Aktivloven § 109

Som følge af, at ressourceforløb ophæves, skal § 109, stk. 2, nr. 11, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse,

Det foreslås, at i § 109, stk. 2, nr. 11, i loven udgår »§ 68 og«.

Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 2, nr. 11, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse.

Det foreslås, at i § 109, stk. 2, nr. 12, i loven udgår »§ 68 a, stk. 3,«.

Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 91 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 2, nr. 12, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Som følge af, at ressourceforløb ophæves, skal § 109, stk. 2, nr. 13, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j.

Det foreslås, at i § 109, stk. 2, nr. 13, i loven udgår »§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og«.

Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 2, nr. 13, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Det fremgår af § 109, stk. 2, i loven, at en gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i §§ 71 og 73 a om revalideringsydelse.

Det foreslås, at § 109, stk. 2, nr. 14, i loven ophæves.

Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 109, stk. 2, nr. 14, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.

Det fremgår af § 109, stk. 3, i loven, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at i § 109, stk. 3, i loven udgår »§ 68 a, stk. 2,«.

Da reglerne om ressourceforløb med ressourceforløbsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 95 og § 4, nr. 21, skal § 109, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Som følge af, at § 109, stk. 2, nr. 14, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 21, om revalideringsydelse, ophæves, skal henvisningen i § 109, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Det fremgår af § 109, stk. 4, i loven, at for finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af beløbene efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2-18, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele kronebeløb, jf. dog 3. og 4. pkt. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 9, og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 18, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50. Ved den årlige regulering af beløbene for formuegrænse nævnt i § 14, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, og fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 2. pkt., i loven ændres »2-18« til: »2-17« og i 3. pkt., ændres »stk. 2, nr. 18« til: »stk. 2, nr. 17«.

Da reglerne om revalidering med revalideringsydelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 99 og § 4, nr. 22, skal § 109, stk. 4, 2. pkt. og 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik konsekvensændres.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2.

Det fremgår af § 109, stk. 1, at en gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i

1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og 2) § 85 a om efterlevelseshjælp.

§ 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og

§ 85 a om efterlevelseshjælp.

Som en konsekvens af forslaget om at ophæve § 27 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det at nyaffatte § 109, stk. 1, således, at det fremgår, at en gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 4 de beløb, der er nævnt i § 85 a om efterlevelseshjælp. .

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at der i § 109, stk. 1, ikke vil blive henvist til beløb, der er nævnt i § 27, stk. 2.

Det fremgår videre af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at en række nærmere angivne beløb i loven årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4. Det drejer sig om beløb i følgende bestemmelser:

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse, 2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid, 3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, 4) § 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp, 5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, 6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3, 7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v., 8) § 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet, 9) § 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalideringsydelse, 10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse, 11) § 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j, 12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og 13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

§ 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse,

§ 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,

§ 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

§ 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,

§ 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,

§ 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,

§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,

§ 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,

§ 68 og § 69 j, stk. 2, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalideringsydelse,

§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse,

§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,

§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og

§ 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Det foreslås, at § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik nyaffattes. Det foreslås herunder, at indledningen affattes på følgende måde: »En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i«.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at henvisningerne til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik tilpasses de ændrede paragrafhenvisninger, som følger af forslaget til ny ydelsesstruktur for hjælp i kontanthjælpssystemer, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37, og at henvisningerne til beløb og bestemmelser, som udgår af lov om aktiv socialpolitik, også udgår af opregningen i § 109, stk. 2. Det gælder henvisningen til § 13 f, stk. 15, § 13 g, stk. 1, og § 26, stk. 5, 7 og 8, som udgår som følge af forslaget om afskaffelsen af 225-timersreglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 46. Det gælder også henvisningen til § 25 b, stk. 1-5, som udgår som følge af forslaget om ophævelse af kontanthjælpsloftet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41. Endelig gælder det henvisningen til § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvist udbetalt bidrag. § 96 a foreslås nyaffattet med lovforslagets § 1, nr. 118, og vil efter sit indhold ikke længere indeholde beløb, som særskilt skal satsreguleres.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil beløbet, der er nævnt i »§ 11, stk. 9, og § 16, stk. 4, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af omregningssatsen for ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid. Omregningssatsen fremgik tidligere af § 13 f, stk. 15, i loven, men er som konsekvens af ophævelsen af 225-timersreglen flyttet og videreført i § 11, stk. 9, og § 16, stk. 4, i tilpasset form.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21 og 35, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 2, vil beløbet, der er nævnt i »§ 12, stk. 3, om behovsbestemt hjælp til forsørgelse i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbet i § 12, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil beløbet, der er nævnt i »§ 14, stk. 1, om hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue,« skulle satsreguleres.

Formuegrænsen i § 14, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, bliver efter gældende regler ikke satsreguleret. Det betyder, at de nævnte beløb i bestemmelsen ikke har været reguleret, siden de blev indsat i loven i 1998.

Aftalepartierne er enige om at hæve formuegrænsen i § 14, stk. 1, til 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for ægtepar, samt løbende at regulere formuegrænserne, så de følger satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.

Den foreslåede stk. 2, nr. 3, vil medføre, at formuegrænserne efter forslaget til § 14, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, fremadrettet vil blive satsreguleret svarende til beløbene i de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 109, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 4, vil beløb, der er nævnt i »§§ 16-19 om kontanthjælp,« skulle satsreguleres.

Det fremgår at den gældende § 109, stk. 2, nr. 1, at beløbene i §§ 22-26 satsreguleres. Henvisningen til reglerne om forsørgelse, jf. de gældende §§ 22-25, foreslås ændret som konsekvens af forslaget om en ny ydelsesstruktur, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37. Samtidigt foreslås henvisningen af ordenshensyn indsat som nr. 4 i stk. 2. Henvisningen til den gældende § 26 udgår som følge af, at § 26, stk. 5-9, der er de eneste bestemmelser i § 26, som indeholder beløb, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene for mindstesats, grundsats, forhøjet sats, sats for hjemmeboende, børnetillæg, tillæg til enlige og særligt ungetillæg, jf. forslaget til §§ 16-19 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, vil blive satsreguleret årligt.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 5, vil beløbene, der er nævnt i »§ 25 a om engangshjælp,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 25 a. Henvisningen til § 25 a fremgår efter gældende ret af stk. 2, nr. 1, men vil af ordenshensyn blive indsat som nr. 4 i stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 38-40, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 6, vil beløbet, der er nævnt i »§ 25 b om et boligstøtteloft«, skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse vil beløbet på de 350 kr. i den foreslåede § 25 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, skulle satsreguleres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 7, vil beløbene, der er nævnt i »§ 30, stk. 2, om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,« skulle satsreguleres.

Det fremgår af den gældende § 30, stk. 2, at når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af, om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Beløbende i § 25, stk. 2, nr. 1 og 2, er hidtil blevet satsreguleret efter den gældende § 109, stk. 2, nr. 1.

Med lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås henvisningen i § 30, stk. 2, til beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2 ændret til henholdsvis 16.382 kr. (2024-niveau) eller 12.326 kr. (2024-niveau).

Med det foreslåede stk. 2, nr. 7, videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 30 for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 57, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 8, vil beløbet, der er nævnt i »§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløb i § 31.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 58, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 9, vil beløbet, der er nævnt i »§ 35, stk. 4, om sanktionssatser,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 35.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 64, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 10, vil de beløb, der er nævnt i »§§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i §§ 42 og 43.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 74-75, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 11, vil beløbene, der er nævnt i »§ 68 og § 69 j, stk. 2, « skulle satsreguleres.

I den gældende stk. 2, nr. 10, henvises til, at beløbene i § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og beløbet i § 71 om revalideringsydelse satsreguleres. I den gældende § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, er der imidlertid ikke nævnt beløb, men alene henvist til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsens størrelse. Bestemmelsen har således ikke haft en selvstændig indholdsmæssig betydning.

Som følge af de foreslåede ændringer til § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 77 og 80, skal ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb være indarbejdet i § 109, stk. 2, da der i bestemmelserne ikke længere henvises til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsen, men til konkrete beløb.

I forhold til gældende ret vil der ikke ske nogle ændringer i forhold til satsreguleringen, da denne nu sker i forhold til de beløb, som er indsat i § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2, i loven i stedet for at det tidligere fulgte satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 68, stk. 2, og § 69 j, stk. 2. Henvisningen til § 69 j, stk. 4, udgår af § 109, stk. 2, da der hverken efter gældende § 69 j, stk. 4, eller med dette lovforslag ændres i bestemmelsen, således at der fremgår beløb.

Satsregulering af beløbene i § 71 om revalideringsydelse videreføres ikke i det foreslåede stk. 2, nr. 11, men foreslås i stedet indsat i stk. 2, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 77 og 80, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 12, vil beløbene, der er nævnt i »§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelse,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 13, vil beløbene, der er nævnt i »§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 69 d, stk. 2 og 3, og § 69 o, stk. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 79 og 81, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 14, vil beløb, der er nævnt i »§§ 71 og 73 a om revalideringsydelse,« skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i §§ 71 og 73 a.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 15, vil beløbet, der er nævnt i »§ 74 a, stk. 3, om ledighedsydelse,« skulle satsreguleres.

Som følge af de foreslåede ændringer til § 74 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 92, skal ledighedsydelse indarbejdes i § 109, stk. 2, da der i bestemmelserne ikke længere henvises til kontanthjælpsreglerne for så vidt angår ydelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbene i § 74 a, stk. 3, om ledighedsydelse, vil være omfattet af satsreguleringen.

I forhold til gældende ret vil der ikke ske nogle ændringer i forhold til satsreguleringen, da denne nu sker i forhold til de beløb, som er indsat i § 74 a, stk. 3, i loven, i stedet for at det tidligere fulgte satsreguleringen af kontanthjælpssatserne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 92, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 16, vil beløbene, der er nævnt i »§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning, « skulle satsreguleres.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret om satsregulering af beløbene i § 79, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 96, og bemærkningerne hertil.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 17, vil beløbet, der er nævnt i »§ 82 a, om rettighedsbaseret tandtilskud, dog bortset fra egenbetalingen på 600 kr.« skulle satsreguleres.

Med forslaget til nyaffattelse af § 82 a, om rettighedsbaseret tandtilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 101-104, indsættes beløb i § 82 a. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 17, vil de indsatte beløb i § 82 a, bortset fra egenbetalingen på 600 kr., skulle satsreguleres.

Ifølge det foreslåede stk. 2, nr. 18, vil beløbet, der er nævnt i »§ 86, stk. 2, om fritidstillæg« skulle satsreguleres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beløbet i § 86, stk. 2, om fritidstillæggets størrelse, fremadrettet satsreguleres på samme måde som beløbene i de øvrige bestemmelser, der er nævnt i § 109, stk. 2. Fritidstillægget for personer, som har ret til tillæg som enlig forsørger, jf. forslaget til § 18, stk. 2, nr. 1 eller 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 35, udgør efter forslaget til § 86, stk. 3, 1/4 af beløbet nævnt i § 86, stk. 2. Fritidstillægget for personer, som har ret til tillæg som enlig forsørger, skal således ikke særskilt satsreguleres. Beløbet i § 86, stk. 2, skal, jf. lovforslagets § 1, nr. 123, afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 107, og bemærkningerne hertil.

Der er ikke nogen generel afrundingsregel i § 109. Ved den årlige regulering af satser har det været fast praksis, at de regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb, dog undtaget reguleringen af omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid efter § 13 f, stk. 15, og fradrag for arbejdsindkomst efter lovens § 31, der efter praksis er blevet reguleret i krone- og ørebeløb og i 2024 er reguleret til henholdsvis 133,85 kr. og 30,37 kr. Med forslaget om et nyt indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 58, ændres timefradraget til et fribeløb på henholdsvis 5.000 kr. pr. måned for personer, der vil modtage grundsats og mindstesats, og 2.500 kr. pr. måned for personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats. Der er derfor ikke længere behov for regulering af fradraget ved lønindkomst i krone- og ørebeløb. Det er dog fortsat relevant at regulere omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid, som indsat i § 11, stk. 9, og § 16, stk. 3, ved lovforslagets § 1, nr. 21 og 35.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, indsættes som 2. pkt., at ved den årlige regulering af beløbene efter stk. 1 og stk. 2, nr. 2, 4-7 og 10-17, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele kronebeløb.

Med forslaget vil alle beløb bortset fra omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde ved den årlige regulering blive afrundet til nærmeste hele kronebeløb, medmindre de afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50 eller 100, jf. de med lovforslagets § 1, nr. 125 og 126, foreslåede 3. og 4. pkt. i § 109, stk. 4.

Det fremgår af § 109, stk. 4, 2. pkt., at ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i lovens § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »nr. 8,« til: »nr. 9, og reguleringen af fritidstillægget nævnt i § 86, jf. stk. 2, nr. 18,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fritidstillæggets størrelse ved den årlige satsregulering afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 50. Fritidstillægget til personer, der har ret til tillæg for enlige forsørgere, vil udgøre en fjerdedel af dette beløb, jf. forslaget til § 86, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 107.

Det bemærkes, at henvisningerne i § 109, stk. 4, 1. pkt., til bestemmelserne »stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13« ikke foreslås konsekvensrettet med dette lovforslag, selvom de nævnte bestemmelser, jf. forslaget om nyaffattelse af § 109, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 123, vil blive ændret. Det skyldes, at bestemmelsen ingen indholdsmæssig virkning har, da den alene regulerer retsstillingen for finansårene 2020-2023, og at § 109, stk. 4, 1. pkt., vil blive ophævet med virkning fra den 1. januar 2027, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag).

Ifølge den gældende § 14, stk. 1, kan kommunen ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Denne formuegrænse satsreguleres ikke efter gældende regler, men vil med forslaget til affattelsen af § 109, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 123, blive satsreguleret.

Ifølge den gældende § 31 i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 se bort fra 30,37 kr. pr. udført arbejdstime (2024-niveau), når ansøgeren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Beløbet i den gældende § 31 satsreguleres årligt, jf. den gældende § 109, stk. 2, nr. 6.

Med forslaget om et nyt indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 58, ændres timefradraget til et fribeløb på henholdsvis 5.000 kr. pr. måned for personer, der vil modtage grundsats og mindstesats, og 2.500 kr. pr. måned for personer, der vil modtage kontanthjælp med forhøjet sats.

Fribeløbene i den foreslåede § 31, stk. 2, foreslås satsreguleret, jf. forslaget om nyaffattelse af § 109, stk. 2, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 123.

Det foreslås i § 109, stk. 4 , at indsætte som 4. pkt.: »Ved den årlige regulering af beløbene for formuegrænse i § 14, jf. stk. 2, nr. 3, og fribeløbene nævnt i § 31, stk. 2, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formuegrænsen og fribeløbenes størrelse ved den årlige satsregulering afrundes til nærmeste hele beløb deleligt med 100.

Efter § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres de i bestemmelsen nærmere angivne beløb en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og hvor der indføres hjemmel til en ny regulering i § 109, stk. 6, foreslås det at ændre »stk. 4« til: »stk. 6« i § 109, stk. 1.

Efter § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres de i bestemmelsen nærmere angivne beløb en gang årligt den 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af § 109, stk. 4.

Som konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvorefter § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og hvor der indføres hjemmel til en ny regulering i § 109, stk. 6, foreslås det at ændre »af stk. 4« til: »af stk. 6« i § 109, stk. 2 .

Efter § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven en gang årligt den 1. januar med enten satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. § 109, stk. 1, eller med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende finansår, jf. § 109, stk. 2.

Efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fradrages en procentsats på 0,75 i reguleringen for finansårene 2020-2023 af de beløb, der er nævnt i § 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves.

Forslaget betyder, at den nuværende mindre regulering for finansårene 2020-2023 i lovens § 109, stk. 4, 1. pkt., ophæves, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt. Denne regulering vil derfor udgå af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, reguleres ydelsessatser m.v. efter loven en gang årligt den 1. januar med enten satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. § 109, stk. 1, eller med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende finansår, jf. § 109, stk. 2.

Efter § 109, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, fradrages en procentsats på 0,75 i reguleringen for finansårene 2020-2023 af de beløb, der er nævnt i lovens § 109, stk. 1, og § 109, stk. 2, nr. 1-6 og 8-13.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 109 indsættes som stk. 6, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte regler om, at der for ét af finansårene 2026 eller 2027 vil skulle fradrages en procentsats på 0,45 i reguleringen efter stk. 1 og 2.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren efter et nyvalg vil skulle fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om mindre regulering af de nærmere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering af de nærmere angivne beløb i § 109, stk. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik på 0,45 procentpoint. Det vil således ikke være muligt at gennemføre en mindre eller større regulering end den anførte.

Endelig betyder forslaget, at bemyndigelsen vil skulle anvendes til at udstede regler om en mindre regulering for enten finansåret 2026 eller 2027.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende regel i § 109, stk. 4, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at for finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 8, afrundes de regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Det foreslås, at i § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.

Ved forslaget til ændringen rettes op på, der ved en fejl i § 109, stk. 4, 1. pkt., henvises til stk. 1, nr. 8, hvor der rettelig skulle henvises til stk. 2, nr. 8. Forslaget betyder, at der nu i § 109, stk. 4, 1. pkt. henvises til bestemmelsens stk. 2, nr. 8.

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016.

Efter § 8, nr. 7, i lov nr. 339 af 2. april 2019, som ændrer § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, bliver henvisningen til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2020 ændret til § 127 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som en konsekvens af § 9, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019.

Efter § 2, nr. 98, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), bliver henvisningen til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra 1. januar 2020 ændret til § 189 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det at ændre henvisningen i § 109, stk. 2, til den foreslåede § 189 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at grænsebeløb for fradrag i fleksløntilskud, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaring med lav fradragssats skal ske én gang årligt med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det bemærkes, at § 8, nr. 6, i lov nr. 339 af 2. april 2019, ophæver den gældende § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, og indsætter i stedet et nyt stk. 1 og 2. Ændringen indeholder således en rykningsklausul, der medfører, at § 109, stk. 2, bliver til § 109, stk. 3. Rykningsklausulen træder i kraft og får virkning samme dag som nærværende ændringslov.

Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres en række nærmere angivne beløb i lov om aktiv socialpolitik en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. I nogle af beløbene sker der efter § 109, stk. 3 og 4 fradrag med en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.

De gældende dagssatser i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik reguleres efter § 109, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-4, idet de beregnes som en gennemsnitssats pr. dag på bagrund af den månedlige ydelse efter § 22-25. Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås fire nye sanktionssatser i stedet for de gældende dagssatser. De fire sanktionssatser udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned. 2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned. 3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned. 4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.

200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.

En person, der modtager hjælp efter § 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen har truffet afgørelse om en sanktion efter § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2, i samme lov skal have nedsat sin hjælp med et fastsat beløb. De gældende satser er følgende:

Ydelsen efter § 69 d, stk. 3 og 69 o, stk. 3, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f eller 10 h:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1. 2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3. 3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Ved en fejl bliver disse beløb ikke satsreguleret, jf. § 109, stk. 1, nr. 12.

Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., vil de fire nye sanktionssatser og sanktionsintervallerne i den foreslåede § 35, stk. 4, blive reguleret en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten med fradrag af en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.

Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., bliver beløb nævnt i de foreslåede §§ 42 og 43, reguleret på tilsvarende vis.

Med forslaget til § 109, stk. 3, 2. pkt., bliver de fire nye sanktionssatser omfattet af den foreslåede § 109, stk. 1, nr. 9, afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Med forslaget til ændring af § 109, stk. 1, nr. 12 om også at henvise til § 69 d, stk. 3 og § 69 o, stk. 3, vil disse beløb blive reguleret på samme vis, som de øvrige sanktionsbeløb i § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2., afsnit 2.4.2 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, 27 og 33.

Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres en række nærmere angivne beløb i lov om aktiv socialpolitik en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. I nogle af beløbene sker der efter § 109, stk. 3 og 4 fradrag med en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.

De gældende dagssatser i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik reguleres efter § 109, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-4, idet de beregnes som en gennemsnitssats pr. dag på bagrund af den månedlige ydelse efter § 22-25. Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås fire nye sanktionssatser i stedet for de gældende dagssatser. De fire sanktionssatser udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned. 2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned. 3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned. 4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.

200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.

En person, der modtager hjælp efter § 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen har truffet afgørelse om en sanktion efter § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2, i samme lov skal have nedsat sin hjælp med et fastsat beløb. De gældende satser er følgende:

Ydelsen efter § 69 d, stk. 3 og 69 o, stk. 3, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f eller 10 h:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1. 2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3. 3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Ved en fejl bliver disse beløb ikke satsreguleret, jf. § 109, stk. 1, nr. 12.

Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., vil de fire nye sanktionssatser og sanktionsintervallerne i den foreslåede § 35, stk. 4, blive reguleret en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten med fradrag af en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.

Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., bliver beløb nævnt i de foreslåede §§ 42 og 43, reguleret på tilsvarende vis.

Med forslaget til § 109, stk. 3, 2. pkt., bliver de fire nye sanktionssatser omfattet af den foreslåede § 109, stk. 1, nr. 9, afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Med forslaget til ændring af § 109, stk. 1, nr. 12 om også at henvise til § 69 d, stk. 3 og § 69 o, stk. 3, vil disse beløb blive reguleret på samme vis, som de øvrige sanktionsbeløb i § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2., afsnit 2.4.2 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, 27 og 33.

Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres en række nærmere angivne beløb i lov om aktiv socialpolitik en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. I nogle af beløbene sker der efter § 109, stk. 3 og 4 fradrag med en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.

De gældende dagssatser i § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik reguleres efter § 109, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-4, idet de beregnes som en gennemsnitssats pr. dag på bagrund af den månedlige ydelse efter § 22-25. Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås fire nye sanktionssatser i stedet for de gældende dagssatser. De fire sanktionssatser udgør i 2019-niveau:

1) 200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned. 2) 400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned. 3) 600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned. 4) 700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.

200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.

400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.

600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.

700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. kr. pr. måned.

En person, der modtager hjælp efter § 68 og 69 j i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen har truffet afgørelse om en sanktion efter § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2, i samme lov skal have nedsat sin hjælp med et fastsat beløb. De gældende satser er følgende:

Ydelsen efter § 69 d, stk. 3 og 69 o, stk. 3, nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f eller 10 h:

1) 1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1. 2) 868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3. 3) 269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.

868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.

269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.

Ved en fejl bliver disse beløb ikke satsreguleret, jf. § 109, stk. 1, nr. 12.

Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., vil de fire nye sanktionssatser og sanktionsintervallerne i den foreslåede § 35, stk. 4, blive reguleret en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten med fradrag af en procentsats, der i årene 2018-2023 udgør 0,75 pct.

Med forslagene til § 109, stk. 1, nr. 9, og § 109, stk. 3, 1. pkt., bliver beløb nævnt i de foreslåede §§ 42 og 43, reguleret på tilsvarende vis.

Med forslaget til § 109, stk. 3, 2. pkt., bliver de fire nye sanktionssatser omfattet af den foreslåede § 109, stk. 1, nr. 9, afrundet til nærmeste hele beløb deleligt med 50.

Med forslaget til ændring af § 109, stk. 1, nr. 12 om også at henvise til § 69 d, stk. 3 og § 69 o, stk. 3, vil disse beløb blive reguleret på samme vis, som de øvrige sanktionsbeløb i § 69 d, stk. 2 og § 69 o, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under afsnit 2.1.2., afsnit 2.4.2 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, 27 og 33.

Det fremgår af den gældende § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, at niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 109, stk. 2, i loven at ændre henvisningen fra § 127, stk. 1, nr. 3, til § 191, stk.1, nr. 3.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Som følge af, at revalideringskapitlet flyttes fra kapitel 6 til kapitel 6 c og § 52, der efter forslaget bliver til § 71, skal der foretages en konsekvensændring i § 109, stk. 1, nr. 10.

Det foreslås at ændre henvisningen fra § 52 til § 71 i § 109, stk. 1, nr. 10.

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik reguleres ydelser m.v. efter loven, én gang om året pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter lovens § 109, stk. 3 og 4.

Reguleringen efter § 109, stk. 3 og 4, medfører en afdæmpning af reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Det fremgår af Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at de indkomsterstattende ydelser omfattet af obligatorisk opsparing reguleres fra 2020 med 1,7 pct. + tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, fremfor med satsreguleringsprocenten. Det fremgår også af aftalen, at andre ydelser, der i dag indgår i grundlaget for satspuljen, men som ikke omfattes af den obligatoriske opsparing, fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten.

Det foreslås derfor, at § 109, stk. 1, ophæves, og det fastsættes i en ny § 109, stk. 1, at følgende beløb m.v. fortsat reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

1) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år. 2) § 85 a om efterlevelseshjælp.

§ 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

§ 85 a om efterlevelseshjælp.

Det foreslås videre i § 109, stk. 2 , at følgende ydelsessatser m.v. reguleres én gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:

1) § 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse. 2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid. 3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp. 5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 6) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3. 7) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. 8) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. 9) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse. 10) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse. 11) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j. 12) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning. 13) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

§ 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse.

§ 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.

§ 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

§ 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp.

§ 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

§ 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3.

§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

§ 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

§ 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.

§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

§ 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j.

§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

§ 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.2.

Efter den gældende bestemmelse i § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik reguleres niveauet for det beløb, som fremgår af lovens § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som en følge af lovforslagets § 9, nr. 4- 6, foreslås det at ændre henvisningen i § 109, stk. 2, til den foreslåede § 127 a.

Efter de gældende bestemmelser i § 109, stk. 3 og 4, afdæmpes reguleringen for en række ydelser m.v. i § 109, stk. 1, med en procentsats, som for finansårene 2020-2023 er på 0,75.

Det er aftalt i Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere, at den gældende afdæmpede regulering, som blev aftalt i Aftale om en skattereform fra 2012, bevares.

Det foreslås derfor, at § 109, stk. 3 og 4, ophæves, og at det fastsættes i en ny § 109, stk. 4, at satsreguleringen efter den foreslåede § 109, stk. 1 og 2, i finansårene 2020-2023 nedsættes med 0,75 pct. point med undtagelse af beløb efter lovens § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v. og § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

Det betyder, at hvis tilpasningsprocenten i et år er på 0,3 pct., reguleres arbejdsløshedsdagpengenes og efterlønnens højeste beløb for en måned med 1,7 pct.+ 0,3 pct.= 2,0 pct. I finansårene 2020-2023 nedsættes satsreguleringen med 0,75 pct. point, således at satsreguleringen er 1,25 pct.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.9.2.

Det foreslås, at satserne for loftet for den samlede hjælp jf. forslaget til § 25 b, stk. 1-4, satsreguleres en gang årligt svarende til den satsregulering, der foretages af satserne for kontanthjælp m.v.

Samtidig foreslås det, at omregningssatsen for ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid, jf. forslaget til § 13 f, stk. 15, nedsættelsen af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. forslaget til § 13 g, stk. 1, og beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 26, stk. 5, 7 og 8, satsreguleres en gang årligt svarende til den satsregulering, der foretages for satserne for kontanthjælp m.v.

Der henvises til pkt. 2.1.2. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Som følge af ændringen i § 109, stk. 1, hvor der indsættes 4 nye numre, skal der ske en konsekvensændring i § 109, stk. 3.

Samtidig er der ved en fejl ikke konsekvensændret i § 109, stk. 3, i forbindelse med kontanthjælpsreformen, således at der i bestemmelsens stk. 3, henvises til stk. 4 i stedet for til stk. 5. Det fremgår af stk. 5, at beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.

Det foreslås, at stk. 3 , konsekvensændres, således at de fire nye numre indgår i de beløb, som skal satsreguleres efter stk. 4. Samtidig foreslås det, at stk. 5 ændres til stk. 4, så der sker en korrekt henvisning i forhold til regulering af satsreguleringsprocenten fra 2016 og frem.

I lovforslagets § 1, nr. 58 foreslås integrationsydelsen satsreguleret.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af forslaget om, at der indføres en ny ydelse i form af integrationsydelse for personer, der ikke opfyldet et opholdskrav om ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Integrationsydelse foreslås indført med lovforslagets § 1, nr. 26.

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og aftalen om en sygedagpengereform blev det indført, at der skal ske et lempeligere fradrag af lønindtægt i ressourceforløbsydelse under henholdsvis ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Fradraget for lønindtægter skal ske på samme måde som fradraget for lønindtægter i fleksløntilskud og ledighedsydelse. Det betyder, at der skal ske fradrag i ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 13.648 kr. (2015-niveau). For lønindtægt herudover nedsættes ressourceforløbsydelsen med 55 pct.

Beløbet på 13.648 kr. satsreguleres, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik for ledighedsydelse. Med forslaget til ændringen af lovens § 109, stk. 2, hvor der indsættes henvisning til § 68 a, stk. 2 og § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, vil niveauet for det beløb, der fremgår af disse bestemmelser, ligeledes blive reguleret. Reguleringen sker efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og aftalen om en sygedagpengereform blev det indført, at der skal ske et lempeligere fradrag af lønindtægt i ressourceforløbsydelse under henholdsvis ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Fradraget for lønindtægter skal ske på samme måde som fradraget for lønindtægter i fleksløntilskud og ledighedsydelse. Det betyder, at der skal ske fradrag i ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 13.648 kr. (2015-niveau). For lønindtægt herudover nedsættes ressourceforløbsydelsen med 55 pct.

Beløbet på 13.648 kr. satsreguleres, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik for ledighedsydelse. Med forslaget til ændringen af lovens § 109, stk. 2, hvor der indsættes henvisning til § 68 a, stk. 2 og § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, vil niveauet for det beløb, der fremgår af disse bestemmelser, ligeledes blive reguleret. Reguleringen sker efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.4.1.2.

Med vedtagelsen af lov nr. 894 af 4. juli 2013 blev henvisningerne i § 96 a i lov om aktiv socialpolitik konsekvensrettet, således at personer, der modtager uddannelseshjælp som forsørger på en sats svarende til den sats for kontanthjælp, der gælder for forsørgere, der er fyldt 30 år, blev omfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i kontanthjælp. Således er der i lighed med, hvad der var gældende før kontanthjælpsreformens ikrafttræden, tale om modtagere af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen yder hjælpen på niveau med forsørgersatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år.

Der vil indenfor begge persongrupper af modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp være personer, der modtager aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, så den samlede hjælp udgør et beløb svarende til forsørgersatsen for forsørgere, der er fyldt 30 år. Det har ikke været intentionen, at disse personer skal friholdes fra, at kommunen fradrager i hjælpen for forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Det foreslås derfor, at § 96 a nyaffattes således, at alle personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den samlede hjælp udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned svarende til satsen for en voksen forsørger (satsen i 2014), bliver omfattet af bestemmelsen om fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen. Det vil alene være uddannelseshjælp, kontanthjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, der indgår i den samlede hjælp.

Personer, der har en dokumenteret bidragspligt og modtager et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, er ikke omfattet af reglen i § 96 a. For denne persongruppe gælder det, at tillægget benyttes til afdrag på bidragsgælden, hvis bidraget er forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp. Dette sker med hjemmel i lovens § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4.

Det foreslås, at der i § 109, stk. 1 , indsættes en ny nr. 14 som konsekvens af forslaget til ændring af § 96 a i lov om aktiv socialpolitik. Det beløb, der nævnes i forslaget til en nyaffattet § 96 a, foreslås satsreguleret efter de gældende regler om satsregulering.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres en ny ydelse - uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24, mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til § 25 om kontanthjælp. I nr. 109 foreslås disse ydelser satsreguleret efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 3 , konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.

Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremover fastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres, findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes en regel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse. Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23-25 om nye satser.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af stk. 1, nr. 6 , således at det præciseres, at ressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, at ressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleres efter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændringer i bestemmelserne om ressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 78-81, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, at ressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.

Det foreslås, at stk. 2, ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres en ny ydelse - uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24, mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til § 25 om kontanthjælp. I nr. 109 foreslås disse ydelser satsreguleret efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 3 , konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.

Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremover fastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres, findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes en regel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse. Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23-25 om nye satser.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af stk. 1, nr. 6 , således at det præciseres, at ressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, at ressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleres efter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændringer i bestemmelserne om ressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 78-81, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, at ressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.

Det foreslås, at stk. 2, ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres en ny ydelse - uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24, mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til § 25 om kontanthjælp. I nr. 109 foreslås disse ydelser satsreguleret efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 3 , konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.

Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremover fastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres, findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes en regel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse. Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23-25 om nye satser.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af stk. 1, nr. 6 , således at det præciseres, at ressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, at ressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleres efter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændringer i bestemmelserne om ressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 78-81, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, at ressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.

Det foreslås, at stk. 2, ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres en ny ydelse - uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24, mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til § 25 om kontanthjælp. I nr. 109 foreslås disse ydelser satsreguleret efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 3 , konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.

Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremover fastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres, findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes en regel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse. Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23-25 om nye satser.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af stk. 1, nr. 6 , således at det præciseres, at ressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, at ressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleres efter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændringer i bestemmelserne om ressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 78-81, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, at ressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.

Det foreslås, at stk. 2, ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.

Der er tale om, at reglen om satsregulering konsekvensrettes som følge af, at kontanthjælp for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, afskaffes, og der indføres en ny ydelse - uddannelseshjælp.

Uddannelseshjælp for unge under 30 år foreslås indført med de nye bestemmelser i §§ 23 og 24, mens satserne for kontanthjælp, herunder de nye satser for unge under 30 år, fremgår af forslaget til § 25 om kontanthjælp. I nr. 109 foreslås disse ydelser satsreguleret efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere, at stk. 1, nr. 3 , konsekvensrettes som følge af forslaget til gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende.

Det foreslås, at stk. 1, nr. 5, ændres. Dette er en konsekvens af, at punktsanktioner fremover fastsættes til tre gange dagssatsen, dvs. den gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller kontanthjælp divideret med 260, således at dagssatsen er beregnet på baggrund af en 5-dages-uge gange tre. Da uddannelses- og kontanthjælpen allerede satsreguleres, findes det unødvendigt også at satsregulere dagssatserne. Det foreslås, at der i stedet indsættes en regel om satsregulering af det beløb, der foreslås indsat i § 42 som en konsekvensrettelse. Konsekvensrettelsen i § 42 er en følge af forslagene i §§ 23-25 om nye satser.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af stk. 1, nr. 6 , således at det præciseres, at ressourceforløbsydelse årligt reguleres med en satsreguleringsprocent. Dette følger i dag af, at ressourceforløbsydelsen bl.a. baserer sig på satserne i kontanthjælpssystemet, som satsreguleres efter lovens § 109, stk. 1, nr. 1. Med ændringen i ydelsessatserne i kontanthjælpssystemet, jf. lovforslagets § 1, nr. 33-35 og de heraf afledte konsekvensændringer i bestemmelserne om ressourceforløbsydelse, jf. lovforslaget § 1, nr. 78-81, foreslås det, at tydeliggøre i lovens § 109, at ressourceforløbsydelse er omfattet af satsreguleringen.

Det foreslås, at stk. 2, ophæves som konsekvens af, at bestemmelsen i § 25 f foreslås ophævet.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i loven.

Minimumssatsen i § 68, jf. forslagets § 3, nr. 10, henviser til beløb efter bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og vil derfor blive reguleret som konsekvens af den satsregulering, som gælder for kontanthjælp, herunder den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp m.v., der følger af § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Det foreslås, at timefradraget for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. forslaget til § 68 a, stk. 3, satsreguleres med den samme procent, som gælder for indtægter efter § 31 om timefradraget for kontanthjælp. Herudover foreslås det, at nedsættelsessatsen efter forslaget til § 69 d for ressourceforløbsydelsen reguleres med den samme satsreguleringsprocent tilsvarende den regel, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 40.

Det foreslås derudover, at beløbet på 13.000 kr., som fremgår af forslaget til § 74 d, stk. 2, en gang årligt reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, efter samme principper som anvendes ved regulering af beløbet på 13.000 kr., som fremgår af § 70 f, stk. 2, jf. forslaget til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 3, nr. 31. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012.

En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i loven.

Minimumssatsen i § 68, jf. forslagets § 3, nr. 10, henviser til beløb efter bestemmelserne i lovens § 25, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og vil derfor blive reguleret som konsekvens af den satsregulering, som gælder for kontanthjælp, herunder den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp m.v., der følger af § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Det foreslås, at timefradraget for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. forslaget til § 68 a, stk. 3, satsreguleres med den samme procent, som gælder for indtægter efter § 31 om timefradraget for kontanthjælp. Herudover foreslås det, at nedsættelsessatsen efter forslaget til § 69 d for ressourceforløbsydelsen reguleres med den samme satsreguleringsprocent tilsvarende den regel, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, jf. § 40.

Det foreslås derudover, at beløbet på 13.000 kr., som fremgår af forslaget til § 74 d, stk. 2, en gang årligt reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, efter samme principper som anvendes ved regulering af beløbet på 13.000 kr., som fremgår af § 70 f, stk. 2, jf. forslaget til § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Af lovtekniske årsager foreslås det, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny i lovforslagets § 3, nr. 31. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, som ophæver § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012.

Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 109, stk. 3 og 4, om en midlertidig mindre regulering af overførselsindkomster, herunder kontanthjælp m.v., jf. forslagets § 2, nr. 2.

Efter gældende lov reguleres i § 109, stk. 1, beløbene nævnt i lovens §§ 25, 25 a, 25 f og 26, om hjælp til forsørgelse, m.v., § 27, stk. 2, om støttebeløb til familier med børn under 18 år, § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2, § 52 om revalideringsydelse, § 79 stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og § 85 a om efterlevelseshjælp med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at reguleringen af de ovennævnte beløb i finansårene 2016 – 2023 reguleres med et fradrag efter satsreguleringen. For finansåret 2016 udgør fradraget 0,3. For finansåret 2017 udgør fradraget 0,4. For fi­nansårene 2018-2023 udgør fradraget 0,75.

I perioden 2016-2023 skal de enkelte beløb beregnes på grundlag af satsreguleringsprocenten for det pågældende år, hvorefter der efter forslaget foretages fradrag med den procentsats, der gælder for året. Den mindre regulering af beløbene som følge af dette fradrag vil derfor indgå i grundlaget for næste års satsregulering. Den procentsats, der fratrækkes ved den årlige regulering i et år, vil således også have betydning for størrelsen af beløbene i de efter følgende år.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »loft over samlet hjælp« udgår af § 109, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der er tale om en konsekvensændring som følge af afskaffelsen af loftet over kontanthjælpen, jf. lov nr. 1364 af 28. december 2011.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne om loftet over kontanthjælpen i §§ 25 b og 25 c ophæves, og § 26, stk. 4, ændres til § 26, stk. 2. Der henvises til § 1, nr. 27 og 36.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og 2.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne om loftet over kontanthjælpen i §§ 25 b og 25 c ophæves, og § 26, stk. 4, ændres til § 26, stk. 2. Der henvises til § 1, nr. 27 og 36.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til punkt 2.1. , og 2.2.

Efter gældende regler reguleres ydelser til kontanthjælp, revalidering m.v., i henhold til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at der forsat skal ske regulering af revalideringsydelsen efter disse regler.

I § 109, stk. 1, indsættes et nyt nr. 5, således at fastsættelsen af nedsættelsen af hjælpen efter lovforslagets § 3, nr. 10, forslaget til ny § 40, reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.

Den øvre grænse for hjælp og loftet for den samlede nedsættelse af hjælpen satsreguleres.

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De nedsatte ungesatser efter forslagets nr. 22 skal følge SU-satserne og vil derfor blive reguleret på samme måde som disse.

Engangshjælpen satsreguleres på samme måde som kontanthjælp.

Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Det foreslås, at satserne reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er nr. 9 i Socialministeriets lov om aktiv socialpolitik ophævet i stedet for nr.10 om tilskud til flygtninge m.v. Ved § 15, stk. 2, i lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven), ophæves nr. 7 i stedet for nr. 8 om repatriering pr. 1. januar 2000. Ved forslaget korrigeres disse fejlhenvisninger.

Ved § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er nr. 9 i Socialministeriets lov om aktiv socialpolitik ophævet i stedet for nr.10 om tilskud til flygtninge m.v. Ved § 15, stk. 2, i lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven), ophæves nr. 7 i stedet for nr. 8 om repatriering pr. 1. januar 2000. Ved forslaget korrigeres disse fejlhenvisninger.

Ved § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er nr. 9 i Socialministeriets lov om aktiv socialpolitik ophævet i stedet for nr.10 om tilskud til flygtninge m.v. Ved § 15, stk. 2, i lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven), ophæves nr. 7 i stedet for nr. 8 om repatriering pr. 1. januar 2000. Ved forslaget korrigeres disse fejlhenvisninger.

Ved § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er nr. 9 i Socialministeriets lov om aktiv socialpolitik ophævet i stedet for nr.10 om tilskud til flygtninge m.v. Ved § 15, stk. 2, i lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven), ophæves nr. 7 i stedet for nr. 8 om repatriering pr. 1. januar 2000. Ved forslaget korrigeres disse fejlhenvisninger.