Aktivloven

Aktivloven § 110

Gældende tekst efter LBK nr 793 af 11/09/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 15 – Forsøgsregler

§ 110.

Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.

Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 793 af 11/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Aktivloven § 110

Senere ændringer

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 127LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

Det fremgår af den gældende § 110, stk. 1, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune kan tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der kan ikke laves forsøg med reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

Det fremgår videre af den gældende § 110, stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- og kontanthjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen. Ministeren kan efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter lovens § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.

Der henvises til lovens § 30, som indeholder hovedreglen om, at ansøgerens og ægtefællens indtægter trækkes fra i den beregnede kontanthjælp m.v. krone til krone. Den regel er en konsekvens af, at hjælp i kontanthjælpssystemet skal fungere som det underste økonomiske sikkerhedsnet. Det indebærer, at alle andre muligheder inklusiv ens egne og ægtefællens indtægter skal anvendes, før det offentlige træder til med hjælp.

Videre henvises der til lovens § 31, stk. 1, som indeholder reglen om timefradrag, hvorefter kommunen ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 ser bort fra 30,37 kr. pr. udført arbejdstime (2024-niveau), når ansøgeren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Det foreslås, at i § 110, stk. 1, udgår »,jf. dog stk. 2«.

Forslaget er en konsekvens af, at stk. 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 128.

Det foreslås, at § 110, stk. 2, ophæves.

Efter forslagets indhold vil der ikke længere være mulighed for at gennemføre forsøgsordninger, hvorefter udsatte, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, kan få lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen.

Ændringen foreslås som konsekvens af forslaget om det nye lempeligere indkomstfradrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 58. Forslaget om et lempeligere indkomstfradrag er en del af aftalen. Aftalen har karakter af et forlig, og forliget omfatter selve indretningen af kontanthjælpssystemet, herunder det lempeligere indkomstfradrag. Indkomstfradragsreglen er dermed forligsbelagt.

Det betyder, at der ikke længere kan laves forsøgsordninger med indkomstfradrag, og § 110, stk. 2, vil derfor ikke længere have noget materielt indhold.

ÆndringL 13 (2024-25) · bemærkning til § 1, nr. 128LOV nr 1655 af 30/12/2024 · 30. december 2024

ÆndringL 189 (2015-16) · bemærkning til § 11, nr. 12LOV nr 665 af 08/06/2016 · 8. juni 2016

Efter den gældende § 110, stk. 2 , kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsordninger, hvorefter udsatte integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere kan få lempeligere fradrag i hjælpen for arbejdsindtægter. Ministeren kan fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.

Ved en fejl blev der i forbindelse med lov nr. 294 af 22. marts 2016, ikke i § 110, stk. 2, indsat en henvisning til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om et forhøjet timefradrag ved ordinært arbejde til udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere samt til, at der kan fastsættes regler om, hvordan det forhøjede timefradrag skal indgå i beregningen af hjælp til ægtefæller efter §§ 30 og 31.

Det foreslås derfor, at § 110, stk. 2, ændres, således at reglerne om et lempeligere fradrag samt om beregningen af det lempeligere fradrags betydning for ægtefælleberegningen fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren.

ÆndringL 113 (2015-16) · bemærkning til § 1, nr. 20LOV nr 296 af 22/03/2016 · 22. marts 2016

Ved udmøntningen af kontanthjælpsreformen ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 blev der indsat bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om forsøg, hvor udsatte kontanthjælpsmodtagere får mulighed for lempeligere fradrag for arbejdsindtægter, dvs. at der kan ses bort fra et større beløb pr. udført arbejdstime ved fradrag af arbejdsindtægten i hjælpen end det fradrag, der fremgår af § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik.

Der bliver i dag gennemført forsøg for særlig udsatte kontanthjælpsmodtagere, som har komplekse problemer, således at denne målgruppe får en ekstra tilskyndelse til at tage arbejde og dermed kan opnå eller bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. På tidspunktet for ikrafttrædelsen af forsøgsbestemmelsen modtog personer, der var omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik. Denne persongruppe var derfor omfattet af forsøgsbestemmelsen. Ved lov nr. 1000 af 30. august 2015 blev der indført en ny ydelse – integrationsydelse – til personer, der ikke havde opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Loven har virkning for personer, der har taget ophold i Danmark den 1. september 2015 eller derefter.

I forbindelse med indførelsen af integrationsydelsen blev der ikke taget stilling til, om modtagere af integrationsydelse, herunder modtagere af integrationsydelse, som er omfattet af integrationsprogrammet i integrationsloven, fortsat skulle være omfattet af forsøget om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter.

Der er endvidere ikke i forsøgsbestemmelsen givet bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, hvordan et ægtepars hjælp skal beregnes, når den ene ægtefælle er omfattet af det lempeligere fradrag, hvis begge modtager f.eks. kontanthjælp.

Efter de gældende regler i § 26, stk. 1, beregnes et ægtepars samlede hjælp som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til. Efter de gældende regler i § 26, stk. 2, beregnes hjælpen til et ægtepar, hvor den ene person modtager integrationsydelse, og den anden person modtager uddannelses- eller kontanthjælp, således at uddannelses- eller kontanthjælpen nedsættes, så de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget.

Efter § 30, stk. 1, i loven, trækkes ansøgerens og ægtefællens indtægter fra i hjælpen krone for krone. Hvis ansøgeren eller ægtefællen har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v., ses der dog ved beregningen af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 bort fra 25,74 kr. pr. udført arbejdstime (2016- niveau), jf. § 31, stk. 1. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Dette følger af § 31, stk. 1, i loven.

Det foreslås, at der i § 110, stk. 2 , indsættes bemyndigelse til, at forsøgsbestemmelsen også skal kunne omfatte udsatte integrationsydelsesmodtagere, som har komplekse problemer, herunder udsatte personer, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås endvidere, at der i § 110, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., med bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at hvis den udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager er gift, ses der ved beregningen af integrationsydelsen eller kontanthjælpen efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1, i loven, bort fra det lempeligere fradrag for arbejdsindtægter, som den udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager modtager efter regler fastsat i medfør af stk. 2, 1. pkt. Dette foreslås for at sikre, at udsatte gifte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtagere har samme incitament til at tage arbejde som ugifte - også arbejde af kortere varighed eller på få timer.

Der vil blive fastsat regler om, at hvis der f.eks. ses bort fra et beløb på 50 kr. pr. udført arbejdstime hos den udsatte kontanthjælpsmodtager, og ægtefællen ikke har arbejdsindtægter, vil der ved beregningen af ægteparrets samlede hjælp blive set bort fra 50 kr. pr. udført arbejdstime.

Ægteparret vil således samlet set få en højere ydelse, når den udsatte integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af forsøget, arbejder i et ordinært job.

Svarende til de gældende regler, vil det beløb, som der kan ses bort fra, ikke kunne beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Det vil også fortsat være beskæftigelsesministeren, som bekendtgør tilladelsen efter ansøgning fra kommunerne.

Der henvises til pkt. 2.7.2. i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 114LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013

Efter gældende lovs § 110, 1. pkt., kan beskæftigelsesministeren efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i loven. Det gælder dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder. Efter 2. pkt. bekendtgør beskæftigelsesministeren tilladelsen.

Kontanthjælpssystemet bygger på et selvforsørgelsesprincip, og hjælpen udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet. Hovedreglen er derfor, at indtægter fradrages krone for krone i hjælpen, dog ses der bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime, hvis modtageren eller dennes ægtefælle har arbejdsindtægter. Beløbet, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person, jf. lovens § 31.

Det foreslås i stk. 2 , at der skabes hjemmel til, at beskæftigelsesministeren også kan give tilladelse til forsøg, hvor udsatte kontanthjælpsmodtagere får mulighed for lempeligere fradrag for arbejds­indtægter, dvs. at der kan ses bort fra et større beløb end 15,23 kr. pr. udført arbejdstime ved fradrag af arbejdsindtægten i hjælpen.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat nærmere administrative regler om og gennemført forsøg med lempeligere fradrag.

Der vil blive gennemført forsøg med lempeligere fradrag for særligt udsatte kontanthjælps­modtagere, som har været på kontanthjælp i mange år, eller som har komplekse problemer, fx i form af hjemløshed, misbrug mv., og som tager kortvarige job fx en dags hjælp med oprydning i forbindelse med et forsøg om dag-til-dag-formidling til denne gruppe. Forsøget med dag-til-dag-formidling er nærmere beskrevet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses­indsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. Der henvises til dette lovforslags almindelige bemærkninger, pkt. 2.9.2.

Der vil endvidere blive gennemført et forsøg med lempeligere fradrag til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der tager job af kortere varighed. Der vil administrativt blive fastsat nærmere regler om målgruppen for forsøget og forsøgets omfang.

Forsøgene vil blive gennemført i 2014 med efterfølgende evaluering.

Med forsøgshjemlen skabes der således mulighed for, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere, der omfattes af forsøgene, får en ekstra tilskyndelse til at tage arbejde, og dermed opnår eller bevarer en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget til stk. 3 , bekendtgør beskæftigelsesministeren tilladelsen.

ÆndringL 224 (2012-13) · bemærkning til § 1, nr. 115LOV nr 894 af 04/07/2013 · 4. juli 2013

ÆndringL 23 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 4, nr. 15LOV nr 523 af 24/06/2005 · 24. juni 2005

Forslagene er en konsekvens af, at amtskommunernes opgaver i forhold til den specialiserede revalideringsindsats ophører med amtskommunernes nedlæggelse. Opgaverne overføres til kommunerne. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 110.