Aktivloven § 29

Det fremgår af den gældende § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 kan fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og 3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Personer, der er idømt forvaring, opholder sig ikke på hospital eller anden institution, men afsoner efter dommen i fængsel eller arresthus og er derfor omfattet af lovens § 29, nr. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp.

Personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, er ikke omfattet af personkredsen, som er omfattet af den gældende § 29, nr. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 29, nr. 2, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endvidere, at der i § 29, nr. 3, indsættes », og« efter »institution.«.

Ændringen er ligeledes en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt § 29. nr. 4 .

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte regler om hjælp til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til disse personer indføres med et særskilt nummer.

For en beskrivelse af den forventede anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i lov om aktiv socialpolitik henvises der til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 kan fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og 3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Personer, der er idømt forvaring, opholder sig ikke på hospital eller anden institution, men afsoner efter dommen i fængsel eller arresthus og er derfor omfattet af lovens § 29, nr. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp.

Personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, er ikke omfattet af personkredsen, som er omfattet af den gældende § 29, nr. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 29, nr. 2, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endvidere, at der i § 29, nr. 3, indsættes », og« efter »institution.«.

Ændringen er ligeledes en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt § 29. nr. 4 .

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte regler om hjælp til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til disse personer indføres med et særskilt nummer.

For en beskrivelse af den forventede anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i lov om aktiv socialpolitik henvises der til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87 kan fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, 2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og 3) personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Personer, der er idømt forvaring, opholder sig ikke på hospital eller anden institution, men afsoner efter dommen i fængsel eller arresthus og er derfor omfattet af lovens § 29, nr. 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 759 af 18. juni 2025 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp.

Personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78, er ikke omfattet af personkredsen, som er omfattet af den gældende § 29, nr. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 29, nr. 2, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endvidere, at der i § 29, nr. 3, indsættes », og« efter »institution.«.

Ændringen er ligeledes en konsekvens af, at der med forslaget i § 1, nr. 7, indsættes et yderligere nummer i § 29.

Det foreslås endeligt at indsætte et nyt § 29. nr. 4 .

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte regler om hjælp til personer, der anbringes på psykiatrisk afdeling efter straffuldbyrdelseslovens § 78.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til disse personer indføres med et særskilt nummer.

For en beskrivelse af den forventede anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i lov om aktiv socialpolitik henvises der til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og 2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dækning af rimelige boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale om en længerevarende dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et barn og en eventuel ægtefælles ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som enlig.

Det bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i varetægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hverken har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der er omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensionslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold andre muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder betingelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 29 til »§§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af dette lovforslag, herunder bl.a. som følge af ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af ret til hjælp til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 105, indførelse af ret til fritidstillæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, og afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 og 107.

Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en fejl ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i forbindelse med, at reglerne om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet fra § 81 til § 85.

Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.«

Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har betydet, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flytning og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgørelsen vil blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft 1. januar 2025.

Det foreslås, at i § 29, nr. 1, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 55 og 56, foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et særskilt nummer.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 29, nr. 2, således: »personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af bestemmelsen er efter gældende regler omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus vil fortsat være omfattet af disse regler.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 29, nr. 3. Efter den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af den foreslåede nr. 3 vil være personer, der ikke kan straffes for en kriminel handling, fordi pågældende var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller lignende, og som f.eks. er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Personer, der idømmes anbringelse, vil f.eks. opholde sig på en psykiatrisk afdeling eller et bosted for personer med mentalt handicap.

Henvisningen i den gældende § 29, nr. 2, til personer, der er idømt forvaring, er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse, idet denne personkreds retteligt ikke opholder sig på hospital eller anden institution, således som den gældende § 29, nr. 2, er formuleret, men efter dom opholder sig i fængsel eller arresthus og dermed vil være omfattet af personkredsen, som vil blive omfattet af den foreslåede § 29, nr. 2.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen. Bemyndigelsen vil således som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i dag. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og 2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dækning af rimelige boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale om en længerevarende dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et barn og en eventuel ægtefælles ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som enlig.

Det bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i varetægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hverken har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der er omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensionslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold andre muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder betingelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 29 til »§§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af dette lovforslag, herunder bl.a. som følge af ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af ret til hjælp til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 105, indførelse af ret til fritidstillæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, og afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 og 107.

Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en fejl ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i forbindelse med, at reglerne om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet fra § 81 til § 85.

Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.«

Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har betydet, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flytning og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgørelsen vil blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft 1. januar 2025.

Det foreslås, at i § 29, nr. 1, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 55 og 56, foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et særskilt nummer.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 29, nr. 2, således: »personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af bestemmelsen er efter gældende regler omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus vil fortsat være omfattet af disse regler.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 29, nr. 3. Efter den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af den foreslåede nr. 3 vil være personer, der ikke kan straffes for en kriminel handling, fordi pågældende var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller lignende, og som f.eks. er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Personer, der idømmes anbringelse, vil f.eks. opholde sig på en psykiatrisk afdeling eller et bosted for personer med mentalt handicap.

Henvisningen i den gældende § 29, nr. 2, til personer, der er idømt forvaring, er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse, idet denne personkreds retteligt ikke opholder sig på hospital eller anden institution, således som den gældende § 29, nr. 2, er formuleret, men efter dom opholder sig i fængsel eller arresthus og dermed vil være omfattet af personkredsen, som vil blive omfattet af den foreslåede § 29, nr. 2.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen. Bemyndigelsen vil således som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i dag. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og 2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dækning af rimelige boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale om en længerevarende dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et barn og en eventuel ægtefælles ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som enlig.

Det bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i varetægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hverken har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der er omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensionslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold andre muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder betingelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 29 til »§§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af dette lovforslag, herunder bl.a. som følge af ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af ret til hjælp til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 105, indførelse af ret til fritidstillæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, og afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 og 107.

Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en fejl ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i forbindelse med, at reglerne om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet fra § 81 til § 85.

Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.«

Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har betydet, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flytning og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgørelsen vil blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft 1. januar 2025.

Det foreslås, at i § 29, nr. 1, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 55 og 56, foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et særskilt nummer.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 29, nr. 2, således: »personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af bestemmelsen er efter gældende regler omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus vil fortsat være omfattet af disse regler.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 29, nr. 3. Efter den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af den foreslåede nr. 3 vil være personer, der ikke kan straffes for en kriminel handling, fordi pågældende var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller lignende, og som f.eks. er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Personer, der idømmes anbringelse, vil f.eks. opholde sig på en psykiatrisk afdeling eller et bosted for personer med mentalt handicap.

Henvisningen i den gældende § 29, nr. 2, til personer, der er idømt forvaring, er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse, idet denne personkreds retteligt ikke opholder sig på hospital eller anden institution, således som den gældende § 29, nr. 2, er formuleret, men efter dom opholder sig i fængsel eller arresthus og dermed vil være omfattet af personkredsen, som vil blive omfattet af den foreslåede § 29, nr. 2.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen. Bemyndigelsen vil således som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i dag. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Det fremgår af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 kan fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og 2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus at fastsætte regler om indsattes ret til hjælp. Kommunen kan efter bekendtgørelsen yde hjælp til dækning af rimelige boligudgifter, indtil personen løslades, hvis boligen bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Hvis der ikke ydes hjælp til løbende boligudgifter, og der er tale om en længerevarende dom, kan kommunen i særlige tilfælde yde hjælp til opbevaring af møbler og andet bohave, hvis der skønnes at være behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsladelsen. Endvidere kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, herunder hjælp til etablering af bolig. Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om hjælp til forsørgelsen af et barn og en eventuel ægtefælles ret til at få beregnet hjælp efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik som enlig.

Det bemærkes, at det er selve afsoningen/hensættelsen i varetægt/idømmelsen af andre retsfølger, der er afgørende for, om en person er omfattet af § 29 i lov om aktiv socialpolitik, og personen derfor kan modtage hjælp, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, at personen hverken har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne. Pensionister, der er omfattet af pensionslovens § 46, og som kan modtage hjælp efter pensionslovens regler, kan ikke få hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik. Dette skyldes, at reglerne i lov om aktiv socialpolitik er subsidiære i forhold andre muligheder for hjælp. Efter Ankestyrelsens praksis kan en pensionist, som ikke kan få hjælp efter § 46 i pensionsloven, dog være omfattet af retten til hjælp efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik, hvis pågældende opfylder betingelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 29 til »§§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84« ændres til: »§§ 16-20, 26, 30-33 og 81-87«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af dette lovforslag, herunder bl.a. som følge af ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, indførelse af ret til hjælp til medicinudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 105, indførelse af ret til fritidstillæg, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, og afskaffelsen af særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 62 og 107.

Med den foreslåede ændring vil der endvidere som noget nyt blive indsat en henvisning til § 85 om hjælp til flytning. Henvisningen til § 85 blev ved en fejl ikke tilføjet i bemyndigelsesbestemmelsen i § 29 i forbindelse med, at reglerne om flyttehjælp ved lov nr. 1558 af 27. december 2019 blev flyttet fra § 81 til § 85.

Det fremgår af bemærkningerne til § 81, stk. 4, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 66 som fremsat, side 107, at »Det foreslås som § 81, 4. pkt., at hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning ikke længere skal ydes efter § 81. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning vil i stedet fremover skulle ydes efter § 85, jf. den foreslåede ændring i lovforslaget § 1, nr. 63 og 64. Der er med flytningen af muligheden for at yde hjælp til enkeltudgifter til flytning fra § 81 til § 85, jf. forslaget til § 1, nr. 63 og 64, ikke tilsigtet en ændring af den gældende praksis for vurderingen af, hvornår der kan ydes enkeltudgifter til flytning.«

Den manglende henvisning til § 85 i bemyndigelsesbestemmelsen har betydet, at kommunerne i den mellemliggende periode har ydet at hjælp til flytning og etablering af bolig til indsatte i forbindelse med løsladelsen efter § 9 i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus, hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt. Bekendtgørelsen vil blive opdateret, når lovforslaget vedtages, og loven er trådt i kraft 1. januar 2025.

Det foreslås, at i § 29, nr. 1, udgår »og«.

Ændringen er en konsekvens af, at det med forslagene i § 1, nr. 55 og 56, foreslås at udskille personkredsen, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, til et særskilt nummer.

Det foreslås endvidere at nyaffatte § 29, nr. 2, således: »personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, og«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af bestemmelsen er efter gældende regler omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 1471 af 16. december 2019 om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus vil fortsat være omfattet af disse regler.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 29, nr. 3. Efter den foreslåede bestemmelse, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om hjælp til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hjemlen til at fastsætte regler til personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, eller som efter at være dømt til anbringelse eller behandling opholder sig på hospital eller anden institution, vil blive udskilt til et særskilt nummer.

Personer omfattet af den foreslåede nr. 3 vil være personer, der ikke kan straffes for en kriminel handling, fordi pågældende var utilregnelig på gerningstidspunktet på grund af sindssygdom eller lignende, og som f.eks. er idømt en psykiatrisk særforanstaltning. Personer, der idømmes anbringelse, vil f.eks. opholde sig på en psykiatrisk afdeling eller et bosted for personer med mentalt handicap.

Henvisningen i den gældende § 29, nr. 2, til personer, der er idømt forvaring, er ikke videreført i den foreslåede bestemmelse, idet denne personkreds retteligt ikke opholder sig på hospital eller anden institution, således som den gældende § 29, nr. 2, er formuleret, men efter dom opholder sig i fængsel eller arresthus og dermed vil være omfattet af personkredsen, som vil blive omfattet af den foreslåede § 29, nr. 2.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tilsigtet en ændring i anvendelsen af bemyndigelsesbestemmelsen. Bemyndigelsen vil således som hidtil blive anvendt til at udstede regler om, at kommunen i visse tilfælde kan yde hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning af udgifter ved samvær med børn under 18 år, opbevaring af bohave m.m. til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om hjælp til personer, som er anbragt i varetægtssurrogat eller idømt anbringelse eller behandling på hospital eller anden institution, er ikke anvendt i dag. Regler fastsat i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 33-35.

Efter § 29, stk.1, nr. 2, har beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om hjælpen til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus. Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus. Efter bekendtgørelsen modtager denne persongruppe ikke kontanthjælp under indsættelsen.

Personer, der er anbragt i varetægtssurrogat og personer, der dømmes for tilsvarende forbrydelser, men erklæres uegnede til straf og derfor får en anbringelses- eller behandlingsdom, er ikke dækket af denne bestemmelse. Disse personer vil derfor under ophold på fx retspsykiatrisk afdeling eller hospital for sindslidende efter dom til anbringelse, behandling eller forvaring eller i varetægtssurrogat være berettiget til kontanthjælp eller starthjælp under opholdet og indtil udskrivning/løsladelse. Efter lovens § 33, stk. 1, nr. 6, er der dog mulighed for at fradrage besparelsen ved indlæggelsen på sygehus eller anden behandlingsinstitution i hjælpen, hvis opholdet har varet i mere end 3 måneder.

For at skabe overensstemmelse med reglerne for personer, der er indsat under almindelige vilkår, og for at undgå dobbeltforsørgelse foreslås det, at personer, der er anbragt i varetægtssurrogat og personer, der er dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, og som opholder sig på hospital eller anden institution, også omfattes af den personkreds, som beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om hjælpen for.

Den gældende hjemmel i lov om aktiv socialpolitik for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om hjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, omfatter efter integrationslovens regler også udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, jf. integrationslovens § 27, stk. 3, der henviser til lov om aktiv socialpolitik, § 29, nr. 2.

Samtidig med den foreslåede ændring af lov om aktiv socialpolitik foreslås en ændring af integrationsloven, så beskæftigelsesministeren tillige kan fastsætte nærmere regler om hjælpen for udlændinge, der er omfattet af integrationslovens regler, og som er anbragt i varetægtssurrogat eller dømt til anbringelse, behandling eller forvaring, og som opholder sig på hospital eller anden institution.

Udmøntningen vil ske i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet og Integrationsministeriet.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Lovforslaget medfører, at alle andre end personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, er berettiget til kontanthjælp, hvis de opfylder de almindelige betingelser herfor.

Personer, der er udstationerede, anbragte i henhold til straffelovens § 49, stk. 2, domfældte i henhold til straffelovens § 68 og 69, prøveløsladte, prøveudskrevne, betinget dømte og personer, der har fået tiltalefrafald med eller uden særvilkår, personer, der har fået udsættelse med afsoning af frihedsstraf eller er betinget benådet, personer, der er anbragt på hospital i henhold til domstolsafgørelse (medmindre de midlertidigt er overført fra et fængsel eller arresthus), varetægtssurrogatanbragte og lignende, vil herefter være berettiget til kontanthjælp, hvis de opfylder de almindelige betingelser herfor.

Den omhandlede personkreds vil være berettiget til at modtage kontanthjælp, hvis de opfylder de almindelige betingelser for kontanthjælp, herunder betingelsen om, at den pågældende skal have udnyttet sine arbejdsmuligheder. Hvis dommen/afgørelsen i sig selv betyder, at den pågældende ikke kan påtage sig et arbejde, vil den pågældende ikke opfylde betingelsen om udnyttelse af arbejdsmulighederne og således ikke være berettiget til hjælp efter aktivloven. Undtagelserne for rådighedsforpligtelsen i aktivlovens § 13 finder også anvendelse, således at de omhandlede personer fx vil være berettiget til kontanthjælp, hvis de ikke er i stand til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager.

For personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthuse, vil socialministeren i lighed med, hvad der var muligt efter den tidligere bestemmelse, kunne fastsætte særlige regler om hjælp. Der tænkes her på hjælp, der har betydning for de pågældendes tilværelse efter løsladelsen, såsom udgifter til bolig, der bør bevares, beklædning til benyttelse uden for institutionen, opbevaring af bohave, boligindskud o.l.