Aktivloven § 12

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen fortsat kan udbetale selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.

Det foreslås i § 12, stk. 2, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23« til: »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter den gældende § 12, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Samme ret har enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i børnetilskudsloven ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

Der skal således være tale om en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien m.v. Her er tale om en forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. En person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at betingelserne i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Sigtet med reglen om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse, er at sikre, at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 3, 4. pkt., at perioden med hjælp højst kan udgøre 2 måneder, og hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned (13.509 kr. i 2024-niveau). Dette svarer til den gældende sats for en enlig forsørger, der modtager uddannelseshjælp, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, i loven.

Det foreslås i § 12, stk. 3, 4. pkt., at ændre »11.505 kr.« til: »11.223 kr. (2024-niveau)«.

Med forslaget foreslås hjælpens størrelse justeret i forhold til den nye ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet og dermed de nye ydelsessatser, således at kommunen fortsat kan yde hjælpen på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold med en økonomisk hjælp, der højst kan udgøre 11.223 kr. pr. måned (2024-niveau). Beløbet svarer til grundsats, et børnetillæg og tillæg til en enlig forsørger. Hjælpen kan fortsat højst ydes i 2 måneder.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at der ikke kan ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6.

Det fremgår af den gældende § 37, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, ikke kan modtage tilbud efter dette kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2. Det fremgår videre, at jobcenteret herudover har mulighed for at fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ved afgørelse om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.

Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, 7 og 11-14, modtager den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.

Det foreslås, at henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 95 og 98«.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 12, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter den gældende regel i § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, har kommunen mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU. Intentionen med bestemmelsen er at sikre, at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU.

Det foreslås med ændringerne i § 12, stk. 2, at kommunen skal have mulighed for at fortsætte med at udbetale integrationsydelse i op til 2 måneder til unge integrationsydelsesmodtagere, der får et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i integrationsloven, og som på baggrund af dette uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse uden at få udbetalt SU endnu. Helt svarende til det som gælder for uddannelsesmodtagere i samme situation.

Efter den gældende regel i § 12, stk. 2, 3. pkt., finder § 12, stk. 2, 1 og 2. pkt. ligeledes anvendelse for en person, der modtager kontanthjælp efter § 25 og har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves, idet personer, der fremadrettet får et uddannelsespålæg efter integrationsloven, ifølge lovforslaget i stedet vil få integrationsydelse og således ikke vil modtage kontanthjælp.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves, og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens § 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingelserne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samlevende alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne ophøre på grund af samleverens afvisning af tilbud.

Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev indsat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med henblik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gælde en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Med lov nr. 894 af 4. juli 2013, der sammen med lov nr. 895 af 4. juli 2013 udmøntede den lovgivningsmæssige del af kontanthjælpsreformen, blev der med § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik indført mulighed for kommunerne for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til to måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke modtager SU.

Det følger af de gældende regler, at kommunen skal kræve den uddannelseshjælp, der ydes med hjemmel i § 12, stk. 2, i loven, tilbagebetalt, hvis den unge efterfølgende modtager SU med tilbagevirkende kraft, jf. § 91, nr. 3, i loven. Uddannelseshjælpen skal tilbagebetales for den periode, hvor den unge har fået bevilget SU med tilbagevirkende kraft. Opkrævningen af det tilbagebetalingspligtige beløb skal ske i overensstemmelse med de almindelige regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige beløb i lovens § 95 og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse nr. 1502 af 12. december 2013 om opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik og § 70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Det foreslås med ændringen af § 12, stk. 2 , at indføre samme mulighed for kontant­hjælps­modtagere, der starter på en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter integrations­lovens § 16 a. Bestemmelsen om uddannelsespålæg i integrationsloven omhandler alene personer over 18 og under 25 år.

Efter forslagets indhold får kommunen mulighed for at fortsætte med at udbetale kontanthjælp i op til 2 måneder til en ung kontanthjælpsmodtager, der er påbegyndt en uddannelse som følge af et uddannelsespålæg efter integrationsloven, men som endnu ikke modtager SU. Hvis den unge efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, skal kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, jf. lovens § 91, nr. 3.

Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23 a, stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i § 12 som nye stk. 2 og 3.

Det foreslås, med nyaffattelsen af § 12, stk. 2, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU. Målgruppen for den foreslåede bestemmelse er unge under 30 år, der allerede modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23.

Det foreslås med affattelsen af § 12, stk. 3, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Her er tale om en ny forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. Det er en betingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til affattelse af § 12, stk. 3, følger den definition, som følger af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) i forhold til retten til ekstra børnetilskud. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, når personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.

Der er endvidere visse betingelser i børnetilskudsloven om dansk statsborgerskab samt forudgående bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at betingelserne i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, i børnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1. pkt., andet led, i børnetilskudsloven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten til børnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.

Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.

Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen af førstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.

Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger satsen for forsørgere fra barnets fødsel. Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp, samt den forudbetalte behovsbestemte hjælp til forsørgelse for enlige forsørgere under 30 år.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 1, med affattelsen af § 12, stk. 3, at det skal være en betingelse, at den enlige forsørger under 30 år skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud for, at personen kan modtage forudbetalt behovsbestemt hjælp i op til 2 måneder i en periode mellem 2 uddannelsesforløb.

Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for de personer, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen for størstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunen skal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen i disse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enlige forsørgere. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke en endelig afgørelse om ret til ekstra børnetilskud, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstra børnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbig udbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en tilbagebetaling af ydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.

Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i nye stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Her er tale om en ny forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. Det er en betingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til stk. 3 følger den definition, som følger af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold. Der er endvidere visse betingelser om dansk statsborgerskab samt forudgående bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23, stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i nye stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Her er tale om en ny forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. Det er en betingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til stk. 3 følger den definition, som følger af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold. Der er endvidere visse betingelser om dansk statsborgerskab samt forudgående bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke modtager ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at disse betingelser i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Efter gældende § 12, stk. 2, som bliver stk. 4, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen, når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler i § 12 i lov om aktiv socialpolitik og efter integrationslovens § 23 a, stk. 6, kan personer, der deltager i uddannelse, ikke modtage kontanthjælp eller introduktionsydelse medmindre uddannelsen er givet som et tilbud.

Der kan dog i særlige situationer udbetales kontanthjælp og introduktionsydelse til en person under uddannelse, som ikke gives som tilbud.

Efter den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, henvises der til integrationslovens § 23 a, stk. 6, således at personer, der er omfattet af integrationsprogrammet, kan modtage kontanthjælp under uddannelse i lighed med, hvad der allerede gælder for andre kontanthjælpsmodtagere.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

I henhold til EU-retten kan førstegangsarbejdssøgende og personer, der ønsker at udøve selvstændig virksomhed, bevæge sig frit i andre medlemslande i en periode, så længe de ikke ligger værtsmedlemslandets sociale bistandssystem til byrde.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås derfor præciseret, at der ikke kan udbetales løbende hjælp til forsørgelse til disse personer, der opholder sig i landet på betingelse af, at de ikke ligger landets sociale bistandssystem til byrde.

Der kan med hjemmel i aktivlovens § 81 som udgangspunkt alene ydes hjælp til hjemrejse til disse og deres familiemedlemmer, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne. Hjælpen kan ydes med tilbagebetalingspligt, hvis betingelserne herfor er til stede, og det i øvrigt er realistisk, at kommunen får pengene igen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Efter §§ 33 og 34 i det samtidig hermed fremsatte lovforslag til en aktiv beskæftigelsesindsats modtager personer under tilbud om vejledning og opkvalificering den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Ydelsen bevares også under tilbud om SU-berettigende uddannelser for personer over 30 år og - i visse tilfælde - for personer under 30 år. Som følge heraf foreslås disse tilbud undtaget i forslaget til § 12, stk. 1 .

Det er således fortsat kun i særlige tilfælde, at en person, der er under uddannelse, kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik fx i tilfælde af sygdom eller skilsmisse. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.