Sygedagpengeloven

Sygedagpengeloven § 8

Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 – Visitation og opfølgning

§ 8.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger, jf. dog § 13 f.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Stk. 2.

Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

Stk. 3.

Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.

Stk. 4.

For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, anvendes reglerne i § 10 a.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1750 af 29/12/2025 (3, nr. 3)

I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »sygdommens karakter og«, og efter »forudsætninger,« indsættes: »herunder den sygemeldtes helbredstilstand,«.

Ændret pr. 1. juli 2026 – endnu ikke indarbejdet ved LOV nr 1750 af 29/12/2025 (3, nr. 4)

I § 8, stk. 3, udgår »visitere,«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 8.