Aktivloven § 13 b

Efter de gældende regler i kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen bl.a. yde hjælp til forsørgelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil sige de ydelser, der i dag udgør hjælp i kontanthjælpssystemet.

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 1. pkt., at ændre »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp« til: »kontanthjælp efter §§ 16-20«.

Ændringen er en konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, hvor selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp foreslås erstattet af kontanthjælp med en af satserne mindstesats, grundsats, forhøjet sats og sats for hjemmeboende, samt eventuelle tillæg, som tildeles på baggrund af den enkelte persons personlige forhold. Tillæg i den nye ydelsesstruktur omfatter børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg og midlertidigt tilpasningstillæg.

Med henvisningen til kontanthjælp efter §§ 16-20 menes dermed kontanthjælpssatsen inklusive tillæggene i den nye ydelsesstruktur, der vil kunne ydes til den enkelte person, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det fremgår af den gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at en person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt., ændres fra en henvisning til § 13 til en henvisning til §§ 13 og 13 a.

Ændringen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. foreslås som følge af, at der både i § 13 og § 13 a er bestemmelser om rådighedsforpligtelsen for personer, der modtager hjælp. Personer, der ønsker hjælp efter § 13 b, stk. 1, vil kunne være omfattet af både § 13 og § 13 a, og derved bliver henvisningen i § 13 b, stk. 1, 2. pkt. fyldestgørende.

Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

I § 22 i lov om aktiv socialpolitik henvises flere steder til integrationsydelsen. Som konsekvens af, at ordet integrationsydelse foreslås ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i integrationsloven, foreslås tilsvarende ændringer i lov om aktiv socialpolitik.

På den baggrund foreslås, at henvisningen til integrationsydelsen i § 8, stk. 2, 1. pkt., § 8 a, stk. 1 og 2, § 10 e, stk. 1, 1. pkt., § 11, stk. 1, og stk. 5, 1. pkt., § 11, stk. 11, 1. pkt., § 13 a, stk. 1, 3. pkt., og to steder i stk. 2, § 13 b, stk. 1, 1. pkt., § 13 d, stk. 1 og 4, § 13 f, stk. 10, nr. 1, § 25 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 25 b, stk. 6, nr. 1, og stk. 8, § 25 c, stk. 4, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 34, stk. 7, § 35, stk. 5, § 42, stk. 2 og 3, to steder i § 43, stk. 2, § 44 a, 1. pkt., to steder i § 82 a, stk. 1, 3. pkt., § 89, stk. 3, og § 96 a, stk. 1, 1. pkt., ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende § 13 b, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan en person, der ønsker at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Personen kan få udbetalt engangshjælp, indtil den pågældende kan få udbetalt uddannelses- eller kontanthjælp, dog højst i op til 1 måned. Personen er omfattet af rådighedsforpligtelsen i venteperioden. For en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis den pågældende er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der modtager integrationsydelse, jf. forslaget til § 1, nr. 26, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, og at de får en tilsvarende ret til at få udbetalt engangshjælp som modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp.

Efter gældende § 13 b, stk. 1, kan en person, der ønsker at modtage kontanthjælp, i almindelighed tidligst får udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Personen kan få udbetalt engangshjælp, indtil den pågældende kan få udbetalt kontanthjælp, dog højst i op til 1 måned. Personen er omfattet af rådighedsforpligtelsen i venteperioden. For en person, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis den pågældende er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1 , at bestemmelsen også kommer til at omfatte personer, der modtager uddannelseshjælp, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, og at de får en tilsvarende ret til at få udbetalt engangshjælp som modtagere af kontanthjælp. Der henvises til forslaget til § 25 a, stk. 1.

En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal for at kunne modtage hjælp, tilmelde sig som jobsøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 2 samt udnytte sine uddannelses- og arbejdsmuligheder, jf. forslaget til § 13, stk. 1, 2. pkt., for at der kan udbetales uddannelseshjælp.

Det foreslås videre i § 13 b, stk. 1 , at bestemmelsen fortsat kommer til at omfatte personer, der modtager kontanthjælp, således at de tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen. Der henvises til forslaget til § 25 a, stk. 1.

En person, der modtager kontanthjælp som jobparat, skal i lighed med, hvad der gælder i dag, være tilmeldt som arbejdssøgende, jf. forslaget til § 8 a, stk. 1, og udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. forslaget til § 13, stk. 1, 1. pkt., for at kunne få udbetalt kontanthjælp.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af kommunalreformen, hvorefter »arbejdsformidlingen« ikke længere vil blive brugt som betegnelse. Personer, der ansøger om eller modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, skal fremover registreres som arbejdssøgende hos staten i jobcentrene. Registreringen sker i det fælles datagrundlag, jf. § 60 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med forslaget i nr. 4 til ny formulering af § 8 a tydeliggøres, at den ledige selv har en forpligtelse til at sørge for ved første henvendelse til kommunen om hjælp at blive registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret, hvis kommunen vurderer, at den pågældende alene har ledighed som problem, og at kommunen skal sørge for, at det sker.

Kommunen skal ved en persons henvendelse om hjælp straks tage stilling til, om hjælpen ydes alene på grund af ledighed. Ansvaret for registrering som arbejdssøgende påhviler efter forslaget både den person, der søger om hjælp, og kommunen, der ved udbetaling af hjælp skal sørge for, at registreringen er sket.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 8.

Der er tale om en præcisering af gældende retstilstand, idet de gældende bestemmelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 11, stk. 3, aktivlovens § 8 a og styringslovens § 15, stk. 2, skrives sammen og koordineres i forslagene til ny § 11, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og ny § 8 a i lov om aktiv socialpolitik.

Ændringen fra »Job- og CV-bank« til: »Jobnet« (nr. 7) er en redaktionel ændring som følge af den ændrede betegnelse i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Arbejdsløshedsdagpenge, de fleste lønformer, og syge- og barselsdagpenge m.v. er bagudbetalte. Det betyder, at de udbetales på baggrund af en forudgående periodes arbejdsløshed, arbejde osv. og skal dække de leveomkostninger, der vil være i den kommende periode. Forslaget om ændring af udbetalingen af kontanthjælpen fra at være en forudbetalt til at være bagudbetalt ydelse vil betyde, at princippet i kontanthjælpssystemet kommer til at ligne disse ordninger. Det vil betyde, at en person, der fx mister sit arbejde eller ikke længere er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, vil skulle melde sig ledig hos kommunen straks ved ledighedens indtræden, eller senest hvor pågældende i begyndelsen af måneden kan se, at berettigelsen til arbejdsløshedsdagpengene vil være slut ved månedens udgang. Imidlertid gælder de sædvanlige betingelser for at få kontanthjælp fortsat, hvorfor berettigelsen til at modtage kontanthjælp fortsat fx er afhængig af, at pågældende ikke forsørges af andre (typisk en ægtefælle), og at ansøgeren og ægtefællen ikke har en formue, der kan dække det økonomiske behov.

Derfor foreslås det, at en person, der ønsker at modtage hjælp efter § 11, i almindelighed skal henvende sig til kommunen 1 måned før, hjælpen ønskes udbetalt. Det skyldes, at kommunen herved kan påse, at pågældende er berettiget til at modtage kontanthjælp ved at stå til rådighed udnytte sine arbejdsmuligheder - i den måned, der dækkes af sidste bagudbetalte (måneds)løn, således at der er grundlag for at udbetale en ny månedsløn i form af kontanthjælp ved månedens slutning. Det er således en betingelse, at ansøgeren opfylder rådighedsbetingelserne en hel måned for at være berettiget til en måneds kontanthjælp.

Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, betingelserne i stk. 1. er opfyldt. Har ansøgeren kun opfyldt rådighedsbetingelserne i en del af perioden, vil der kun kunne udbetales kontanthjælp i den efterfølgende måned i forhold til den periode, pågældende har udnyttet sine arbejdsmuligheder. For aktiverede og andre i beskæftigelsesfremmende foranstaltninger med et nærmere fastsat timetal nedsættes hjælpen med det antal timer, som den pågældende er udeblevet, sat i forhold til det faktiske antal timer, som den pågældende i den pågældende periode skulle have deltaget i tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Udbetalingsperioden følger ikke nødvendigvis opgørelsesperioden. Princippet svarer således til principperne i den nugældende § 39.

For ikke-aktiverede nedsættes hjælpen med det antal dage, hvor den pågældende ikke har stået til rådighed i forhold til det samlede antal dage, der rent faktisk er i den pågældende periode i reglen 1 måned. Udeblivelse fra en samtale hos AF eller kommunen vil således som udgangspunkt medføre, at pågældende ikke kan anses for at stå til rådighed den pågældende dag og de efterfølgende dage, indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der regnes som udgangspunkt med 5 rådighedsdage pr. uge.