skal desuden ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015. Der henvises til den foreslåede ændring under § 6 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen økonomisk hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til personer, der har været udsat for ændringer i sine forhold (en såkaldt social begivenhed) og som følge heraf ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin familie.

Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, jf. § 11, stk. 3, 1. pkt. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

Efter § 11, stk. 4, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til, jf. § 11, stk. 5, 2. pkt. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse, jf. § 11, stk. 5, 3. pkt.

Ovennævnte bestemmelser om opholdskrav i § 11, stk. 3-5, finder dog ikke anvendelse for personer, der har opnået lovligt ophold og har folkeregisteradresse inden den 1. september 2015, jf. overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af 30. august 2015.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3 , indebærer, at både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, lovligt skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Kan en person, der allerede modtager eller ansøger om hjælp efter § 11, ikke dokumentere at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, er den pågældende omfattet af reglerne om integrationsydelse i medfør af § 22, jf. § 11, stk. 5. 3. pkt..

Ansøgeren kan i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i op til 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden, jf. § 11, stk. 3. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste- og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Endvidere ligestilles ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret og ophold i udlandet på militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, hvor personen er stillet til rådighed af den danske stat, med ophold her i riget.

Ved beregning af opholdstiden finder de gældende regler i § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik anvendelse. Ved beregningen af opholdstiden indgår således perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med mindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Opholdstiden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR. Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. integrationslovens § 2, stk. 2, skal opholdstiden beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 50 af 18. januar 2008 om boligplacering af flygtninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Udlændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommunen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og indvandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

Den foreslåede ændring af § 11, stk. 4, indebærer, at kravet om, at personen skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Også danske statsborgere, der gør brug af den fri bevægelighed inden for EU kan påberåbe sig EU-retten.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 5 , indebærer, at kommunen skal træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for alle personer, der ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe afgørelse.

Samtidig er en person, som modtager eller ansøger om hjælp, dog forpligtet til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. Det påhviler således personen at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker den pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende om at medvirke til sagens oplysning, eller viser den dokumentation, den pågældende har tilvejebragt, ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

For så vidt angår personer, der allerede modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, vil kommunen skulle gennemgå alle de pågældende sager om uddannelseshjælp og kontanthjælp med henblik på at vurdere, om modtagerne opfylder opholdskravet. Kommunen kan i den forbindelse fra uddannelseshjælpsmodtageren eller kontanthjælpsmodtageren forlange de nødvendige oplysninger til dokumentation for, at personen opfylder opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om personen må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR skal kommunen dog være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. Herudover skal kommunen være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på personens egne anmeldelser til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har personen pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Opfylder en uddannelses- og kontanthjælpsmodtager efter kommunens umiddelbare vurdering ikke opholdskravet, skal kommunen, før der træffes afgørelse i sagen, i en agterskrivelse meddele den pågældende, at kommunen forventer at træffe afgørelse om, at personen ikke opfylder opholdskravet og dermed vil modtage integrationsydelse.

Kommunen skal parthøre den pågældende over de oplysninger, kommunen agter at lægge til grund for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen skal fastsætte en frist for ansøgerens bemærkninger og kan ikke træffe afgørelse i sagen, før fristen er udløbet.

Agterskrivelsen bør endvidere indeholde nærmere oplysninger om det nye opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp, oplysninger om reglerne om integrationsydelse, herunder om ydelsesniveauet og muligheden for at ansøge om et dansktillæg, og oplysninger om modtagerens pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om den pågældende har ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Efter fristens udløb kan kommunen træffe afgørelse om, at personen skal modtage integrationsydelse. Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning.

Kommunen skal træffe afgørelse om, med hvilken sats integrationsydelsen efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales, herunder om den pågældende vil have ret til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis der er ansøgt om dansktillæg, skal afgørelsen ligeledes omfatte dette.

Kommunen skal i medfør af forvaltningslovens § 24, når kommunen begrunder afgørelsen, henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det indebærer, at kommunen skal angive, hvilket faktisk grundlag for beregning af opholdstiden, der er lagt til grund for afgørelsen.

Personen kan klage over kommunens afgørelse efter § 98 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen yde rådgivning og vejledning. Kommunen skal endvidere efter samme lovs § 12 skriftligt give en person besked om konsekvenserne, hvis personen ikke medvirker til sagens oplysning, samt om hvilke ændringer der kan have betydning for en ydelse, og som personen derfor er forpligtet til at oplyse kommunen om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede personen om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik, samt om hvilke konsekvenser det har for personen, hvis pågældende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give personen denne vejledning, når personen ansøger om hjælp og når kommunen agter at nedsætte ydelsen.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, har samlet set til formål at ligestille de personer, der allerede i dag befinder sig her i riget og modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller ansøger herom, med de personer, der er omfattet af de nugældende regler om integrationsydelse.

De foreslåede ændringer af § 11, stk. 3-5, skal desuden ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 5 og 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015. Der henvises til den foreslåede ændring under § 6 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.

Efter de gældende regler i § 11, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om ret til hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 1, er en følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 26, hvorefter der med forslaget til § 11, stk. 3-5 og § 22 i lov om aktiv socialpolitik indføres integrationsydelse til personer, der ikke opfylder opholdskravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 1. pkt. , at retten til uddannelses- eller kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de seneste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

En ansøger kan således efter forslagets indhold i løbet af de seneste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp. Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års kravet.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 2. pkt., at når opholdstiden skal beregnes, så indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Efter lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013 om lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bopælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lovligt ophold, opholde sig her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted. Der er herudover i CPR-loven regler for, hvornår en person skal registreres som udrejst i CPR. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. For flygtninge foretages registrering i CPR efter reglerne i integrationsloven, hvorefter en flygtning registreres i CPR, senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen. Efter integrationslovens § 4, stk. 2, påhviler ansvaret for flygtninge kommunen fra udgangen af den første hele måned fra tidspunktet for afgørelsen om visitering. Andre udlændinge, hvis registrering af tilflytning sker på grundlag af opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingelovgivningen, som er udstedt efter deres indrejse, skal registreres som tilflyttet på datoen for udstedelsen af opholdstilladelsen eller -beviset, jf. CPR-lovens § 22, stk. 3.

Det følger af CPR-lovens § 24, stk. 1, at enhver, som flytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst med de undtagelser, der følger af CPR-lovens § 24, stk. 5-9 og § 26, stk. 2. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder, og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er den del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat, herunder at personen har været folkeregistreret på Færøerne efter den færøske folkeregistreringslovgivning, eller hvis de faktiske forhold i en konkret situation giver anledning til tvivl angående personens faktiske og lovlige ophold i riget, herunder f.eks. uoverensstemmelse imellem registeringen i CPR og registreringerne i f.eks. Udlændinge Informations Portalen UIP.

Bopælsregistrering i CPR vil således ikke i sig selv give en ret til at modtage uddannelses – eller kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle foretage en selvstændig vurdering af, om der efter de foreslåede regler i § 11 og § 22, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 7 og 26, skal ydes uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse til en person. Bopælsregistrering i CPR vil imidlertid i mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets grænser i de seneste 7 år. Perioden regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR.

Det foreslås i § 11, stk. 3, 3. pkt. , at ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår ikke medfører fradrag ved beregningen af opholdstiden, hvis ansøgeren har beholdt sin bopæl her i riget. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste og forretningsrejser ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Det betyder, at en person kan have opholdt sig i udlandet fra starten af november i et kalenderår til slutningen af februar i det følgende kalenderår – to måneder i hvert kalenderår samlet 4 måneder uden at miste retten til uddannelses- eller kontanthjælp.

I den foreslåede § 11, stk. 3, 4.og 5. pkt., foreslås det, at ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbejder udsendt af den danske stat på militær mission og ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militærmission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, ligestilles med ophold her i riget. Disse perioder indgår således i beregningen af, om personen opfylder opholdskravet på 7 år indenfor 8 år i forbindelse med ansøgning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Militær mission defineres som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendelse af medarbejdere med ansættelse, herunder en som følge af missionen meddelt tjenestefrihed, under Forsvarsministeriets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsministeriets område på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for internationale militære missioner overalt i verden, herunder missioner for EU, Nato, FN og andre internationale organisationer, så længe missionen sker på vegne af eller i regi af den danske stat og under instruktion af den internationale myndighed.

Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international tjeneste fx til Nato hovedkvarterer er ikke omfattet af ovenstående og betragtes altså ikke som på »militær mission«.

Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.

Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansættelsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.

1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på militær mission, fx feltpræster og læger.

2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsministeriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at vedkommende under udsendelsen skal være under instruktion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesforhold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage ordre fra den øverstkommanderende på den enhed, vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsministeriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære missioner under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, med ophold under instruktion af det danske forsvar. Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person kan være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på persongrupper, der med de gældende ansættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, beredskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere, politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejersker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsministeriets ressort.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militærets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktionærer.

I den foreslåede § 11, stk. 4, foreslås det, at kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke gælder for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten har ret til hjælpen.

Om en EU-borger har ret til uddannelses- eller kontanthjælp afhænger bl.a. af, hvilken opholdsret EU-borgeren har. Økonomisk aktive EU-borgere har efter EU-retten krav på ligebehandling. Der skal dog ikke altid udbetales kontanthjælp til EU-borgere, der opholder sig i Danmark. For ikke-økonomisk aktive EU-borgere gælder således, at de har ret til at opholde sig i en værtsstat i mere end 3 måneder, hvis de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer. For denne gruppe gælder ifølge EU-domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med henblik på at modtage en social ydelse efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer ikke automatisk indebærer, at den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslandets sociale system med den følge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.

Medlemsstaterne har mulighed for at fastsætte, at EU-borgere, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, samt EU-borgere, der opholder sig i landet som førstegangsarbejdssøgende og deres familie, ikke tillægges ret til sociale ydelser. Disse persongrupper har, som det følger af § 12 a i lov om aktiv socialpolitik, derfor alene mulighed for at få akut hjælp til forsørgelse og hjælp til hjemrejsen, hvis de ikke på anden måde kan skaffe sig de nødvendige midler hertil. Denne hjælp ydes efter de sædvanlige principper, jf. § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen kan ydes med tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt.

En EU-borger, der har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, vil have ret til uddannelses- eller kontanthjælp ved ledighed, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. 7 års kravet omfatter derfor ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Hvor kommunen er i tvivl om EU-borgerens opholdsstatus, eller hvor der er tale om personer, der alene har arbejdet i en kort periode i Danmark – det vil typisk betyde under 10 uger – bør kommunen kontakte Statsforvaltningen med henblik på at klarlægge, om EU-borgeren har opnået arbejdstagerstatus, og hvorvidt denne status er opretholdt. Dette gælder også, hvis det vurderes, at beskæftigelsen udgør få timer (marginalt supplement), eller der er tale om en lille momsindbetaling. Det er Statsforvaltningen, der har kompetence til at vurdere EU-borgeres opholdsretlige grundlag. Det er således også Statsforvaltningen, der er den kompetente myndighed til at træffe afgørelse om eventuelt ophør af status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere i det omfang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49 om den frie etableringsret. Det betyder f.eks., at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et andet EU-land, har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse A-1-06, at opholdstid i et andet EU-land kunne sidestilles med opholdstid her i riget, hvis ansøgeren havde haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark. Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den dagældende starthjælp. Det samme må antages at gælde den foreslåede integrationsydelse.

Efter de gældende regler træffer kommunen afgørelse om ret til hjælp efter lovens § 11, hvilket vil sige hjælp i form af uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

I den foreslåede § 11, stk. 5, foreslås det, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Forslaget til § 11, stk. 5, fastsætter, at det er kommunen, der har kompetence til at træffe afgørelse.

Kommunen er i sin sagsbehandling bundet af undersøgelsesprincippet, som fremgår af § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen har således ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkelig omfang til, at kommunen kan træffes afgørelse.

I den foreslåede § 11, stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at en ansøger har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp – uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse – ansøgeren har ret til. Det foreslås endvidere i § 11, stk. 5, 3, pkt. , at hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at opholdskravet i den foreslåede § 11, stk. 3, er opfyldt, kan kommunen alene yde integrationsydelse.

Det påhviler således ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen integrationsydelse.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne indberetninger til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til tvivl om, at opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet.

Ændringen af overskriften før § 11 og i § 11 er en følge af forslaget til § 1, nr. 33 om, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og i stedet erstattes af en ny ydelse kaldet uddannelseshjælp.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, fremgår det nu, at hjælpen kan ydes i form af kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det medfører, at personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven fra lovens ikrafttræden, kan få dækket deres behov for forsørgelse i form af kontanthjælp og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, fx tilbud om ansættelse med løntilskud. Det samme gør sig gældende for de øvrige kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, da de kan få opfyldt deres behov for forsørgelse gennem kontanthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Personer, der er omfattet af integrationsprogrammet, og som nu kan modtage kontanthjælp, vil endvidere skulle opfylde betingelserne i § 11, stk. 2, for at blive berettiget til kontanthjælp i lighed med de øvrige kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at personen skal have været ude for ændringer i sine forhold (en såkaldt social begivenhed), hvilket en person efter gældende praksis bl.a. anses for at opfylde, hvis pågældende er kommet til Danmark fra et andet land, er rejst fra sit forsørgelsesgrundlag og har lovligt ophold i Danmark. En person, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal endvidere opfylde betingelserne om, at personen ikke kan skaffe det nødvendige til sin egen eller sin families forsørgelse, og behovet kan ikke dækkes gennem andre ydelser, for at blive berettiget til kontanthjælp.

Dette indebærer, at de berørte personer ikke skal opfylde yderligere betingelser for at få kontanthjælp, end de hidtil har skullet opfylde for at få introduktionsydelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Det følger af den gældende § 11, stk. 3-7, at adgangen til at modtage kontanthjælp er betinget af, at ansøgeren har opholdt sig de sidste 7 ud af 8 år i Danmark (opholdskravet).

Ligeledes gælder der et beskæftigelseskrav, der betyder, at personer udover at skulle opfylde opholdskravet, skal have haft 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse før, at de kan overgå til kontanthjælp. Bestemmelsen finder alene anvendelse på personer, der efter den 1. juli 2006 er indrejst i Danmark, og får således først virkning fra den 1. juli 2013.

Efter den foreslåede ændring af § 11, stk. 3-7, ophæves disse bestemmelser, således at alle, hvis de har lovligt ophold i Danmark, får ret til kontanthjælp, hvis betingelserne i den gældende § 11, stk. 2 er opfyldt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og bemærkningerne til § 1, nr. 11.

Efter gældende regler er retten til kontanthjælp betinget af, at personen har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år indenfor de seneste 8 år. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.

I forslaget til nyt 3. pkt. i § 11, stk. 4, foreslås det, at ophold i udlandet som militært personel eller civil medarbejder udsendt af den danske stat på militær mission ligestilles med ophold her i riget.

I forslaget til nyt 4. pkt. i § 11, stk. 4, foreslås det, at ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militærmission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, ligestilles med ophold her i riget.

Disse perioder indgår således i beregningen af, om personen opfylder opholdskravet på 7 år indenfor 8 år i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp.

Militær mission defineres som en mission, der gennemføres i regi af Forsvarsministeriet med udsendelse af medarbejdere med ansættelse under Forsvarsministeriets ressort, herunder kontraktansatte indenfor Forsvarsministeriets område på baggrund af en beslutning truffet af regeringen, Folketinget eller forsvarsministeren. Endvidere forstås efter bestemmelsen personer, der af den danske stat er stillet til rådighed for internationale militære missioner overalt i verden, herunder missioner for EU, Nato, FN og andre internationale organisationer, så længe missionen sker på vegne eller i regi af den danske stat og under instruktion af den internationale myndighed.

Forsvarsministeriets medarbejdere udsendt i international tjeneste fx til Nato hovedkvarterer er ikke omfattet af ovenstående og betragtes altså ikke som på ”militær mission”.

Arbejde for private sikkerhedsorganisationer eller fremmede militære magter er heller ikke omfattet af begrebet udsendt af den danske stat i en militær mission efter dette lovforslag.

Vurderingen af, om en person er omfattet af bestemmelsen, foretages ud fra følgende 3 kriterier; jobfunktionen, ansættelsesforholdet samt over/underordnelsesforholdet.

1. kriterium - jobfunktionen - afgrænses som den militære mission og betyder, at den udsendte skal være udsendt på en militær mission. I denne forbindelse tænkes der ikke blot på soldater, men alle andre der på lignende vis udsendes på militær mission, fx feltpræster og læger.

2. kriterium - ansættelsesforholdet - består i, at personen skal være udsendt for den danske stat, og dermed ansat af den danske stat til at indgå i den militære mission. Ansættelsesforholdet vil typisk bestå i en ansættelse i Forsvarsministeriets ressort, herunder fx Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste m.v., men kan også være en ansættelse, hvor personen udlånes til forsvaret.

3. kriterium - instruktionsbeføjelsen - ligger i kravet om, at vedkommende under udsendelsen skal være under instruktion af forsvaret. Der ligger heri et over/underordnelsesforhold, hvor den udsendte er underlagt en pligt til at modtage ordre fra den øverstkommanderende, på den enhed vedkommende er sendt af sted med, eller af Forsvarsministeriet. Ifølge forslaget sidestilles ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militære missioner under instruktion af udenlandsk eller international myndighed, med ophold under instruktion af det danske forsvar.

Samtlige 3 kriterier skal være opfyldt for, at en person kan være omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på persongrupper, der med de gældende ansættelsesvilkår vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes soldater, militærets presseinformationsmedarbejdere, beredskabsstyrelsens medarbejdere, reddere, personbeskyttere, politipersonel, fængselspersonale, feltpræster, sygeplejersker, læger og andre civile, som er ansat under Forsvarsministeriets ressort.

Som eksempler på persongrupper, der ikke vil være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes andre journalister end militærets presseinformationsmedarbejdere og ambassadefunktionærer.

Den gældende bestemmelse i lovens § 11 regulerer betingelserne for at modtage hjælp efter loven, herunder om niveauet skal være kontanthjælp eller starthjælp. Den foreslåede ændring vedrører indførelsen af et beskæftigelseskrav for at få ret til kontanthjælp i forlængelse af den venteperiode, hvor der alene er adgang til starthjælp.

Det foreslås, at der som betingelse for opnåelse af kontanthjælp i stedet for starthjælp indføres et beskæftigelseskrav. I dag overgår en person automatisk til kontanthjælp, når denne har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år.

Der stilles i denne sammenhæng krav om ordinær beskæftigelse svarende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder.

Bestemmelsen i den foreslåede § 11, stk. 3, nr. 2, indebærer, at kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse alene omfatter ordinært og ustøttet arbejde, og at antallet af arbejdstimer i referenceperioden på 8 år skal svare til antallet af timer i 2 år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse.

Det foreslås, at der kræves sædvanligt, lønnet arbejde, dvs. at opgørelsen baseres på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. de regler der anvendes indenfor arbejdsløshedsforsikringens område. Således opgøres 2 år og 6 måneder som 4.810 timer (svarende til 37 timer x 52 uger om året).

Hvad angår afgrænsningen af lønarbejde finder punkt 2 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, anvendelse.

Det foreslås, at beskæftigelsesperioden omfatter alle perioder med ordinær fuldtidsbeskæftigelse, således at reglerne svarer til principperne i arbejdsløshedsforsikringssystemet. Således medregnes timer, for hvilke der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der henvises til principperne i punkt 3 i vejledning om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om pågældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Fremgår det af lønsedlerne, at der er udbetalt løn for en bestemt beskæftigelsesgrad, skal dette timeantal lægges til grund.

Perioder, hvor en ansøger som følge af sygdom, barsel, opsigelsesregler eller andet har modtaget nedsat løn, medregnes til beskæftigelseskravet med det timetal, lønnen svarer til. Ydes der for eksempel løn svarende til 2/3 af fuld løn, vil der kunne medregnes 2/3 af 37 timer pr. uge, svarende til 24,6 timer.

Timer, for hvilke der er udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond, sidestilles med lønarbejde og medregnes til beskæftigelseskravet, hvis sikringen udbetales i stedet for løn, herunder løn i en opsigelsesperiode. Det er en betingelse, at lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren vedrører løn eller vederlag for beskæftigelse, der kan betragtes som lønarbejde, og at medlemmet ikke er berettiget til dagpenge for den periode, som udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond dækker.

Perioder, hvor en ansøger deltager i uddannelse, der berettiger til godtgørelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, medregnes til optjening af beskæftigelseskravet, hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren får udbetalt den støtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge. Hvis der efterfølgende sker afspadsering af overarbejde, anses beskæftigelsen for udført i den uge, hvor ansøgeren har fået vederlag for beskæftigelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, svarer til gældende lovs § 11, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i § 11, stk. 5, at opgørelsen af beskæftigelse efter stk. 3, nr. 2, for personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed sker efter reglerne i § 13, stk. 13 og 14. Det svarer til reglerne om opgørelse af kravet om 300 timers beskæftigelse. Det betyder, at hvis der er tale om arbejde uden fastsat arbejdstid – »ikke-kontrollabel arbejdstid« – sker der en teknisk beregning af det antal timer, som en ansøger anses for at have arbejdet, ved brug af en omregningssats, dvs. den erhvervede indtægt divideres med omregningssatsen, og herved fremkommer et timetal. Satsen er fastsat til 95 kr. svarende til den timeløn, som en person uden særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt typisk vil kunne opnå i jobs, der ikke kræver særlige kvalifikationer eller forudsætninger i øvrigt. De 95 kr. er i 2006-niveau og udgør 97,28 kr. i 2007-niveau. Beløbet reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Selvstændig virksomhed kan medregnes i de 2 år og 6 måneder, hvis virksomheden har haft sigte på at opnå selvforsørgelse, dvs. den må ikke have haft karakter af bibeskæftigelse. I forlængelse heraf foreslås det, at selvstændig virksomhed kun kan medregnes, hvis ansøgeren dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge. Endvidere må der ikke være udbetalt hjælp efter § 11 til ansøgeren, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal – dvs. minimum de 20 timer pr. uge, der er betingelsen for at dokumentere selvstændig virksomhed, men også f.eks. 25 timer pr. uge, hvis der er dokumenteret et sådant omfang.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, når det vurderes om selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud eller underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Beskæftigelseskravet skal ikke gælde førtidspensionister og personer, der har nået pensionsalderen i Danmark i medfør af lov om social pension, jf. forslaget til § 11, stk. 6.

Således er førtidspensionister, der modtager en brøkpension fra Danmark – eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, undtaget fra beskæftigelseskravet og kan få supplerende kontanthjælp efter de sædvanlige kriterier, dvs. efter 7 år.

Personer, der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om social pension, er ligeledes undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøgerens individuelle pensionsalder efter lovgivningen.

Udenlandske og danske statsborgere, som ikke er berettiget til folkepension, fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne, er således omfattet af de almindelige regler i aktivloven, således at alene 7 ud af 8 års ophold her i riget kvalificerer dem til at modtage kontanthjælp eller hjælp efter f.eks. § 27. Arbejdsevnen og helbredstilstanden spiller ingen rolle for ydelsesniveauet.

Bestemmelsen i § 11, stk. 7, svarer til gældende lovs § 11, stk. 5, 3. pkt., og får efter forslaget også virkning for beskæftigelseskravet. Således indebærer bestemmelsen, at hvis de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, giver kommunen anledning til at betvivle, at opholds- og beskæftigelseskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra f.eks. ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet. Således fraviges officialprincippet, og bestemmelsen indebærer, at det påhviler ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen starthjælp.

I overskriften før § 11 udgår aktivering som følge af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.

Til stk. 3:

Som led i regeringsudspillet om en ny udlændingepolitik foreslår regeringen, at retten til fuld kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

Ansøgeren kan således efter forslaget i løbet af de sidste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden i § 11, stk. 3 eller 4. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Efter lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) registreres alle, der har lovligt ophold i Danmark, på deres bopæl eller faste opholdssted. Som en følge heraf registreres indrejse til og udrejse fra Danmark i CPR. For Grønland gælder tilsvarende bestemmelser om registrering efter lov om folkeregistrering. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning.Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat.

Registrering i CPR vil således ikke i sig selv give en ret til at modtage kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle foretage en selvstændig vurdering af, om der efter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 8, skal ydes kontanthjælp eller starthjælp til en given person. Registrering i CPR vil imidlertid i mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets grænser i de seneste 7 år. Den regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR.

Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års kravet.

Til stk. 4:

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises til Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968. 7 års kravet omfatter således ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere, der er omfattet af nævnte forordning fx danske statsborgere, der opholder sig som arbejdstagere i et EU/EØS-land.

Til stk. 5:

Bestemmelsen omhandler dokumentation for opfyldelse af opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne indberetninger til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til at betvivle, at opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra fx ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet. Således fraviges officialprincippet, således at det påhviler ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen starthjælp.

Under forudsætning af, at fiskere og langturschauffører m.fl. har fast bopæl her i riget, vil de opfylde 7 års betingelsen, selv om de pågældende i arbejdsmedfør måtte opholde sig i en væsentlig del af deres tid i udlandet.