Aktivloven

Aktivloven § 27 a

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Kontanthjælp m.v. · Særlige regler om hjælp til visse persongrupper

§ 27 a.

Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage kontanthjælp efter §§ 16-19.

Stk. 2.

Kommunen kan udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det.

Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension.

For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 27 a

Senere ændringer

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 50LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af den gældende § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, at personer, som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, kan søge kommunen om et supplement til den nedsatte pension (brøkpension). Formålet med at yde supplement til brøkpension er at sikre et vist forsørgelsesniveau til personer, som på grund af optjeningsreglerne om pension ikke har ret til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, hvis den enkelte ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, f.eks. formue.

En person, som ansøger om supplerende hjælp til brøkpension, skal opfylde de samme betingelser, som gælder med hensyn til ret til hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder reglerne om opholdskrav. Det betyder, at personen bl.a. er omfattet af lovens §§ 11, 14-15 og 30-31.

Hjælpen udmåles dermed efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, uddannelses- og kontanthjælp. Hjælpen skal samlet set svare til det niveau, personen ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter lovens regler om hjælp til forsørgelse. Ved udmåling af supplement til brøkpension indgår såvel pensionistens egne som ægtefællens indtægter. Samtlige udmålingsbestemmelser i loven finder således anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2, både i situationen, hvor begge ægtefæller får udmålt kontanthjælp efter § 27 a, og den ene får supplement efter § 22 (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) og den anden efter §§ 23-25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), og i situationen, hvor kun den ene ægtefælle får udmålt kontanthjælp efter § 27 a med supplement efter §§ 23-25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), mens den anden ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22. På samme måde som ved almindelig udmåling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte, særlig støtte efter lovens § 34, eller børneydelser ikke ved beregning af hjælpen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan kommunen udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med den udbetalte pension højst udgøre fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Der er tale om et behovsbestemt supplement efter § 27 a, stk. 2, der forudsætter en individuel konkret vurdering af de økonomiske forhold. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

Det foreslås i § 27 a, stk. 1, at ændre »hjælp efter §§ 22-25« til: »kontanthjælp efter §§ 16-19«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter forslagets indhold vil midlertidigt tilpasningstillæg efter den foreslåede § 20 dog ikke kunne ydes efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-19.

Videre foreslås det i § 27 a, stk. 2, 3. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er også en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20.

Det betyder, at personkredsen, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i loven, med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18.

Samtlige udmålingsbestemmelser i loven vil fortsat finde anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2, som nævnt ovenfor.

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 51LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af den gældende § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, at personer, som på grund af optjeningsreglerne ikke har ret til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, kan søge kommunen om et supplement til den nedsatte pension (brøkpension). Formålet med at yde supplement til brøkpension er at sikre et vist forsørgelsesniveau til personer, som på grund af optjeningsreglerne om pension ikke har ret til fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, hvis den enkelte ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, f.eks. formue.

En person, som ansøger om supplerende hjælp til brøkpension, skal opfylde de samme betingelser, som gælder med hensyn til ret til hjælp i kontanthjælpssystemet, herunder reglerne om opholdskrav. Det betyder, at personen bl.a. er omfattet af lovens §§ 11, 14-15 og 30-31.

Hjælpen udmåles dermed efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse, uddannelses- og kontanthjælp. Hjælpen skal samlet set svare til det niveau, personen ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter lovens regler om hjælp til forsørgelse. Ved udmåling af supplement til brøkpension indgår såvel pensionistens egne som ægtefællens indtægter. Samtlige udmålingsbestemmelser i loven finder således anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2, både i situationen, hvor begge ægtefæller får udmålt kontanthjælp efter § 27 a, og den ene får supplement efter § 22 (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) og den anden efter §§ 23-25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), og i situationen, hvor kun den ene ægtefælle får udmålt kontanthjælp efter § 27 a med supplement efter §§ 23-25 (uddannelseshjælp eller kontanthjælp), mens den anden ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter lovens § 22. På samme måde som ved almindelig udmåling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte, særlig støtte efter lovens § 34, eller børneydelser ikke ved beregning af hjælpen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan kommunen udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med den udbetalte pension højst udgøre fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Der er tale om et behovsbestemt supplement efter § 27 a, stk. 2, der forudsætter en individuel konkret vurdering af de økonomiske forhold. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

Det foreslås i § 27 a, stk. 1, at ændre »hjælp efter §§ 22-25« til: »kontanthjælp efter §§ 16-19«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Efter forslagets indhold vil midlertidigt tilpasningstillæg efter den foreslåede § 20 dog ikke kunne ydes efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det betyder, at personkredsen med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til §§ 16-19.

Videre foreslås det i § 27 a, stk. 2, 3. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.

Ændringen er også en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, som ydes efter lovens §§ 22-25, foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold, jf. de foreslåede §§ 16-20.

Det betyder, at personkredsen, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i loven, med forslaget vil modtage den ydelse, som der kan udmåles efter forslaget til § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18.

Samtlige udmålingsbestemmelser i loven vil fortsat finde anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2, som nævnt ovenfor.

ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 2, nr. 3LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020

Det følger af § 27 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned skal udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25.

Det fremgår af § 27 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., at yderligere supplerende økonomiske hjælp sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

Det følger af § 82 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter lovens § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsniveau.

Det foreslås at ændre § 27 a, stk. 1 og 2, 2. pkt., og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., ved at tilføje Tidlig Pension til bestemmelserne.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at indføre en ret til Tidlig Pension, jf. lovforslagets § 1, og vil medføre, at Tidlig Pension bliver omfattet af bestemmelserne på samme måde, som førtidspension og seniorpension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 2, nr. 4LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020

Det fremgår af § 27 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned skal udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25.

Af bestemmelsens stk. 2, 2. og 3. pkt., følger, at yderligere supplerende økonomiske hjælp sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.

Det foreslås at ændre § 27 a, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., ved at tilføje den tidlige pension til bestemmelserne.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at indføre en ret til Tidlig Pension, jf. lovforslagets § 1, og vil medføre, at Tidlig Pension bliver omfattet af bestemmelserne på samme måde, som førtidspension og seniorpension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 67 (2019-20) · bemærkning til § 3, nr. 3LOV nr 1559 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det følger af § 27 a, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Det foreslås, at seniorpension tilføjes to steder i § 27 a, 1. pkt. Der er tale om en tilføjelse til de gældende regler i § 27 a, 1. pkt., som medfører, at reglerne også vil gælde for seniorpension.

ÆndringL 18 (2019-20) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 1420 af 17/12/2019 · 17. december 2019

Efter de gældende regler i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v. (for førtidspensionister fra før 1. januar 2003) kan personer, der modtager nedsat førtidspension på grund af betingelserne om optjening og dermed modtager en såkaldt brøkpension, modtage personligt tillæg efter ansøgning efter den del af pensionslovgivningen.

Med førtidspensionsreformen (L137 Folketinget samling 2000/2001) blev bestemmelsen § 27 a indført i lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med, at ydelsesstrukturen blev forenklet. Førtidspensionsydelsen efter pensionsloven skulle fremover dække almindelige forsørgelsesudgifter. Det betød, at pensionsloven alene skulle indeholde regler om kompensation for manglende indtjening ved erhverv og ikke regler om kompensation for merudgifter på grund af handicap. Denne kompensation skulle i stedet ydes efter lov om social service. På samme baggrund blev reglerne om personligt tillæg herunder helbredstillæg ophævet for kommende førtidspensionister fra 1. januar 2003. Førtidspensionister fra 1. januar 2003, som på grund af reglerne om optjening ikke er berettiget til fuld førtidspension, og som efter de dagældende regler ville have haft mulighed for at få pensionen suppleret med personligt tillæg, skal derfor efter de gældende regler have supplerende hjælp efter § 27 a, som samtidig blev indført i lov om aktiv socialpolitik.

Således kan der efter den gældende regel i § 27 a i lov om aktiv socialpolitik ydes supplerende kontanthjælp til førtidspensionister, der på grund af mange års ophold i udlandet ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan højst udgøre det beløb pr. måned, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lovens § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22 i loven.

Personkredsen for § 27 a er danske statsborgere, der på grund af ophold i udlandet, ikke har optjent ret til fuld pension, og udlændinge, der nu opholder sig i Danmark, men på grund af mange års ophold i udlandet ikke har optjent ret til fuld pension. Søger en førtidspensionist, der ikke har optjent ret til fuld pension, om supplerende hjælp, skal pensionisten opfylde de samme betingelser, som gælder med hensyn til ret til kontanthjælp, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne om opholdskrav. Formuereglerne i §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik gælder også for personer, der ansøger om hjælp efter § 27 a, i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren, herunder ægtefællen, har formue, som kan dække det økonomiske behov.

En persons ret til supplement til en optjent brøkpension eller procentandel af fuld pension skal afgøres efter den gældende praksis, som Ankestyrelsen har anlagt i tre principafgørelser, offentliggjort som 1-11, 2-11 og 3-11. Ankestyrelsen har i disse afgørelser fundet, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som en person ville have været berettiget til at få udbetalt efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse.

Løbende hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet til personer, der ikke opfylder et krav om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, ydes efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik; der stilles dog ikke krav om opfyldelse af beskæftigelseskravet for, at brøkpensionister og pensionister, der alene har optjent en procentandel af fuld pension, kan få supplerende hjælp efter § 27 a, i lov om aktiv socialpolitik op til niveauet for uddannelseshjælp og kontanthjælp. Mens uddannelseshjælp ydes efter §§ 23 og 24, ydes kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil sige, at hjælp i kontanthjælpssystemet ydes efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

Den samlede hjælp skal således udmåles efter reglerne i kontanthjælpssystemet, herunder reglerne om egne og en eventuel ægtefælles indtægter og formue. På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte, særlig støtte efter aktivlovens § 34 og indtægter vedrørende børn eller børns indtægter ikke ved beregningen af hjælpen.

Med hensyn til eventuelt yderligere supplement efter § 27 a til niveauet for førtidspension er der tale om en behovsbestemt ydelse, og bestemmelsen forudsætter således, at der foretages en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Det foreslås at nyaffatte § 27 a alene med det formål at præcisere reglen; således at praksis efter forslagets indhold er indarbejdet i reglens ordlyd og dermed kan læses direkte af reglen. Med nyaffattelsen af reglen sker der derfor ikke nogen ændringer af retstilstanden.

Det foreslås i § 27 a, stk.1 , at hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt med førtidspensionen pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25.

Med nyaffattelsen skal personer, der alene modtager en brøkpension eller en procentandel af fuld pension, kunne få supplerende hjælp op til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. jf. § 22 i lov om aktiv socialpolitik, uddannelseshjælp efter §§ 23 og 24 i lov om aktiv socialpolitik og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik, hvis betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt er fyldt. Det betyder, at brøkpensionister og pensionister, der alene har optjent en procentandel af fuld pension, der opfylder betingelserne for supplement efter lovens § 27 a, skal have suppleret pensionen op til et niveau, som minimum svarer til den enkeltes sats i kontanthjælpssystemet; retstilstanden indført via Ankestyrelsens praksis kommer efter forslagets indhold til at fremgå direkte af bestemmelsen og videreføres hermed.

Efter forslaget til bestemmelsens stk. 2, kan kommunen udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det.

Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan efter forslagets indhold højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension, sammenlagt med førtidspensionen pr. måned. For personer, der ikke opfylder opholdskravet om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11, stk. 3, lov om aktiv socialpolitik, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22. Retstilstanden, jf. Ankestyrelsens praksis, kommer efter forslagets indhold til at fremgå direkte af bestemmelsen og videreføres dermed.

ÆndringL 18 (2019-20) · bemærkning til § 3, nr. 2LOV nr 1420 af 17/12/2019 · 17. december 2019

Efter de gældende pensionsregler kan der som udgangspunkt ikke udbetales færøsk eller grønlandsk førtidspension ved fast bopæl i Danmark. Der er derfor heller ikke fastsat regler, der giver mulighed for at supplere den færøske eller grønlandske førtidspension efter lov om aktiv socialpolitik.

Med de nye initiativer foreslås det, at personer, der er tilkendt højeste førtidspension på Færøerne fra den 1. januar 2003 eller senere og højeste førtidspension fra Grønland, overgår til dansk social pension efter lov om social pension, når de får fast bopæl i Danmark. Der vil kunne udbetales færøsk pension i en periode på op til 12 måneder fra tilflytningen for at tilgodese sagsbehandlingstid i Danmark. Der vil derimod ikke kunne udbetales en højeste førtidspension ved tilflytning til Danmark fra Grønland. Det må forventes, at der vil kunne tilkendes dansk førtidspension efter en kortere sagsbehandlingstid, hvor det skal påses, at der foreligger dokumentation for ret til højeste førtidspension fra Færøerne eller Grønland, og at de almindelige betingelser i kapitel 1 i lov om social pension for ret til dansk pension er opfyldt, og optjeningsperioden er beregnet efter danske regler.

Personer, der er tilkendt mellemste og laveste førtidspension på Færøerne fra den 1. januar 2003 eller senere og mellemste og laveste førtidspension i Grønland, vil kunne få udbetalt førtidspension fra Færøerne og Grønland ved tilflytning til Danmark, indtil de har et andet forsørgelsesgrundlag dog højst i op til 12 måneder.

Personer, der er tilkendt førtidspension på Færøerne før 1. januar 2003, overgår efter gældende regler ved flytning til Danmark til tilsvarende førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Færøsk eller grønlandsk førtidspension ved fast bopæl i Danmark vil kunne udgøre et relativt lavt beløb efter danske forhold. Det kan skyldes en relativ lavere sats og/eller en ikke optjent ret til fuld førtidspension.

Som følge af den foreslåede mulighed for at modtage færøsk eller grønlandsk førtidspension ved fast bopæl i Danmark i en periode på op til 12 måneder fra tilflytningen til Danmark, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der kan ydes supplerende hjælp til personer, der modtager en efter danske forhold lav førtidspension fra Færøerne eller Grønland på grund af en lav sats eller på grund af, at betingelserne om optjening af ret til fuld førtidspension fra Færøerne eller Grønland ikke er opfyldt, når personen får fast bopæl i Danmark.

Det foreslås, at hjælp efter den nye bestemmelse vil være subsidiær til anden mulighed for forsørgelse, således vil tildelingsbetingelserne efter den nye bestemmelse, jf. forslaget til § 27 b , svare til tildelingsbetingelserne efter den gældende § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås således, at personer, der modtager fuld eller delvis førtidspension fra Færøerne eller Grønland, får mulighed for at modtage supplerende hjælp til den færøske eller grønlandske førtidspension, når de får fast bopæl i Danmark. Der vil være en øvre grænse for den samlede hjælp. Den udbetalte færøske eller grønlandske førtidspension sammenlagt med den supplerende hjælp kan ikke overstige et beløb, svarende til, hvad den pågældende ville have været berettiget til i kontanthjælpssystemet i tilfælde af, at personen ikke havde haft ret til førtidspension fra en anden rigsdel.

Løbende hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssystemet til personer, der ikke opfylder et krav om ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år, ydes efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Mens uddannelseshjælp ydes efter §§ 23 og 24, og kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Det vil sige hjælp i kontanthjælpssystemet ydes efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.

For personer, der ikke opfylder kravet om 9 års ophold i riget inden for de seneste 10 år, vil der efter forslagets indhold alene kunne ydes hjælp op til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås, at beskæftigelseskravet, der betyder, at man skal have haft ordinært fuldtidsarbejde arbejde i 2½ år inden for de seneste 10 år, ikke skal gælde for denne persongruppe. Samtidig foreslås det, at hjælpen kun kan ydes i en begrænset periode på højst 12 sammenhængende måneder, og at hjælpen alene kan ydes, så længe ansøgeren får udbetalt færøsk eller grønlandsk førtidspension, indtil der er truffet afgørelse om et eventuelt andet forsørgelsesgrundlag.

Persongruppen omfatter personer, der er tilkendt førtidspension på Færøerne fra 1. januar 2003 eller senere eller førtidspension i Grønland, og som får fast bopæl i Danmark og medtager en fuld eller delvis færøsk eller grønlandsk førtidspension i de maksimalt 12 måneder efter flytningen til Danmark.

Hjælpen skal ydes efter de almindelige betingelser i § 11 for hjælp i kontanthjælpssystemet i lov om aktiv socialpolitik, dog fraviges kravet om, at der skal være indtrådt en social begivenhed, der bevirker, at personen ikke længere kan forsørge sig selv. Således vil ansøgeren ikke være berettiget til hjælp, hvis ansøgeren og en eventuel ægtefælle har indtægter, der kan dække det økonomiske behov for forsørgelse. Det betyder, at der sker fradrag for såvel egne som ægtefællens indtægter, herunder naturligvis de beløb, ansøgeren modtager i førtidspension fra Færøerne eller Grønland, eller fra eventuelt andre lande. Formuereglerne i §§ 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik vil også gælde for personer, der ansøger om hjælp efter den foreslåede § 27 b i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at kommunen ikke kan yde hjælp, hvis ansøgeren, herunder en eventuel ægtefælle, har formue, som kan dække de økonomiske behov. Ydelse af den supplerende hjælp efter forslaget til § 27 b forudsætter i lighed med andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, at modtageren opholder sig her i landet, jf. lovens § 5. Såfremt det samlede pensionsbeløb inklusive øvrige indtægter overstiger den konkrete sats efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, kan der ikke udbetales hjælp efter den foreslåede § 27 b.

Kontanthjælp, herunder også supplerende kontanthjælp, er skattepligtig. Alle indtægter trækkes fra ved udmålingen af den supplerende hjælp, uanset hvordan de behandles skattemæssigt. Således skal alle dele af førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland trækkes fra, uanset om de er skattepligtige eller skattefri.

ÆndringL 2 (2014-15, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 36LOV nr 1000 af 30/08/2015 · 30. august 2015

Efter de gældende regler i § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening - en såkaldt brøkpension, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Efter Ankestyrelsens praksis skal kommunen ved udmålingen af supplement til brøkpension foretage to vurderinger. Den første vurdering består i, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som borgeren ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at supplement til brøkpension skal udmåles efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, herunder reglerne for uddannelseshjælp eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue. På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik indgår eventuel boligstøtte samt særlig støtte efter aktivlovens § 34 ikke ved beregningen af hjælpen. Ved beregningen indgår oplysninger om borgerens og ægtefællens bruttoindtægter. Den anden vurdering indebærer, at kommunen skal tage stilling til, om brøkpensionisten herudover har ret til yderligere supplement op til et maksimalt niveau, der svarer til fuld førtidspension. Der er tale om et behovsbestemt supplement, der forudsætter en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Med det foreslåede opholdskrav i forslaget til ændringer i § 11, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, og forslaget om de lavere satser i form af integrationsydelse for de personer, der ikke opfylder opholdskravet, i forslaget til ny § 22 i lov om aktiv socialpolitik, vil hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik med de nugældende uddannelseshjælps- og kontanthjælpssatser kunne komme til at være højere end integrationsydelsen.

Det foreslås på den baggrund at gøre modtagelsen af hjælp efter § 27 a på det nugældende niveau betinget af samme opholdskrav som uddannelses- og kontanthjælp i øvrigt. Det foreslås derfor, at hjælpen efter § 27 a til personer, der ikke opfylder det foreslåede opholdskrav i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, højst kan udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsessatsen.

ÆndringL 21 (2008-09) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 1336 af 19/12/2008 · 19. december 2008

I forbindelse med Velfærdsreformen (L l05 Folketingssamlingen 2006-07 § 4, nr. 7) blev der fejlagtigt indsat en henvisning til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension i lov om aktiv socialpolitik § 27 a, der omhandler hjælp til personer, der på grund af betingelserne om optjening ikke modtager fuld førtidspension. Det foreslås, at henvisningen udgår igen, da personer, der modtager nedsat førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension efter denne lov har mulighed for at få et personligt tillæg. Adgangen til at få supplerende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 27 a er alene tiltænkt personer, der på grund af betingelserne om optjening ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension.

De gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring indeholder hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige offentligretlige beløb.

Det drejer sig om reglerne om inddrivelse af arbejdsgivernes skyldige beløb for dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag, jf. § 86, stk. 11, inddrivelse af ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf. § 85 b, inddrivelse af dagpenge eller andre ydelser modtaget med urette, jf. § 86, stk. 11-13, inddrivelse af dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (EØS-dagpenge), jf. § 86 a, stk. 4-5.

Herudover indeholder loven i kapitel 16 c (§ 100 c), hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter de ovenfor nævnte bestemmelser.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Herudover er der tale om ændringer af bestemmelser, der henviser til de regler, der nu foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ved § 1, nr. 29, i ændringslov nr. 1540 af 20. december 2006, er der indsat et 4. pkt. i arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 3, hvorefter ”tilbagebetalingsbeløb, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes efter lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.”

Ifølge ændringslovens § 5, stk. 5, fastsætter beskæftigelsesministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 86, stk. 3, 4. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 29.

Det skyldes, at ændringen er afhængig af ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1, ad § 3 b i Skatteministeriets ændringslov nr. 516 af 7. juni 2006 om ændring af bl.a. lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Det fremgår af ændringslovens § 13, stk. 1, at skatteministeren fastsætter datoen for denne lovs ikrafttræden. Dette er endnu ikke sket.

Det fremgår af § 109 i nærværende ændringslov, at §§ 1-4 i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, ophæves.

Som konsekvens heraf og af ordensmæssige grunde foreslås, at den endnu ikke ikrafttrådte ændring af § 86, stk. 3, 4. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring med tilhørende ikrafttrædelsesbestemmelse, jf. § 1, nr. 29, og § 5, stk. 5, i lov nr. 1540 af 20. december 2006, ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i § 51, stk. 2 og 3, § 51a og § 52, stk. 6 og 7, i lov om arbejdsskadesikring indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i § 28, stk. 2, og § 28 a i lov om fleksydelse indeholder hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse, herunder hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til lønindeholdelse og eftergivelse for ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de tidligere gældende regler om Lønmodtagernes Garantifond.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den gældende regel i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel indeholder hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive tilbagebetalingsbeløb efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i lov om sygedagpenge indeholder hjemmel til at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen overføres uændret fra lov nr. 346 af 18. april 2007.

Med bestemmelsen indføres hjemmel til videregivelse af oplysninger om udbetalinger fra offentlige myndigheder til et af SKAT administreret inddrivelsessystem. De oplysninger, der kan videregives, drejer sig blandt andet om betalingsmodtagers identitet, beløbsstørrelse, udbetalende myndighed samt arten af udbetaling mv.

Hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til modtagers Nemkonto eller en evt. specifik konto, som er indberettet til den udbetalende myndighed, men bliver i stedet overført til SKAT.

Overførsel til SKAT sker med frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Modregningsmodulet i det fælles inddrivelsessystem i SKAT forestår herefter automatisk fordelingen af beløb til de myndigheder, der har fordringer registreret i Det Centrale Fordringsregister med henblik på modregning. Det er som hidtil opkrævningsmyndigheden, der varetager modregningsopgaven for krav under opkrævning og inddrivelsesmyndigheden, for så vidt angår krav under inddrivelse, herunder underretning til beløbsmodtager om foretagen modregning og udbetaling af eventuelle overskydende beløb.

Ved udbetaling af overskydende beløb anses SKAT som udbetalende myndighed. Udbetaling sker til betalingsmodtagers Nemkonto eller til en til SKAT indberettet specifik konto.

Den gældende regel i lov om fonde og visse foreninger indeholder hjemmel til udpantning.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen om udpantning ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at forældelseslovens § 18, stk. 4, ændres, således at afbrydelse af forældelse ikke som efter gældende ret sker ved en offentlig myndigheds pålæg til skyldnerens arbejdsgiver om lønindeholdelse, men ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v.

Inddrivelse af offentlige myndigheders fordringer varetages i dag af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det er herunder restanceinddrivelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om indeholdelse i løn m.v. for misligholdt gæld til det offentlige, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden varsler som udgangspunkt skyldneren om, at lønindeholdelse agtes iværksat, og sender i den forbindelse et budgetskema til skyldneren med oplysning om, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan gennemføres og med hvilken lønindeholdelsesprocent, jf. § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. På den baggrund træffer restanceinddrivelsesmyndigheden afgørelse og underretter skyldneren herom. Afgørelsen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse, jf. § 8, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Lønindeholdelse kan iværksættes uden forudgående varsel og underretning, hvis skyldner ikke er tilmeldt folkeregisteret og ikke har oplyst en adresse, hvortil breve kan sendes, jf. § 8, stk. 6, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden modtager en restance til inddrivelse, og skyldner i forvejen har en restance, der inddrives ved lønindeholdelse, kan lønindeholdelse iværksættes uden forudgående varsel, jf. § 8, stk. 8, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skyldneren vil dog blive underrettet om afgørelsen om lønindeholdelse.

Efter den foreslåede nyaffattelse af forældelseslovens § 18, stk. 4, afbrydes forældelsen ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v. Afbrydelsen indtræder, når underretningen kommer frem til skyldneren.

Hvis lønindeholdelse sker uden underretning til skyldneren, jf. § 8, stk. 6, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, vil der ikke ske afbrydelse af forældelsen. Forældelseslovens § 14 vil kunne finde anvendelse i sådanne tilfælde. Efter § 14, stk. 1, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted, hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted. Bestemmelsen kan højst forlænge andre frister med 10 år, jf. § 14, stk. 2.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver flere fordringer over for den samme skyldner, vil der blive afdraget på de enkelte fordringer i henhold til en nærmere fastlagt rækkefølge. Rækkefølgen er på nuværende tidspunkt, jf. § 4 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998 med senere ændringer: Skattekrav efter kildeskatteloven, underholdsbidrag og andre fordringer. Ved §§ 1 og 2 i lov nr. 516 af 7. juni 2006 om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Ét fælles inddrivelsessystem m.v.) ændres rækkefølgen, således at der afdrages i følgende rækkefølge: Bøder, underholdsbidrag og andre fordringer. Ændringen er endnu ikke sat i kraft, og indholdet af bestemmelsen foreslås overført til den nye lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. § 4 i det samtidig fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det afgørende i forhold til afbrydelse af forældelse er, at skyldneren underrettes om afgørelsen om lønindeholdelse. Det er således ikke afgørende, hvornår der ved lønindeholdelsen afdrages på den fordring, som den pågældende afgørelse angår.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning for ubetalt parkeringsafgift.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Som følge af at bestemmelser om inddrivelse flyttes til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, således at loven alene vil indeholde regler om opkrævning af underholdsbidrag, foreslås titlen ændret.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for bøder pålagt af Advokatnævnet efter retsplejeloven § 147 c, stk. 1.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning for bøder.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser ophævet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for tilbagebetalingskrav.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder regler om indregning af skatterestancer i forskudsskatten for efterfølgende år. Der er tale om en særregel, der alene gælder for fordringer vedrørende skat. Indregning af skatterestancer virker reelt på samme måde som lønindeholdelse, idet lønindeholdelse nu foretages via skattekortet. Inddrivelse af de omhandlede skatterestancer kan derfor ske ved lønindeholdelse. Indregning af skatterestancer vil give skatterestancer en placering i dækningsrækkefølgen, der ikke er i overensstemmelse med den foreslåede dækningsrækkefølge for fordringer, hvor bøder og underholdsbidrag dækkes forud for fordringer vedrørende skat.

Adgangen til indregning af skatterestancer foreslås derfor ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.1 og 4.2.

§ 14 i kildeskatteloven indeholder hjemmel til inddrivelse af ubetalte beløb ved lønindeholdelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, som indeholder en tilsvarende bestemmelse, foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelserne i §§ 15, 15a og 15 b indeholder hjemmel til eftergivelse. Reglerne overføres med visse justeringer til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Som følge heraf foreslås bestemmelserne ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelserne om lovens anvendelsesområde, fremgangsmåden ved overdragelse, klage m.v. overføres til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige. Loven vil herefter alene indeholde ikrafttrædelses-, overgangs- og delingsbestemmelser vedrørende samlingen af inddrivelsesopgaven i staten.

Som følge heraf foreslås lovens titel ændret.

Bestemmelsen fastsætter, at opkrævningslovens regler om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

Som en konsekvens af, at inddrivelsesreglerne overføres til det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige ændres formuleringen i overensstemmelse hermed.

Ifølge § 4, stk. 2, fastsætter skatteministeren renten for indfriede statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen som Økonomistyrelsens gennemsnitlige rente for de i § 1 a anførte studielån i det forudgående halvår med et tillæg på 1 procentpoint.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Der er tale om en konsekvensændring som følge af at der i § 5 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Misligholdte statsgaranterede studielån vil herefter være omfattet af den foreslåede rentebestemmelse.

Loven indeholder bestemmelser om tilskud til tilbagebetaling af studiegæld, eftergivelse af studiegæld og eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Bestemmelserne vedrørende studiegæld foreslås ophævet. I konsekvens heraf foreslås lovens titel ændret.

Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til skatteministeren til efter forhandling med justitsministeren at fastsætte de nærmere regler for afgiftens opkrævning og lønindeholdelse.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ændret således, at den alene indeholder bemyndigelse vedrørende opkrævning.

Bestemmelsen om udpantning i dette afsnit foreslås ophævet.

Som følge heraf foreslås afsnitsoverskriften ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen om udpantning i dette afsnit foreslås ophævet.

Bestemmelsen om udpantning i dette afsnit foreslås ophævet.

Som følge heraf foreslås afsnitsoverskriften ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen om udpantning i dette afsnit foreslås ophævet.

Som følge heraf foreslås afsnitsoverskriften ændret i overensstemmelse hermed.

Ifølge § 31, stk. 3, forrentes uddannelsesstøtte, der skal tilbagebetales, herunder misligholdt gæld, med en årlig rente, der svarer til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at misligholdt gæld ikke omfattes af bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter der i § 5 foreslås indsat bestemmelse om, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, forrentes med en rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Misligholdt gæld vil herefter være omfattet af den foreslåede rentebestemmelse.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til inddrivelse af fordringer, som staten har overtaget mod de enkelte boligtagere efter reglerne i kildeskatteloven og lov om inddrivelse af skatter og afgifter (lønindeholdelse og udpantning).

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen affattet således at disse bestemmelser udgår.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive bidrag og gebyrer til Byggeskadefonden ved lønindeholdelse og udpantning.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelsen indeholder regler om, at bidrag, der har været forfaldet i mere end 5 år, kan inddrives ved lønindeholdelse, og at retten til at anvende lønindeholdelse bortfalder, hvis forskudsvis udbetaling ikke er sket inden 1 år efter bidragets forfaldsdag. Derudover indeholder bestemmelserne indtrædelsesret for et beløb, der svarer til det skyldige bidrag, i den bidragsforpligtedes ret til udbetaling af overskydende skat m.v.

Begrænsningerne i retten til at anvende lønindeholdelse foreslås ophævet. Herved sker der en harmonisering til de regler, der gælder for lønindeholdelse for andre fordringer.

Bestemmelsen om indtrædelsesret foreslås ophævet, idet den erstattes af en bestemmelse i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, der hjemler indtrædelse for alle kommunale og regionale krav i tilgodehavender fra staten, jf. forslagets § 8.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for skyldige beløb efter dagtilbudsloven. Derudover indeholder bestemmelsen indtrædelsesret for skyldige beløb i udbetaling af overskydende skat m.v.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen affattet således, at hjemlen til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse ophæves, idet tilsvarende bestemmelser fremgår af forslaget til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Bestemmelsen om indtrædelsesret foreslås ophævet, idet den erstattes af en bestemmelse i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, der hjemler indtrædelse for alle kommunale og regionale krav i tilgodehavender fra staten, jf. forslagets § 8.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for bøder efter lov om Det Centrale Personregister.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte regler om gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden for erindringsskrivelser, tilsigelse til udlægsforretning og begæring om indeholdelse i løn mv. i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringerne i § 6 i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvor der foreslås tilsvarende gebyrer for hele restanceinddrivelsesmyndighedens forretningsområde.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til modregning af social pension i boligstøtte og overskydende skat. Derudover indeholder bestemmelserne hjemmel til inddrivelse efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter (udpantning og lønindeholdelse).

Bestemmelsen om udpantning og lønindeholdelse foreslås ophævet som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bestemmelsen om modregning i overskydende skat foreslås ligeledes ophævet, idet den erstattes af en bestemmelse i det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige, der hjemler indtrædelse for alle kommunale og regionale krav i tilgodehavender fra staten, jf. forslagets § 8. Særreglen om modregning i boligstøtte opretholdes.

Bestemmelserne om eftergivelse i afsnittet foreslås ændret.

Som en konsekvens heraf foreslås afsnitsoverskriften ændret i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for bøder.

Som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Bestemmelserne i dette afsnit foreslås ophævet.

Som følge heraf foreslås det, at afsnitsoverskriften udgår.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for afgifter.

Som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

ÆndringL 126 (2001-02, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 16LOV nr 361 af 06/06/2002 · 6. juni 2002

Efter de gældende regler i § 27 a kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Da satserne for starthjælp er lavere end satserne for kontanthjælp, foreslås det at betinge modtagelse af hjælp efter § 27 a af samme opholdskrav som for kontanthjælp i øvrigt. Det foreslås derfor, at personer, der ikke opfylder opholdskravet, og som ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, maksimalt kan opnå starthjælp efter de sædvanlige satser.

ÆndringL 137 (2000-01) · bemærkning til § 4, nr. 1LOV nr 285 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Det foreslås, at personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension, får adgang til at supplere hjælpen op med kontanthjælp, men at der indlægges en øvre grænse svarende til, hvad de pågældende ville have været berettiget til i tilfælde af fuld optjening. Således svarer kontanthjælpen for forsørgere praktisk talt til satsen for gifte og samlevende førtidspensionister jf. forslagets § 1, nr. 33, til affattelse af § 49, stk. 1, nr. 8.

Persongruppen omfatter personer, der får udbetalt en dansk brøkpension, typisk danskere med mange års ophold i udlandet og udlændinge med få års ophold her i landet - men ikke flygtninge. For personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8 (flygtninge) sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget.

Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder eksempelvis, at ansøgeren ikke er berettiget til hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, der kan dække det økonomiske behov. Det betyder endvidere, at der sker fradrag for såvel egne som ægtefælleindtægter, herunder naturligvis de beløb, ansøgeren modtager i pension fra Danmark eller fra udlandet. Ydelse af hjælpen efter denne bestemmelse forudsætter i lighed med andre ydelser efter aktivloven, at modtageren opholder sig her i landet. Såfremt det samlede pensionsbeløb sammen med øvrige indtægter overstiger kontanthjælpen, kan der ikke udbetales hjælp efter denne bestemmelse.

Det bemærkes, at Danmark ikke er internationalt forpligtet til at yde et tillæg til personer med brøkpension.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 27 a.