Aktivloven

Aktivloven § 35 a

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Kontanthjælp m.v. · Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

§ 35 a.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 35 a

Senere ændringer

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 66LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af § 35 a i loven, at kommunen hurtigst muligt og senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022 mundtlig skal vejlede åbenlyst uddannelsesparate og jobparate modtagere af kontanthjælp m.v. om, at de i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned skal registrere jobsøgning, og at personer, der ikke har registreret jobsøgning i hel kalendermåned hurtigst muligt skal indkaldes til en jobsamtale, jf. § 13 a, stk. 4. Kommunen skal endvidere vejlede om, at en person der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, og ikke senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 39, stk. 2, får hjælpen nedsat med 3 sanktionssatser efter § 40.

Det fremgår af § 35 a, stk. 3, at kommunen forud for en afgørelse om en sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., skal vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Det foreslås, at § 35 a ophæves.

Baggrunden er, at bestemmelsen er overflødig, da § 13 a, stk. 4, foreslås ophævet med nyaffattelsen til § 13 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og § 39, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 71. Ophævelsen vil være uden virkning, da den periode, som bestemmelsen regulerer, er gået.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.21 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 35 a.