Aktivloven § 13 c

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at personer, der tidligere modtog introduktionsydelse, nu er omfattet af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter de gældende regler i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik § 13 c og integrationslovens § 26, stk. 6, fastsætte regler om, at kravet til, at en person skal udnytte sine arbejdsmuligheder, kan fraviges i perioder, hvor en person deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Med den foreslåede ændring af § 13 c fremgår det, at personer, der deltager i tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, er omfattet af bestemmelsen.

Der er således ikke indført nye rettigheder for denne personkreds.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.5. , og 2.6.1.

Forslaget til ny § 13 d indeholder følgende elementer:

Stk. 1.

Det foreslås, at Arbejdsdirektoratet får hjemmel til generelt og systematisk at føre tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger i sager, der vedrører den gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem. I modsætning til den almindelige tilsynsbeføjelse, som Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet har som ressortmyndighed, er det således ikke nødvendigt, at der foreligger en konkret, begrundet formodning om, at kommunernes afgørelser ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2.

Det foreslås at afgrænse de afgørelser, der føres tilsyn med, til de afgørelser om rådighed i forhold til målgruppen, som kommunerne træffer efter §§ 13-13 c i aktivloven, og de afgørelser om konsekvenser og sanktioner som følge af rådighedsvurderingen, som kommunerne træffer efter §§ 38 a-41. I første omgang vil kontrollen omfatte afgørelser i forhold til målgruppen truffet på baggrund af underretninger fra Arbejdsformidlingen om såkaldt »negative hændelser«, samt de sager om »negative hændelser«, der finder sted i kommunernes eget regi, fx afslag på eller udeblivelser fra kommunale aktiviteter eller tilbud, som Arbejdsdirektoratet udsøger ved kontrolbesøg i kommunerne.

Kontrollen vil efter forslaget alene omfatte kommunernes rådighedsvurderinger og vurderinger af, om der skal knyttes en sanktion eller anden konsekvens til rådighedsvurderingen. Derimod vil kontrollen ikke omfatte en vurdering af, om kommunerne har overholdt de forvaltningsprocessuelle regler i forvaltningsloven, retssikkerhedsloven m.v.

Det er forudsat, at direktoratet kan indhente bistand fra Den Sociale Ankestyrelse. Der vil være tale om en konsulentfunktion.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Stk. 3.

Det foreslås, at kommunerne får pligt til efter anmodning at indsende de sager, som Arbejdsdirektoratet ønsker at gennemgå som led i tilsynet. Endvidere skal kommunerne give Arbejdsdirektoratet adgang til at gennemgå de sager, som direktoratet anmoder om at se ved besøg i kommunen.

Der vil i de regler, der vil blive fastsat om gennemførelsen af tilsynet, jf. det foreslåede stk. 5 , blive fastsat nærmere retningslinjer for den praktiske fremgangsmåde ved indsendelsen af sager til den centrale kontrol, herunder om hvilke sagsakter der skal indsendes. Det skal således være muligt for Arbejdsdirektoratet at foretage en vurdering af kommunens sagsbehandling i forbindelse med rådighedsvurderingen og i forbindelse med afgørelsen af, om der skal knyttes en sanktion eller anden konsekvens til rådighedsvurderingen.

For at sikre en så smidig og enkel kommunikation som overhovedet muligt er det direktoratets hensigt, at kommunikationen så hurtigt som muligt skal kunne foregå digitalt.

Stk. 4.

Det foreslås, at resultatet af Arbejdsdirektoratets gennemgang af sagerne skal meddeles den enkelte kommune. Eventuelt kan gennemgangen give anledning til en nærmere dialog med kommunen, hvis der findes en særlig stor fejlprocent eller særligt alvorlige fejl.

Arbejdsdirektoratet forventer herudover at bruge resultaterne i en kvalitativ benchmarking af kommunernes rådighedsadministration, som kan give anledning til en mere generel debat samt inspiration kommunerne imellem.

Arbejdsdirektoratet har derimod ikke adgang til at ændre de pågældende afgørelser med deraf følgende retsvirkninger for ydelsesmodtageren, ligesom Arbejdsdirektoratet ikke som led i tilsynet kan anmode ankeinstanserne på det sociale område (de sociale nævn) om at tage sagerne op til behandling.

Der er principielt ikke noget til hinder for, at en kommune – hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt – selv vil kunne tage en afgørelse op til fornyet vurdering på baggrund af direktoratets tilbagemelding. Det følger af almindelige forvaltningretlige principper, at en kommune har pligt til at tage en sag op, hvis direktoratets kontrol har afdækket, at kommunen har truffet en ukorrekt bebyrdende afgørelse for en ydelsesmodtager.

Hvis der ved sagsgennemgangen konstateres uretmæssigt udbetalte beløb til ydelsesmodtagere, vil Arbejdsdirektoratet meddele kommunen dette samt orientere kommunens revisor herom med henblik på, at denne som led i den almindelige revision kan sikre, at der sker refusionsmæssig berigtigelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Stk. 5.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gennemførelsen af både det centrale tilsyn og det tilsyn, der efter forslaget skal ske ved besøg i kommunerne.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om den praktiske gennemførelse af kontrollen, herunder om stikprøvernes omfang og sammensætning, tidsfrister og fremgangsmåden ved indsendelsen af sagerne, frister for direktoratets tilbagemeldinger osv.

Reglerne vil blive fastsat efter høring af Beskæftigelsesrådet, herunder de kommunale parter, ligesom Datatilsynet vil blive inddraget med henblik på at sikre, at kravene i persondataloven er opfyldt.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen under tilbud kan fraviges, dvs. pligten til at stå til rådighed for formidlet arbejde samt til at være aktivt arbejdssøgende. Bemyndigelsen udmøntes således, at der kan ske fritagelse, hvis personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, og arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen skønner, at tilbudet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse. Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse for forsikrede ledige i § 35 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der er foreslået videreført i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.