Aktivloven § 39

Følgende fremgår af overskriften før § 39: »Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp«.

Det foreslås, at overskriften før § 39 i loven affattes således: »Nedsættelse af kontanthjælp«.

Baggrunden for forslaget om at ændre overskriften før § 39 er, at der med virkning fra den 1. juli 2025 alene kan ske nedsættelse af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Ved en fejl blev overskriften ikke konsekvensændret som følge af den nye satsstruktur i kontanthjælpssystemet, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp blev afskaffet med lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.). Med vedtagelsen blev selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse og uddannelseshjælp som benævnelser i kontanthjælpssystemet afskaffet med virkning fra den 1. juli 2025, således at hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet herefter alene benævnes kontanthjælp.

Det har ikke haft retlig betydning, at overskriften ikke er blevet konsekvensændret.

Efter den gældende § 39, stk. 1, nr. 4, nedsættes hjælpen efter § 40, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgivere, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6. Med henvisningen til § 13, stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, henvises til den situation, hvor en person f.eks. er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at i § 39, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »jobcenteret«: », tilbudsstedet«, og »stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6« ændres til: »stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5«.

Forslaget om at indsætte ordet »tilbudsstedet« i bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagene til § 13, stk. 2 og 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 25.

Forslaget vil indebære, at kommunerne vil kunne sanktionere for manglende sygemelding til tilbudsstedet, hvis kommunen har angivet, at den pågældende person skal sygemelde sig til tilbudsstedet.

Forslaget om ændring af henvisningerne »stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6« til: »stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5« er en konsekvens af, at bestemmelsen om kommunens pligt til at vurdere, om en persons undladelse af at give meddelelse om sygdom, med nyaffattelsen af § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, flyttes fra henholdsvis stk. 2, nr. 6, og stk. 3, nr. 6, til stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 5.

Det fremgår af § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at uanset, at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i § 39, stk. 1, nr. 8, vedrørende registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen nedsat efter § 40.

Det foreslås, at § 39, stk. 2, ophæves som følge af, at den periode, som bestemmelsen regulerer, er udløbet.

Forslaget vil være uden virkning, idet den gældende § 39, stk. 2, alene regulerer sanktion for manglende jobsøgning i periode fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, skal åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, have hjælpen nedsat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis de uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 , i § 39 i lov om aktiv socialpolitik om, at uanset at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8, om, at hvis personen uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet vil en person, der har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned, jf. § 13 a, stk. 4, skulle have hjælpen nedsat efter § 40.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 lov om aktiv socialpolitik betyder, at en person der i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., ikke vil skulle have sin hjælp nedsat efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik. Personen vil dog fortsat have pligt til løbende at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet efter § 13 a, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

Det er alene sanktionen i form af nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt., der vil være suspenderet i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023. § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., vil fortsat være gældende. Det betyder, at hjælpen til åbenlyst uddannelsesparate og jobparate i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 vil skulle nedsættes efter § 40, hvis de uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. lovens § 13 a, stk. 3, 4. pkt.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, betyder også, at i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, vil hjælpen skulle nedsættes efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person har undladt at være jobsøgende i en hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret at have søgt job i den forudgående hele kalendermåned, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4, der fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1. Sanktionen vil bestå i, at personens hjælp nedsættes med tre gange sanktionssatsen, jf. den gældende regel i § 40 i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en forudsætning for, at kommunen vil kunne give en sanktion efter den foreslåede § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at personen forud for sanktionen er blevet vejledt om sin pligt til at søge og registrere job i hver hele kalendermåned efter forslagets § 13 a, stk. 4, der fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1, og om, at personen senest på tidspunktet for jobsamtalen skal have dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, jf. den foreslåede § 39, stk. 2, i lov om en aktiv socialpolitik. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 35 a, stk. 4, jf. lovforslaget forslaget § 2, nr. 4. Kommunen vil ikke forud for sanktionering efter forslagets § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik skulle foretage en vurdering af, om personen har haft en rimelig grund til ikke at være jobsøgende i en hel kalendermåned. Kommunen vil dog skulle være opmærksom på, om personen kan være fritaget for rådighedsforpligtelsen på grund af barsel, hospitalsindlæggelse m.v., eller om personen opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.

En person, der senest på tidspunktet for jobsamtalen har dokumenteret og registreret, at personen har været jobsøgende i forudgående kalendermåned, vil ikke skulle have en sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2. Kommunen vil i stedet skulle undersøge, om betingelserne for at sanktionere efter den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., er opfyldt. Hvis personen har overholdt aftalen om jobsøgningsaktiviteter, skal personen ikke have en sanktion efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Da sanktionen efter § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., er suspenderet i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023, vil kommunen ikke i denne periode kunne nedsætte personens hjælp efter § 40 for manglende registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2.

Hvis en person uden en rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, som kommunen har indkaldt den pågældende til, og som pågældende har pligt til at deltage i, vil kommunen skulle træffe afgørelse om en sanktion for udeblivelse fra jobsamtalen efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor jobsamtalen skulle have været afholdt, ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, vil personen også skulle have en sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til dokumentation for jobsøgning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Hvis en person udebliver fra en jobsamtale og har en rimelig grund hertil, f.eks. sygdom, der forhindrer, at personen kan deltage i jobsamtalen, vil personen ikke skulle sanktioneres efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Hvis personen senest på det tidspunkt, hvor jobsamtalen skulle have været afholdt, ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i den forudgående kalendermåned, vil personen dog skulle sanktioneres efter forslaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Med hensyn til dokumentation for jobsøgning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.

Kommunen vil i sin afgørelse om sanktion efter forslaget til § 39, stk. 2, alene skulle lægge vægt på dokumenteret og registreret jobsøgning, der foreligger senest på tidspunktet for den indkaldte jobsamtale uanset, om personen havde en rimelig grund til at udeblive fra jobsamtalen eller ej.

Det vil således være muligt at sanktionere både efter gældende § 37, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, og efter forslaget til § 39, stk. 2, hvis personen senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned.

Kommunen vil, når der skal træffes afgørelse om sanktion, kunne foretage partshøring og afgørelse i samme brev i form af en agterskrivelse efter den gældende regel i § 35, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik. Med agterskrivelsen vil kommunen kunne meddele personen, hvordan sagen på det foreliggende grundlag vil blive afgjort, hvis personen ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med yderligere oplysninger til sagen, samt at agterskrivelsen vil skulle anses som den endelige afgørelse, og at afgørelsen vil blive effektueret og får virkning som en afgørelse uden yderligere meddelelser til personen ved fristens udløb, hvis den pågældende ikke inden fristen kommer med bemærkninger. Agterskrivelsen vil ved udløbet af partshøringsfristen dermed blive den endelige afgørelse, som vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen, hvis personen ikke er fremkommet med bemærkninger inden for høringsfristens udløb.

Efter den gældende regel i § 35, stk. 3, 5. pkt., i lov om aktiv socialpolitik er det en betingelse for, at kommunen kan lave en udvidet, samlet månedlig opgørelse af sanktioner efter §§ 37-40 i loven, at kommunen har kontaktet personen i umiddelbar tilknytning til hændelsen og har gjort personen opmærksom på hændelsen samt den forestående sanktionering. Kommunen vil således umiddelbart efter hændelsen – det vil normalt være inden for få dage efter hændelsen – skulle oplyse personen om hændelse/hændelser samt om den/de forestående sanktioner. Hvis hændelsen sker op til en weekend, bør kommunen senest en af de førstkommende hverdage gøre personen opmærksom på hændelsen og den forestående sanktionering.

Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse, jf. gældende § 40, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Efter gældende regler i § 40 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik vil kommunen kunne træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i loven i en periode på op til 3 måneder, hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40, og personen derefter på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at stå til rådighed efter lovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., som medfører en afgørelse efter lovens §§ 36-40. Afgørelse om sanktion efter den gældende § 37, stk. 3, og forslaget til § 39, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan indgå i en afgørelse efter gældende § 40 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslåede stk. 2, i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, vil være gældende i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023.

Fra og med 1. januar 2024 finder § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik om nedsættelse af hjælpen, hvis en person uden rimelig grund ikke har registreret sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt. som var gældende frem til og med 31. marts 2022, igen anvendelse. Det betyder, at det fra dette tidspunkt bliver muligt at sanktionere åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, hvis de uden rimelig grund undlader at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. gældende § 13 a, stk. 3, 4. pkt., i lov om aktiv socialpolitik eller hvis de uden rimelig grund undlader at registrere jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. gældende § 13 a, stk. 3, 5. pkt. i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med sit arbejde.

Der er ikke i lovgivningen taget stilling til, om en person, der uden rimelig grund ophører med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan sanktioneres efter § 39, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og der foreligger ikke offentliggjort praksis fra Ankestyrelsen herom.

Det foreslås derfor, at det i § 39, nr. 1 , i loven, fastsættes, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En rimelig grund til at ophøre med ansættelse med løntilskud kan f.eks. være egen sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder. Der henvises til forslagets § 1, nr. 5-7.

Forslaget medfører, at ophør uden rimelig grund i ansættelse med løntilskud på samme måde som ophør af arbejde vil blive sanktioneret efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter hjælpen nedsættes med tre gange sanktionssatsen.

Forslaget er udformet på baggrund af de vedtagne regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til henvisningen til kapitel 12.

Det fremgår af den gældende regel i § 39 i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person:

1) Uden rimelig grund ophører med sit arbejde. 2) Uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde. 3) Undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4. 4) Uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.. 5) Uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5. 6) Uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a. 7) Uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt. 8) Uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Uden rimelig grund ophører med sit arbejde.

Uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde.

Undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4.

Uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt..

Uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5.

Uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt.

Uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Det fremgår af den gældende regel i § 41, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning.

Det foreslås, at der i § 39 efter nr. 2, indsættes et nyt nr. 3 om, at hjælpen nedsættes, hvis en person uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller har gentagne udeblivelser herfra, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v.

Med forslaget til § 39, nr. 3, vil forseelser, der hidtil har været omfattet af den gældende ophørssanktion i § 41, stk. 1, fremover blive sanktioneret med tre sanktionssatser efter § 40 i lov om aktiv socialpolitik. Samtidig foreslås det, at sanktionen ikke længere skal være ægtefælleafhængig. Sanktionen vil således alene skulle gives til den person, der uden rimelig grund afviser eller har gentagne udeblivelser fra tilbud m.v. Med forslaget bliver det derfor muligt at ophæve den gældende § 41 i loven, jf. forslaget til § 1, nr. 26.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 25, om nyaffattelse af § 40 a, hvorefter kommunen vil kunne træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, hvis en person har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 35-40, og personen på ny tilsidesætter pligten til at stå til rådighed, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v., samt at personen og dennes evt. ægtefælle i forbindelse med den forudgående sanktion (førstegangssanktionen) skriftligt er blevet vejledt om konsekvensen for hjælpen ved en sådan adfærd.

Vurderingen af, om en person uden rimelig grund har afvist et åbent tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil - som i dag – skulle foretages efter en konkret stillingtagen til sagens omstændigheder, herunder personens adfærd. Det vil ikke være en betingelse for at standse hjælpen, at personen positivt har afslået det konkrete tilbud.

Tilsvarende vil gælde, hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvornår en persons udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning vil have et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Et sporadisk ustabilt fremmøde vil normalt ikke kunne begrunde, at hjælpen ophører. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil f.eks. kunne bestå af misbrugsbehandling, motionskurser, kostvejledning, alkoholbehandling, psykologbehandling m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil også kunne være samtaler med jobkonsulenter om tilbud eller henvisning til virksomhedspraktik, løntilskud m.v. Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger vil således kunne omfatte alle aktiviteter ud over tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller integrationsloven, der vil kunne bringe personen tættere på job eller uddannelse.

Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser vil skulle sidestilles med afvisning, bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang vil skulle indgå som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover vil kunne indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket vil kunne sidestilles med en udeblivelse. Det samme vil gøre sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der vil således skulle foretages en konkret vurdering af, dels udeblivelsernes omfang, dels af om personen vurderes at deltage i tilbuddet. Det vil også skulle vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelserne. Dette svarer til de gældende regler.

Det vil være muligt at sanktionere efter både § 36 og § 39, nr. 3, hvis en person f.eks. er udeblevet 14 dage fra et tilbud, og kommunen vurderer, at der dermed er tale om gentagne udeblivelser. Det vil afhænge af en konkret vurdering af, hvornår en persons udeblivelser vil have et sådant betydeligt omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbuddet m.v. I vurderingen heraf vil bl.a. kunne indgå antallet af udeblivelser set i forhold til tilbuddets længde m.v.

En person under 30 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 16 a i integrationsloven, og som afviser uddannelsespålægget, vil være omfattet af forslaget til § 39, nr. 3.

Hvis den unge ikke samarbejder om at vælge, søge ind på eller påbegynder en uddannelse efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 16 a i integrationsloven, og der ikke er en rimelig grund hertil, vil der skulle ske en nedsættelse af hjælpen efter § 40 med tre sanktionssatser. Personer, som ikke overholder fristerne i uddannelsespålæggets trin 1 og 2, vil være omfattet af forslaget til § 39, nr. 3. Der er således ikke tilsigtet ændringer i gældende retstilstand, hvorefter en person vil kunne sanktioneres, hvis den pågældende ikke samarbejder om at søge ind på eller påbegynder en uddannelse, der er givet som led i et uddannelsespålæg.

Hvis den unge opgiver eller ophører i uddannelsen uden rimelig grund, eller uddannelsesstedet træffer beslutning om, at den unge f.eks. på grund af stort fravær er ophørt med uddannelsen, og der ikke længere er mulighed for at genoptage uddannelsen, vil kommunen i forbindelse med den unges henvendelse til kommunen om anmodning om hjælp skulle nedsætte hjælpen efter forslaget til § 39, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

Er muligheden for at søge ind på en given uddannelse forpasset, eller er den unge ophørt i en uddannelse, vil der som udgangspunkt ingen begrænsning være på, hvor ofte jobcenteret vil kunne give den unge et uddannelsespålæg.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 23, til § 40, at hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, skal nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4, jf. § 35, stk. 5. Hjælpen vil således alt efter personens ydelse blive nedsat med 2.100 kr., 1.800 kr., 1.200 kr. eller 600 kr. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15 og 23, til § 35, stk. 4 og 5, og § 40.

Forslaget er udformet på baggrund af de vedtagne regler i lov nr. 548 af 7 maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til henvisningen til § 30 om uddannelsespålæg.

Forslaget er også udformet på baggrund af de vedtagne regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love, hvor der i § 2, nr. 1, indsættes efter en aktiv beskæftigelsesindsats ” tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., ” og hvor § 13 a, stk. 3, ophæves og § 13 a, stk. 4, bliver til § 13 a, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.2.

Efter den gældende regel i § 39, nr. 3, fremgår det, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4.

I lov nr. 551 af 7.maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love indsættes et nyt nr. i § 13, stk. 2 og stk. 3, således at § 13, stk. 2, nr. 4 bliver nr. 5 og stk. 3, nr. 4 bliver nr. 5, jf. lovforslaget § 2, nr. 19 og 21. Baggrunden er, at alle jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af hjælp fra den 1. januar 2020 selv skal booke deres jobsamtaler på Jobnet.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes § 13, stk. 2, og 3, endvidere som følge af, at også uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp selv skal booke jobsamtaler på Jobnet. Bestemmelserne i § 2, nr. 20 og 23, træder imidlertid først i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette, da uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp først selv skal booke jobsamtaler på et senere tidspunkt end den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at ændre henvisningen i § 39, nr. 3, fra § 13, stk. 2, nr. 5 eller stk. 3, nr. 5, til § 13, stk. 2, nr. 6 eller stk. 3, nr. 6.

Bestemmelsen vil træde i kraft på samme tidspunkt som § 2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Der alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Efter den gældende regel i § 39, nr. 5, fremgår det, at hjælpen nedsættes efter § 40, uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5.

I lov nr. 551 af 7.maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love indsættes et nyt nr. i § 13, stk. 2 og stk. 3, således at § 13, stk. 2, nr. 5 bliver nr. 6 og stk. 3, nr. 5 bliver nr. 6, jf. lovforslaget § 2, nr. 19 og 21. Baggrunden er, at alle jobparate og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af hjælp fra den 1. januar 2020 selv skal booke deres jobsamtaler på Jobnet.

I lov nr. 551 af 7. maj 2019 nyaffattes § 13, stk. 2, og 3, endvidere som følge af, at også uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp selv skal booke jobsamtaler på Jobnet. Bestemmelserne i § 2, nr. 20 og 23, træder imidlertid først i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette, da uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af hjælp først selv skal booke jobsamtaler på et senere tidspunkt end den 1. januar 2020.

Det foreslås derfor, at ændre henvisningen i § 39, nr. 5, fra § 13, stk. 2, nr. 6 eller stk. 3, nr. 6, til § 13, stk. 2, nr. 7 eller stk. 3, nr. 7.

Bestemmelsen vil træde i kraft på samme tidspunkt som § 2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Der alene tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 2, nr. 20 og 23 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, som er indgået med kommunen, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Det foreslås, at § 39 , nr. 6 , som bliver nr. 7, i loven nyaffattes således, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hjælpen nedsættes efter forslaget til § 40, hvis en person uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.

Efter gældende regler er der ikke hjemmel til at sanktionere personer, der ophører i dele af et uddannelsesforløb, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg med en punktsanktion efter § 40, stk. 1. De sanktioneres i stedet med en ophørssanktion efter den gældende § 41, som nu foreslås ophævet. Baggrunden herfor er, at bestemmelsen i § 39, nr. 7, i loven henviser til uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som omfatter studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser (trin 3 af uddannelsespålægget), jf. § 30, stk. 3, 1. pkt. i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring i § 39, nr. 7, i loven, vil der blive tilvejebragt hjemmel til at sanktionere en person, der uden rimelig grund ophører fra dele af en uddannelse, således at bestemmelsen ud over studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser også vil komme til at omfatte aktiviteter, tilbud m.v., der er led i et uddannelsespålæg, jf. § 30, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En rimelig grund til at ophøre fra dele af en uddannelse kan f.eks. være egen sygdom, børnepasningsproblemer eller transportvanskeligheder. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-7.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 39, nr. 7, som bliver nr. 8, affattes således, at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, som er indgået med kommunen, jf. § 13 a, stk. 3. 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., nedsættes hjælpen efter § 40.

Af Ankestyrelsens praksisundersøgelse om anvendelsen af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere fra maj 2016 fremgår det, at der efter Ankestyrelsens opfattelse er en nær sammenhæng mellem de faktiske forhold, som § 39, nr. 7 og nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik regulerer.

På baggrund af, at Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at kommunerne har svært ved at skelne mellem sanktionsbestemmelserne i den gældende § 39, nr. 7 og 8, i loven og derved med at anvende den korrekte sanktionsbestemmelse, foreslås det, at bestemmelserne i § 39, nr. 7, og 8, i loven slås sammen i et nyaffattet nr. 8.

Med forslaget til § 39, nr. 8 , i loven, vil åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate modtagere af hjælp, fremover med forslaget blive sanktioneret efter § 40, hvis de uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.

Forslaget er udformet i forhold til de vedtagne regler i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til henvisningen til gældende ret i § 30 i samme lov.

Forslaget er endvidere udformet i forhold til de vedtagne regler i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love, hvor der foretages ændringer i § 13 a, således at stk. 3 ophæves og stk. 4, der bliver stk. 3, er omformuleret.

Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 7, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 3, 2. pkt.

Det fremgår af den gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 3, 3. pkt., i loven eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.

Som følge af forslaget om at slå bestemmelserne i § 39, nr. 7 og 8, i loven sammen til et nyt nr. 8 i § 39, foreslås det, at § 39, nr. 8, ophæves. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 21.

Forslaget er udformet med afsæt i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love, hvor der foretages ændringer i § 13 a, således at stk. 3 ophæves og stk. 4, der bliver stk. 3, er omformuleret, jf. forslaget til § 13.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. i § 13, stk. 2, i loven, jf. forslaget til § 2, nr. 15, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 3 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt nr. i § 13, stk. 3, i loven, jf. forslaget til § 2, nr. 18, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 5 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13 a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13 a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 7 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at § 13 a, stk. 3, i loven, forslås ophævet med forslaget til § 13. § 13 a, stk. 4 bliver herefter § 13 a, stk. 3, hvorfor henvisningen i § 39, nr. 8 ændres. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige konsekvenser.

Det fremgår af den gældende § 39, nr. 8 og 9, at hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4, 2. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt.

Det fremgår af § 13 a, stk. 4, at jobparate integrationsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp, som skal stå til rådighed ved aktivt at søge job, skal overholde de aftaler, der er indgået med kommunen om, hvordan og indenfor hvilke områder, personen skal søge job. Personen skal i den forbindelse overholde de aftaler, der fremgår af »Min side« på Jobnet og skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal mødes med krav om en intensiv jobsøgningsindsats. Den jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager skal sørge for at søge job indenfor et bredt ansættelsesområde. Jobsøgningen skal samtidig være intensiv og realistisk, og jobsøgningen skal dokumenteres i jobloggen på »Min side« på Jobnet.

Den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp skal aktivt søge job på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal løbende følge op på jobsøgning med udgangspunkt i jobloggen på »Min side« på Jobnet, herunder at den enkelte jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager søger tilstrækkelig bredt, intensivt og realistisk.

Hvis jobcenteret vurderer, at den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp ikke har søgt job i tilstrækkeligt omfang, kan jobcenteret stille krav til den enkelte om jobsøgningen og gennem klare aftaler sikre, at den enkelte reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Aftalen mellem den jobparate modtager af integrationsydelse eller kontanthjælp og jobcenteret skal fremgå af »Min side« på Jobnet.

En person, som er jobparat, kan få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af § 13 a, stk. 4, 2. pkt.

Der skal således være indgået en konkret aftale mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, hvor der kan ses, hvilken måde, personen skal søge job på, herunder om det skal være skriftligt, mundtligt eller ved fremmøde samt inden for hvilken brancher, der skal søges. Der vil samtidigt kunne gives en frist for, hvornår de forskellige aktiviteter skal ske.

Hvis den jobparate integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som kommunen har givet vedkommende, jf. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende.

I denne situation behøver der ikke været indgået en aftale om jobsøgning mellem den jobparate ydelsesmodtager og jobcenteret, men jobcenteret kan have konstateret, at personen slet ikke har anvendt jobloggen, og har derefter givet personen en frist for at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet. Sanktionen anvendes i de tilfælde, hvor jobcenteret har oplysninger om, at personen har søgt jobs, men hvor jobsøgningsaktiviteterne ikke er registreret i jobloggen.

Forslaget til ændringen af § 39, nr. 8 , sker på baggrund af forslaget i integrationsloven til nyt § 26, stk. 3, hvor det fremgår, hvordan en integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af integrationslovens skal dokumentere sin aktive jobsøgning, når personen er undtaget fra kravet om at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Det kan f.eks. ske ved at arbejdsgiveren dokumenterer, at den pågældende har søgt job eller ved at indsende kopi af ansøgninger til jobcenteret. Det kan også dokumenteres ved, at det fremgår af personens personsag, at udlændingen sammen med en jobkonsulent har søgt job hos en arbejdsgiver.

Efter forslaget til ændringen af § 39, nr . 8 , kan en person, der uden rimelig grund ikke har overholdt den aftale med jobcenteret om, hvordan den jobsøgningsaktiviteterne skal dokumenteres, i lighed med, hvad der i dag gælder for registrering i jobloggen, få en punktsanktion, svarende til 3 dagssatser.

Der henvises til bemærkningerne i § 1, nr. 36.

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i § 39, nr. 3, skal en kontanthjælpsmodtager, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgivere, i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsloven eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, have en punktsanktion.

Hvis en kontanthjælpsmodtager uden en rimelig grund, ikke har meddelt sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, skal den pågældende have en punktsanktion.

Der henvises til forslaget til § 40, stk. 1, vedrørende størrelsen af punktsanktionen.

Personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver fremover omfattet af § 39, nr. 3 og 5, således at en – i lighed med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere – skal have en punktsanktion, hvis personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 13, stk. 3, nr. 4 eller uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. forslaget til § 13, stk. 3, nr. 5. Dette følger af forslaget til § 39, nr. 3 og 5 .

Der er tale om ændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 21.

Efter de gældende regler i § 39, nr. 3, skal en kontanthjælpsmodtager, der ikke har meddelt sygdom til jobcenteret eller arbejdsgivere, i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud i medfør af integrationsloven eller skal møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, have en punktsanktion.

Hvis en kontanthjælpsmodtager uden en rimelig grund, ikke har meddelt sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, skal den pågældende have en punktsanktion.

Der henvises til forslaget til § 40, stk. 1, vedrørende størrelsen af punktsanktionen.

Personer, der modtager uddannelseshjælp, bliver fremover omfattet af § 39, nr. 3 og 5, således at en – i lighed med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere – skal have en punktsanktion, hvis personen har undladt at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til § 13, stk. 3, nr. 4 eller uden rimelig grund har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. forslaget til § 13, stk. 3, nr. 5. Dette følger af forslaget til § 39, nr. 3 og 5 .

Efter de gældende regler er der ingen krav til, hvordan en person, der modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal registrere sin jobsøgning. Der er endvidere ikke en sanktion knyttet direkte til manglende jobsøgning. Hvis kommunen vurderer, at en person ikke er aktivt jobsøgende, kan kommunen indkalde den pågældende til en rådighedsvurdering og eventuelt give personen et tilbud for at afprøve den pågældendes rådighed. Hvis personen udebliver fra rådighedsvurderingen eller udebliver fra tilbuddet, og der ikke er en rimelig grund til dette, bliver den pågældende sanktioneret med en periodesanktion efter §§ 36 og 37.

Med den foreslåede ændring af § 39, nr. 7 , kan en person, der er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, få en punktsanktion, hvis den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende ved at overholde den aftale om jobsøgning, der fremgår af »Min side« på Jobnet, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Pligten til at overholde aftaler om jobsøgning følger af forslaget til § 13 a, stk. 4, 2. pkt.

Hvis den åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtager eller jobparate kontanthjælpsmodtager ikke har foretaget registreringer i jobloggen inden for den frist, som kommunen har givet vedkommende, jf. forslaget til § 13 a, stk. 4, 3. pkt., gives der ligeledes en punktsanktion, medmindre den pågældende har en rimelig grund til ikke at være aktivt arbejdssøgende. Dette følger af forslaget til § 39, nr. 8.

I lighed med, hvad der gælder i dag for personer, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver en person, der modtager uddannelseshjælp, og som har fået et uddannelsespålæg, også omfattet af den gældende § 39, nr. 6, dvs. at den pågældende får en punktsanktion, hvis personen uden en rimelig grund ophører i den uddannelse, som fremgår af uddannelsespålægget.

Efter den gældende § 39, nr. 5, skal kommunen nedsætte hjælpen til kontanthjælpsmodtageren, hvis personen uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5.

Der foreslås en redaktionel ændring, således at sygeopfølgningssamtale ændres til jobsamtale som led i sygeopfølgning.

Forslaget ændrer ikke ved den gældende sanktion efter § 39. Personer, der uden en rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor personen er indkaldt til en jobsamtale, som led i en sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, vil fortsat få en punktsanktion i form af en nedsættelse af kontanthjælpen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik, herunder sanktionsreglerne.

Efter reglerne i § 39, stk. 1, nr. 6 og integrationslovens § 30, stk. 1, nr. 6, skal kommunen træffe afgørelse om nedsættelse af hjælpen, hvis en person er ophørt i en uddannelse pålagt efter § 23 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 16 a.

Med den foreslåede ændring af § 39, nr. 6, henvises nu til reglen i integrationslovens § 16 a om uddannelsespålæg. Sanktionerne følger hidtidig praksis for personer, der er omfattet af integrationsprogrammet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne og sanktioner ved modtagelse af hjælp samtidig med arbejde i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a-41 erstattes af nye bestemmelser.

Forslaget til ændrede regler om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne har til formål at give sanktionerne så tæt som muligt på den hændelse, der udløser sanktionen, at gøre reglerne lettere at forstå og administrere, så de anvendes hyppigere og mere konsekvent i kommunerne, og at øge modtagerens forståelse af sanktionen, så pågældende også i højere grad vil reagere på sanktionen og ændre adfærd.

Der sanktioneres for de samme forseelser som efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger om baggrunden for forslaget til nye sanktionsbestemmelser, punkt 2.2.1.

Forslag til periodesanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 36–38 om fradrag i hjælpen og i forslaget til § 41 om ophør af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 12.

Forslag til punktsanktioner er udmøntet i forslagene til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, jf. lovforslagets § 3, nr. 10.

Ny tilbagebetalingssanktion er udmøntet i forslaget til § 93 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 17.

Forslaget om ophævelse af sanktionerne for modtagelse af hjælp samtidig med arbejde er alene en teknisk ændring. Bestemmelsernes foreslås videreført som ny § 42 og ny § 43 for at skabe en bedre samlet sammenhæng i sanktionsbestemmelserne, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

Efter de gældende forvaltningsretlige regler samt reglen i retssikkerhedslovens § 5 skal kommunen yde rådgivning og vejledning til borgere, der ansøger om hjælp. Kommunen skal endvidere efter retssikkerhedslovens § 12 skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om, hvilke ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om.

Dette indebærer bl.a., at kommunen skal vejlede borgeren om de rettigheder og pligter, der følger af lov om aktiv socialpolitik §§ 8 a, 13 eller 13 a, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne vejledning, når borgeren ansøger om kontant- eller starthjælp. Orienteringen bør gentages med rimelige intervaller fx ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

En sanktion på grund af manglende overholdelse af rådighedsreglerne kan have stor betydning for en kontant- eller starthjælpsmodtagers økonomiske situation, herunder for den pågældendes families situation. Navnlig ved periodesanktioner, hvor der kan ske fradrag i hjælpen i en periode svarende til længden af den tid, der går fra personen har undladt at foretage en bestemt handling, og indtil personen retter op på denne undladelse, er det af stor betydning, at personen er oplyst om, hvad det er for en handling, der kræves, hvad der sker, hvis han eller hun ikke gør som ønsket, og hvordan personen kan rette op på situationen og igen blive berettiget til hjælp.

Det foreslås derfor i § 35, stk.2, at det gøres til en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i §§ 36-41, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålægget om at søge job eller uddannelse osv. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for hjælpen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

I relation til kravet om tilmelding som arbejdssøgende og løbende bekræftelse af denne tilmelding, jf. lovens § 8 a, forudsættes det, at den skriftlige vejledning gives i forbindelse med tilmeldingen, og at der heri oplyses om pligten til løbende bekræftelse. Der skal således ikke gives ny skriftlig vejledning, hver gang tilmeldingen skal bekræftes (hver 7. dag ifølge reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats).

Kommunen skal dokumentere på sagen, at orienteringen er givet.

Efter de gældende sanktionsregler i §§ 38 d, 38 e og § 39 i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag i hjælpen normalt fra udeblivelsestidspunktet.

Det foreslås i § 35, stk. 2, at alle fradrag i hjælpen eller nedsættelser eller ophør af denne fremover sker med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 og 13 a, i lov om aktiv socialpoliltik.

Fradrag og nedsættelser i hjælpen skal uændret ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelse af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse en gang om måneden. Øvrige udeblivelser eller undladelser, der kan medfører sanktioner, kan ikke omfattes af den samlede opgørelse, men skal opgøres uændret efter gældende regler.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen forholdsmæssigt, svarende til det antal timer pr. måned en person er udeblevet i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Fradraget i hjælpen pr. time, personen er udeblevet, varierer således i forhold til antal dage pr. måned og i forhold til omfanget af tilbud pr. måned. For personer, der modtager forudbetalt hjælp, er der en øvre grænse på 30 pct. af hjælpen for hvor meget, der kan trækkes som følge af en sanktion efter lov om aktiv socialpolitik § 39. For personer, der modtager bagudbetalt hjælp, er der ingen øvre grænse for, hvor meget der kan trækkes.

I forslaget til ny § 35, stk. 3, foreslås, at fradrag for udeblivelse fra tilbud ændres, så fradraget i stedet sker med en gennemsnitssats pr. dag med fravær. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige kontanthjælp og beregnes på grundlag af en 5-dagesuge. Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen, jf. forslaget til § 36. Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Hvis personen modtager supplerende hjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik fx på grund af ægtefælleindtægter eller arbejde, nedsættes fradraget i hjælpen med samme andel.

Beregningen af dagssatsen sker efter følgende model: Hjælpen pr. måned efter § 25 x 12/260, dvs. hjælpen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Det foreslås i § 35, stk. 4, at fradrag i hjælpen efter forslagets § 37 om udeblivelse fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering og fradrag efter forslagets § 38 om undladelse af at tilmelde sig som jobsøgende eller undlade at lægge sit cv ind i Jobnet, sker svarende til de gældende bestemmelser i §§ 38 d og 38 e i lov om aktiv socialpolitik med en forholdsmæssig andel af månedens samlede hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen ikke har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens samlede antal kalenderdage (fradrag sker i hjælpen inden skat). Fradrag sker altid med hele dage uanset omfanget af udeblivelsen eller undladelsen. Der sker også fradrag, selv om personen kontakter jobcenteret samme dag, som samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, jf. forslaget til ny § 37. Hjælpen kan dog, som efter de gældende regler, først nedsættes eller ophøre efter partshøring og afgørelse.

Dagstrækket efter stk. 3, sker i hjælpen inden skat. Det foreslås i § 35, stk. 5, at dagssatserne offentliggøres årligt i forbindelse med satsreguleringen.

Dagssatserne har følgende størrelser (2009 tal) for personer, der modtager fuld kontant- eller starthjælp:

Henvisning Enhed Sats Dagssats Hjælp til forsørgelse Kontant-hjælp Fyldt 25 år, forsørger børn Lov § 25, stk. 1, nr. 1 Kr. mdl. 12.629 583 Fyldt 25 år, andre Lov § 25, stk. 1, nr. 2 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, udeboende Lov § 25, stk. 1, nr. 3 Kr. mdl. 6.124 283 Under 25 år, udeboende, nedsat hjælp Lov § 25 f, stk. 2, nr.1 Kr. mdl. 5.117 239 Under 25 år, hjemmeboende Lov § 25, stk. 1, nr. 4 Kr. mdl. 2.956 136 Under 25 år, hjemmeboende, nedsat hjælp Lov § 25 f, stk. 2, nr. 2 Kr. mdl. 2.574 119 Under 25 år, børn Lov § 25, stk. 2, nr. 1 Kr. mdl. 12.629 583 Under 25 år, psykisk syg, børn Lov § 25, stk. 2, nr. 2 Kr. mdl. 12.629 583 Under 25 år, psykisk syg, udeboende Lov § 25, stk. 2, nr. 3 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, gravid Lov § 25, stk. 3 Kr. mdl. 9.505 439 Under 25 år, bidragspligt, max hjælp inkl. tillæg Lov § 25, stk. 4 Kr. mdl. 12.629 583 Kontanthjælpsnedsættelse Lov § 25, stk. 5 Kr. mdl. 600 28 Starthjælp Fyldt 25 år, gifte og samlevende Lov § 25, stk. 12, nr.1 Kr. mdl. 5.079 234 Fyldt 25 år, enlig Lov § 25, stk. 12, nr. 2 Kr. mdl. 6.124 283 Under 25 år, udeboende Lov § 25, stk. 12, nr. 3 Kr. mdl. 5.079 234 Under 25 år, hjemmeboende Lov § 25, stk. 12, nr. 4 Kr. mdl. 2.525 117 Forsørgertillæg, enlige Lov § 25, stk. 13 Kr. mdl. 1.532 71 Forsørgertillæg, gifte og samlevende Lov § 25, stk. 13 Kr. mdl. 1.270 59 Hvis fx hjælpen til en person er ½ af den månedlige hjælp efter § 25, vil dagssatsen for sanktionen være 50 pct. af dagssatsen for personer, der modtager den fulde hjælp efter § 25. Hvis fx hjælpen til en forsørger udgør 50 pct. af satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, for forsørgere på baggrund af en ægtefælleberegning, så nedsættes dagssatsen tilsvarende med 50 pct.

Forslaget til § 36 erstatter lov om aktiv socialpolitik § 39 om forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen ved udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Forslaget erstatter tillige lovens § 40 om bortfald af beskæftigelsestillæg i forhold til det antal timer, som personen eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra og om forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler i lovens § 39 nedsættes hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund er udeblevet fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Hjælpen nedsættes med et forholdsmæssigt træk i hjælpen udregnet på baggrund af udeblivelsens størrelse sat i forhold til kalendermånedens samlede tilbud. Efter gældende praksis, kan der foretages fradrag i hjælpen hos personens ægtefælle, hvis fradraget ikke kan foretages fuldt ud hos den ægtefælle, som er udeblevet og derfor får en sanktion.

Efter forslaget til § 36, stk. 1, videreføres de gældende regler om, at der skal ske et fradrag i hjælpen, hvis en person uden rimelig grund udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Det er som noget nyt præciseret, at der også skal foretages fradrag i hjælpen under tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgningen.

I forslaget til § 36, stk. 2, foreslås, at der skal ske en ændret beregning af nedsættelsen af hjælpen. Efter forslaget skal der foretages fradrag i hjælpen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund. Forslaget betyder, at fradraget i hjælpen fremover ikke har direkte sammenhæng med omfanget af tilbud pr. måned eller omfanget af tilbud pr. dag, men i stedet afhænger af, hvor mange dage med tilbud personen helt eller delvist er udeblevet fra.

Beregningen af nedsættelsen pr. dag fremgår af forslaget til ny § 35. Der henvises tillige til lovforslagets § 4, nr. 1, om ophævelse af den øvre grænse for, hvor meget der kan fradrages i den forudbetalte hjælp.

Det foreslås som noget nyt, at det fremover alene er den ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, der kan få foretaget fradrag i sin hjælp.

Med forslaget bliver det muligt at fastsætte omfanget af udeblivelsernes størrelse efter stk. 2 ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem overtrædelsen og sanktionen.

Fradraget skal som hidtil ske inden for 3 hele kalendermåneder efter, at den pågældende er udeblevet.

Forslaget til § 36, stk. 3, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk.1, hvorefter der sker en nedsættelse af beskæftigelsestillægget i forhold til det antal timer, som personen uden rimelig grund er udeblevet fra.

Forslaget til § 36, stk. 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser efter lovens § 40, stk. 2, således at der fortsat kan ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eksempel 1 - En gift person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats). Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage. Nedsættelsen får ikke betydning for ægtefællens hjælp.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 8, forslaget til § 35 om beregning af nedsættelsen.

Med den nye dagssats, vil det blive tydeliggjort overfor borgerne, hvor meget det koster at udeblive helt eller delvist fra tilbud, og det kan have en øget adfærdsregulerende effekt, da der kommer større gennemsigtighed med størrelsen af dagstrækket.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 38 d foretages der fradrag i hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller udebliver fra en rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret.

Personer, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, får derudover nedsat hjælpen med 1/3 i 2 uger anden gang, de udebliver fra disse samtaler inden for 12 måneder. Hvis fradraget ikke er foretaget inden 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Hvis personen har haft 185 timers arbejde bortfalder 1/3 sanktionen i 2 uger også.

Hvis en person, der alene har ledighed som problem, og som modtager hjælp efter lovens § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, udebliver fra en af disse samtaler tre eller flere gange inden for 12 måneder, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Sanktionen bortfalder, hvis personen har haft 300 timers arbejde inden for 10 uger.

Forslaget til § 37, stk. 1, viderefører bestemmelserne i lovens § 38 d, stk. 1, med den ændring, at det foreslås, at personens ægtefælle fremover ikke skal kunne få foretaget fradrag i hjælpen for den anden ægtefælles forseelse.

Ændringen betyder endvidere, at der sanktioneres efter de samme regler hver gang, der sker en overtrædelse, dvs. de gældende regler om øget sanktion ved gentagne overtrædelser videreføres ikke.

Opgørelsen af dage med fradrag i hjælpen foretages som efter de hidtil gældende regler, dvs. personen kan ikke modtage hjælp for den dag, hvor der udeblives og de efterfølgende dage, frem til den pågældende genopretter kontakten til jobcenteret, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 35, stk. 4, om beregning af fradrag. Kontakten kan fx genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring. Der mistes altid hjælp for mindst en dag, selv om personen møder op igen samme dag.

Baggrunden for dette er, at personen i den periode, hvor pågældende er udeblevet, ikke udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt, jf. forslaget til § 35, stk. 4.

Fradraget beregnes efter forslaget til § 35, stk. 4, jf. bemærkningerne hertil.

Fradraget i hjælpen skal som hidtil være sket senest efter 3 hele kalendermåneder efter udeblivelsen, da sanktionen ellers bortfalder.

Hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt jobsamtalen eller cv-samtalen, finder reglerne tilsvarende anvendelse. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i hjælpen på baggrund af meddelelse fra anden aktør om udeblivelse fra disse samtaler uden rimelig grund.

Forslaget til § 38 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 38 e i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med hvilke pligter, der påhviler modtagere af hjælp. Da det fortsat er personer, der kun har ledighed som problem, der har de i bestemmelsen omtalte pligter, er det derfor også kun denne gruppe, der kan sanktioneres for en overtrædelse heraf, jf. § 8 a og § 13 a, stk. 2, i loven.

Det foreslås, at fradraget i hjælpen pr. dag beregnes og afvikles som hidtil. Der henvises til bemærkningerne til forslaget til §§ 35 og 37.

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik §§ 38 a og 38 b nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3 (hjælp på voksensats), uden rimelig grund afviser eller undlader at overholde en række pligter efter loven. Ved gentagelsestilfælde inden for 12 måneder nedsættes hjælpen i 20 uger. Hjælpen nedsættes kun hos personer, der alene har ledighed som problem, bortset fra bestemmelserne vedrørende sygeopfølgning i § 38 b, som også omfatter personer med problemer ud over ledighed.

Det foreslås i §§ 39 og 40 at der gives en punktsanktion i form af en nedsættelse af hjælpen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, fx hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde, herunder udebliver fra en ansættelsessamtale.

Det foreslås, at alle kontant- og starthjælpsmodtagere omfattes af lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen, dvs. uanset om personen alene har ledighed som problem, eller har andre problemer end ledighed, og uanset størrelsen af den ydelse, der modtages. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger. Det er alene den person, der begår forseelsen, der sanktioneres, dvs. en evt. ægtefælle omfattes fremover ikke af sanktionen.

Det foreslås i § 39, at hjælpen nedsættes med et fast beløb, jf. forslaget til § 40, hvis en person begår en af følgende forseelser:

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4,

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,

5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller

6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 40, at nedsættelsen af hjælpen efter § 39 sker med faste beløb.

Efter forslaget nedsættes hjælpen med følgende beløb:

Kontanthjælpen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik nedsættes med 1.462 kr. for personer over 25 år (både forsørgere og ikke-forsørgere), personer under 25 år, når den pågældende forsørger eget barn i hjemmet, personer under 25 år, som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni mv., samt kvinder under 25 år, som er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge. Beløbet på 1.462 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i 2 uger for en ikke-forsørger over 25 år.

Kontanthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hjemme og 227 kr. for personer, der er hjemmeboende. Beløbet på 227 kr. svarer til 1/3 af hjælpen i en uge for en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager, og beløbene efter skat vil normalt være ens for ude- og hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere og for starthjælpsmodtagere.

Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 370 kr. for personer, som er over 25 år, og personer under 25 år, som ikke bor hos en eller begge forældre. Starthjælpen efter lovens § 25 nedsættes med 227 kr. for personer, som er under 25 år, og som er hjemmeboende.

De beløb, hjælpen nedsættes med, er bruttobeløb, dvs. nedsættelse sker i hjælpen inden skat. Der sker alene nedsættelse i personens egen hjælp og ikke i ægtefællens hjælp.

Beløbene reguleres en gang årligt, jf. lovforslagets § 3, nr. 18.

Ved fastsættelsen af niveauet for nedsættelsen af hjælpen er der taget hensyn til, at der bør være få, men mærkbare punktsanktioner. Samtidig er der taget hensyn til skatteværdien, således at der også er set på, hvordan sanktionen virker efter skat. Der er endvidere taget hensyn til, at alle grupper fremover skal kunne sanktioneres, hvilket betyder, at også personer på de lave ydelser kan få nedsat hjælpen.

Der er ved fastsættelsen af sanktionernes størrelse taget hensyn til, at personen fortsat skal have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det betyder, at størrelsen af det beløb, som hjælpen nedsættes med, afhænger af den enkeltes ydelse.

Der kan i en kalendermåned alene gives en enkelt sanktion efter denne bestemmelse. Hvis der er flere forseelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet, jf. forslaget til § 35. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

For personer, der modtager supplerende hjælp, dvs. hjælpen er mindre end satsen efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens hjælp udgør af satsen efter § 25.

Hvis en person er omfattet af lovens § 26, stk. 2 eller 3, om kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en starthjælpsmodtager, og derfor modtager nedsat hjælp, så nedsættes sanktionen efter forslaget med samme andel, som hjælpen udgør af kontanthjælpssatsen. Er hjælpen fx. på grund af ægtefællens indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Det beløb, som hjælpen skal nedsættes med, sker på grundlag af personens hjælp på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder fx, når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Nedsættelsen i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers sker nedsættelsen i næste kalendermåned eller snarest derefter. Hvis nedsættelsen i hjælpen ikke er afviklet senest 3 hele kalendermåneder efter forseelsen, bortfalder sanktionen. Forseelsen vil dog indgå i vurderingen af, om der skal ske tilbagebetaling efter lovforslagets § 3, nr. 17, forslaget til § 93 a, hvis personen inden for 12 måneder igen begår samme forseelse.

Forslaget til ny § 41 svarer til lov om aktiv socialpolitik § 41 med enkelte ændringer. Forslaget om ophør af hjælpen omfatter ikke afslag på arbejde. Afslag på arbejde er omfattet af forslagene til ny §§ 39 og 40 om nedsættelse af hjælpen ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, fx hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører som hidtil ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelse.

En person under 25 år, der har fået et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som afviser uddannelsespålægget, er som hidtil omfattet af § 41.

Hjælpen kan som hidtil alene ophøre, så længe muligheden for at benytte et åbent tilbud består. Det er ikke et krav, at det er det tilbud, den pågældende udebliver fra, der skal være mulighed for at benytte igen. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen kan genoptages, hvis personen kan møde op i et andet tilbud. For tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder denne lovs regler, jf. kapitel 9 om jobplan og § 29 om fritagelse for jobplan i visse tilfælde.

For gifte ophører hjælpen som hidtil for begge ægtefæller, når en ægtefælle afviser tilbud m.v.

Sanktionerne i lovens §§ 40 a og 40 b om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde, som foreslås ophævet i lovforslagets § 3, nr. 11, er ikke omfattet af forslaget om afbureaukratisering af sanktionsreglerne. Bestemmelserne videreføres med redaktionelle ændringer som forslag til §§ 42 og 43. Dog er henvisningen til sanktionsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 40 a, stk. 6, og § 40 b, stk. 3, ændret til forslagets nye sanktionsbestemmelser i §§ 36-38 og § 41. Dette betyder, at der efter disse bestemmelser ikke kan ske nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen i perioder, hvor hjælpen er ophørt, eller der sker fradrag i denne med satsen pr. dag. Perioden afbrydes, så længe der sanktioneres efter ovenstående bestemmelser.

Sanktion efter forslaget til §§ 39 og 40 med et engangsbeløb medfører ikke, at der ikke tillige kan ske nedsættelse af hjælpen i øvrigt eller tilbagebetaling af denne efter ovennævnte bestemmelser.

Forslaget til § 44 svarer til lovens § 41 a, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr.13 om ophævelse af § 41 a. Der er tale om en teknisk ændring.

Som følge af forslaget til nye sanktionsbestemmelser, ophæves §§ 38 a-e i lov om aktiv socialpolitik og erstattes af nye sanktionsbestemmelser, jf. lovforslagets § 3, nr. 8 og 10, forslaget til §§ 37-39.

Lovens § 38 c om personer mellem 25 og 30 år, der afviser eller ophører i tilbud og i stedet vælger at søge ind på en uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 91 b, men som efterfølgende uden rimelig grund ophører med at finde, søge ind på eller påbegynde en uddannelse, og som derfor får en 2. gangs sanktion, ophæves efter forslaget helt. Dette skal ses i sammenhæng med, at § 91 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 28.

Forslaget skal lette administrationen, så der regnes med kalendermåneder både i § 39, stk.1, og § 39, stk. 2.

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at lette administrationen af beregningerne.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at rådighedspligten som udgangspunkt indtræder en måned før, der kan udbetales kontanthjælp.

Med den mere direkte sammenhæng mellem rådighed, aktivering og udbetaling af kontanthjælp, finder regeringen, at der ikke længere er brug for at begrænse nedsættelsen af den månedlige hjælp med 30 pct.

En person, der uberettiget udebliver fra aktivering eller anden beskæftigelsesmæssig foranstaltning herunder danskundervisning - en dag pr. uge vil få reduceret sin hjælp med 20 pct. såvel efter de nuværende regler som efter de fremtidige. Men 2 uberettigede fraværsdage om ugen vil med de foreslåede regler ikke medføre reduceret sanktion som i dag, men betyde en reduktion af ydelsen på 40 pct. mod i dag 30 pct.

Der er ikke et konkret mål for, hvornår modtagerens udeblivelser har et sådant omfang, at der reelt må siges at være tale om en afvisning af tilbudet, men som retningsgivende vil et fravær på over 50 pct. i en periode kunne begrunde, at sanktionen i form af standsning af kontanthjælpen tages i brug. Det vil sige, at 3 uberettigede fraværsdage pr. uge medfører bortfald af hjælpen.

De ufravigelige sanktionsregler omfatter den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. Efter regeringens opfattelse er der ikke saglige grunde til at have andre sanktionsregler over for disse ledige end over for forsikrede ledige, der modtager dagpenge. I modsætning hertil er det fortsat op til kommunen at afgøre, om der i tilfælde af udeblivelser skal sættes ind med sanktioner over for de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed.

Som hidtil gælder reglerne såvel den situation, hvor en person udebliver i nogle timer eller hele dage, som hvor den pågældende møder op, men forsømmer aktiv medvirken i aktiveringen i et sådant omfang, at det må sidestilles med udeblivelse.

Efter de gældende sanktionsregler kan kommunen foretage et fradrag i kontanthjælpen, hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund har udeblivelser fra et aktiveringstilbud. Der er ikke tale om nogen pligtmæssig sanktion, og det er derfor op til kommunen i det enkelte tilfælde at beslutte, om der skal ske fradrag i hjælpen.

Med forslaget sker der en skærpelse af sanktionsreglerne, idet kommunen får en pligt til i alle tilfælde at sanktionere et ubegrundet fravær med et fradrag i hjælpen. De ufravigelige sanktionsregler skal dog kun gælde for de kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed. I forhold til kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed skal kommunen efter forslaget på samme måde som i dag ud fra en individuel bedømmelse tage stilling til, om der skal ske fradrag i hjælpen som følge af udeblivelser.

Ved en kontanthjælpsmodtagers fravær uden rimelig grund fra et aktiveringstilbud kan kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Der er i loven fastsat en øvre grænse for størrelsen af det forholdsmæssigt beregnede fradrag, idet kontanthjælpen højst kan nedsættes med 20 pct. af den månedlige hjælp. Fradraget kan maksimalt udgøre 20 pct., men evt. fordelt over 3 måneder.

Forslaget betyder, at maksimumsfradraget på 20 pct. af den månedlige hjælp forhøjes til 30 pct. Forslaget omfatter fradrag i tilfælde af udeblivelser hos såvel kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, som modtagere med hjælp som følge af problemer udover ledighed.

Forslaget om at forhøje maksimum for fradraget skal ses i sammenhæng med de øvrige forslag om at skærpe sanktionsreglerne, dvs. dels forslaget om at gøre sanktionsreglerne ved udeblivelser ufravigelige, dels forslaget om at sanktionere gentagne og omfattende udeblivelser med standsning af kontanthjælpen.