Sygedagpengeloven

Sygedagpengeloven § 69 b

Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 27 – Administration m.v.

§ 69 b.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger ved selvbooking af opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Sygedagpengeloven § 69 b

Senere ændringer

ÆndringL 156 (2024-25) · bemærkning til § 36, nr. 1LOV nr 469 af 14/05/2025 · 14. maj 2025

Sygedagpengeloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 70 i sygedagpengeloven.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger (herunder en arbejdsgiver) og myndigheder efter sygedagpengeloven. Forbuddet gælder f.eks. også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser, jf. § 77, stk. 1. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig henvendelse til kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om sygedagpenge.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter sygedagpengeloven.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om fremmedsprog.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2 alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 69 b.