Sygedagpengeloven § 57
Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.
Kapitel 21 – Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
§ 57.
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.
Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed.
Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Sygedagpengeloven § 57
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 154 (2005-06) · bemærkning til § 57LOV nr 563 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Bestemmelserne omhandler de såkaldte § 28-aftaler, dvs. en aftale, som arbejdsgiveren indgår med en lønmodtager med en langvarig eller kronisk sygdom, og som giver arbejdsgiveren ret til fra kommunen at få refunderet de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har pligt til at udbetale i de første 2 uger af sygefraværet. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Bestemmelserne viderefører med redaktionelle ændringer bemyndigelsesreglen i gældende lovs § 28 og de regler, der i medfør heraf i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 49 og 50. Dog foreslås den ændring, at en aftale, der efter de gældende regler kun kan indgås for 1 år ad gangen, fremover skal kunne indgås for 2 år ad gangen. Dette vil ud over administrative lettelser for arbejdsgiveren og kommunen kunne give øgede muligheder for beskæftigelse af personer med kroniske lidelser.
Til kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 57.