Aktivloven § 38
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 4 – Kontanthjælp m.v. · Fradrag i kontanthjælpen efter §§ 16-20 ved udeblivelse fra tilbud m.v.
§ 38.
Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i kommunen, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet eller i kommunens eller arbejdsløshedskassens digitale cv-løsning, jf. § 13 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 38
Senere ændringer
ÆndringL 136 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 525 af 27/04/2020 · 27. april 2020
Det fremgår af den gældende regel i § 38, stk. 1, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås i § 38, stk. 1, at henvisningen til § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt. ændres til § 13 a, stk. 2. Forslaget er en af den nyaffattelse af § 13 a, stk. 2, som blev vedtaget med lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)).
Der vil med forslaget ikke ske materielle ændringer i § 38, stk.1.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 44LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at i § 38, stk. 1, i loven, ændres »arbejdssøgende« til »jobsøgende«, »lægge sit cv ind i« ændres til »registrere cv-oplysninger på«, »cv’et ikke har været lagt ind« ændres til »cv-oplysninger ikke har været registeret«, og »indlæggelse af cv« ændres til »registrere cv-oplysninger«.
Ændringerne er en følge af de foreslåede regler i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det foreslås, at arbejdssøgende ændres til jobsøgende, og at personerne fremover skal registrere cv-oplysninger på Jobnet. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 210 (2018-19) · bemærkning til § 2, nr. 45LOV nr 551 af 07/05/2019 · 7. maj 2019
Det fremgår af den gældende § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
Det foreslås, at § 38, stk. 2, i loven, ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at der ikke vil skulle stilles unødige krav til ledige, og at reglen om, at ledige mindst hver syvende dag skal gå på Jobnet for at tjekke jobforslag, afskaffes. Bestemmelsen i § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik om, at en arbejdssøgende løbende skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende, foreslås på den baggrund ophævet.
Som følge heraf foreslås det, at bestemmelsen i § 38, stk. 2, i loven om, at kommunen foretager fradrag i hjælpen, hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, også afskaffes.
Der henvises til punkt 2.4.2 i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til § 2, nr. 8.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 6LOV nr 1486 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Der er tale om en teknisk ændring, således at der i § 38, stk. 2, henvises til § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er den rette bemyndigelsesbestemmelse. Reglen anvendes, når en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
ÆndringL 58 (2014-15) · bemærkning til § 3, nr. 6LOV nr 1487 af 23/12/2014 · 23. december 2014
Der er tale om en teknisk ændring, således at der i § 38, stk. 2, henvises til § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er den rette bemyndigelsesbestemmelse. Reglen anvendes, når en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 59LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013
Efter de gældende regler i § 38, kan en person, der alene har ledighed som problem, der ikke har tilmeldt sig rettidigt i Jobnet eller har lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, ikke modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke er tilmeldt på Jobnet eller hvor cv’et ikke er lagt ind i Jobnet. Det samme gælder, hvis en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende ved at tjekke sine jobforslag på Jobnet hver 7. dag, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11 og regler fastsat i medfør heraf.
Da åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere fremover i den periode, hvor de venter på at påbegynde en uddannelse, også skal tilmelde sig som arbejdssøgende på Jobnet, lægge cv ind i Jobnet og tjekke deres jobforslag hver 7. dag på Jobnet og dermed bekræfte, at de er arbejdssøgende, foreslås det i § 38, stk. 1 og 2 , at de omfattes af samme sanktion, som i dag gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere.
Det betyder, at en åbenlyst uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat kontanthjælpsmodtager ikke kan modtage hjælp for de dage, hvor den pågældende ikke har
● tilmeldt sig rettidigt som arbejdssøgende på Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 8 a, stk. 1 og 2, ● lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 13 a, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., eller ● ikke har tjekket sine jobforslag rettidigt på Jobnet, dvs. senest hver 7. dag, og dermed bekræftet, at personen fortsat er arbejdssøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 3.
tilmeldt sig rettidigt som arbejdssøgende på Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 8 a, stk. 1 og 2,
lagt sit cv rettidigt ind i Jobnet, dvs. senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 13 a, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt., eller
ikke har tjekket sine jobforslag rettidigt på Jobnet, dvs. senest hver 7. dag, og dermed bekræftet, at personen fortsat er arbejdssøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 3.
En person, der modtager kontanthjælp, og som er aktivitetsparat, skal også lægge sit cv på Jobnet, senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp, jf. forslaget til § 13 a, stk. 3, 1. pkt., og bliver også omfattet af en sanktion, hvis dette ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 1.
Kommunen skal i disse situationer foretage fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen fra den dag, hvor personen skulle have tilmeldt sig som arbejdssøgende på Jobnet, lagt sit cv ind i Jobnet eller tjekket sine jobforslag på Jobnet, og frem til den pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet eller har lagt sit cv ind i Jobnet. Kommunen skal ikke træffe afgørelse om fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen, hvis baggrunden for, at en person ikke har tilmeldt sig eller tjekket sine jobforslag eller ikke har lagt sit cv ind i Jobnet, ikke skyldes personens egne forhold, men fx it-nedbrud.
ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 60LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013

ÆndringL 36 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 44LOV nr 1364 af 28/12/2011 · 28. december 2011
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler, skal personer, der alene har ledighed som problem, bekræfte deres tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag. Hvis en person ikke rettidigt bekræfter sin tilmelding, kan personen ikke modtage hjælp fra det tidspunkt, hvor personen skulle have bekræftet sin tilmelding, og frem til personen igen er tilmeldt Jobnet. Dette følger af § 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 8 a og 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, samt integrationslovens § 26 a, stk. 1, 2. pkt., og § 30 a, stk. 4.
Det foreslås, at der i § 38, stk. 2, indsættes en henvisning til integrationslovens § 26 a, stk. 1, hvor det fremgår, at den ledige skal bekræfte sin tilmelding hver 7. dag. Personer, der er omfattet af et integrationsprogram, kan herefter sanktioneres efter § 38, stk. 2, i lighed med øvrige kontanthjælpsmodtagere.
Samtidig fremgår det af lovforslagets § 2, nr. 18, til nyt 3. pkt. i integrationslovens § 26 a, stk. 1, at de regler, som er fastsat om tilmelding og afmelding efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for personer, som er omfattet af integrationsprogrammet.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at introduktionsydelsen afskaffes. Der er dermed ikke indført nye sanktioner for personer, der er omfattet af et integrationsprogram.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5.
ÆndringL 187 (2010-11) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 600 af 14/06/2011 · 14. juni 2011
Efter de gældende regler i lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats for til- og afmelding som arbejdssøgende skal en ansøger eller modtager af kontant- eller starthjælp, der alene har ledighed som problem, bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hver 7. dag.
De to første gange inden for 12 måneder, hvor en person ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende rettidigt, får personen en skriftlig påmindelse og en frist til at bekræfte sin tilmelding fra jobcenteret. Personen bliver først afmeldt Jobnet som arbejdssøgende, hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding inden for fristen, som jobcenteret har givet.
Hvis personen inden for 12 måneder efter anden undladelse, igen undlader at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme sker i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.
En person, der er blevet afmeldt på grund af manglende bekræftelse af sin tilmelding som arbejdssøgende får foretaget fradrag i hjælpen, jf. § 38, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Kommunen foretager fradraget fra bekræftelsen skulle have fundet sted og frem til, at pågældende igen har bekræftet sin tilmelding. Dette sker dog ikke, hvis baggrunden for den manglende bekræftelse ikke skyldes personens egne forhold, men fx it-nedbrud på Jobnet.
Bestemmelsen blev indsat i lov om aktiv socialpolitik som led i udmøntningen af Velfærdsreformen.
Det foreslås i § 1, nr. 4, at bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 38, stk. 2, præciseres, så reglen bringes i overensstemmelse med intentionen bag de regler, der er fastsat i medfør af lov nr. 176 af 27. februar 2007 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Velfærdsreformen – forstærket indsats for at nedbringe ledigheden m.v.), så det tydeligt fremgår, at det er afmeldingen som arbejdssøgende, der medfører, at personen skal have foretaget fradrag i hjælpen i perioden fra afmeldingen, og frem til tilmeldingen som arbejdssøgende sker igen.
Hvis den ledige ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende senest på 7. dagen, vil pågældende få en påmindelse om at bekræfte sin tilmelding inden for 1 uge fra den dag, hvor den ledige senest skulle have bekræftet sin tilmelding første og anden gang dette sker inden for 12 måneder. Den ledige bliver ikke afmeldt. Hvis den ledige inden for 1-uges-fristen bekræfter sin tilmelding, vil den pågældende fortsat have ret til kontant- eller starthjælp. Hvis den ledige ikke bekræfter sin tilmelding inden for 1-uges-fristen, vil pågældende blive afmeldt som arbejdssøgende umiddelbart efter fristens udløb.
Hvis personen inden for 12 måneder efter anden undladelse, igen undlader at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist. Det samme sker i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.
Den ledige vil herefter få foretaget fradrag i hjælpen fra afmeldingen, og indtil den pågældende igen er registreret som arbejdssøgende på Jobnet, jf. forslaget til § 38, stk. 2, i loven. Dette vil også være tilfældet i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem 2 undladelser.
Eksempel
Hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet den 5. januar 2010, får personen en frist til at bekræfte sin tilmelding (1. undladelse). Fristen er fastsat af jobcenteret. Personen bliver i denne periode ikke afmeldt. Hvis personen bekræfter sin tilmelding inden for fristen, får det ikke konsekvenser for udbetaling af hjælp til personen. Hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding inden for fristen, bliver pågældende afmeldt. Personen har herefter ikke ret til hjælp fra afmeldingen og frem til, personen igen er tilmeldt som arbejdssøgende.
Den 21. december 2010 undlader personen igen at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende (2. undladelse). Den pågældende får igen en frist til at bekræfte sin tilmelding og bliver ikke afmeldt under fristen. Hvis personen bekræfter sin tilmelding inden udløbet af fristen, får det ikke ydelsesmæssige konsekvenser for personen. Hvis personen ikke bekræfter sin tilmelding inden for fristen, skal der foretages fradrag i hjælpen for den periode, hvor personen er afmeldt.
Den 3. oktober 2011 undlader personen for tredje gang at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende på Jobnet (3. undladelse). Personen afmeldes uden, at der igen gives en frist, da der ikke er gået 12 måneder siden sidste undladelse. Da personen er blevet afmeldt, er personen ikke berettiget til hjælp fra afmeldingen og frem til, pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 38.