Aktivloven § 40

Efter de gældende regler i §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det foreslås, at henvisningerne i § 40, stk. 1, og i § 40 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3. pkt., til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik ændres til §§ 16-20.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor der foreslås en ny ydelsesstruktur i lov om aktiv socialpolitik, således, at de eksisterende ydelser i lovens §§ 22-25 erstattes af nye ydelser og tillæg i lovens §§ 16-20, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp erstattes af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af personens personlige forhold.

Efter den gældende regel i § 40 nedsættes hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, med tre gange dagssatsen efter § 35, stk. 4. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 22-25, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, jf. § 35, stk. 3, i loven. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse, og hvis den månedlige hjælp er nedsat, nedsættes dagssatsen med samme andel.

Med forslaget til nyaffattelse af § 40 vil hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, blive nedsat med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5. Nedsættelsen af hjælpen vil ikke som hidtil afhænge af, om den månedlige hjælp er nedsat, men der vil fortsat kun kunne ske en enkelt nedsættelse af hjælpen i en kalendermåned.

Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter de gældende dagssatser erstattes af fire sanktionssatser på henholdsvis 200 kr., 400 kr., 600 kr. og 700 kr.

Hvis personen f.eks. afviser et rimeligt arbejde, som jobcenteret har henvist til, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser, med mindre personen har haft en rimelig grund til at afvise tilbuddet om arbejde. Det foreslås – i lighed med gældende ret – at der alene vil kunne gives en sanktion på tre sanktionssatser om måneden. Personen vil således også i denne situation være sikret et rimeligt forsørgelsesniveau.

Samtidig vil det med forslaget blive enklere for en person at gennemskue konsekvenserne ved at udeblive fra tilbud m.v., da fradraget eller nedsættelse i hjælpen altid vil skulle ske med en fast sanktionssats.

Niveauet for de foreslåede sanktionssatser er fastsat således, at alle ydelsesmodtagere vil kunne sikre sig tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, vedrørende ændring af § 35, stk. 4.

Efter de gældende regler modtager en person, der fx er ophørt i et ordinært arbejde uden en rimelig grund en punktsanktion. Punktsanktionen udgør et fast beløb, der offentliggøres årligt.

Med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1 , fastsættes punktsanktionen fremover til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp inkl. eventuelt aktivitetstillæg divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre.

Efter de gældende regler sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter § 25. Dette følger af den gældende § 40, stk. 2. Det betyder, at hvis hændelsen sker på et tidspunkt, hvor personen var omfattet af satserne for de under 25-årige, vil sanktionen blive beregnet på baggrund af denne sats, selv om den pågældende på det tidspunkt, hvor punktsanktionen trækkes i hjælpen, er fyldt 25 år.

Samtidig vil det kun være muligt at nedsætte kontanthjælpen med en punktsanktion pr. kalendermåned, jf. den gældende § 40, stk. 2. Hvis der i en måned er givet flere punktsanktioner, må disse trækkes i de følgende kalendermåneder, dog således, at hvis en punktsanktion ikke er afviklet inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, bortfalder den. Der kan i samme måned foretages fradrag i og nedsættelse af hjælpen på baggrund af både periodesanktioner og en punktsanktion.

Efter de gældende regler nedsættes punktsanktionen endvidere, hvis den pågældende modtager nedsat hjælp efter § 25, fx fordi hjælpen bliver nedsat som følge af en ægtefælles indkomst, jf. § 40, stk. 3. Hvis hjælpen ydes med halvdelen, nedsættes punktsanktionen også til halvdelen.

Punktsanktionen beregnes af den samlede hjælp, jf. forslaget til §§ 23-25. For personer, der modtager aktivitetstillæg, indgår dette tillæg derfor også i beregningen af den samlede hjælp.

De gældende principper i § 40, stk. 2 og 3, videreføres uændret, således at de nye målgrupper også omfattes af disse regler, jf. forslaget til ændring af § 40, stk. 2 og 3 . Det betyder, at sanktionen altid skal gives på baggrund af den hjælp, som den pågældende modtog på hændelsestidspunktet, og at der alene kan gives en punktsanktion pr. måned. Samtidig vil punktsanktionen blive nedsat, hvis en person modtager supplerende hjælp fx på grund af en ægtefælle eller samlevers indkomst.

Der er med forslaget tale om en ny sanktion. I de gældende regler findes der ikke en sanktion, der ligner den foreslåede.

Med forslaget til § 40 a , stk. 1 , mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, retten til hjælp efter §§ 23 eller 25 i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud mv. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde.

Den manglende vilje til at stå til rådighed kan vise sig fx ved, at personen gentagne gange optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet mv.

Det kan også være, at den pågældende gentagne gange udebliver fra tilbud eller samtaler, ikke aktivt søger job mv.

Ved vurderingen af, om der er tale om gentagne gange, skal der dels ses på antallet af udeblivelser fra tilbud eller samtaler, afvisning af arbejde eller tilbud mv., men også på, om den pågældende fx udebliver flere gange efter hinanden i en sammenhængende periode.

En afgørelse om, at en person har mistet retten til hjælp efter § 41, fordi ægtefællen har afvist et tilbud eller har haft gentagne udeblivelser, tæller ikke med i vurderingen af, om personen selv gentagne gange ikke har opfyldt sin pligt til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a. Det er således alene egne overtrædelser af rådighedsforpligtelsen, som tæller med i opgørelsen af gentagelser efter forslaget til § 40 a, stk. 1.

De rimelige grunde fremgår af § 13, stk. 7, jf. forslaget til nr. 21. En modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp har i nogle situationer ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller et tilbud om aktivering, hvis fx

● tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, ● personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, ● afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, ● den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller ● den pågældende har ret til ferie mv.

tilbuddet ikke anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller

den pågældende har ret til ferie mv.

De rimelige grunde er udtømmende opremset i forslaget § 13, stk. 7, for personer, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat og kontanthjælp som jobparat.

Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder kan indgå flere forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode, forseelserne strækker sig over, fx om personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder.

Der er i det nedenstående alene tale om eksempler på, hvornår der kan gives en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet sanktion og skal altid vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse. Således vil en person, der fx er udeblevet tre gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke blive omfattet af en skærpet sanktion, idet der ikke i dette eksempel kan anses at være proportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion.

Der kan fx gives en skærpet sanktion på en måned, hvis en person inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund

● er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler, ● er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og ● har afvist et tilbud om arbejde.

er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og

har afvist et tilbud om arbejde.

En skærpet sanktion på en måned kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund

● er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og ● har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og

har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

Endvidere kan en skærpet sanktion på en måned gives, hvis en person inden for de seneste seks måneder uden rimelig grund

● har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge, ● afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og ● undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,

afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og

undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

Der kan fx gives en skærpet sanktion på to måneder, hvis en person inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund

● er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler, ● er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og ● har afvist et tilbud om arbejde.

er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og

har afvist et tilbud om arbejde.

En skærpet sanktion på to måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund

● er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og ● har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og

har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

Endvidere kan en skærpet sanktion på to måneder gives, hvis en person inden for de seneste fire måneder uden rimelig grund

● har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge, ● afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og ● undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,

afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og

undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

Der kan fx gives en skærpet sanktion på tre måneder, hvis en person inden for de seneste to måneder uden rimelig grund

● er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler, ● er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og ● har afvist et tilbud om arbejde.

er udeblevet fra en eller flere jobsamtaler eller individuelle samtaler,

er udeblevet fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning mindst 10 gange på enkeltdage eller i en sammenhængende periode på 10 dage, og

har afvist et tilbud om arbejde.

En skærpet sanktion på tre måneder kan endvidere gives, hvis personen inden for de seneste to måneder uden rimelig grund

● er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og ● har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

er udeblevet tre gange fra tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning i perioder på op til 10 dage, og

har undladt at registrere sin jobsøgning i jobloggen på »Min side« på Jobnet, jf. de aftaler, der er indgået med jobcenteret.

Endvidere kan en skærpet sanktion på tre måneder gives, hvis en person inden for de seneste to måneder uden rimelig grund

● har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge, ● afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og ● undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

har undladt at søge et konkret job, som jobcenteret har pålagt den pågældende at søge,

afviser tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, og

undlader at opfylde de aftaler, der er indgået med jobcenteret om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, herunder har undladt at registrere sin jobsøgning på jobloggen inden for den frist, som jobcenteret har givet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. og 2.5. vedrørende en uddannelsesparat eller jobparat persons rådighedspligt, og hvilke sanktioner manglende opfyldelse af rådighedspligten kan medføre. Det fremgår heraf, at foretages der fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen, sker dette med virkning fra hændelsestidspunktet.

Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a, stk. 1, skal det fremgå meget klart af afgørelsen, at den pågældende ikke har ret til uddannelses- eller kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kommunen skal samtidigt angive i afgørelsen, fra hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk. 1.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter § 40 a, stk. 1, give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, indkalde den pågældende til daglige samtaler eller give den pågældende pligt til at møde på jobcenteret dagligt, jf. den foreslåede ændring til § 40 a, stk. 2 . Der skal således være mulighed for, at en person, der er omfattet af sanktionen i forslaget til § 40 a, stk. 1, kan møde frem i tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen kan således give den pågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens arbejdsdage.

For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde. For tilbud efter integrationsloven gælder denne lovs regler om afgivelse af tilbud.

Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret, sikre, at den pågældende ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter er omfattet af en af de rimelige grunde, jf. forslaget til § 13, stk. 7, fx transporttid eller barsel.

Hvis kommunen ikke giver den pågældende et tilbud, indkalder den pågældende til daglige samtaler eller giver den pågældende en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, kan hjælpen ikke ophøre. Hjælpen kan tidligst ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt den pågældende til en samtale eller har givet den pågældende en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i.

Det skal klart fremgå af afgørelsen, hvad en person skal gøre for igen at blive berettiget til at få udbetalt hjælp i den periode, hvor den pågældende er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1 og 2, jf. princippet i § 35, stk. 1, om kommunens vejledningspligt. Afgørelsen anses for at være kommet frem fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget afgørelsen med posten, og hvis afgørelsen sendes digitalt på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for den person, som afgørelsen er rettet mod.

Den uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate kontanthjælpsmodtager får ret til at få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende møder frem i tilbud, møder til samtaler på jobcenteret eller møder op på jobcenteret dagligt og dermed aktivt viser, at den pågældende står til rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis der i en måned er helligdage, eller kommunen ikke kan tilbyde aktiviteter på alle arbejdsdage, kan den pågældende få udbetalt hjælp for dage, hvor personen ikke har en reel mulighed for at møde i aktiviteten.

Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, kan den pågældende ikke få uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.

Efter den foreslåede § 40 a, stk. 3 , kan en person, der er syg eller har børnepasningsproblemer, alligevel få ret til hjælp på dage, hvor den pågældende ikke er mødt, hvis personen har meddelt fravær på den måde, som jobcenteret har stillet krav om, inden den pågældende skulle møde i tilbuddet, være mødt til samtalen eller være mødt op på jobcenteret. Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler mv., allerede er afklaret, at den pågældende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være de nævnte to situationer, der kan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde.

Der foreslås endvidere i § 40 a, stk. 4 , at der kan udbetales uddannelses- eller kontanthjælp i helt særlige tilfælde til en person, som er omfattet af den skærpede sanktion. Det gælder, selv om der ikke er givet meddelelse om fravær, fx hvis den pågældende har været forhindret, og det har været umuligt for den pågældende at give besked om fraværet til kommunen.

Det kan fx være, hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret.

Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglende fremmøde.

Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed fx på grund af sit helbred.

Kommunen opgør, jf. forslaget til § 40 a, stk. 5 , antallet af fremmødedage en gang om måneden, således at modtageren af uddannelseshjælp eller kontanthjælp får udbetalt den samlede hjælp ved udgangen af måneden. Hjælpen beregnes som en forholdsvis andel af månedens hjælp, svarende til antallet af kalenderdage, hvor den pågældende er mødt i tilbud mv., jf. stk. 2, sat i forhold til månedens samlede kalenderdage. Hvis en person er mødt i tilbud mv., jf. stk. 2, på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i den konkrete måned.

Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud mv., jf. stk. 2, skal den pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i forhold til den samlede måneds hjælp. Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt.

Det har således betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud mv., jf. stk. 2, over en weekend fx fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, fx tirsdag og torsdag, får den pågældende udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp.

Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt. Hvis en person er mødt i tilbud mandag til og med tirsdag og holder fri onsdag og torsdag og derefter arbejder lørdag og søndag, skal den pågældende have udbetalt hjælp for 7 kalenderdage.

Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, klage over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i § 98.

Den gældende § 40, stk. 1, angiver det beløb, som kontant- og starthjælpen skal nedsættes med, når en person har fået en punktsanktion. Nedsættelsen sker på baggrund af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Nedsættelsen sker i hjælpen efter § 25.

Det foreslås, at § 40, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves som en konsekvens af, at starthjælpen afskaffes. De pågældende vil i stedet modtage kontanthjælp og er derfor omfattet af reglerne i § 40, stk. 1, nr. 1-3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1.

Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal en kommune træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Efter lovens § 95 gennemfører kommunen tilbagebetalingskravet ved en tilbagebetalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Der gælder en femårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør.

Efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan domstolene idømme straf til borgere, der har begået groft uagtsomt bedrageri. Overtrædelsen består i, at borgeren groft uagtsomt fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. lovens § 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Grov uagtsomhed kan beskrives som en høj grad af uagtsomhed. Der skal foreligge en særligt markant afvigelse fra den adfærd, som man med rimelighed kunne kræve i den pågældende situation.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis borgeren vildleder myndighederne i forbindelse med behandling af sager, der er omfattet af retssikkerhedsloven. Der kan kun idømmes straf, hvis borgeren ikke for den samme forbrydelse kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Det drejer sig primært om bedrageribestemmelsen i § 279.

De foreslåede bestemmelser til §§ 40 a og 40 b, supplerer de gældende regler om pligt til tilbagebetaling, og de gældende regler om rådighedsvurdering og vurdering af, om der skal gives en sanktion efter §§ 38 a, 39 eller 41. De supplerer tillige de sanktioner, som domstolene kan idømme efter § 12 b i retssikkerhedsloven og § 279 i straffeloven.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

I forslaget til § 40 a, stk. 1-4, foreslås det at indføre særlige sanktioner for personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som mod bedre vidende har tilsidesat deres pligt efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen omfatter kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som ikke er gift eller samlevende med starthjælpsmodtagere. Forslaget gælder, uanset om hjælpen modtages alene på grund af ledighed eller på grund af problemer ud over ledighed. At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag.

Hvis en person har tilsidesat pligten til at oplyse om arbejde efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, før personen overgik til reglerne efter lov om aktiv socialpolitik, tæller denne tidligere forseelse med. Der skal således gives en gentagelsessanktion, hvis forseelsen efter integrationsloven er begået inden for de seneste 5 år, jf. forslagets § 40 a, stk. 2 og 3, og § 40 b, stk. 2. Se endvidere nedenfor.

Sanktionerne er rettet mod den situation, hvor en kontanthjælpsmodtager har arbejde, som pågældende har undladt at oplyse kommunen om. Sanktionen gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger (ved 1. gangs tilfælde) og 20 uger (ved gentagelsestilfælde inden for de seneste 5 år).

Det foreslås endvidere i forslag til § 40 a, stk. 3, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde samtidig med, at pågældende har modtaget kontanthjælp.

Sanktionerne foreslås udformet således:

1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger (§ 40 a, stk. 1.).

2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger (§ 40 a, stk. 2.).

3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 uger med nedsættelse (§ 40 a, stk. 3.).

En oplysningspligt anses for tilsidesat på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Oplysningspligten anses tilsvarende for tilsidesat to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, fx uanset om kontanthjælps/starthjælpsmodtageren har arbejdet en eller tre uger uden at oplyse kommunen herom.

For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af hjælp have været eller være i arbejde på ny uden at have oplyst kommunen om det, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for en tilsidesættelse af oplysningspligten. Det er således en forudsætning for anvendelse af forslagets § 40 a, stk. 2-4, og § 40 b, stk. 2 og 3, om gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling, før modtageren af hjælp på ny har været eller er i arbejde uden at have overholdt oplysningspligten. Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion.

I forslag til § 40 b, stk. 1-3, foreslås indført særlige sanktioner om tilbagebetaling for personer, der, samtidig med at de har haft arbejde, modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk.12, § 25 a, eller personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven. Bestemmelsen omfatter ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere under 25 år, bortset fra personer under 25 år, der forsørger eget barn i hjemmet, og gravide kvinder under 25 år, der har passeret 12. svangerskabsuge, kontanthjælpsmodtagere under 25 år med dokumenteret bidragspligt overfor et barn, som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, og engangshjælps- og starthjælpsmodtagere, samt kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gift eller samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager. Persongruppen modtager en lavere ydelse end persongruppen i forslaget til § 40 a, og der gives mulighed for en lempeligere afvikling af sanktionen end for personer, der er omfattet af forslaget til § 40 a om nedsættelse af hjælpen.

Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde, samtidig med at pågældende har modtaget hjælp, skal hele hjælpen for hver gang, oplysningspligten tilsidesættes, tilbagebetales for 20 uger.

Sanktionerne foreslås udformet således:

1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger (§ 40 b, stk. 1.).

2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger (§ 40 b, stk. 2, 1. pkt.).

3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i 20 uger (§ 40 b, stk. 2, 2. pkt.).

For ægtefæller gælder i henhold til de generelle principper i loven, at sanktionen omfatter både personen, som har tilsidesat sin oplysningspligt, og dennes ægtefælle, jf. bl.a. lovens § 2 om den gensidige forsørgelsespligt og lovens § 26 hvorefter hjælpen til ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter lovens § 25. Det følger heraf, at arbejdsindtægter trækkes fra i hjælpen til ægteparret. Hvis en person arbejder uden at oplyse kommunen om det, kan ægtefællen derved også opnå en økonomisk gevinst. Tilsvarende gælder for personer, der lever i registreret parforhold. Dette indebærer fx, at hvis en ægtefælle er omfattet af § 40 a, stk. 1, og får sin hjælp nedsat med 1/3 i tre uger, skal hjælpen til den anden ægtefælle ligeledes nedsættes med 1/3 i de samme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat oplysningspligten, afvikles sanktionen først for begge ægtefæller som følge af den ene ægtefælles forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller som følge af den anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale om førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang, kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af tilsidesættelse af personens oplysningspligt. Det forhold, at den ene ægtefælle har tilsidesat sin oplysningspligt, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden ægtefælles tilsidesættelse af oplysningspligten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen.

Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen har arbejde, samtidig med at pågældende modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og mod bedre vidende har undladt at opfylde forpligtelsen efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, til at oplyse kommunen om arbejdet. Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af hjælpen, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at arbejdet kan føre til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at kommunen derfor skal have besked om arbejdet.

Efter lovens § 95 gennemfører kommunen tilbagebetalingskravet ved en tilbagebetalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet. En person, der modtager hjælp efter § 25 a i lov om aktiv socialpolitik, skal have en sanktion efter forslagets § 40 b. Når samme person overgår til at modtage kontanthjælp efter fx § 25, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal personen have en sanktion efter § 40 a, stk. 2 og 3 (gentagelsestilfælde). En person, der overgår fra reglerne om hjælp efter integrationsloven til reglerne om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil kunne få en sanktion efter § 40 b, stk. 2, uden at have modtaget en førstegangssanktion efter § 40 b, stk. 1. Den førstegangssanktion, som pågældende får efter integrationsloven (jf. forslagets § 6 om sanktioner for tilsidesættelse af pligten til at oplyse om arbejde i integrationsloven), tæller således med. Det vil sige, at tilsidesættelse af oplysningspligterne i § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven og § 49, stk. 2, i integrationsloven inden for de seneste 5 år lægges sammen, jf. forslagets § 40 a, stk. 2 og 3, og § 40 b, stk. 2.

Sanktioner efter §§ 38 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik skal afvikles før sanktioner efter forslagene til § 40 a, stk. 1-4 og § 40 b, stk. 1-3, jf. forslaget til § 40 a, stk. 6 og § 40 b, stk. 4. Hvis en person eller dennes ægtefælle bliver omfattet af en sanktion efter §§ 38 a eller 41, eller hjælpen falder helt bort som følge af, at personen ikke mere er berettiget til hjælp, udskydes den resterende del af sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen, indtil sanktionen efter §§ 38 a og 41 er afviklet eller bortfaldet. Tilsvarende gælder, hvis personen eller dennes ægtefælle kommer i beskæftigelse, og hjælpen dermed er ophørt.

Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at oplysningspligten er tilsidesat.

En tilbagebetalingsordning fastsættes, og gælden inddrives efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan derfor også træffes afgørelse om tilbagebetaling, hvis personen modtager tilbud om en hurtig beskæftigelsesindsats efter forslagets § 4.

Forslaget til §§ 40 a og 40 b har til formål at sanktionere personer, som mod bedre vidende har tilsidesat deres oplysningspligt. Det forudsættes derfor, at nedsættelse af hjælpen ikke medfører, at der i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af hjælp i særlige tilfælde eller personlige tillæg.

Kommunens afgørelser efter forslaget til §§ 40 a og 40 b kan indbringes for de sociale nævn efter de almindelige regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.