Aktivloven § 93

Det fremgår af den gældende § 93, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi, 2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven m.v., 3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller 4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven m.v.,

fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Det foreslås, at der i § 93 indsættes et nyt stk. 4 , om, at kommunen ikke kan træffe beslutning om at yde hjælp til medicin efter § 82 b med tilbagebetalingspligt, jf. stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at hjælp til medicin, jf. lovforslaget § 1, nr. 115, ikke vil kunne kræves tilbagebetalt.

Efter § 93, stk. 1, nr. 3, kan kommunen i dag træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp, blandt andet fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid.

Det foreslås, at bestemmelsen fremover også skal gælde for samlevende.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede ændring til § 93, stk. 1, nr. 2, og § 93, stk. 3, fremgår tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven nu direkte af bestemmelsen. Personer, der er omfattet af et integrationsprogram, og som fremover skal modtage kontanthjælp, er dermed omfattet af de gældende tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person, der er omfattet af integrationsprogrammet, fx har udvist uforsvarlig økonomi eller ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, der har betydning for modtagelsen af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet i integrationsloven i lighed med, hvad der gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere.

Kommunerne kan endvidere ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person deltager i tilbud i medfør af integrationsprogrammet i lighed med, hvad der gælder for personer, der deltager i tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 41 i integrationsloven om tilbagebetaling henvises til, at reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationsloven. Der er således ikke sket en ændring af, hvornår kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter den foreslåede ændring til § 93, stk. 1, nr. 2, og § 93, stk. 3, fremgår tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven nu direkte af bestemmelsen. Personer, der er omfattet af et integrationsprogram, og som fremover skal modtage kontanthjælp, er dermed omfattet af de gældende tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at kommunerne kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person, der er omfattet af integrationsprogrammet, fx har udvist uforsvarlig økonomi eller ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, der har betydning for modtagelsen af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet i integrationsloven i lighed med, hvad der gælder for øvrige kontanthjælpsmodtagere.

Kommunerne kan endvidere ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en person deltager i tilbud i medfør af integrationsprogrammet i lighed med, hvad der gælder for personer, der deltager i tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 41 i integrationsloven om tilbagebetaling henvises til, at reglerne i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik også finder anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationsloven. Der er således ikke sket en ændring af, hvornår kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Det foreslås, at bestemmelserne, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, ophæves som følge af lovforslagets § 3, nr. 17.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp. I §§ 93 og 94 er der angivet en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor kommunen kan vælge at træffe afgørelse om, at hjælpen skal betales tilbage. Kommunen beslutter i det enkelte tilfælde, om der er grundlag for at stille krav om tilbagebetaling. Kommunen kan dog alene kræve tilbagebetaling, hvis betingelserne i §§ 93 og 94 er opfyldt.

Efter den gældende § 93, stk. 1, nr. 3, kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, hvis modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

Således kan der allerede efter de gældende regler ydes kontanthjælp og starthjælp med tilbagebetalingspligt, såfremt betingelserne er opfyldt.

Det foreslås, at kommunen også kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en ansøger får et forsørgelsesbehov efter at være ophørt med en pålagt uddannelse uden rimelig grund.

Den foreslåede ændring i § 2, nr.18, betyder, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen er ophørt i uddannelsen uden rimelig grund. En rimelig grund kan udspringe af de uddannelsesmæssige forhold såvel som af personens egne forhold. Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 13, stk. 4, i hvilke situationer den unge kan have en rimelig grund til at ophøre med sin uddannelse. Det kan fx være situationer, hvor den beskæftigelsesfremmende aktivitet efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er rimelig, hvor der foreligger sygdom, barsel, eller hvor afstanden til uddannelsesstedet udgør en urimelig belastning. Bestemmelsen er udtømmende.

Ordningen indebærer, at muligheden for at gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig også gælder, når den unge ophører med uddannelsen efter, at den pågældende er fyldt 25 år, når blot uddannelsen er pålagt, mens den unge er under 25 år.

Det er kommunens ansvar at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling. Det fremgår af § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at uddannelsesinstitutioner giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen.

Der kan ikke på forhånd fastsættes en tidsmæssig begrænsning af tilbagebetalingskravet, når der bliver udbetalt hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, efter at den unge er ophørt med uddannelsen uden rimelig grund. Fra det tidspunkt, hvor den unge efter en konkret vurdering har foretaget reelle bestræbelser på igen at medvirke til sin pligt til at stå til rådighed, udbetales hjælpen på ny uden krav om tilbagebetaling.

Bestemmelserne i §§ 93 og 94 om tilbagebetaling af kontanthjælp er udtømmende. Hvis en person på grund af fx en sanktion i arbejdsløshedsforsikringssystemet mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, kan den pågældende være berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet. Der er i dag ikke hjemmel til at gøre denne hjælp tilbagebetalingspligtig, fordi forseelsen ikke kan omfattes af begrebet uforsvarlig økonomi m.v.

Efter forslaget vil enhver manglende, nødvendig oplysning til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelsen af en anden offentlig ydelse, aktivering m.v., betyde, at kontanthjælpen kan gøres tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelsen ud fra en konkret individuel vurdering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Engangsbeløbet efter § 25 a udbetales til personer, der står uden midler til deres forsørgelse, men som ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp på det tidspunkt, pågældende henvender sig til kommunen. Engangsbeløbet er således en midlertidig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum, som den senere bagudbetalte kontanthjælp. Engangsbeløbet ville derfor være tilbagebetalingspligtigt efter § 94, stk. 1, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person senere får udbetalt et underholdsbeløb e. lign., der dækker samme formål og samme tidsrum. Da engangsbeløbet efter forslaget ikke skal betales tilbage, er det nødvendigt at ændre bestemmelserne i § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2.

Hvis modtageren af engangsbeløbet har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og har modtaget beløbet med urette efter § 91, skal kommunen kræve beløbet tilbage. Således gælder i tilfælde af svig de samme tilbagebetalingsregler, som gælder for den hjælp, som en person modtager under aktivering efter kapitel 4.