Aktivloven § 109 a
Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.
Kapitel 14 – Finansiering m.v. · Regulering m.v.
§ 109 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i den aktuelle indtægt.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Aktivloven § 109 a
Senere ændringer
ÆndringL 105 (2006-07) · bemærkning til § 4, nr. 18LOV nr 176 af 27/02/2007 · 27. februar 2007
Der er tale om en teknisk ændring som følge af ændringer i ligningsloven og i lov om beskatning af søfolk vedrørende reglerne om beskatning af indtægter ved arbejde om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
ÆndringL 191 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 84LOV nr 417 af 10/06/2003 · 10. juni 2003
Der henvises til de almindelige bemærkningerne om Beskæftigelsesrådets kompetence vedrørende forsørgelsesydelserne.
ÆndringL 47 (2002-03) · bemærkning til § 2, nr. 4LOV nr 1034 af 17/12/2002 · 17. december 2002
Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten for en ansat på et skib registreret i DIS indgår i den aktuelle indtægt. Det er hensigten at fastsætte regler i lighed med de regler, der gælder for fastsættelsen af arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i DIS. Lønnen vil blive reguleret efter fastsatte skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed.
Der er allerede i dag i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og arbejdsskadesikringsloven hjemmel til at regulere en DIS indkomst.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 109 a.