Sygedagpengeloven § 77

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers afgørelse, jf. § 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.

Det foreslås, at § 77, stk. 1 og 4, konsekvensrettes, så henvisningen til reglerne om andre aktører og til sygedagpengelovens § 19 udgår, da reglerne om andre aktører ikke længere fremgår af sygedagpengeloven, og sygedagpengelovens § 19 blev ophævet den 1. januar 2020.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 1, at kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter § 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i sygedagpengelovens § 77, stk. 4, at andre aktørers afgørelse, jf. § 19, inden 4 uger kan indbringes for kommunen.

Det foreslås, at § 77, stk. 1 og 4, konsekvensrettes, så henvisningen til reglerne om andre aktører og til sygedagpengelovens § 19 udgår, da reglerne om andre aktører ikke længere fremgår af sygedagpengeloven, og sygedagpengelovens § 19 blev ophævet den 1. januar 2020.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Personer, der har indtægt ved selvstændig virksomhed, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet i § 42 i lov om sygedagpenge, har efter lovens § 41 ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Det fremgår ligeledes af lovens § 41, at den selvstændige erhvervsdrivende kan tegne en sygedagpengeforsikring efter lovens § 45, der giver ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag.

En arbejdsgiver er efter § 30 i lov om sygedagpenge forpligtet til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en sygemeldt ansat forudsat, at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren. Det følger af lovens § 55, stk. 1, at en privat arbejdsgiver kan tegne en sygedagpengeforsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren er berettiget til.

Private arbejdsgivere er alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80, er også private arbejdsgivere, jf. § 55, stk. 2, i lov om sygedagpenge.

Af § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge følger, at det er Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af sygedagpengeforsikringerne for henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere.

Overflytningen af administrationen af forsikringsordningerne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark indebar, at også kompetencen til at træffe afgørelse, hvis der var usikkerhed om, hvorvidt en ansøger havde indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger var privat arbejdsgiver, blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. Før overflytningen var det Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i Arbejdsskadestyrelsen, der traf afgørelse i disse sager.

I øvrige sygedagpengesager, hvor der ikke er tale om et sygedagpengeforsikringsspørgsmål, er det den sygemeldtes opholdskommune, der har afgørelseskompetencen, og i disse sager kan spørgsmålet om, i hvilket omfang en person er selvstændig erhvervsdrivende, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

På denne baggrund er det forudsat i L 151, jf. de almindelige bemærkninger under pkt. 3.1.1.4.2., at beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, vil fastsætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne.

I forbindelse med udarbejdelse af regler om klageadgang til Ankestyrelsen over Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne, har Ankestyrelsen stillet spørgsmålstegn ved, om de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 45, stk. 6, og § 55, stk. 5, i lov om sygedagpenge, giver mulighed for at fastsætte den ønskede klageadgang.

Det foreslås derfor, at der skabes en udtrykkelig hjemmel i lov om sygedagpenge om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over disse afgørelser. Det foreslås, at der i § 77 i loven indsættes en bestemmelse om, at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig virksomhed, jf. lovens § 45, stk. 1, og at Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, jf. lovens § 55, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Derved opnås den retsstilling, som er forudsat i L 151 (FT 2015/2016).

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), som fastlægger de nærmere regler for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager, der er truffet af andre end kommunen. En henvisning til retssikkerhedslovens § 59 b betyder blandt andet, at der vil gælde en klagefrist på 4 uger for indgivelse af klager over Udbetaling Danmarks afgørelser, jf. § 67, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Dette svarer til de gældende regler for klager til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens afgørelser efter lov om sygedagpenge, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Formålet med forslaget er således at sikre, at der bliver klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og for Udbetaling Danmarks afgørelser om, hvorvidt en person er privat arbejdsgiver, som forudsat ved overførelsen af administrationen af forsikringsordningerne til Udbetaling Danmark. Forslaget sikrer samtidig, at der skabes en ensartet praksis vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en person kan anses for selvstændig erhvervsdrivende i relation til sygedagpengeloven, da praksis på området i forvejen fastlægges af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg på baggrund af de klagesager, der indbringes for Ankestyrelsen over kommunens afgørelser, jf. § 77, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Efter den gældende bestemmelse i § 77 i lov om sygedagpenge kan kommunens afgørelser efter loven påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En kommunes afgørelse om, at der ikke foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes at indgive oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller meddelelser på anden måde end ved digital selvbetjening efter lovforslagets § 1, nr. 4, jf. forslag til affattelse af § 69 a, stk. 2, kan således påklages til Ankestyrelsen efter gældende bestemmelser. Kommunen skal, som det også er tilfældet med andre afgørelser, genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.

For at sikre, at borgerens rettigheder i forhold til sygedagpengeloven ikke går tabt, foreslås det tilføjet i § 77, stk. 2, i lov om sygedagpenge, at kommunen ved borgerens klage over en afgørelse om afslag på at få tilbud om at søge på anden måde end digitalt på grund af særlige forhold efter forslaget til § 69 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal behandle oplysningsskemaet, anmodningen eller meddelelsen mv., selv om den ikke er indgivet digitalt.

Ankestyrelsens afgørelse i sagen vil indgå i fastsættelsen af den generelle praksis på sygedagpengeområdet. Afgørelsen kan således få betydning for kommunens fremtidige afgørelser om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes en anden måde at indgive anmodningen om sygedagpenge, oplysningsskemaet eller meddelelser på. Afgørelsen kan også indgå i kommunens vurdering i de tilfælde, hvor samme borger på ny anmoder om at få mulighed for at indgive på anden måde end ved digital selvbetjening.

Hvis borgeren har fået afslag fra Ankestyrelsen på, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren må søge på anden måde end ved digital selvbetjening, kan kommunen fremover lægge denne afgørelse om afslag til grund, med mindre borgeren kan godtgøre, at der er tale om en ændring i borgerens situation. En ny afgørelse fra kommunen om afvisning af, at der forligger særlige forhold, kan ligeledes indbringes for Ankestyrelsen, og myndigheden skal i så fald også behandle den nye anmodning, oplysningsskema eller meddelelse.

Ifølge lovens § 77, stk. 1, kan kommunens afgørelser efter loven indbringes for beskæftigelsesankenævnet, og efter § 77, stk. 2, kan kommunens henvisning til andre aktører efter loven ligeledes indbringes for beskæftigelsesankenævnet. Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan andre aktørers afgørelse, jf. lovens § 19, inden 4 uger indbringes for kommunen.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. , foreslås, at § 77 nyaffattes således, at det i stk. 1 fastsættes, at kommunens afgørelser efter loven og kommunens henvisning til andre aktører fremover kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og behandles efter reglerne i § 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. I stk. 2 fastsættes, at andre aktørers afgørelse som hidtil kan indbringes for kommunen inden 4 uger.

Det foreslås i stk. 2, at den sygemeldte kan klage over at blive henvist til andre aktører. Bestemmelsen svarer til de gældende klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Klagen har ikke opsættende virkning.

Det foreslås i stk. 3, at den sygemeldte kan klage over andre aktørers afgørelse til kommunen. Klagefristerne er de samme som for klager over kommunens afgørelser. Kommunens afgørelse kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter de gældende regler. Bestemmelsen svarer til de gældende klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslaget i nr. 12 til § 19, stk. 5, hvoraf fremgår, at der kan fastsættes regler om klagefrister.

Forslagene indeholder konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen, hvor beskæftigelsesankenævnene pr. 1. januar 2007 afløser de sociale nævn som klageinstans, bl.a. i forhold til kommunernes afgørelser efter lov om sygedagpenge.