Aktivloven § 34

Ordlyden af overskriften før § 34 i den gældende lov om aktiv socialpolitik er »Særlig støtte«.

Det foreslås at ophæve overskriften før § 34.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 34 med lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås ophævet, som følge af, at personkredsen for tildeling af særlig støtte skal ændres, således særlig støtte alene videreføres for personer uden for kontanthjælpssystemet.

Efter den gældende § 34 i loven kan kommunen yde særlig støtte. Den særlige støtte efter § 34 er en hjælp til personer, som har været ude for ændringer i deres forhold, og som har så høje boligudgifter og/eller mange børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne betale alle deres boligudgifter.

Det foreslås, at § 34 ophæves, da personkredsen for tildeling af særlig støtte skal tilpasses, således at særlig støtte alene videreføres for personer uden for kontanthjælpssystemet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende regel i § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-42, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.

Det fremgår af den gældende regel i § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og bidragsbetaleren modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af indtægter, formue eller sanktioner efter §§ 36-42, foretager kommunen fradrag efter 1. pkt. Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne i § 13 g. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslås, at henvisningerne i § 34, stk. 5 , og § 96 a, stk. 1, 2. pkt., i loven ændres fra §§ 36-42 til §§ 36-40 a, 42 og 43.

Der er tale om en konsekvensrettelse af § 34, stk. 5, dels som følge af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter lovens § 41 ophæves, dels af lovforslagets § 1, nr. 33 til § 43, stk. 1, i loven, hvorefter der ud over tilbagebetaling af hjælpen i en vis periode også skal ske nedsættelse af hjælpen med 3 sanktionssatser i 3 måneder. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 43 i loven indsættes i bestemmelsen i § 34, stk. 5, i loven, således at personen vil få særlig støtte med det beløb, der ville være udbetalt, hvis pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen i § 43. Herved vil der blive bragt overensstemmelse i opremsningen af de sanktionsbestemmelser, som vil skulle indgå i beregningen af § 34, stk. 5.

Den foreslåede ændring af § 96 a, stk. 1, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 26, hvorefter § 41 foreslås ophævet, og en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter der indføres en ny sanktion på 3 sanktionssatser pr. måned i 3 måneder ved udlandsophold og uoplyst arbejde.

Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 34, stk. 5, og § 96 a, stk. 1.

Der henvises til bemærkningerne i afsnit 2.5.

Efter gældende regler mister ægtepar, hvor hjælpen til en ægtefælle bortfalder eller nedsættes som følge af 225-timersreglen, retten til særlig støtte efter § 34. Ugifte, som får hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, får særlig støtte efter § 34 med det beløb, som de fik beregnet før nedsættelsen af ydelsen.

Det foreslås, at par, der bliver gift, og som behandles som ugifte i relation til 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 7, også behandles som ugifte i relation til retten til særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34, indtil de har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år.

Det betyder, at de kan modtage særlig støtte med det eller de beløb, der ville have været udbetalt, hvis de ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g, indtil de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år. Herefter bortfalder retten til særlig støtte, jf. § 34, stk. 3, nr. 1.

Efter gældende regler mister ægtepar, hvor hjælpen til en ægtefælle bortfalder eller nedsættes som følge af 225-timersreglen, retten til særlig støtte efter § 34. Ugifte, som får hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, får særlig støtte efter § 34 med det beløb, som de fik beregnet før nedsættelsen af ydelsen.

Det foreslås, at par, der bliver gift, og som behandles som ugifte i relation til 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 7, også behandles som ugifte i relation til retten til særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34, indtil de har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år.

Det betyder, at de kan modtage særlig støtte med det eller de beløb, der ville have været udbetalt, hvis de ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g, indtil de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år. Herefter bortfalder retten til særlig støtte, jf. § 34, stk. 3, nr. 1.

Efter de gældende regler kan den ene ægtefælle i et ægtepar vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis pågældende ægtefælle udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, jf. § 13, stk. 10. I så fald beregnes der alene hjælp til den anden ægtefælle, jf. § 26, stk. 4, og ægteparret kan ikke modtage særlig støtte til høje boligudgifter og/eller stor forsørgerbyrde efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 34, stk. 3, nr. 1.

Forslaget til ændring af § 34, stk. 3, nr. 1, skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 13 f, stk. 1-4, som affattet ved forslagets § 1, nr. 4, om indførelse af en 225 timers regel for gifte personer. Ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte efter § 34 i loven.

Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler bevilges særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik som en skattefri ydelse til personer med særlig høje boligudgifter og/eller stor forsørgerbyrde. Det er en betingelse for at modtage særlig støtte, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11 i loven, i lighed med betingelsen for at modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i loven.

Særlig støtte ydes oftest sammen med den skattepligtige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men kan også ydes til personer, der ikke modtager disse former for ydelse, men som har været udsat for en social begivenhed som f.eks. sygdom eller arbejdsløshed og derfor modtager sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

Når en person sanktioneres som følge af manglende rådighed, sker der fradrag i hjælpen, nedsættelse af hjælpen eller ophør af hjælpen. Får en person nedsat hjælpen som følge af en rådighedssanktion, får personen efter de gældende regler fortsat særlig støtte med det beløb, som ville være udbetalt, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Baggrunden herfor er, at det ikke er hensigten, at nedsættelsen i den skattepligtige kontanthjælp m.v. som følge af sanktioner skal erstattes helt eller delvist af særlig støtte.

Forslaget til indsættelse af et nyt stykke i § 34 er en konsekvens af forslaget om indførelse af en 225 timers regel for ugifte, jf. forslaget til § 1, nr. 4, og den heri forslåede § 13 f, stk. 6 og 7 og § 13 g. Det er ikke hensigten, at ugifte personer, som omfattes af den nye 225 timers regel, og som derved får en nedsættelse af hjælpen, skal have beregnet en højere særlig støtte som følge af nedsættelsen.

Der foreslås derfor, at det i § 34 med det nye stykke 4, præciseres, at beregningen af særlig støtte efter § 34 ikke ændres som følge af en nedsættelse efter 225 timers reglen for ugifte.

Der henvises til pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler bevilges særlig støtte efter § 34 som en skattefri ydelse til personer med særlig høje boligudgifter og/eller stor forsørgerbyrde. Det er en betingelse for at modtage særlig støtte efter § 34, at modtageren har været udsat for en social begivenhed, jf. § 11 i loven, i lighed med betingelsen for at modtage integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp efter §§ 22-25 i loven.

Særlig støtte ydes oftest sammen med den skattepligtige integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men kan også ydes til personer, der ikke modtager disse former for ydelse, men som har været udsat for en social begivenhed som f.eks. sygdom eller arbejdsløshed og derfor modtager sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

Det er i dag kommunen, der tildeler, udmåler og udbetaler særlig støtte efter § 34.

I forbindelse med indførelse af loft over den samlede hjælp foreslås det, at kommunen varetager opgaverne vedrørende fastsættelse af loftet for den enkelte, samtidig med at kommunen foretager en vurdering af, om personen er samlevende, se forslaget til § 25 b, stk. 1-4, 8 og 9.

Samtidig foreslås det, at Udbetaling Danmark varetager opgaven med beregningen for loftet; det vil sige beregningen for nedsættelsen af den samlede hjælp, samt overtager opgaven med udbetaling af særlig støtte efter § 34 i loven. Kommunen videregiver de nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for behandling af sagen.

Kommunen vil fortsat have opgaven med at tildele og udmåle særlig støtte efter § 34, men efter forslaget vil opgaven med at foretage loftsberegningen og reduktionen af særlig støtte blive tillagt Udbetaling Danmark, som også overtager opgaven med at udbetale særlig støtte til alle, uanset om personen er omfattet af loftet eller ikke, jf. forslaget til § 34, stk. 6.

Der henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kontanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende, hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp.

Ved den lejlighed udvidedes den særlig ordning, hvor én af parterne udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet og derfor kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, til også at omfatte samlevende fyldt 25 år, jf. § 13, stk. 10. Bestemmelsen sikrer, at der bliver udmålt hjælp til den af de samlevende, der udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, men ikke til den samlever, der har valgt ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Efter forslagets § 1, nr. 1-12, ophæves reglerne om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende fra den 1. januar 2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at reglen i lovens § 34, stk. 3, nr. 1 tilsvarende foreslås ændret med henblik på at føre retstilstanden tilbage, således at det alene er ægtefæller, der er omfattet af den særlige regel i § 13, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik, der ikke kan få særlig støtte.

Med den foreslåede ændring er retstilstanden ført tilbage til, at der alene gælder en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig støtte. Den særlige støtte er et supplement til den almene boligstøtte og fastsættes, så nettoboligudgiften ikke overstiger bestemte fastsatte grænser. Særlig støtte er en skattefri ydelse.

Beregning af støtten sker efter bekendtgørelse nr. 1505 af 12. december 2013 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række personer ikke modtage særlig støtte.

Det gælder, jf. nr. 2, alle unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, samt alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg. Unge, der er fyldt 25 år og modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, samt unge, der er fyldt 25 år og modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, kan dog modtage særlig støtte de første 3 måneder.

Med forslaget genindføres muligheden for særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælps­modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der efter gældende lov er begrænset til de første 3 måneder.

Med forslaget indføres der som noget nyt særlig støtte til unge under 25 år, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Alle unge under 30 år vil således kunne modtage særlig støtte fra ansøgningstidspunktet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Støtten beregnes som hidtil efter retningslinjerne i bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nr. 1505 af 12. december 2013. Grænsebeløb og beregningsmåde for persongruppen følger de retningslinjer, der i øvrigt gælder for beregning af særlig støtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.5.

Efter de gældende regler i § 34, stk. 5, kan personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som dermed ville have været berettiget til at modtage kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde i forbindelse med udbetalingen af ressourceforløbsydelse få udbetalt en særlig støtte.

Dette vil også gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. § 34, stk. 5, og forslaget til § 69 j.

Det fremgår samtidig af de gældende regler i § 34, stk. 4, at hvis en person, der modtager ressourceforløbsydelse, får en sanktion efter §§ 69 b-69 f, og dermed får nedsat hjælpen, får udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen.

Det foreslås med ændringen til § 34, stk. 4, at dette også kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som følge af en sanktion får nedsat hjælpen efter §§ 69 l-69 q.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5 og 9, om indførelse af et barselstillæg. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til ny § 24, stk. 2, og § 25, stk. 8.

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan der ydes særlig støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7, og hvor den ene dermed har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, har ikke ret til særlig støtte.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig støtte. Beregning af støtten sker efter bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik nr. 147 af 27. februar 2012.

Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række personer ikke modtage særlig støtte, herunder unge under 25 år, der modtager kontanthjælp efter gældende § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. § 34, stk. 3, nr. 2. Det vil sige den persongruppe, der i dag modtager kontanthjælp på satserne for unge under 25 år, der er ude- eller hjemmeboende.

Det foreslås, at alle unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivitetstillæg, og alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg, ikke kan modtage særlig støtte efter § 34.

Retstilstanden vil med forslaget blive til dels videreført, således at der fremover også sondres mellem unge under og fyldt 25 år. For unge mellem 25-29 år vil der dog blive tale om en ændret retstilstand. Denne gruppe af unge kan efter forslaget alene modtage særlig støtte efter § 34, hvis de modtager aktivitetstillæg.

Efter de gældende regler i kapitel 10 kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter, når visse betingelser er opfyldt. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Herudover kan kommunen under visse betingelser yde hjælp til udsættelsestruede lejere, yde hjælp til udgifter til sygebehandling og yde særlig hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn og hjælp til flytning.

Der er i dag ikke regler om, at kommunen kan yde støtte til nødvendige udgifter til undervisnings­materialer mv. i forbindelse med studiestart.

I forbindelse med overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse kan der være opstarts­omkost­ninger til fx nødvendige bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko. For enlige forsørgere kan sådanne ekstraomkostninger være uoverskuelige.

For at sikre, at unge enlige forsørgere, der hidtil har modtaget uddannelseshjælp som enlige, kan komme i gang med en uddannelse, foreslås det, at kommunen kan yde støtte til udgifter til nødvendige undervisningsmaterialer mv. i forbindelse med disse personers overgang fra uddannelseshjælp til uddannelse.

De nødvendige undervisningsmaterialer mv., som kommunen kan yde støtte til, kan fx være bøger, computer, særligt udstyr og særlige redskaber samt tøj og sko, som er nødvendige for at kunne deltage i uddannelsen. I kommunens vurdering af, om undervisningsmaterialerne mv. er nødvendige, kan bl.a. indgå, om der fx er mulighed for at låne nogle eller alle materialer på uddannelsesstedet eller andre steder. Det kan eksempelvis være, at der er mulighed for at låne computer, bøger og særligt udstyr mv. på uddannelsesstedet. I vurderingen kan endvidere indgå, om prisen for fx bøger eller en computer må anses for rimelig.

Det foreslås, at det er en betingelse for støtten, at kommunen vurderer, at den unge enlige forsørger har et økonomisk behov for støtten. Det foreslås, at støtten højst kan udgøre 5.000 kr.

Det foreslås endvidere, at muligheden for støtte indføres som forsøg i 3 år i form af en midlertidig ordning i loven, hvorefter bestemmelsen ophæves. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 9.

Støtten vil være skattefri efter ligningslovens § 7, nr. 9, idet der er tale om en ydelse til dækning af nærmere bestemte udgifter.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der vil imidlertid være modtagere af ressourceforløbsydelsen, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de var kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås på den baggrund, at alene modtagere af ressourceforløbsydelsen, der ville have været berettiget til kontanthjælp, kan modtage særlig støtte.

Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter § 25 få en særlig støtte. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter.

Ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der vil imidlertid være modtagere af ressourceforløbsydelsen, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de var kontanthjælpsmodtagere. Det foreslås på den baggrund, at alene modtagere af ressourceforløbsydelsen, der ville have været berettiget til kontanthjælp, kan modtage særlig støtte.

Det foreslås, at § 34, stk. 3 og 4, nyaffattes, således at det fremgår, at følgende ikke kan få særlig støtte: ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7, personer under 25 år, som får hjælp som hidtil efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, samt personer der får hjælp efter §§ 25 a og 27. Disse personer vil efter den hidtidige bestemmelse få særlig støtte udbetalt med det beløb, som de ville have fået, hvis de ikke havde fået hjælpen nedsat efter §§ 36-42.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at 225 timers reglen, starthjælpen og introduktionsydelsen ophæves.

Endvidere ophæves den eksisterende § 34, stk. 3, nr. 4. Der er tale om en teknisk ændring, som følge af, at lov om børnepasningsorlov blev ophævet pr. 1. juni 2011.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1., 2.2. og 2.5.

Der er tale om en præcisering af retstilstanden, hvorefter udlændinge under 25 år, som modtager introduktionsydelse på de såkaldte ungesatser, i lighed med starthjælpsmodtagere under 25 år på ungesats, ikke kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv social politik.

Efter integrationslovens § 28 a, stk. 4, kan en introduktionsydelsesmodtager, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.

Efter § 34, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik får personer, der får nedsat hjælpen efter denne lovs § 25, stk. 5-10, eller §§ 36-42, udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Det indebærer, at der ved nedsættelse af hjælpen efter disse bestemmelser ikke skal ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, som følge af en sanktion.

Med den foreslåede indsættelse af § 34, stk. 4, 2. pkt. vil der tilsvarende ikke skulle foretages en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, i de tilfælde hvor integrationsydelsesmodtageren har modtaget en sanktion efter integrationslovens §§ 29-31 i form af fradrag i eller nedsættelse af eller ophør af introduktionsydelsen.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne og sanktioner ved modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a-41 erstattes af nye bestemmelser.

Forslaget til ændrede regler om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne har til formål at give sanktionerne så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, at gøre reglerne lettere at forstå og administrere, så de anvendes hyppigere og mere konsekvent i kommunerne, og at øge modtagerens forståelse af sanktionen, så pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Der sanktioneres for de samme forseelser som efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget til nye sanktionsbestemmelser, punkt 2.2.1.

Forslag til periodesanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 36–38 om fradrag i hjælpen og i forslaget til § 41 om ophør af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 12.

Forslag til punktsanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Ny tilbagebetalingssanktion er udmøntet i forslaget til § 93 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 17.

Forslaget om ophævelse af sanktionerne for modtagelse af hjælp samtidig med arbejde er alene en teknisk ændring. Bestemmelsernes foreslås videreført som ny § 42 og ny § 43 for at skabe en bedre samlet sammenhæng i sanktionsbestemmelserne, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

Efter de gældende forvaltningsretlige regler samt reglen i retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik §§ 8 a, 13 eller 13 a, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne vejledning, når borgeren ansøger om kontant- eller starthjælp. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

En sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en kontant- eller starthjælpsmodtagers økonomiske situation, herunder for den pågældendes families situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til længden af den tid, der går fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive berettiget til hjælp.

Det foreslås derfor i § 35, stk.2, at det gøres til en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i §§ 36-41, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålægget om at søge job eller uddannelse osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, jf. lovens § 8 a, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes (hver 7. dag ifølge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.

Efter de gældende sanktionsregler i §§ 38 d, 38 e og § 39 i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag i hjælpen normalt fra udeblivelsestidspunktet.

Det foreslås i § 35, stk. 2, at alle fradrag i hjælpen eller nedsættelser eller ophør af denne fremover sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a, i lov om aktiv socialpoliltik.

Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal uændret ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelse af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse en gang om måneden. Øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medfører sanktioner, kan ikke omfattes af den samlede opgørelse, men skal opgøres uændret efter gældende regler.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen forholdsmæssigt, svarende til det antal timer pr. måned en person er udeblevet i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Fradraget i hjælpen pr. time, personen er udeblevet, varierer således i forhold til antal dage pr. måned og i forhold til omfanget af tilbud pr. måned. For personer, der modtager forudbetalt hjælp, er der en øvre grænse på 30 pct. af hjælpen for hvor meget, der kan trækkes som følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik § 39. For personer, der modtager bagudbetalt hjælp, er der ingen øvre grænse for, hvor meget der kan trækkes.

I forslaget til ny § 35, stk. 3, foreslås, at fradrag for udeblivelse fra tilbud ændres, så fradraget i stedet sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og beregnes på grundlag af en 5-dagesuge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 36. Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Hvis personen modtager supplerende hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik fx på grund af ægtefælleindtægter eller arbejde, nedsættes fradraget i hjælpen med samme andel.

Beregningen af dagssatsen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned efter § 25 x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Det foreslås i § 35, stk. 4, at fradrag i hjælpen efter forslagets § 37 om udeblivelse fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering og fradrag efter forslagets § 38 om undladelse af at tilmelde sig som jobsøgende eller undlade at lægge sit cv ind i Jobnet, sker svarende til de gældende bestemmelser i §§ 38 d og 38 e i lov om aktiv socialpolitik med en forholdsmæssig andel af månedens samlede hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage (fradrag sker i hjælpen inden skat). Fradrag sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, jf. forslaget til ny § 37. Hjælpen kan dog, som efter de gældende regler, først nedsættes eller ophøre efter partshøring og afgørelse.

Dagstrækket efter stk. 3, sker i hjælpen inden skat. Det foreslås i § 35, stk. 5, at dagssatserne offentliggøres årligt i forbindelse med satsreguleringen.

Dagssatserne har følgende størrelser (2009 tal) for personer, der modtager fuld kontant- eller starthjælp:

Henvisning Enhed Sats Dagssats Hjælp til forsørgelse Kontant-hjælp Fyldt 25 år, forsørger børn Lov § 25, stk. 1, nr. 1 Kr. mdl. 12.629 583 Fyldt 25 år, andre Lov § 25, stk. 1, nr. 2 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, udeboende Lov § 25, stk. 1, nr. 3 Kr. mdl. 6.124 283 Under 25 år, udeboende, nedsat hjælp Lov § 25 f, stk. 2, nr.1 Kr. mdl. 5.117 239 Under 25 år, hjemmeboende Lov § 25, stk. 1, nr. 4 Kr. mdl. 2.956 136 Under 25 år, hjemmeboende, nedsat hjælp Lov § 25 f, stk. 2, nr. 2 Kr. mdl. 2.574 119 Under 25 år, børn Lov § 25, stk. 2, nr. 1 Kr. mdl. 12.629 583 Under 25 år, psykisk syg, børn Lov § 25, stk. 2, nr. 2 Kr. mdl. 12.629 583 Under 25 år, psykisk syg, udeboende Lov § 25, stk. 2, nr. 3 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, gravid Lov § 25, stk. 3 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, bidragspligt, max hjælp inkl. tillæg Lov § 25, stk. 4 Kr. mdl. 12.629 583 Kontanthjælpsnedsættelse Lov § 25, stk. 5 Kr. mdl. 600 28 Starthjælp Fyldt 25 år, gifte og samlevende Lov § 25, stk. 12, nr.1 Kr. mdl. 5.079 234 Fyldt 25 år, enlig Lov § 25, stk. 12, nr. 2 Kr. mdl. 6.124 283 Under 25 år, udeboende Lov § 25, stk. 12, nr. 3 Kr. mdl. 5.079 234 Under 25 år, hjemmeboende Lov § 25, stk. 12, nr. 4 Kr. mdl. 2.525 117 Forsørgertillæg, enlige Lov § 25, stk. 13 Kr. mdl. 1.532 71 Forsørgertillæg, gifte og samlevende Lov § 25, stk. 13 Kr. mdl. 1.270 59 Hvis fx hjælpen til en person er ½ af den månedlige hjælp efter § 25, vil dagssatsen for sanktionen være 50 pct. af dagssatsen for personer, der modtager den fulde hjælp efter § 25. Hvis fx hjælpen til en forsørger udgør 50 pct. af satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, for forsørgere på baggrund af en ægtefælleberegning, så nedsættes dagssatsen tilsvarende med 50 pct.

Forslaget til § 36 erstatter lov om aktiv socialpolitik § 39 om forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen ved udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Forslaget erstatter tillige lovens § 40 om bortfald af beskæftigelsestillæg i forhold til det antal timer, som personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra og om forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen nedsættes med et forholdsmæssigt træk i hjælpen udregnet på baggrund af udeblivelsens størrelse sat i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Efter gældende praksis, kan der foretages fradrag i hjælpen hos personens ægtefælle, hvis fradraget ikke kan foretages fuldt ud hos den ægtefælle, som er udeblevet og derfor får en sanktion.

Efter forslaget til § 36, stk. 1, videreføres de gældende regler om, at der skal ske et fradrag i hjælpen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det er som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen.

I forslaget til § 36, stk. 2, foreslås, at der skal ske en ændret beregning af nedsættelsen af hjælpen. Efter forslaget skal der foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Forslaget betyder, at fradraget i hjælpen fremover ikke har direkte sammenhæng med omfanget af tilbud pr. måned eller omfanget af tilbud pr. dag, men i stedet afhænger af, hvor mange dage med tilbud personen helt eller delvist er udeblevet fra.

Beregningen af nedsættelsen pr. dag fremgår af forslaget til ny § 35. Der henvises tillige til lovforslagets § 4, nr. 1, om ophævelse af den øvre grænse for, hvor meget der kan fradrages i den forudbetalte hjælp.

Det foreslås som noget nyt, at det fremover alene er den ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der kan få foretaget fradrag i sin hjælp.

Med forslaget bliver det muligt at fastsætte omfanget af udeblivelsernes størrelse efter stk. 2 ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen.

Fradraget skal som hidtil ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Forslaget til § 36, stk. 3, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk.1, hvorefter der sker en nedsættelse af beskæftigelsestillægget i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra.

Forslaget til § 36, stk. 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk. 2, således at der fortsat kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 1 - En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats). Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til § 35 om beregning af nedsættelsen.

Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 38 d foretages der fradrag i hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller udebliver fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret.

Personer, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får derudover nedsat hjælpen med 1/3 i 2 uger anden gang, de udebliver fra disse samtaler inden for 12 måneder. Hvis fradraget ikke er foretaget inden 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Hvis personen har haft 185 timers arbejde bortfalder 1/3 sanktionen i 2 uger også.

Hvis en person, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, udebliver fra en af disse samtaler tre eller flere gange inden for 12 måneder, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Sanktionen bortfalder, hvis personen har haft 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Forslaget til § 37, stk. 1, viderefører bestemmelserne i lovens § 38 d, stk. 1, med den ændring, at det foreslås, at personens ægtefælle fremover ikke skal kunne få foretaget fradrag i hjælpen for den anden ægtefælles forseelse.

Ændringen betyder endvidere, at der sanktioneres efter de samme regler hver gang, der sker en overtrædelse, dvs. de gældende regler om øget sanktion ved gentagne overtrædelser videreføres ikke.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages som efter de hidtil gældende regler, dvs. personen kan ikke modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 4, om beregning af fradrag. Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der mistes altid hjælp for mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag.

Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt, jf. forslaget til § 35, stk. 4.

Fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 4, jf. bemærkningerne hertil.

Fradraget i hjælpen skal som hidtil være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen eller cv-samtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Forslaget til § 38 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 38 e i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der påhviler modtagere af hjælp. Da det fortsat er personer, der kun har ledighed som problem, der har de i bestemmelsen omtalte pligter, er det derfor også kun denne gruppe, der kan sanktioneres for en overtrædelse heraf, jf. § 8 a og § 13 a, stk. 2, i loven.

Det foreslås, at fradraget i hjælpen pr. dag beregnes og afvikles som hidtil. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 og 37.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a og 38 b nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (hjælp på voksensats), uden rimelig grund afviser eller undlader at overholde en række pligter efter loven. Ved gentagelsestilfælde inden for 12 måneder nedsættes hjælpen i 20 uger. Hjælpen nedsættes kun hos personer, der alene har ledighed som problem, bortset fra bestemmelserne vedrørende sygeopfølgning i § 38 b, som også omfatter personer med problemer ud over ledighed.

Det foreslås i §§ 39 og 40 at der gives en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Det foreslås, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes af lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen alene har ledighed som problem, eller har andre problemer end ledighed, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Det er alene den person, der begår forseelsen, der sanktioneres, dvs. en evt. ægtefælle omfattes fremover ikke af sanktionen.

Det foreslås i § 39, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, jf. forslaget til § 40, hvis en person begår en af følgende forseelser:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 40, at nedsættelsen af hjælpen efter § 39 sker med faste beløb.

Efter forslaget nedsættes hjælpen med følgende beløb:

Kontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik nedsættes med 1.462 kr. for personer over 25 år (både forsørgere og ikke-forsørgere), personer under 25 år, når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni mv., samt kvinder under 25 år, som er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Beløbet på 1.462 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i 2 uger for en ikke-forsørger over 25 år.

Kontanthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hjemme og 227 kr. for personer, der er hjemmeboende. Beløbet på 227 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i en uge for en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager, og beløbene efter skat vil normalt være ens for ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere og for starthjælpsmodtagere.

Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer, som er over 25 år, og personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre. Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 227 kr. for personer, som er under 25 år, og som er hjemmeboende.

De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp og ikke i ægtefællens hjælp.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

Ved fastsættelsen af niveauet for nedsættelsen af hjælpen er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare punktsanktioner. Samtidig er der taget hensyn til skatteværdien, således at der også er set på, hvordan sanktionen virker efter skat. Der er endvidere taget hensyn til, at alle grupper fremover skal kunne sanktioneres, hvilket betyder, at også personer på de lave ydelser kan få nedsat hjælpen.

Der er ved fastsættelsen af sanktionernes størrelse taget hensyn til, at personen fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det betyder, at størrelsen af det beløb, som hjælpen nedsættes med, afhænger af den enkeltes ydelse.

Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter denne bestemmelse. Hvis der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. forslaget til § 35. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

For personer, der modtager supplerende hjælp, dvs. hjælpen er mindre end satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens hjælp udgør af satsen efter § 25.

Hvis en person er omfattet af lovens § 26, stk. 2 eller 3, om kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en starthjælpsmodtager, og derfor modtager nedsat hjælp, så nedsættes sanktionen efter forslaget med samme andel, som hjælpen udgør af kontanthjælpssatsen. Er hjælpen fx. på grund af ægtefællens indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Nedsættelsen i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter. Hvis nedsættelsen i hjælpen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Forseelsen vil dog indgå i vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling efter lovforslagets § 3, nr. 17, forslaget til § 93 a, hvis personen inden for 12 måneder igen begår samme forseelse.

Forslaget til ny § 41 svarer til lov om aktiv socialpolitik § 41 med enkelte ændringer. Forslaget om ophør af hjælpen omfatter ikke afslag på arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af forslagene til ny §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører som hidtil ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelse.

En person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som afviser uddannelsespålægget, er som hidtil omfattet af § 41.

Hjælpen kan som hidtil alene ophøre, så længe muligheden for at benytte et åbent tilbud består. Det er ikke et krav, at det er det tilbud, den pågældende udebliver fra, der skal være mulighed for at benytte igen. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde op i et andet tilbud. For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde.

For gifte ophører hjælpen som hidtil for begge ægtefæller, når en ægtefælle afviser tilbud m.v.

Sanktionerne i lovens §§ 40 a og 40 b om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, som foreslås ophævet i lovforslagets § 3, nr. 11, er ikke omfattet af forslaget om afbureaukratisering af sanktionsreglerne. Bestemmelserne videreføres med redaktionelle ændringer som forslag til §§ 42 og 43. Dog er henvisningen til sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 40 a, stk. 6, og § 40 b, stk. 3, ændret til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-38 og § 41. Dette betyder, at der efter disse bestemmelser ikke kan ske nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen i perioder, hvor hjælpen er ophørt, eller der sker fradrag i denne med satsen pr. dag. Perioden afbrydes, så længe der sanktioneres efter ovenstående bestemmelser.

Sanktion efter forslaget til §§ 39 og 40 med et engangsbeløb medfører ikke, at der ikke tillige kan ske nedsættelse af hjælpen i øvrigt eller tilbagebetaling af denne efter ovennævnte bestemmelser.

Forslaget til § 44 svarer til lovens § 41 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.13 om ophævelse af § 41 a. Der er tale om en teknisk ændring.

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves §§ 38 a-e i lov om aktiv socialpolitik og erstattes af nye sanktionsbestemmelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 10, forslaget til §§ 37-39.

Lovens § 38 c om personer mellem 25 og 30 år, der afviser eller ophører i tilbud og i stedet vælger at søge ind på en uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, men som efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, og som derfor får en 2. gangs sanktion, ophæves efter forslaget helt. Dette skal ses i sammenhæng med, at § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 28.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om udvidet adgang til at erstatte hjælpen til en reelt hjemmearbejdende ægtefælle med et tillæg til den anden ægtefælle, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 23 - 24.

Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8, vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning i den nuværende § 13, stk. 6.

Særlig støtte efter § 34 er en ikke-skattepligtig ydelse, der gives til personer med særlig høje boligudgifter og/eller store forsørgerbyrder. Særlig støtte gives i lighed med kontanthjælpen efter § 25 til personer, som har været udsat for en social begivenhed.

Den ydes oftest sammen med den skattepligtige kontanthjælp efter § 25, men kan også ydes til personer, der ikke modtager hjælp efter § 25, f.eks. hvis de modtager dagpenge eller har andre indkomster, der overstiger den hjælp, de er berettiget til efter § 25.

Bortfald af hjælpen efter § 41 sker, når en person afviser et rimeligt tilbud, og omfatter hele hjælpen såvel forsørgelsesdelen efter § 25 som den særlige støtte efter § 34, fordi hjælp efter § 34 forudsætter, at man er opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, nemlig at stå til rådighed.

Efter § 39 sker der kun nedsættelse af hjælpen efter § 25 i forhold til omfanget af udeblivelsen, hvorimod den særlige støtte til høje boligudgifter efter § 34 ikke berøres eller omregnes.

Ved sanktioner ved udeblivelse fra aktivering m.v. efter § 38 a nedsættes hjælpen efter § 25.

Der er rejst tvivl om, hvorvidt der skal ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, når kontanthjælpen efter § 25 nedsættes efter § 38 a.

Det er ikke hensigten, at nedsættelsen i den skattepligtige kontanthjælp som følge af sanktioner efter § 38 a helt eller delvist skal erstattes af særlig støtte.

Det foreslås derfor, at det i § 34 præciseres, at beregningen af støtten efter § 34 er neutral således, at den særlige støtte ikke stiger under sanktion efter § 38 a. Det samme foreslås at gælde for hjælp, der er nedsat efter § 25, stk. 5 10.

Hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 25, 25 a, 27 og 28. Den foreslåede ændring er dels en præcisering, dels en videreførelse af de hidtidige principper, der betyder, at to ægtefæller, der begge er på kontanthjælp, ikke samlet kan modtage mere, end de hver især tilsammen er berettiget til.

Personer, der opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp få en særlig støtte. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i en bekendtgørelse.

Unge under 25 år, der får kontanthjælp, kan i medfør af § 34, stk. 3, nr. 2, ikke få særlig støtte. Det foreslås, at dette også skal gælde for unge under 25 år, der får starthjælp.

Ændringen i § 34, stk. 3, nr. 3 er en konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om orlov ophæves med virkning fra 1. januar 2001, og at reglerne om orlov til børnepasning fra samme dato videreføres i lov om børnepasningsorlov.

Ændringerne er alene af redaktionel karakter.