Aktivloven § 40 a

Efter § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Efter § 40 a, stk. 2, skal kommunen samtidig med afgørelsen om en skærpet rådighedssanktion efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.

Det er en betingelse for at give en skærpet rådighedssanktion, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes eventuelle ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i overensstemmelse med reglerne i § 35, stk. 2. Det indebærer bl.a., at kommunen skal have vejledt om konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund f.eks. udebliver fra tilbud eller afslår et arbejde. Kommunen skal også vejlede om, at personens og personens ægtefælles sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til de aktiviteter, som personen er blevet pålagt som led i den skærpede rådighedssanktion.

Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald m.v. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er af indgribende betydning for personens og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag og økonomiske situation. Derfor er det vigtigt i forhold til personens retssikkerhed, at den pågældende klart og tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen, hvis personen får to eller flere afgørelser for udeblivelser m.v., der kan føre til en skærpet rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3 måneder, og om hvad personen skal gøre for igen at få ret til hjælp. Det gælder i særlig grad i forhold til aktivitetsparate, hvorfor kommunen skal foretage en række ekstra skridt, før den kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp.

Efter § 40 a, stk. 3, skal kommunen, inden den træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage eller andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Det foreslås, at der i § 40 a, stk. 1, 1. pkt. , efter »en person« indsættes », der er uddannelses- eller jobparat,«.

Den foreslåede ændring medfører, at § 40 a alene vil omfatte uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelses- eller kontanthjælp. Den skærpede rådighedssanktion vil dermed ikke længere finde anvendelse for aktivitetsparate personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det foreslås endvidere, at § 40 a, stk. 3, ophæves.

§ 40 a, stk. 3, regulerer kommunens pligt til partshøring af aktivitetsparate modtagere af hjælp, inden kommunen træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er en konsekvens af, at den skærpede rådighedssanktion, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås afskaffet for aktivitetsparate modtagere af hjælp. Som følge af at den skærpede rådighedssanktion ikke længere vil skulle omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp, vil bestemmelsen om partshøring af aktivitetsparate i § 40 a, stk. 3, i loven være overflødig, og det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Efter § 40 a, stk. 2, skal kommunen samtidig med afgørelsen om en skærpet rådighedssanktion efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret m.v.

Det er en betingelse for at give en skærpet rådighedssanktion, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes eventuelle ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i overensstemmelse med reglerne i § 35, stk. 2. Det indebærer bl.a., at kommunen skal have vejledt om konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund f.eks. udebliver fra tilbud eller afslår et arbejde. Kommunen skal også vejlede om, at personens og personens ægtefælles sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til de aktiviteter, som personen er blevet pålagt som led i den skærpede rådighedssanktion.

Baggrunden for den udvidede vejledningspligt forud for anvendelsen af § 40 a er, at afgørelser om bortfald m.v. af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp er af indgribende betydning for personens og dennes eventuelle families forsørgelsesgrundlag og økonomiske situation. Derfor er det vigtigt i forhold til personens retssikkerhed, at den pågældende klart og tydeligt er blevet vejledt om konsekvensen, hvis personen får to eller flere afgørelser for udeblivelser m.v., der kan føre til en skærpet rådighedssanktion med bortfald af hjælpen i op til 3 måneder, og om hvad personen skal gøre for igen at få ret til hjælp. Det gælder i særlig grad i forhold til aktivitetsparate, hvorfor kommunen skal foretage en række ekstra skridt, før den kan sanktionere aktivitetsparate modtagere af hjælp.

Efter § 40 a, stk. 3, skal kommunen, inden den træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage eller andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 og 8, samt regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.

Det foreslås, at der i § 40 a, stk. 1, 1. pkt. , efter »en person« indsættes », der er uddannelses- eller jobparat,«.

Den foreslåede ændring medfører, at § 40 a alene vil omfatte uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelses- eller kontanthjælp. Den skærpede rådighedssanktion vil dermed ikke længere finde anvendelse for aktivitetsparate personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Det foreslås endvidere, at § 40 a, stk. 3, ophæves.

§ 40 a, stk. 3, regulerer kommunens pligt til partshøring af aktivitetsparate modtagere af hjælp, inden kommunen træffer afgørelse om skærpet rådighedssanktion. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er en konsekvens af, at den skærpede rådighedssanktion, med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås afskaffet for aktivitetsparate modtagere af hjælp. Som følge af at den skærpede rådighedssanktion ikke længere vil skulle omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp, vil bestemmelsen om partshøring af aktivitetsparate i § 40 a, stk. 3, i loven være overflødig, og det foreslås som konsekvens heraf, at bestemmelsen ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 40 a, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., at ændre »stk. 4« til: »stk. 3«. Det foreslås endvidere i § 40 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2-4«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om ophævelse af § 40 a, stk. 3, jf. forslaget til § 1, nr. 3, hvorved henvisningen til stk. 4 skal ændres til en henvisning til stk. 3, og henvisningen til stk. 2, 4 og 5 skal ændres til en henvisning til stk. 3-5. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 40 a, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., at ændre »stk. 4« til: »stk. 3«. Det foreslås endvidere i § 40 a, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 2, 4 og 5« til: »stk. 2-4«.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om ophævelse af § 40 a, stk. 3, jf. forslaget til § 1, nr. 3, hvorved henvisningen til stk. 4 skal ændres til en henvisning til stk. 3, og henvisningen til stk. 2, 4 og 5 skal ændres til en henvisning til stk. 3-5. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.

Der henvises flere steder § 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1 pkt., og stk. 4, 1. pkt., og § 77 a, stk. 1-4, til bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 16, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås, at i § 40 a, stk. 3, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 3. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, 1 pkt. og stk. 4, 1. pkt., og § 77 a, stk. 1-4, ændres »§ 13, stk. 16« til: »§ 13, stk. 14«.

Som følge af nyaffattelsen af § 13, hvor stk. 16 bliver til stk. 14, skal der foretages konsekvensændringer i §§ 40 a, 69, 69 k, 75-77 og 77 a.

Der er alene tale om en konsekvensændring, som ikke medfører materielle ændringer af bestemmelserne.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der foreslås indsat et nyt stk. 9 i § 13, jf. lovforslagets § 5, nr. 4.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 40 a, stk. 13, § 69, stk. 4, § 69 k, stk. 4, § 74 g, stk. 2, § 75, stk. 3, § 76, stk. 1, 4. pkt., § 77, stk. 1, 1. pkt., § 77, stk. 3, 1. pkt., § 77, stk. 4, 1. pkt., og § 77 a, stk. 1-4, til § 13, stk. 15, til en henvisning til § 13, stk. 16.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Det fremgår af den gældende regel i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23 eller 25, dvs. integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 om, at personen mister retten til hjælp i en periode på op til 3 måneder, give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret, der skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen har virkning fra, jf. § 40 a, stk. 2. Personen modtager hjælp for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.

Kommunen skal ved afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtale eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret sikre sig, at personen ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter er omfattet af en rimelig grund i § 13, stk. 7.

Hvis personen er syg eller har børnepasningsproblemer og derfor ikke kan møde op i den aktivitet (tilbud, samtale eller fremmøde på jobcentret), som jobcenteret har anvist, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet, jf. § 40 a, stk. 3. Meddelelsen skal gives forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret. Hvis personen ikke har meldt sygdom eller barn syg, kan personen ikke modtage hjælp for de dage pågældende ikke møder i tilbud m.v. Da det forud for afgivelsen af tilbuddet, indkaldelserne til daglige samtaler m.v., allerede er afklaret, at den pågældende ikke har en rimelig grund til ikke at deltage i aktiviteterne, vil det alene være de nævnte to situationer, der kan medføre, at der kan udbetales hjælp på trods af manglende fremmøde.

Hvis personen udebliver fra et tilbud m.v., kan kommunen efter § 40 a, stk. 4, i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen. En helt særlig situation kan f.eks. være, hvis personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen. Personen skal dog så hurtigt som muligt give meddelelse om årsagen til fraværet til jobcenteret.

Et andet eksempel kunne være, hvis en persons barn var blevet alvorligt syg og indlagt på hospitalet. I denne situation kan den pågældende få udbetalt hjælp på trods af det manglende fremmøde.

Kommunen kan i sådanne situationer efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed f.eks. på grund af sit helbred.

Det følger af den gældende regel i § 40 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage.

Hjælpen udbetales som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.

Hvis en person er mødt i tilbud m.v., jf. § 40 a, stk. 2, på 5 arbejdsdage i en uge og herefter ikke møder i tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som 7 kalenderdage (mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i den konkrete måned.

Hvis en person er mødt fra og med mandag til og med torsdag i en uge, og derefter udebliver fra tilbuddet fredag til og med torsdag i den næste uge og herefter møder resten af måneden i tilbud m.v. skal den pågældende have udbetalt hjælp for antallet af kalenderdage i måneden fratrukket 7 kalenderdage i forhold til den samlede måneds hjælp. Hvis en person deltager i et tilbud, som foregår lørdag eller søndag, tæller disse dage med i opgørelsen af dage, hvor en person er fremmødt.

Det har således betydning for beregningen af kalenderdage, om en person ikke møder frem i tilbud m.v. over en weekend f.eks. fra fredag til og med mandag. I et sådan tilfælde vil den pågældende få hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 4 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp. Hvis en person ikke møder i tilbud på 2 arbejdsdage i en uge, f.eks. tirsdag og torsdag, får den pågældende udbetalt hjælp for månedens kalenderdage fratrukket 2 kalenderdage sat i forhold til månedens samlede hjælp.

Personen kan, hvis den pågældende ikke er enig i opgørelsen af dage, som der udbetales hjælp for, klage over afgørelse om opgørelsen af hjælpen efter de almindelige klageregler i § 98.

Den gældende regel i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik om skærpet rådighedssanktion omfatter alene uddannelsesparate og jobparate ansøgere eller modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, mens aktivitetsparate borgere ikke kan pålægges en sanktion efter bestemmelserne.

Det foreslås, at § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, nyaffattes.

Det foreslås således i § 40 a, stk. 1, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Med forslaget vil kommunen kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse efter §§ 36-40.

Sanktionen vil være betinget af, at kommunen har vejledt personen og dennes ægtefælle efter forslaget til § 35, stk. 2.

Den skærpede rådighedssanktion vil med forslaget komme til at omfatte både uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, samt jobparate og aktivitetsparate ydelsesmodtagere. Den skærpede rådighedssanktion bliver dermed udvidet til også at omfatte aktivitetsparate modtagere af hjælp efter §§ 22-25.

Med forslaget til § 1, nr. 6, om ændring af § 13, stk. 8, vil det blive en betingelse for at pålægge en aktivitetsparat person en sanktion, at kommunen vurderer, at sanktionen vil fremme personens rådighed. Efter forslaget til § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, vil det være et krav, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end dem, der er nævnt i § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, der vil kunne begrunde, at en person, der ansøger om eller modtager hjælp som aktivitetsparat, ikke vil have pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder foretage en konkret vurdering af, om sanktionen vil fremme personens rådighed. Alvorlige psykiske lidelser vil f.eks. i det konkrete tilfælde kunne betyde, at der ikke skal gives en skærpet rådighedssanktion for ikke at stå til rådighed. Der, hvor en skærpet rådighedssanktion ikke fremmer rådigheden hos en aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, skal der ikke gives en sanktion.

Kommunen skal inddrage de oplysninger, som kommunen har om den aktivitetsparate persons forhold. Det skal ske i den konkrete vurdering af, om der er grunde, der vil kunne føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion. Kommunen vil også skulle inddrage de oplysninger, som borgeren selv har givet om grunden til udeblivelsen.

Det bemærkes, at det ligeledes vil være en betingelse for at kunne give en aktivitetsparat person en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med personen forud for sanktionen. Kommunen vil således ifølge forslaget til § 1, nr. 15, til nyaffattelse af § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skulle have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Kommunen vil således aktivt skulle forsøge at indhente personens forklaring, hvis personen f.eks. ikke har reageret på en partshøring, eller hvis oplysningerne om grunden til f.eks. en udeblivelse ikke er sikre nok til, at kommunen vil kunne vurdere, om der forelå forhold, der kunne begrunde, at personen ikke havde pligt til at møde op i tilbuddet, aktiviteten m.v. Hvis personen ikke selv f.eks. i forbindelse med en skriftlig partshøring, har oplyst noget om grunden til udeblivelsen, vil kommunen skulle forsøge at få personlig kontakt med personen om grunden til udeblivelsen. Det samme vil skulle gælde, hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til, at kommunen vil kunne vurdere, om der forelå forhold, der vil kunne begrunde, at den pågældende ikke havde pligt til at møde op i tilbuddet, aktiviteten m.v.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, vil kravet om personlig kontakt ifølge forslaget i § 1, nr. 15, til nyaffattelse af § 35, stk. 7, kunne opfyldes ved, at kommunen etablerer kontakt via f.eks. en mentor, tilbudsstedet m.v. til personen. Kontakt til personen vil ligeledes kunne etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson forudsat, at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke til kontakten.

Med forslaget vil den skærpede rådighedssanktion uændret bestå i, at personen, ligesom efter de gældende regler, i op til tre måneder alene vil kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor den pågældende opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller alternativt møder op i jobcenteret, på rådhuset eller en anden kommunal adresse, således som jobcenteret har anvist, jf. den foreslåede § 40 a, stk. 2.

Ved vurderingen af, om en person skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder, vil kunne indgå flere forskellige momenter, herunder hvor lang en periode forseelserne strækker sig over, f.eks. om personen har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder eller over en længere periode på fire eller seks måneder. Kommunen vil endvidere kunne lægge vægt på, om det er første gang, kommunen påtænker at træffe afgørelse om skærpet sanktion, eller om personen flere gange tidligere har være omfattet af en skærpet sanktion.

Der vil i det nedenstående alene være tale om vejledende eksempler på, hvornår der vil kunne gives en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder. Kommunen vil altid skulle foretage en konkret vurdering af, om en person skal have en, to eller tre måneders skærpet rådighedssanktion, og kommunen vil altid skulle vurdere, om sanktionen står i et rimeligt forhold til forseelserne, dvs. om der er proportionalitet mellem sanktion og forseelse.

Således vil en person, der f.eks. er udeblevet to gange til en jobsamtale inden for 6 måneder, hvor kommunen har truffet afgørelser om, at der skulle ske fradrag i hjælpen for en eller to dage ved hver udeblivelse, ikke kunne blive omfattet af den skærpede rådighedssanktion, idet der ikke i dette eksempel vil kunne anses at være proportionalitet mellem forseelsen og den skærpede sanktion.

Eksempel: Hvis en person afviser et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen skal have en sanktion på tre sanktionssatser. Kommunen skal vejlede personen om, at kommunen vil træffe afgørelse om skærpet sanktion, hvis pågældende igen undlader at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Personen får 14 dage efter et nyt tilbud, hvor personen udebliver uden rimelig grund i 15 dage ud af 18 mulige dage. I denne situation vil kommunen kunne træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion om, at hjælpen vil ophøre i en måned. Kommunen vil samtidig skulle give personen et tilbud eller en aktivitet, som pågældende kan møde frem i på alle hverdage. Personen vil alene få hjælp for de dage, hvor personen møder frem. Samtidig vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen ikke har ret til hjælp for de dage (15 dage), hvor personen uden rimelig grund er udeblevet fra det tilbud, som udløser den skærpede rådighedssanktion.

Eksempel: En person skal deltage i et tilbud om virksomhedspraktik. Personen udebliver helt eller delvist 15 dage ud af de 20 dage, som tilbuddet varer. Det er første gang, at personen har fået en sanktion. Personen tilkendegiver videre, at personen ikke ønsker at stå til rådighed og deltage i aktivering. Kommunen vurderer derfor i forbindelse med afgørelsen om sanktionen for udeblivelse fra tilbud, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. I forbindelse med afgørelsen vejleder kommunen personen om konsekvenserne, hvis personen igen ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, jf. forslaget til § 35, stk. 2. Personen får igen et tilbud og bliver væk i 3 ud af 5 dage i de uger, som tilbuddet skulle løbe. Kommunen træffer afgørelse om, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen for de dage, som personen er udeblevet fra tilbud, jf. § 36 samt træffer afgørelse om en skærpet rådighedssanktion på en måned, da det er første gang, at personen sanktioneres med en skærpet rådighedssanktion. Hvis personen efterfølgende udebliver fra tilbud, afviser job m.v., vil kommunen kunne vælge at træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion på to eller tre måneder.

Når kommunen træffer afgørelse om en sanktion efter § 40 a, stk. 1, skal det fremgå udtrykkeligt og meget klart af afgørelsen, at den pågældende ikke vil have ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i 1, 2 eller 3 måneder. Kommunen skal samtidigt angive i afgørelsen, fra hvilket tidspunkt personen har mistet retten til hjælp efter § 40 a, stk. 1. Kommunen skal samtidigt med afgørelse om skærpet sanktion også træffe afgørelse om sanktion i forhold til den hændelse, som udløser afgørelsen om den skærpede sanktion. Kommunen vil således f.eks. skulle træffe afgørelse om fradrag i hjælpen for de dage, hvor en person uden rimelig grund er udeblevet fra et tilbud.

Kommunen vil desuden skulle foretage partshøring forud for afgørelsen om den skærpede rådighedssanktion, jf. § 19 i forvaltningsloven samt ledsage afgørelsen med en begrundelse og klagevejledning, jf. §§ 22-25 i forvaltningsloven.

Det vil være en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal således konkret vurdere, hvorvidt adfærden er udtryk for manglende vilje til at stå til rådighed, eller om adfærden skyldes grunde, der ikke kan tilregnes personen som manglende rådighed.

Tvivl om rådighed kan f.eks. opstå på baggrund af oplysninger fra anden aktør eller personen selv. Manglende vilje til at stå til rådighed kan vise sig ved, at personen f.eks. gentagne gange sygemelder sig i forbindelse med f.eks. tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseydelses- eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Den manglende vilje til at stå til rådighed kan også vise sig f.eks. ved, at personen gentagne gange optræder negativt i forbindelse med kommunens afgivelse af tilbud eller altid har mange forbehold i forbindelse med tilbud, således at personens handlemåde kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet m.v. Hvis personens udeblivelser i stedet f.eks. skyldes forudsigelige smålidelser som influenza, eller hvis der tydeligvis er tale om langvarig, kronisk eller alvorlig sygdom, vil kommunen ikke kunne anse personen som udvisende en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. I vurderingen vil personens adfærd i øvrigt også kunne indgå. Der henvises til forslagene til ændring af § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Den skærpede rådighedssanktion efter § 40 a vil endvidere være betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede rådighedssanktion i forbindelse med afgørelsen om den forudgående sanktion, herunder om konsekvensen for hjælpen, hvis personen to eller flere gange uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke møder til samtale m.v., og at personen kun vil kunne få udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde til samtale eller møde frem i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2.

Den udvidede vejledningspligt i forbindelse med den skærpede rådighedssanktion fremgår af forslaget til § 35, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Det foreslås som § 40 a, stk. 2, at kommunen samtidig med afgørelsen efter stk. 1 skal give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen vil kunne modtage hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret.

Forslaget til § 40 a, stk. 2, er en uændret videreførelse af den gældende regel i § 40 a, stk. 2. Som en konsekvens af, at den foreslåede skærpede rådighedssanktion i § 40 a, stk. 1, vil blive udvidet til at omfatte aktivitetsparate, vil aktivitetsparate ligeledes skulle gives tilbud efter den foreslåede § 40 a, stk. 2.

Personen vil kunne modtage hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Personen vil således kunne få udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at møde op i den aktivitet (tilbud, samtale eller fremmøde på jobcentret), som jobcenteret har anvist.

Hvis personen ikke møder i tilbuddet, ikke kommer til en samtale eller ikke overholder pligten til at møde på jobcenteret dagligt, vil den pågældende således ikke kunne få selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har opfyldt kravet om fremmøde.

Det vil bero på en konkret og individuel vurdering, om personen skal have et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v.

Kommunen skal i forbindelse med afgivelse af tilbud, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. være opmærksom på, at det vil være en betingelse for at pålægge en aktivitetsparat person en sanktion efter § 40 a, stk. 1, at kommunen har vurderet, at sanktionen vil fremme personens rådighed, jf. forslaget til § 40 a, stk. 1, og § 13, stk. 8.

Når kommunen skal give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven, skal tilbuddet gives i overensstemmelse med reglerne heri. I forhold til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil dette betyde, at tilbuddet så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, med mindre tilbuddet fastsættes under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Som følge af forslagets § 1, nr. 5, om, at den udtømmende liste med 10 rimelige grunde til, at personen ikke skal stå til rådighed ved tilbud m.v. bliver afskaffet, vil kommunerne ved afgivelsen af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, skulle tage højde for, om personen vil have en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet.

Kommunen skal således ved afgivelse af tilbud, indkaldelse til samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret m.v. sikre, at personen vil kunne møde i aktiviteten, og at personen ikke i forhold til den eller de konkrete aktiviteter vil have en rimelig grund til ikke at deltage, jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Det vil f. eks. kunne være, at personen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen sygdom, har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, har børnepasningsproblemer eller at afstanden mellem bopæl og tilbud medfører en urimelig belastning på grund af transporttid eller transportvanskeligheder.

Kommunen skal desuden være opmærksom på, at det ifølge § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik i forhold til aktivitetsparate vil være et krav, at kommunen altid skal foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der vil kunne begrunde, at en person, der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparat, ikke vil have pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.

Der skal således være mulighed for, at personen, der er omfattet af sanktionen i § 40 a, stk. 1, vil kunne møde frem i tilbud, til samtaler eller møde op på jobcenteret dagligt. Kommunen vil kunne give den pågældende tilbud om en eller flere forskellige aktiviteter, så længe aktiviteterne omfatter alle månedens arbejdsdage.

Hvis kommunen ikke giver personen et tilbud, indkalder personen til daglige samtaler eller giver personen en pligt til at møde dagligt på jobcenteret, vil hjælpen ikke kunne ophøre. Hjælpen vil tidligst kunne ophøre fra det tidspunkt, hvor kommunen har stillet et tilbud til rådighed, har indkaldt personen til en samtale eller har givet personen en pligt til dagligt fremmøde på jobcenteret, som den pågældende kan møde frem i.

Det foreslås endvidere, at § 40 a, stk. 3 , nyaffattes således, at kommunen, inden den træffer afgørelse om, at en aktivitetsparat person ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, vil skulle foretage partshøring af personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til ikke at deltage, eller der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke vil skulle pålægges en sanktion for udeblivelse m.v. fra tilbuddet m.v., jf. forslagene til § 13, stk. 7 eller 8, samt forslaget om, at beskæftigelsesministeren skal kunne fastsætte regler i medfør af § 13, stk. 15.

For en aktivitetsparat person, som har pligt til at deltage i tilbud m.v. efter § 40 a, stk. 2, men som enten er fraværende fra eller ophører i tilbuddet m.v., vil kommunen således, i forbindelse med at personen udebliver fra eller ophører i tilbuddet m.v., skulle partshøre personen om, hvorvidt den pågældende havde en rimelig grund til at udeblive fra eller ophøre i tilbuddet m.v. Kommunen vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om den manglende overholdelse af pligten skyldes, at personen har en rimelig grund til ikke at deltage, f.eks. fordi personen ikke kan deltage i tilbuddet på grund af egen sygdom eller børnepasningsproblemer m.v., jf. forslag til § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik eller regler fastsat i medfør af forslaget til § 13, stk. 15. Herudover vil kommunen i den enkelte sag også konkret skulle vurdere, om der kan være andre forhold, f.eks. alvorlig psykisk sygdom, der vil kunne begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion for udeblivelse eller ophør i tilbuddet m.v., jf. forslaget til § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal dokumentere på personens sag, at skriftlig partshøring har fundet sted, herunder hvordan partshøringen er foretaget, hvornår den er foretaget, og hvilken ordlyd partshøringen har.

Det foreslås, at § 40 a, stk. 4 , affattes således, at hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk. 2.

Offentlige myndigheder kan som udgangspunkt ikke bestemme, hvordan en person skal henvende sig til myndigheden, herunder om det skal ved brev, mail m.v.

Dette gælder dog ikke, hvis det fremgår af lov eller bekendtgørelse, at en person skal henvende sig til f.eks. en kommune på den måde, som kommunen anviser.

Hvis personen er forhindret i at deltage i tilbuddet, møde til samtalen eller møde frem i jobcenteret, fordi den pågældende er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen således meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet. Personen skal give meddelelsen herom forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. forslag til ny § 40 a, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen f.eks. skal møde på jobcenteret kl. 10, og jobcenteret har angivet, at personen skal ringe til et bestemt telefonnummer, vil det være en forudsætning for at modtage hjælp på denne dag, at personen inden kl. 10 har ringet til det angivne telefonnummer og oplyst om sygdom eller børnepasningsproblemer. Hvis personen ringer efter kl. 10 eller ringer til et andet nummer inden kl. 10, vil personen ikke kunne modtage hjælp for denne dag.

Reglen om, at kommunen skal sikre sig, at personen kan møde i aktiviteten eller på den anviste adresse, videreføres således uændret, jf. forslaget til § 40 a, stk. 2. Det betyder, at kommunen ved afgivelsen af tilbud, en aktivitet eller et møde på en bestemt adresse skal sikre sig, at personen ikke har en rimelig grund i form af sygdom eller børnepasningsproblemer til ikke at møde frem i tilbuddet m.v. Bestemmelsen vil efter forslaget skulle gælde både i forhold til uddannelsesparate, jobparate og aktivitetsparate. Personen vil alene have en rimelig grund til at udeblive fra en aktivitet eller på den anviste adresse under den skærpede sanktion, hvis personen forud for mødetidspunktet har meldt sygdom eller børnepasningsproblemer på den måde, som er angivet af jobcenteret.

Efter forslaget til § 40 a, stk. 5 , vil kommunen, hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, i helt særlige situationer kunne udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 4. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Hvis en person udebliver fra et tilbud, en samtale, et møde i jobcenteret m.v., som er anvist af jobcenteret, vil kommunen i helt særlige situationer fortsat kunne udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet, jf. forslaget til § 40 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik. Dette vil også gælde, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, f.eks. hvis personen har været indlagt på hospitalet eller lignende og derfor ikke har haft mulighed for at kontakte kommunen. Det kan også være i en situation, hvor personen har været ude for en ulykke, der bevirker, at den pågældende ikke har haft mulighed for at kommunikere med omverdenen, og det derfor har været umuligt for den pågældende at give besked om fraværet til kommunen. Kommunen vil i sådanne situationer kunne efterbetale hjælp for den periode, hvor den pågældende ikke har været i stand til at stå til rådighed f.eks. på grund af sit helbred. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.

Efter forslaget til § 40 a, stk. 6 , sker opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 5 og 6, som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen vil blive udbetalt efter § 89, stk. 1.

Opgørelsen af de dage, der vil kunne udbetales hjælp for, vil fortsat skulle ske som en samlet opgørelse for en måned, jf. forslaget til § 40 a, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen vil skulle beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage,

Reglerne om den skærpede rådighedssanktion foreslås ændret, både i forhold til indhold og målgruppe. Med forslaget bliver også aktivitetsparate omfattet af den skærpede rådighedssanktion.

Af hensyn til overblik og systematik i loven foreslås det, at det - som konsekvens af forslaget til den ændrede § 40 a - efter § 40 men før § 40 a, indsættes en ny overskrift : »Skærpet rådighedssanktion«.

Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring.

Efter den gældende regel om skærpet sanktion i § 40 a i lov om aktiv socialpolitik, mister en person, der er uddannelsesparat eller jobparat, retten til uddannelses- eller kontanthjælp i op til 3 måneder, hvis den pågældende gentagne gange ikke opfylder sin pligt til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud mv. efter §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at den pågældende med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed ved aktivt at deltage i jobsøgning, tilbud mv. med henblik på at komme i uddannelse eller arbejde.

Det foreslås, at uddannelsesparate og jobparate modtagere af den foreslåede integrationsydelse, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 26, skal kunne modtage den samme skærpede sanktion, som uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne og sanktioner ved modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a-41 erstattes af nye bestemmelser.

Forslaget til ændrede regler om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne har til formål at give sanktionerne så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, at gøre reglerne lettere at forstå og administrere, så de anvendes hyppigere og mere konsekvent i kommunerne, og at øge modtagerens forståelse af sanktionen, så pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Der sanktioneres for de samme forseelser som efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget til nye sanktionsbestemmelser, punkt 2.2.1.

Forslag til periodesanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 36–38 om fradrag i hjælpen og i forslaget til § 41 om ophør af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 12.

Forslag til punktsanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Ny tilbagebetalingssanktion er udmøntet i forslaget til § 93 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 17.

Forslaget om ophævelse af sanktionerne for modtagelse af hjælp samtidig med arbejde er alene en teknisk ændring. Bestemmelsernes foreslås videreført som ny § 42 og ny § 43 for at skabe en bedre samlet sammenhæng i sanktionsbestemmelserne, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

Efter de gældende forvaltningsretlige regler samt reglen i retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik §§ 8 a, 13 eller 13 a, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne vejledning, når borgeren ansøger om kontant- eller starthjælp. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

En sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en kontant- eller starthjælpsmodtagers økonomiske situation, herunder for den pågældendes families situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til længden af den tid, der går fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive berettiget til hjælp.

Det foreslås derfor i § 35, stk.2, at det gøres til en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i §§ 36-41, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålægget om at søge job eller uddannelse osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, jf. lovens § 8 a, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes (hver 7. dag ifølge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.

Efter de gældende sanktionsregler i §§ 38 d, 38 e og § 39 i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag i hjælpen normalt fra udeblivelsestidspunktet.

Det foreslås i § 35, stk. 2, at alle fradrag i hjælpen eller nedsættelser eller ophør af denne fremover sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a, i lov om aktiv socialpoliltik.

Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal uændret ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelse af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse en gang om måneden. Øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medfører sanktioner, kan ikke omfattes af den samlede opgørelse, men skal opgøres uændret efter gældende regler.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen forholdsmæssigt, svarende til det antal timer pr. måned en person er udeblevet i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Fradraget i hjælpen pr. time, personen er udeblevet, varierer således i forhold til antal dage pr. måned og i forhold til omfanget af tilbud pr. måned. For personer, der modtager forudbetalt hjælp, er der en øvre grænse på 30 pct. af hjælpen for hvor meget, der kan trækkes som følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik § 39. For personer, der modtager bagudbetalt hjælp, er der ingen øvre grænse for, hvor meget der kan trækkes.

I forslaget til ny § 35, stk. 3, foreslås, at fradrag for udeblivelse fra tilbud ændres, så fradraget i stedet sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og beregnes på grundlag af en 5-dagesuge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 36. Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Hvis personen modtager supplerende hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik fx på grund af ægtefælleindtægter eller arbejde, nedsættes fradraget i hjælpen med samme andel.

Beregningen af dagssatsen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned efter § 25 x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Det foreslås i § 35, stk. 4, at fradrag i hjælpen efter forslagets § 37 om udeblivelse fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering og fradrag efter forslagets § 38 om undladelse af at tilmelde sig som jobsøgende eller undlade at lægge sit cv ind i Jobnet, sker svarende til de gældende bestemmelser i §§ 38 d og 38 e i lov om aktiv socialpolitik med en forholdsmæssig andel af månedens samlede hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage (fradrag sker i hjælpen inden skat). Fradrag sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, jf. forslaget til ny § 37. Hjælpen kan dog, som efter de gældende regler, først nedsættes eller ophøre efter partshøring og afgørelse.

Dagstrækket efter stk. 3, sker i hjælpen inden skat. Det foreslås i § 35, stk. 5, at dagssatserne offentliggøres årligt i forbindelse med satsreguleringen.

Dagssatserne har følgende størrelser (2009 tal) for personer, der modtager fuld kontant- eller starthjælp:

Henvisning Enhed Sats Dagssats Hjælp til forsørgelse Kontant-hjælp Fyldt 25 år, forsørger børn Lov § 25, stk. 1, nr. 1 Kr. mdl. 12.629 583 Fyldt 25 år, andre Lov § 25, stk. 1, nr. 2 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, udeboende Lov § 25, stk. 1, nr. 3 Kr. mdl. 6.124 283 Under 25 år, udeboende, nedsat hjælp Lov § 25 f, stk. 2, nr.1 Kr. mdl. 5.117 239 Under 25 år, hjemmeboende Lov § 25, stk. 1, nr. 4 Kr. mdl. 2.956 136 Under 25 år, hjemmeboende, nedsat hjælp Lov § 25 f, stk. 2, nr. 2 Kr. mdl. 2.574 119 Under 25 år, børn Lov § 25, stk. 2, nr. 1 Kr. mdl. 12.629 583 Under 25 år, psykisk syg, børn Lov § 25, stk. 2, nr. 2 Kr. mdl. 12.629 583 Under 25 år, psykisk syg, udeboende Lov § 25, stk. 2, nr. 3 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, gravid Lov § 25, stk. 3 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, bidragspligt, max hjælp inkl. tillæg Lov § 25, stk. 4 Kr. mdl. 12.629 583 Kontanthjælpsnedsættelse Lov § 25, stk. 5 Kr. mdl. 600 28 Starthjælp Fyldt 25 år, gifte og samlevende Lov § 25, stk. 12, nr.1 Kr. mdl. 5.079 234 Fyldt 25 år, enlig Lov § 25, stk. 12, nr. 2 Kr. mdl. 6.124 283 Under 25 år, udeboende Lov § 25, stk. 12, nr. 3 Kr. mdl. 5.079 234 Under 25 år, hjemmeboende Lov § 25, stk. 12, nr. 4 Kr. mdl. 2.525 117 Forsørgertillæg, enlige Lov § 25, stk. 13 Kr. mdl. 1.532 71 Forsørgertillæg, gifte og samlevende Lov § 25, stk. 13 Kr. mdl. 1.270 59 Hvis fx hjælpen til en person er ½ af den månedlige hjælp efter § 25, vil dagssatsen for sanktionen være 50 pct. af dagssatsen for personer, der modtager den fulde hjælp efter § 25. Hvis fx hjælpen til en forsørger udgør 50 pct. af satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, for forsørgere på baggrund af en ægtefælleberegning, så nedsættes dagssatsen tilsvarende med 50 pct.

Forslaget til § 36 erstatter lov om aktiv socialpolitik § 39 om forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen ved udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Forslaget erstatter tillige lovens § 40 om bortfald af beskæftigelsestillæg i forhold til det antal timer, som personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra og om forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen nedsættes med et forholdsmæssigt træk i hjælpen udregnet på baggrund af udeblivelsens størrelse sat i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Efter gældende praksis, kan der foretages fradrag i hjælpen hos personens ægtefælle, hvis fradraget ikke kan foretages fuldt ud hos den ægtefælle, som er udeblevet og derfor får en sanktion.

Efter forslaget til § 36, stk. 1, videreføres de gældende regler om, at der skal ske et fradrag i hjælpen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det er som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen.

I forslaget til § 36, stk. 2, foreslås, at der skal ske en ændret beregning af nedsættelsen af hjælpen. Efter forslaget skal der foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Forslaget betyder, at fradraget i hjælpen fremover ikke har direkte sammenhæng med omfanget af tilbud pr. måned eller omfanget af tilbud pr. dag, men i stedet afhænger af, hvor mange dage med tilbud personen helt eller delvist er udeblevet fra.

Beregningen af nedsættelsen pr. dag fremgår af forslaget til ny § 35. Der henvises tillige til lovforslagets § 4, nr. 1, om ophævelse af den øvre grænse for, hvor meget der kan fradrages i den forudbetalte hjælp.

Det foreslås som noget nyt, at det fremover alene er den ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der kan få foretaget fradrag i sin hjælp.

Med forslaget bliver det muligt at fastsætte omfanget af udeblivelsernes størrelse efter stk. 2 ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen.

Fradraget skal som hidtil ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Forslaget til § 36, stk. 3, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk.1, hvorefter der sker en nedsættelse af beskæftigelsestillægget i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra.

Forslaget til § 36, stk. 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk. 2, således at der fortsat kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 1 - En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats). Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til § 35 om beregning af nedsættelsen.

Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 38 d foretages der fradrag i hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller udebliver fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret.

Personer, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får derudover nedsat hjælpen med 1/3 i 2 uger anden gang, de udebliver fra disse samtaler inden for 12 måneder. Hvis fradraget ikke er foretaget inden 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Hvis personen har haft 185 timers arbejde bortfalder 1/3 sanktionen i 2 uger også.

Hvis en person, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, udebliver fra en af disse samtaler tre eller flere gange inden for 12 måneder, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Sanktionen bortfalder, hvis personen har haft 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Forslaget til § 37, stk. 1, viderefører bestemmelserne i lovens § 38 d, stk. 1, med den ændring, at det foreslås, at personens ægtefælle fremover ikke skal kunne få foretaget fradrag i hjælpen for den anden ægtefælles forseelse.

Ændringen betyder endvidere, at der sanktioneres efter de samme regler hver gang, der sker en overtrædelse, dvs. de gældende regler om øget sanktion ved gentagne overtrædelser videreføres ikke.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages som efter de hidtil gældende regler, dvs. personen kan ikke modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 4, om beregning af fradrag. Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der mistes altid hjælp for mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag.

Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt, jf. forslaget til § 35, stk. 4.

Fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 4, jf. bemærkningerne hertil.

Fradraget i hjælpen skal som hidtil være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen eller cv-samtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Forslaget til § 38 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 38 e i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der påhviler modtagere af hjælp. Da det fortsat er personer, der kun har ledighed som problem, der har de i bestemmelsen omtalte pligter, er det derfor også kun denne gruppe, der kan sanktioneres for en overtrædelse heraf, jf. § 8 a og § 13 a, stk. 2, i loven.

Det foreslås, at fradraget i hjælpen pr. dag beregnes og afvikles som hidtil. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 og 37.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a og 38 b nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (hjælp på voksensats), uden rimelig grund afviser eller undlader at overholde en række pligter efter loven. Ved gentagelsestilfælde inden for 12 måneder nedsættes hjælpen i 20 uger. Hjælpen nedsættes kun hos personer, der alene har ledighed som problem, bortset fra bestemmelserne vedrørende sygeopfølgning i § 38 b, som også omfatter personer med problemer ud over ledighed.

Det foreslås i §§ 39 og 40 at der gives en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Det foreslås, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes af lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen alene har ledighed som problem, eller har andre problemer end ledighed, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Det er alene den person, der begår forseelsen, der sanktioneres, dvs. en evt. ægtefælle omfattes fremover ikke af sanktionen.

Det foreslås i § 39, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, jf. forslaget til § 40, hvis en person begår en af følgende forseelser:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 40, at nedsættelsen af hjælpen efter § 39 sker med faste beløb.

Efter forslaget nedsættes hjælpen med følgende beløb:

Kontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik nedsættes med 1.462 kr. for personer over 25 år (både forsørgere og ikke-forsørgere), personer under 25 år, når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni mv., samt kvinder under 25 år, som er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Beløbet på 1.462 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i 2 uger for en ikke-forsørger over 25 år.

Kontanthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hjemme og 227 kr. for personer, der er hjemmeboende. Beløbet på 227 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i en uge for en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager, og beløbene efter skat vil normalt være ens for ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere og for starthjælpsmodtagere.

Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer, som er over 25 år, og personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre. Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 227 kr. for personer, som er under 25 år, og som er hjemmeboende.

De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp og ikke i ægtefællens hjælp.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

Ved fastsættelsen af niveauet for nedsættelsen af hjælpen er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare punktsanktioner. Samtidig er der taget hensyn til skatteværdien, således at der også er set på, hvordan sanktionen virker efter skat. Der er endvidere taget hensyn til, at alle grupper fremover skal kunne sanktioneres, hvilket betyder, at også personer på de lave ydelser kan få nedsat hjælpen.

Der er ved fastsættelsen af sanktionernes størrelse taget hensyn til, at personen fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det betyder, at størrelsen af det beløb, som hjælpen nedsættes med, afhænger af den enkeltes ydelse.

Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter denne bestemmelse. Hvis der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. forslaget til § 35. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

For personer, der modtager supplerende hjælp, dvs. hjælpen er mindre end satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens hjælp udgør af satsen efter § 25.

Hvis en person er omfattet af lovens § 26, stk. 2 eller 3, om kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en starthjælpsmodtager, og derfor modtager nedsat hjælp, så nedsættes sanktionen efter forslaget med samme andel, som hjælpen udgør af kontanthjælpssatsen. Er hjælpen fx. på grund af ægtefællens indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Nedsættelsen i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter. Hvis nedsættelsen i hjælpen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Forseelsen vil dog indgå i vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling efter lovforslagets § 3, nr. 17, forslaget til § 93 a, hvis personen inden for 12 måneder igen begår samme forseelse.

Forslaget til ny § 41 svarer til lov om aktiv socialpolitik § 41 med enkelte ændringer. Forslaget om ophør af hjælpen omfatter ikke afslag på arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af forslagene til ny §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører som hidtil ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelse.

En person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som afviser uddannelsespålægget, er som hidtil omfattet af § 41.

Hjælpen kan som hidtil alene ophøre, så længe muligheden for at benytte et åbent tilbud består. Det er ikke et krav, at det er det tilbud, den pågældende udebliver fra, der skal være mulighed for at benytte igen. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde op i et andet tilbud. For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde.

For gifte ophører hjælpen som hidtil for begge ægtefæller, når en ægtefælle afviser tilbud m.v.

Sanktionerne i lovens §§ 40 a og 40 b om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, som foreslås ophævet i lovforslagets § 3, nr. 11, er ikke omfattet af forslaget om afbureaukratisering af sanktionsreglerne. Bestemmelserne videreføres med redaktionelle ændringer som forslag til §§ 42 og 43. Dog er henvisningen til sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 40 a, stk. 6, og § 40 b, stk. 3, ændret til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-38 og § 41. Dette betyder, at der efter disse bestemmelser ikke kan ske nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen i perioder, hvor hjælpen er ophørt, eller der sker fradrag i denne med satsen pr. dag. Perioden afbrydes, så længe der sanktioneres efter ovenstående bestemmelser.

Sanktion efter forslaget til §§ 39 og 40 med et engangsbeløb medfører ikke, at der ikke tillige kan ske nedsættelse af hjælpen i øvrigt eller tilbagebetaling af denne efter ovennævnte bestemmelser.

Forslaget til § 44 svarer til lovens § 41 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.13 om ophævelse af § 41 a. Der er tale om en teknisk ændring.

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves §§ 38 a-e i lov om aktiv socialpolitik og erstattes af nye sanktionsbestemmelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 10, forslaget til §§ 37-39.

Lovens § 38 c om personer mellem 25 og 30 år, der afviser eller ophører i tilbud og i stedet vælger at søge ind på en uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, men som efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, og som derfor får en 2. gangs sanktion, ophæves efter forslaget helt. Dette skal ses i sammenhæng med, at § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 28.

Det er tale om tekniske ændringer som følge af de yderligere sanktioner efter forslagets § 2, nr. 15.

Det er tale om tekniske ændringer som følge af de yderligere sanktioner efter forslagets § 2, nr. 15.