Sygedagpengeloven § 6
Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.
Kapitel 4 – Udbetaling af sygedagpenge
§ 6.
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær.
Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til
- 1)
personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og
- 2)
genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Sygedagpengeloven § 6
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 154 (2005-06) · bemærkning til § 6LOV nr 563 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Bestemmelsen i stk. 1 angiver, hvem der udbetaler sygedagpenge under sygefravær enten kommunen eller arbejdsgiveren. Bestemmelsen viderefører gældende ret.
Det er som hovedregel kommunen, der skal udbetale sygedagpenge. Som undtagelse herfra gælder dog, at det er arbejdsgiveren, der skal udbetale sygedagpenge til sine ansatte i de første 2 uger af hver sygdomsperiode, forudsat lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.
Set i forhold til arbejdsgiverens udbetalingsforpligtelse udbetaler kommunen således sygedagpenge i alle øvrige tilfælde, dvs. til lønmodtagere, som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, eller hvor denne ret er ophørt, samt til selvstændige erhvervsdrivende og øvrige personer inden for den sygedagpengeberettigede personkreds, jf. lovforslagets § 2.
Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 til at fastsætte regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder til genansatte og nyansatte personer samt personer, der deltager i uddannelse, svarer til gældende lovs § 4, stk. 3, nr. 1, og § 5, stk. 2, nr. 2. Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten at videreføre de regler, der i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 4-5 og § 35.
Til kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
Senere ændringer
ÆndringL 203 (2019-20) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 960 af 26/06/2020 · 26. juni 2020
Ved § 3, stk. 3, i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.), blev der indsat en bestemmelse om, at § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, om indførelse af såkaldte døde perioder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde måned, indførelse af døde perioder ved udbetaling af supplerende dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, vil blive ophævet den 1. marts 2021 (bortfaldsklausul).
Forlængelsen af suspensionsperioden m.v. skal også omfattes af bortfaldsklausulen. Bestemmelsen blev ændret ved § 4 i lov nr. 473 af 22. april 2020.
Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev der indsat en bestemmelse om, at kapitel 8 a i lov om sygedagpenge ophæves den 1. januar 2021 (bortfaldsklausul). Bestemmelsen blev ændret ved § 5 i lov nr. 473 af 22. april 2020.
Udvidelsen af perioden, hvor der sker midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge, skal også omfattes af bortfaldsklausulen.
Af lovtekniske årsager foreslås, at de nævnte bortfaldsklausuler ophæves. I stedet vil de tidsmæssige afgrænsninger af forlængelse af f.eks. dagpengeperioden og perioden med sygedagpenge, jf. lovforslagets § 1 og 2, betyde, at disse regler automatisk vil ophøre med at have virkning. De nævnte lovændringer vil herefter af ordensmæssige hensyn skulle ophæves ved et traditionelt ændringsforslag.
ÆndringL 4 (2014-15, 2. samling) · bemærkning til § 34, nr. 1LOV nr 994 af 30/08/2015 · 30. august 2015
Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge, udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. lovens § 30.
Arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge i de første 30 kalenderdage til en ansat er betinget af, at den ansatte opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren, jf. lovens § 30, stk. 2.
Efter gældende regler i § 31 i lov om sygedagpenge ophører arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtigelse inden for arbejdsgiverperioden, udbetaler kommunen sygedagpenge i den resterende del af denne periode.
Formålet med den foreslåede ændring i lovens § 6 er alene at sikre en mere korrekt henvisning til arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge ved ansattes fravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, ved henvisning til lovens kapitel 10 som indeholder lovens § 30 og § 31.
ÆndringL 45 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 50 af 25/01/2012 · 25. januar 2012
Det foreslås, at sygedagpengelovens § 62, stk. 7, hvorefter der ikke ydes refusion fra staten, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 6, ikke finder anvendelse i perioden 1. januar 2012 til og med den 31. december 2013.
Der er således alene tale om en udvidelse af suspensionsperioden med to år.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 68 (2010-11) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 1599 af 22/12/2010 · 22. december 2010
Efter sygedagpengeloven har arbejdsgiveren pligt til at udbetale og afholde udgiften til sygedagpenge til en medarbejder i de første 21 kalenderdage af dennes sygefravær. Dette fremgår af lovens § 6, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 61.
Det foreslås, at arbejdsgiverperioden udvides fra 21 kalenderdage til 30 kalenderdage.
Endvidere følger det af lovens § 24, stk. 2, at længden af arbejdsgiverperioden har betydning for varighedsbegrænsningen på 52 uger for sygedagpengene, idet sygedagpenge udbetalt i arbejdsgiverperioden ikke skal tælles med, når tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden skal fastlægges.
Tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden efter lovens § 24, stk. 2, flyttes som en konsekvens af forslaget tilsvarende.
Endelig følger det af lovens § 56, stk. 2, nr. 3, at der kan indgås en aftale om refusion til arbejdsgiver af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom, når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder.
Perioden på 21 kalenderdage, jf. lovens § 56, stk. 2, nr. 3, ændres tilsvarende til 30 kalenderdage.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 148 (2007-08, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 389 af 27/05/2008 · 27. maj 2008
Forslaget betyder, at arbejdsgiverperioden på de første 15 kalenderdage af en medarbejders sygefraværsperiode udvides til 21 kalenderdage. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 2. juni 2008. Udvidelsen af arbejdsgiverperioden finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. juni 2008 eller senere.
Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring: § 6. Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 15 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. § 30. Stk. 2 . - - - 1. I § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, § 56, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, og § 61 ændres »15 kalenderdage« til: »21 kalenderdage«. § 24. - - - Stk. 2 . Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1) fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom, 2) fra kommunen i de første 15 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller 3) - - - § 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 15 kalender dage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 15 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge. Stk. 2 . - - - § 31. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de første 15 kalender- dage fra 1. fraværsdag. § 56. En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2. Stk. 2 . - - - 3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 15 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. § 59. - - - Stk. 4 . Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 15 kalenderdage fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. § 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 15 kalenderdage af en fraværsperiode under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
§ 6. Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 15 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. § 30.
Stk. 2 . - - -
1. I § 6, stk. 1, § 24, stk. 2, nr. 1 og 2, § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 31, § 56, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, nr. 3, § 59, stk. 4, og § 61 ændres »15 kalenderdage« til: »21 kalenderdage«.
§ 24. - - -
Stk. 2 . Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,
2) fra kommunen i de første 15 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller
3) - - -
§ 30. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 15 kalender dage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 15 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2 . - - -
§ 31. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de første 15 kalender- dage fra 1. fraværsdag.
§ 56. En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 15 kalenderdage af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2 . - - -
3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 15 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
§ 59. - - -
Stk. 4 . Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 15 kalenderdage fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
§ 61. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 15 kalenderdage af en fraværsperiode under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.
ÆndringL 73 (2006-07) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 1545 af 20/12/2006 · 20. december 2006
Forslagene indebærer, at arbejdsgiverperioden på de første 2 uger af en ansats sygefraværsperiode udvides til 2 uger og 1 dag, svarende til 15 kalenderdage, herunder f.eks. også lørdage og søndage. Der henvises til afsnit 1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 6.