Aktivloven § 35

Begrebet ”jobcenteret” nævnes løbende gennem lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025.

Det foreslås, at overalt i loven, bortset fra i § 35, stk. 8, og § 40 a, stk. 3 , ændres »jobcenteret« til »kommunen«.

Der vil være tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at kravet om at have et jobcenter i kommunen ophæves. Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at § 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. vil blive ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.10.

Det fremgår af § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson, forudsat at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.

Bestemmelsen præciserer, at kommunen har en pligt til at foretage en udvidet partshøring forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp.

Det foreslås, at i lovens § 35, stk. 7, 1. pkt. , udgår »eller ophør«, og »§§ 36-40 a« ændres til: »§§ 36-37 a, 39 og 40«.

Baggrunden for forslaget om at ændre i § 35, stk. 7, 1. pkt., i loven er, at hjælpen ikke længere kan ophøre efter § 40 a for en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp. Med lov nr. 198 af 25. februar 2025 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, ligningsloven og forskellige andre love (Præcisering af retten til ydelser under kortvarige udlandsophold, afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate m.v.), blev muligheden for at sanktionere aktivitetsparate personer efter § 40 a afskaffet. Fra 1. marts 2025 har kommunen således ikke haft hjemmel til at træffe afgørelse om ophør i hjælpen efter § 40 a i loven for en aktivitetsparat person, der modtager hjælp. Ved en fejl blev bestemmelsen dog ikke konsekvensændret.

Det har ikke haft materiel betydning, at bestemmelsen ikke blev konsekvensændret med vedtagelsen lov nr. 198 af 25. februar 2025.

Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde til samtale eller møde på jobcenteret m.v.

Det fremgår af § 40 a, stk. 3, i loven, at hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet, forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.

Begrebet ”jobcenteret” nævnes løbende gennem lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004 af 30. juni 2025.

I lovens § 35, stk. 8, og § 40 a, stk. 3, ændres »som jobcenteret« til: »som kommunen«, og »på jobcenteret« ændres til: »i kommunen«.

Der vil være tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at jobcentrene vil blive nedlagt. Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at § 5 i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen vil blive ophævet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.10.

Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, at den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-40 a, 42 og 43.

Som følge af, at begrebet ”jobcentre” ophæves, og kommunen selv får mulighed for at tilrettelægge kommunernes organisering, skal § 35, stk. 9, ophæves.

Det foreslås, at lovens § 35, stk. 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 9.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 5, hvor det foreslås, at reglerne om jobcentrene ophæves, jf. §§ 5-7 i lov om organisering og tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og som vil medføre, at beskæftigelsesindsatsen i kommunerne ikke længere vil skulle varetages i jobcentre, og at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte i hvilken del af kommunen, beskæftigelsesindsatsen vil skulle varetages.

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at fradraget i en kalendermåned ikke kan overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned.

Det foreslås, at i § 35, stk. 4, 3. pkt., ændres »§§ 22-25« til: §§ 16-20«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur i lov om aktiv socialpolitik, således at de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold.

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 4, 1.-3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter § 35, stk. 4, nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned.

Det fremgår af stk. 4, 4. pkt., at sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned. 2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned. 3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned. 4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.

200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 35, stk. 4, 4. pkt. , nyaffattes således, at sanktionssatserne i 2024-niveau udgør følgende:

1) 200 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindre end 6.553 kr. pr. måned. 2) 450 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 6.553 kr. og højst 9.642 kr. pr. måned. 3) 600 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mere end 9.642 kr. og mindre end 13.723 kr. pr. måned. 4) 700 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 13.723 kr. pr. måned.

200 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindre end 6.553 kr. pr. måned.

450 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 6.553 kr. og højst 9.642 kr. pr. måned.

600 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mere end 9.642 kr. og mindre end 13.723 kr. pr. måned.

700 kr. for personer, der modtager hjælp efter §§ 16-20 på mindst 13.723 kr. pr. måned.

Forslaget tilpasser sanktionssatserne til den nye ydelsesstruktur.

Med forslaget til § 35, stk. 4, 4. pkt., vil fradrag efter §§ 36-38 og nedsættelse af hjælpen efter §§ 39-40 i lov om aktiv socialpolitik skulle ske med sanktionssatser på enten 200 kr., 450 kr., 600 kr. eller 700 kr.

Størrelsen af sanktionssatsen vil som hidtil afhænge af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller. Det er den pågældendes hjælp efter de i lovforslagets § 1, nr. 35, foreslåede nye §§ 16-20 på forseelsestidspunktet uden eventuelle fradrag, der er bestemmende for indplaceringen på et af de fire ydelsesintervaller. Fritidstillæg efter lovforslagets § 1, nr. 107, medtages således ikke ved indplacering i ydelsesintervaller.

Som efter gældende regler vil sanktionssatsen ikke blive påvirket af egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Ligeledes vil fradraget i en kalendermåned som hidtil ikke kunne overstige den beregnede hjælp for den samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalendermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene fradrag for sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den del af summen af sanktionssatser, der eventuelt overstiger den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfalder, og kan således ikke overføres til fradrag i efterfølgende måneder. Hvis fradraget for sanktioner ikke er fuldt fratrukket i den beregnede hjælp for samme kalendermåned, eksempelvis fordi hændelsen er sket i slutningen af måneden og dermed efter beregning og udbetaling af hjælp for denne måned, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Herefter bortfalder sanktionen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.16.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås i 35, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 1. pkt., at ændre »modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp« til: »person, der modtager kontanthjælp,«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp menes dermed kontanthjælp inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Efter den gældende § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.1.

Det foreslås at § 35, stk. 1, nyaffattes således, at det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.

Forslaget om at forenkle vejledningsforpligtelsen i § 35, stk. 1, i loven, betyder, at der vil gælde en minimumspligt for kommunerne til skriftligt at vejlede om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner, jf. §§ 8 a, 13, 13 a og 36-40 a. Kommunerne har derfor fortsat pligt til skriftligt at vejlede om konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen, idet den manglende overholdelse kan få konsekvenser i hjælpen i form af sanktioner.

For modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik skal der vejledes om konsekvenserne af manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen i §§ 8 a, 13 og 13 a i lov om aktiv socialpolitik, idet den manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen, f.eks. ved udeblivelse fra en jobsamtale uden rimelig grund vil få konsekvenser for ydelsen i form af sanktioner efter §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ud over kravet om at vejledningen skal være skriftlig, skal kommunen herudover vurdere, om der er behov for yderligere vejledning f.eks. mundtligt eller digitalt. Det kan f.eks. være relevant for udsatte borgere, som kan have svært ved at forstå kommunens skriftlige vejledning om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkelte borgers forhold, herunder at borgeren kan forstå vejledningen. Hvis kommunen i forbindelse med tildeling af hjælp eller ved en senere opfølgning vurderer, at borgeren ikke kan forstå den skriftlige vejledning om rådighed og sanktioner eller vil være i stand til senere at reagere på situationen, bør kommunen overveje, om der er grundlag for at træffe andre foranstaltninger i forhold til vejledning om rådighedsforpligtelsen. Dette følger af principperne i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og god forvaltningsskik.

Hyppigere gennemgang af vejledningen vil f.eks. kunne være relevant i forhold til modtagere af hjælp, som kan være meget udsatte personer, der kan have svært ved at overskue og overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse kunne have svært ved at tilgå og/eller forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde m.v., og vil derfor have behov for hyppigere gennemgang af vejledningen hos kommunen eller i jobcenteret med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter. For disse personer vil det kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang, kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud m.v.

Hyppigere vejledning vil desuden kunne være relevant f.eks. i forhold til personer, som flere gange ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Der kan være særlig grund til at være omhyggelig med vejledningen - og dokumentation for, at den er givet - hvis borgeren kommer fra udlandet og ikke forstår dansk, hverken skriftligt eller mundtligt.

Det vil i visse tilfælde være nødvendigt at give informationen på et andet sprog end dansk.

Det er væsentligt, at borgeren får klar besked om sine rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner og konsekvenserne af, at rådighedspligten ikke overholdes. Det er kommunerne, der skal kunne dokumentere, at borgeren har fået vejledning om rådighed og sanktioner, og at vejledningen har været tilstrækkelig præcis til, at vedkommende burde forstå, hvilke konsekvenser manglende overholdelse af rådighedsforpligtelsen har.

Det er op til kommunen at afgøre, hvordan kommunen i praksis vil opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning, så længe kravet om skriftlighed bliver overholdt. Kommunen kan f.eks. opfylde kravet om skriftlighed ved at give skriftlig vejledning om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen i forbindelse med den generelle vejledning til borgeren ved ansøgningen om hjælp. Kommunen kan også opfylde kravet om skriftlighed i sin vejledning ved at sende en særskilt skrivelse til borgeren, hvor reglerne om rådighed og sanktioner gennemgås. Kommunen kan endvidere også vælge at give vejledningen i forbindelse med indkaldelse til f.eks. en jobsamtale eller ved afgivelsen af et tilbud, således at vejledningen knytter sig til den aktuelle aktivitet, som borgeren skal deltage i.

Kommunen har efter officialprincippet ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe en korrekt afgørelse, herunder at de oplysninger, som kommunen lægger til grund for sagen, er pålidelige.

Det er vigtigt, at kommunen sikrer sig dokumentation for, at borgeren har fået vejledning om sin rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af ikke at overholde rådighedsforpligtelsen.

Dokumentationen kan være afgørende for, om det senere er muligt for kommunen at påvise, at borgeren er blevet vejledt om, at det kan få betydning for borgerens ydelse, hvis borgeren f.eks. ikke møder til en jobsamtale i kommunen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.8.2.

Efter den gældende § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Kommunen skal endvidere senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. Kommunen skal herudover sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år, og sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Med forslaget til ny § 35, a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at kommunen hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, skal mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om forslagets § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, jf. forslaget til § 2, nr. 1 og 5. Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.

Forslaget betyder, at kommunen ved en samtale vil skulle mundtligt vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat om, at personen i hver hele kalendermåned skal registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet og om, at kommunen hurtigst muligt vil indkalde personen til en jobsamtale, hvis personen ikke har registreret jobsøgning i joblog på Jobnet i en hel kalendermåned. Personen skal endvidere vejledes om, at den pågældende frem til tidspunktet for jobsamtalen vil skulle dokumentere og registrere jobsøgning for den forudgående kalendermåned. Kommunen skal også vejlede personen om, at personen vil få hjælpen nedsat med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor der vejledes om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede om øvrige rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Det betyder, at kommunen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som personen allerede er vejledt om, f.eks. pligten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplysninger m.v., når kommunen giver vejledning om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledningen finder sted, skal være en jobsamtale.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, skriftligt tilgængelig for personen. Dette kan f.eks. ske i form af brugervenlig pjece på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra computer, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne, eller pjecen kan sendes til personen.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt efter § 35, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik er indtrådt, vil kommunen skulle give vejledning efter denne bestemmelse, herunder vejledning om forslaget til § 13 a, stk. 4, og 39, stk. 2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opdatere de brugervenlige pjecer om rettigheder og pligter for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp, der er offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Det vil således komme til at fremgå af pjecerne, at en person, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik som åbenlyst uddannelsesparat eller jobparat, har pligt til i hver hele kalendermåned at registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet, og at personen vil få en sanktion, hvis personen undlader at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Med forslaget til ny § 35 a, stk. 2 , i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at forslagets § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, først vil finde anvendelse, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Forslaget betyder, at kommunen således først vil kunne sanktionere en person efter den foreslåede § 39, stk. 2, når personen er vejledt efter den foreslåede § 35 a, stk. 1, om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2.

Hvis kommunen ikke har vejledt en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat efter forslaget til § 35 a, stk. 1, om forslaget til § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, vil kommunen ikke kunne sanktionere personen efter forslaget til § 39, stk. 2.

Med forslaget til ny § 35 a, stk. 3 , i lov om aktiv socialpolitik foreslås det, at kommunen forud for afgørelse om en sanktion efter § 39, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist i § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Fra og med den 1. januar 2024 vil § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., som var gældende frem til og med den 31. marts 2022, således finde anvendelse igen. Kommunen vil derfor efter denne dato skulle sanktionere personer, der uden rimelig grund undlader at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. den gældende regel i § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget betyder, at kommunen ved en samtale vil skulle vejlede en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat om, at personen vil skulle registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsætte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, og at personen vil få nedsat hjælpen med 3 gange sanktionssatsen, hvis personen uden rimelig grund undlader at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Vejledningen vil kunne ske særskilt ved en samtale, hvor der vejledes om sanktionen for uden rimelig grund at undlade at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik. Ved samtalen vil kommunen ikke skulle vejlede om øvrige rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Det betyder, at kommunen ikke har pligt til at vejlede om de rettigheder og pligter, som personen allerede er vejledt om, f.eks. pligten til at deltage i tilbud, opdatere cv-oplysninger m.v., når kommunen giver vejledning efter forslaget til § 35 a, stk. 3.

Det er ikke et krav, at samtalen, hvor vejledning finder sted, skal være en jobsamtale.

Kommunen vil skulle give ovenstående vejledning til personer, der modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, som åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. januar 2024.

Kommunen vil også skulle gøre vejledningen skriftligt tilgængelig for personen. Dette kan f.eks. ske i form af brugervenlig pjece på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra computer, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne, eller pjecen kan sendes til personen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil opdatere de brugervenlige pjecer om rettigheder og pligter for åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af hjælp, der er offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er gjort tilgængelig for personen.

Hvis tidspunktet for den tilbagevendende vejledningspligt efter § 35, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er indtrådt, vil kommunen skulle give vejledning efter denne bestemmelse.

Hvis kommunen ikke har vejledt en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, efter ovenstående, vil kommunen ikke kunne sanktionere personen efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter lovens §§ 36-41 betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal ligeledes informere om, hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp, f.eks. at personen skal henvende sig til kommunen for igen at kunne få hjælp.

Vejledningen skal efter gældende regler gives, hver gang personen får et tilbud, en henvisning til arbejde, en indkaldelse til samtale m.v.

Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 2, i loven, sker fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i loven. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Opgørelsen kan således begynde den 20. i en måned og slutte den 19. måneden efter, således at kommunen kan nå at træffe afgørelse inden månedens udgang. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, i loven sker fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Af den gældende regel i § 35, stk. 4, i loven sker nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 med tre gange dagssatsen, jf. stk. 3.

Ifølge den gældende regel i § 35, stk. 5, i loven skal kommunen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Den enkelte kommune tilrettelægger efter den gældende regel i § 35, stk. 6, i loven opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager efter §§ 35-43.

Beskæftigelsesministeren offentliggør efter den gældende regel i § 35, stk. 7, i loven størrelsen af fradraget efter stk. 3 og 4.

Det foreslås, at § 35 i lov om aktiv socialpolitik nyaffattes.

Det foreslås således, at § 35, stk. 1 , nyaffattes således, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a er betinget af, at kommunen vejleder ansøgeren eller modtageren af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen. Kommunen skal:

1) Senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. 2) Senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen. 3) Sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år. 4) Sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Senest ved første jobsamtale drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger.

Senest ved første jobsamtale sikre, at vejledningen udleveres skriftligt til personen, og at vejledningen umiddelbart herefter sendes til personen.

Sikre, at vejledningen gennemgås og gøres tilgængelig for personen hvert halve år.

Sikre, at vejledningen gennemgås hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for det, eller personen anmoder kommunen om vejledning.

Med forslaget vil kommunernes tilrettelæggelse af vejledningsindsatsen blive forenklet både i forhold til indhold og omfang.

Kommunen vil med forslaget altid skulle vejlede ansøgere og modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen i forhold til rådighed og sanktioner senest ved første jobsamtale efter, at personen har henvendt sig til kommunen om hjælp, og vejledningen skal gives skriftligt. Vejledningen vil således skulle gives senest ved første jobsamtale, og kommunen vil dermed ikke længere have pligt til at give en ansøger eller modtager af hjælp skriftlig vejledning, hver gang personen får et tilbud, henvises til arbejde, indkaldes til samtale m.v.

I forbindelse med indkaldelsen til første jobsamtale vil det af indkaldelsen skulle fremgå, at hvis personen udebliver fra samtalen, vil kommunen træffe afgørelse om fradrag i hjælpen med en sanktionssats efter § 35, stk. 4, for hver dag, som personen udebliver fra samtalen. Kommunen vil således ved første jobsamtale kunne træffe afgørelse om sanktion uanset, at vejledningen ikke er blevet gennemgået med personen. For aktivitetsparate personer, vil kommunen forud for en afgørelse om sanktion skulle vurdere, om personen har haft en rimelig grund til at udeblive m.v. efter forslagene til § 13, stk. 7 eller 8, samt regler udstedt i medfør af § 13, stk. 15, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7.

Kommunen vil skulle vejlede i forhold til alle rettigheder og pligter vedrørende rådighed og sanktioner. Vejledningen vil derfor ikke længere kun skulle rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som kommunen tilbyder eller indkalder personen til. Det betyder, at kommunen ikke længere skal målrette vejledningen i forhold til, om personen bliver indkaldt til en samtale, et tilbud m.v., hvor vejledningen efter gældende regler har forskelligt indhold, men vil skulle vejlede om alle rettigheder og pligter forbundet med hjælpen i forhold til rådighed og sanktioner.

Kommunen skal drøfte og gennemgå vejledningen med personen på en måde, der tager hensyn til den pågældendes situation, herunder at vejledningen er givet under hensyn til personens forudsætninger. Dette vil være medvirkende til, at personen vil kunne forstå sine rettigheder og pligter.

I vejledningen skal følgende klart fremgå:

- Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af. - Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis man udebliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks. fradrag i eller nedsættelse af hjælpen. - Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til hjælpen. - Muligheden for at give en skærpet sanktion efter § 40 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, hvis kommunen vurderer, at personen udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, og konsekvenserne af den skærpede sanktion.

Hvilke rådighedspligter personen er omfattet af.

Hvilken konsekvens det har for ydelsen, hvis man udebliver fra samtaler eller tilbud m.v. f.eks. fradrag i eller nedsættelse af hjælpen.

Hvilke skridt personen skal foretage for igen at blive berettiget til hjælpen.

Muligheden for at give en skærpet sanktion efter § 40 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, hvis kommunen vurderer, at personen udviser en manglende vilje til at stå til rådighed, og konsekvenserne af den skærpede sanktion.

Vejledningen skal være enkel og overskuelig, så der bliver sikret en hensigtsmæssig balance mellem oplysninger om, hvad personen skal, og hvad der vil ske, hvis personen ikke overholder sine forpligtelser, samt hensynet til, at personen skal opleve, at personen selv har mulighed for at påvirke sin egen situation.

Kommunen vil samtidig skulle sikre, at den skriftlige vejledning bliver udleveret til personen senest ved den første jobsamtale om hjælp, og at vejledningen umiddelbart herefter bliver sendt til personen.

Kommunen vil herefter skulle sikre, at vejledningen bliver gennemgået og gjort tilgængelig for personen hvert halve år. Kommunen vil endvidere skulle sikre, at vejledningen bliver gennemgået hyppigere, hvis kommunen konkret vurderer, at personen har behov for hyppigere vejledning, eller personen selv anmoder kommunen om vejledning.

Hyppigere gennemgang af vejledningen vil f.eks. kunne være relevant i forhold til aktivitetsparate modtagere af hjælp, som kan være meget udsatte og skrøbelige personer, der kan have svært ved at overskue og overholde de forpligtelser, der gælder for at kunne modtage ydelsen, f.eks. på grund af svær psykisk sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle vil også på grund af psykiske problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse kunne have svært ved at tilgå og/eller forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med evt. sanktioner for manglende fremmøde m.v., og vil derfor have behov for hyppigere gennemgang af vejledningen hos kommunen eller i jobcenteret med henblik på at sikre, at personen forstår sine rettigheder og pligter. For disse personer vil det kunne være nødvendigt at drøfte vejledningen hver gang, kommunen indkalder personen til samtale, afgiver tilbud m.v.

Hyppigere vejledning vil desuden kunne være relevant f.eks. i forhold til personer, som flere gange ikke overholder deres rådighedsforpligtelse.

Kommunen vil skulle dokumentere på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet til personen, og at vejledningen er udleveret til og gjort tilgængelig for personen, herunder hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Vejledningen vil desuden skulle gøres tilgængelig for borgeren f.eks. på kommunens hjemmeside, således at den kan tilgås fra pc, telefon m.v., så det vil være muligt for personen selv at finde oplysningerne.

Kommunen vil i forbindelse med den generelle vejledning efter § 35, stk. 1, også skulle vejlede personen og evt. dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a, hvorefter kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 35-40, og personen på ny tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Sanktion efter § 40 a vil efter forslaget til § 35, stk. 2, være betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion. Den udvidede vejledning skal således også indgå som en del af den generelle vejledning efter § 35, stk. 1.

Der vil blive udarbejdet en brugervenlig pjece, der skal bidrage til at sikre, at personerne får den nødvendige vejledning. Kommunerne kan anvende pjecen, når kommunen skal vejlede personen om dennes rettigheder og pligter, jf. ovenstående.

Manglende iagttagelse af vejledningspligten medfører, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om fradrag i, nedsættelse eller ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i §§ 36-40 a i lov om aktiv socialpolitik. Det vil også være gældende, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.

Videre foreslås det, at indsætte et nyt stk. 2 , i § 35 , således at det fremgår, at en sanktion efter § 40 a er betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion næste gang, personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om:

1) Konsekvensen for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v. 2) At personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2. 3) At personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2. 4) At ægtefællens sags ligeledes lukkes og hjælpen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.

Konsekvensen for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v.

At personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.

At personens sag lukkes og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2.

At ægtefællens sags ligeledes lukkes og hjælpen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.

Som konsekvens af forslaget om forenkling af kommunernes vejledningspligt i § 35, stk. 1, og den samtidige skærpelse af den skærpede rådighedssanktion i § 40 a vil brug af den skærpede rådighedssanktion være betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion, herunder om konsekvensen for hjælpen, hvis personen to eller flere gange uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke er mødt til samtale m.v., og om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Kommunen skal endvidere vejlede personen om, at personens sag vil blive lukket og at hjælpen vil ophøre, hvis personen i en hel kalendermåned ikke er mødt frem til aktiviteter, jf. § 40 a, stk. 2, og at ægtefællens sag ligeledes vil blive lukket og at hjælpen til ægtefællen vil ophøre, hvis personen er omfattet af nr. 3, dvs. hvis personens sag lukkes og hjælpen ophører.

Det vil således udtrykkeligt og klart skulle fremgå af afgørelsen vedrørende den forudgående sanktion efter §§ 35-40, at personen vil kunne få en skærpet rådighedssanktion, hvis den pågældende uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., at en skærpet rådighedssanktion vil betyde, at hjælpen vil kunne bortfalde i 1, 2 eller 3 måneder, og at personen alene vil kunne få hjælp for de dage, hvor personen møder i den aktivitet, som kommunen har givet personen, jf. § 40 a, stk. 1 og 2. Det skal desuden fremgå af afgørelsen vedrørende den forudgående sanktion, at kommunen vil kunne lukke personens sag, jf. lovforslagets § 1, nr. 25 til § 40 a, stk. 8, såfremt den pågældende i en hel kalendermåned ikke møder i det tilbud, som kommunen har anvist den pågældende, jf. den foreslåede § 40 a, stk. 2, og at ægtefællens hjælp ligeledes vil ophøre.

Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald m.v. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp vil være af indgribende betydning for personens og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag. Det vil i særlig grad gælde i forhold til aktivitetsparate, for hvem en afgørelse om en sanktion, der strækker sig over tid, vil kunne være velfærdstruende for personen og evt. familie. Derfor vil det være vigtigt i forhold til personens retssikkerhed, at den pågældende klart og tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen for hjælpen af to eller flere udeblivelser m.v., der vil kunne føre til en skærpet rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3 måneder, og om hvad personen vil skulle gøre for igen at få ret til hjælp.

Kommunen vil også skulle vejlede personens ægtefælle om, at pågældendes hjælp vil ophøre, hvis ægtefællen i en hel kalendermåned ikke møder i den aktivitet, som kommunen efter § 40 a, stk. 2, har givet.

Kommunen vil skulle dokumentere på personens sag, at skriftlig vejledning er givet til både personen selv og evt. ægtefælle, herunder hvordan vejledningen er givet, hvornår den er givet, og hvilken ordlyd den givne vejledning har.

Manglende iagttagelse af vejledningspligten vil medføre, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om ophør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 40 a. Det vil også gælde, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten er opfyldt.

Manglende vejledning af ægtefællen vil medføre, at kommunen ikke vil kunne træffe afgørelse om ophør af ægtefællens selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter § 40 a.

Endvidere foreslås det, at § 35, stk. 3 , affattes således, at fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Den samlede månedlig opgørelse efter 3. pkt., er betinget af, at kommunen kontakter personen i umiddelbar tilknytning til forseelsen og samtidig gør personen opmærksom på forseelsen samt den forestående sanktionering.

Forslaget til § 35, stk. 3, 1., 2. og 4. pkt., er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som bliver § 35, stk. 3, som konsekvens af indsættelse af et nyt stk. 2 i bestemmelsen. Det betyder:

- At fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen fortsat vil skulle ske med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i loven, - At fradrag i og nedsættelser i hjælpen fortsat vil skulle ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, og - At partshøring fortsat vil skulle foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

At fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen fortsat vil skulle ske med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2, i loven,

At fradrag i og nedsættelser i hjælpen fortsat vil skulle ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, og

At partshøring fortsat vil skulle foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Med forslaget til § 35, stk. 3, 3. pkt., vil kommunernes nuværende adgang til at lave en samlet månedlig opgørelse over omfanget af udeblivelser efter § 36 blive udvidet til også at omfatte undladelser og afvisninger efter §§ 37-40.

Reglerne vil indebære, at ophør af hjælpen - som hidtil gældende - vil have virkning fra det tidspunkt, hvor forseelsen foregår eller konstateres, dvs. at sanktionen vil blive beregnet fra den dag, hvor personen har afvist tilbuddet, eller kommunen har konstateret, at personen er udeblevet i betydeligt omfang. Det vil betyde, at kommunen også vil kunne sanktionere en person, der f.eks. i perioden mellem afvisning af tilbud og afgørelsen om sanktion er kommet i arbejde eller på anden måde har efterkommet rådighedspligten. Sanktionen vil her løbe fra forseelsen, og indtil personen igen opfylder sin rådighedspligt.

Afgørelsen om fradrag i, nedsættelse af eller ophør af hjælpen vil imidlertid tidligst kunne træffes, når kommunen har foretaget partshøring, og personen ikke er kommet med bemærkninger til partshøringen, og det dermed er blevet undersøgt, om der har foreligget en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Ved den skærpede rådighedssanktion i henhold til § 40 a i lov om aktiv socialpolitik vil sanktionen som hidtil først kunne få virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kan anses for at være kommet frem, dvs. fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og kommunen har anvist en aktivitet, som personen skal deltage i, jf. forslaget til § 40 a, stk. 2.

Fradrag og nedsættelser i hjælpen vil som hidtil skulle ske inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis et fradrag eller en nedsættelse ikke er blevet afviklet inden for tre hele kalendermåneder efter forseelsestidspunktet, vil sanktionen ligesom efter gældende regler bortfalde.

Opgørelse af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter § 36 vil – ligesom det gælder i dag – kunne ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring vil skulle foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Kommunen vil med forslaget således i forbindelse med afgørelser om sanktioner efter bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 37 (udeblivelse fra samtaler), § 37 a (undladelse af digital bookning af jobsamtaler), § 38 (undladelse af tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret og indlæggelse af cv i Jobnet) og §§ 39 og 40 (ophør i arbejde eller uddannelse som et led i et uddannelsespålæg, afvisning af tilbud om arbejde, undladelse af efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, undladelse af at give meddelelse om sygdom til kommunen, jobcenteret eller arbejdsgiveren, undladelse af at overholde aftaler om jobsøgning, registrere jobsøgningsaktiviteter eller dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret) kunne vælge at opgøre omfanget af undladelser, afvisninger, udeblivelser m.v. som en samlet opgørelse en gang om måneden, når kommunen finder det hensigtsmæssigt f.eks. i tilfælde, hvor en person begår flere forseelser inden for en periode på en måned.

Kommunen vil med forslaget samtidig have mulighed for at fastlægge tidspunktet for den månedlige opgørelse fleksibelt og kan f.eks. foretage den månedlige opgørelse i slutningen af måneden, så kommunen så vidt muligt vil kunne nå at effektuere sanktionen i samme måned, som udeblivelsen har fundet sted i.

Det er valgfrit for kommunen – og vil bero på kommunens arbejdstilrettelæggelse samt den konkrete sag - om de vil træffe enkeltstående afgørelser i løbet af perioden eller nøjes med én samlet månedlige opgørelse og afgørelse om sanktion. Forslaget vil give kommunerne en større frihed til at tilrettelægge administrationen af sanktionsområdet på en hensigtsmæssig måde, herunder på en måde der kan spare antallet af henvendelser m.v. til personer, der begår flere forseelser inden for en periode på en måned.

Hvis kommunen vælger at opgøre en persons udeblivelser m.v. efter §§ 36-40 som en samlet opgørelse en gang om måneden, vil partshøring – som ifølge hidtil gældende regler i § 35, stk. 2, 4. pkt. – skulle foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse, jf. forslag til § 35, stk. 3, 4. pkt. Det skal klart fremgå af opgørelsen, at der med denne også er tale om en partshøring, og at oplysningerne på opgørelsen vil blive brugt i forbindelse med kommunens vurdering af, om der skal træffes en afgørelse om sanktion. Kommunen skal sikre sig, at personen får mulighed for at udtale sig om oplysningerne på opgørelsen, og at personen får en rimelig frist hertil.

Da forslaget vil svække den tidsmæssige sammenhæng mellem forseelse og henholdsvis kontakt til personen om forseelsen og den ydelsesmæssige effektuering af sanktionen, er der med forslaget desuden indsat i § 35, stk. 3, som nyt 5. pkt ., at det gøres til en betingelse for, at kommunen kan udnytte muligheden for at lave en udvidet, samlet månedlig opgørelse af sanktioner efter §§ 37-40, at kommunen kontakter personen i umiddelbar tilknytning til forseelsen og gør personen opmærksom på forseelsen samt den forestående sanktionering.

Kommunen vil således umiddelbart efter forseelsen – det vil normalt være inden for få dage efter forseelsen – skulle oplyse personen om, at denne har begået en eller flere forseelser samt på den/de forestående sanktioner. Hvis forseelsen sker op til en weekend, bør kommunen senest en af de førstkommende hverdage gøre personen opmærksom på den begåede forseelse og den forestående sanktionering.

Der stilles ikke nogle formkrav til, hvordan kontakten til personen skal foregå. Kommunen kan f.eks. foretage kontakten telefonisk.

Kommunen vil skulle dokumentere på personens sag, hvordan og hvornår kommunen har været i kontakt med personen, samt hvilken ordlyd den givne information om forseelsen og den forestående sanktionering har haft.

Tidspunktet for, hvornår fradrag i, nedsættelse eller ophør m.v. af ydelsen vil ikke blive påvirket ikke af forslaget.

Det foreslås endvidere, at § 35, stk. 4 , nyaffattes således, at det af bestemmelsen vil fremgå, at fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned. 2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned. 3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned. 4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.

200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.

Med forslaget til § 35, stk. 4, vil fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 i lov om aktiv socialpolitik skulle ske med en sanktionssats på enten 200 kr., 400 kr., 600 kr. eller 700 kr. pr. dag, hvor personen udebliver fra tilbud m.v. Sanktionssatsen vil ikke blive påvirket af egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Fradraget i en kalendermåned vil med forslaget ikke kunne overstige den beregnede hjælp for den samme måned. Hvis summen af sanktionssatser i en kalendermåned overstiger den beregnede hjælp, sker der alene fradrag for sanktioner svarende til den beregnede hjælp. Den del af summen af sanktionssatser, der eventuelt overstiger den beregnede hjælp for den samme kalendermåned, bortfalder, og kan således ikke overføres til fradrag i efterfølgende måneder. Hvis fradraget for sanktioner ikke er fuldt fratrukket i den beregnede hjælp for samme kalendermåned, eksempelvis fordi hændelsen er sket i slutningen af måneden og dermed efter beregning og udbetaling af hjælp for denne måned, skal et overskydende fradrag ske i hjælpen inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. den foreslåede § 35, stk. 3. Herefter bortfalder sanktionen.

Niveauet for de foreslåede sanktionssatser er blevet fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv.

Størrelsen af sanktionssatsen vil afhænge af den pågældendes indplacering på fire ydelsesintervaller. Det er den pågældendes hjælp efter §§ 22-25 på forseelsestidspunktet uden eventuelle fradrag, der er bestemmende for indplaceringen på et af de fire ydelsesintervaller. De fire foreslåede sanktionssatser vil, grundet indplacering i ydelsesintervaller, for nogle være en skærpelse i forhold til gældende regler, fordi sanktionssatsen vil blive forhøjet. Den største procentuelle skærpelse vil være for hjemmeboende unge under 30 år, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. De vil få satsen forhøjet fra 120 kr. pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 67 pct. For andre vil der alene ske en mindre ændring. Det vil eksempelvis gælde hjemmeboende unge under 30 år, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus. De vil få satsen forhøjet fra 193 kr. pr. dag til 200 kr. pr. dag svarende til en forhøjelse på 4 pct. Der vil ligeledes være tale om en skærpelse for personer, der har supplerende indtægt, idet sanktionssatsen ikke længere skal nedsættes forholdsmæssigt ved supplerende indtægter.

Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned i 2019-niveau. Det vil være personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 4, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 4, og stk. 5, uddannelseshjælp efter § 23 stk. 2, nr. 7 eller 9, uddannelseshjælp og barselstillæg efter § 23 stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 2, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23 stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7 eller 9. Disse personer vil efter de gældende regler få et fradrag på mellem 120 kr. og 193 kr. pr. dag i 2019-niveau, som eventuelt nedsættes grundet egen eller ægtefælles supplerende indtægt. Sanktionssatsen på 200 kr. vil endvidere omfatte personer under 30 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et eller flere børn, og som derfor modtager tillæg til uddannelseshjælpen efter § 23, stk. 3, eller tillæg til kontanthjælpen efter § 25, stk. 4, hvis den samlede hjælp inklusiv tillæg er mindre end 5.500 kr.

Sanktionssatsen vil med forslaget udgøre 400 kr. for personer, so

Det fremgår af den gældende § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at der sker fradrag i hjælpen efter § 36, stk. 2, og §§ 37 og 38 i loven med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Det foreslås, at henvisningen i § 35, stk. 3, 1 pkt., ændres fra »§§ 37 og 38« til »§§ 37- 38«, hvorved reglerne om beregning af fradrag i hjælpen i § 35, stk. 3, i loven vil blive udvidet til også at omfatte personer, der ikke selv har foretaget booking af jobsamtaler digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat.

Baggrunden for forslaget til ændringen i § 35, stk. 3, 1. pkt., i loven er, at det ifølge aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats fremover vil blive obligatorisk for alle personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, selv at booke jobsamtaler digitalt. Personen vil skulle have en sanktion, hvis pågældende ikke selv har booket samtalen digitalt inden for fristen fastsat af jobcenteret, jf. forslaget til § 37 a, med mindre personen modtager revalideringsydelse.

Beregningen af fradraget for undladelse af opfyldelse af pligten til selv digitalt at booke jobsamtaler vil med forslaget ske efter reglerne i § 35, stk. 3, hvor det fremgår, at fradraget sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge.

Der henvises til punkt 2.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med en person, der er aktivitetsparat, og som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, for at afklare, om den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive mv., inden der træffes afgørelse om sanktion i sagen.

Reglen sikrer, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor mv., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren mv. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet eller lignende, der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Som konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke opfylder opholdskravet, skal modtage integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, foreslås det, at integrationsydelse indsættes i § 35, stk. 5. Efter forslagets indhold skal kommunen forud for sanktionering fremover også have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med en person, der er aktivitetsparat, og som modtager integrationsydelse.

Efter de gældende regler i § 35, stk. 2, 1. pkt., har fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a.

Forslaget til ændringen af § 35, stk. 2, er en konsekvens af indførelsen af den skærpede rådighedssanktion, jf. forslaget til § 40 a, hvor sanktionen får virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor personen har modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen er sendt digitalt, jf. forslaget til § 98 a, på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod.

Efter de gældende regler i § 35, stk. 4, bliver fradrag efter lovens §§ 37 og 38 for udeblivelse fra jobsamtaler, cv-samtaler mv. beregnet på baggrund af antallet af dage, som den pågældende er udeblevet mv., sat i forhold til månedens kalenderdage. Det betyder, at det er forskelligt, hvad fx 3 dages udeblivelse fra en samtale koster alt efter, om udeblivelsen sker i februar eller juli måned.

Med den foreslåede ændring af § 35, stk. 3 , vil fradraget efter §§ 37 og 38 i lighed med, hvad der gælder for fradraget efter § 36, blive beregnet på baggrund af den årlige uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Fradraget fastsættes til en gennemsnitlig sats pr. dag beregnet på baggrund af en 5-dages-uge. Beregningen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Samtidig henvises der i forslaget til § 35, stk. 3, til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og kontanthjælp, da det er den samlede årlige hjælp, som skal ligge til grund for beregningen af den gennemsnitlige dagssats.

I lighed med hvad der i dag gælder for periodesanktioner for udeblivelse fra tilbud, nedsættes dagssatsen, hvis den pågældende modtager en reduceret hjælp fx på baggrund af ægtefælle og samlever afhængigheden.

Det betyder, at en person, der fx modtager kontanthjælp på halvdelen af den månedlige hjælp efter § 25, vil få foretaget fradrag i hjælpen med halvdelen af en dagssats.

For en person, der modtager uddannelseshjælp og aktivitetstillæg nedsættes dagssatsen også, med samme andel som den samlede månedlige hjælp er nedsat.

Periodesanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis sanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen på dagssatsen hvert år.

Stk. 4

Efter de gældende regler i §§ 39 og 40 gives der en punktsanktion, når en forseelse ikke løber over tid. Det kan fx være, hvis man uden rimelig grund afviser et ordinært job. I denne situation skal kommunen træffe afgørelse om, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, afhængig af ydelsens størrelse, fx udgør punktsanktionen 1.615 kr. for personer, der modtager kontanthjælp på voksensatsen for forsørgere.

Med forslaget til § 35, stk. 4 , fastsættes punktsanktionen til 3 gange dagssatsen, jf. forslaget til § 35, stk. 3.

Punktsanktionen skal være afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Hvis sanktionen ikke er afviklet indenfor denne periode, bortfalder den.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen på dagssatsen og punktsanktionen hvert år.

Stk. 5

I de gældende regler i § 69 a, stk. 2, om sanktioner til personer, der modtager ressource­forløbsydelse, er der et krav om, at kommunen, inden den træffer afgørelse om en sanktion, skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen mv.

Med forslaget til § 35, stk. 5 , indføres det samme krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige mulighed for at komme i kontakt med en person, der er aktivitetsparat og som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, for at afklare, om den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive mv., inden der træffes afgørelse i sagen.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til personen, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor mv., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren mv. Fx kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l. , der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Stk. 6

Efter de gældende regler offentliggør beskæftigelsesministeren størrelsen af fradraget pr. dag, jf. § 35, stk. 3.

Efter den foreslåede ændring til § 35, stk. 6 , foreslås det, at beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget pr. dag, herunder størrelsen af punktsanktioner efter stk. 4.

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.