Sygedagpengeloven

Sygedagpengeloven § 53 a

Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 18 – Sygedagpengenes størrelse

§ 53 a.

En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage.

Stk. 2.

En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Sygedagpengeloven § 53 a

Senere ændringer

ÆndringL 52 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 17LOV nr 1555 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Efter de gældende regler i § 53 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge har en person ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, jf. § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den sidste (teoretiske) person har forladt ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018.

Det foreslås derfor, at henvisningen til midlertidig arbejdsmarkedsydelse og til § 52 h udgår af § 53 a, stk. 2.

ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 55LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær, dog udbetaler arbejdsgiveren som udgangspunkt sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag.

Som en konsekvens af, at der efter forslaget bliver ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, indsættes i § 53 a et nyt stk. 2, hvorefter der ikke er ret til sygedagpenge fra kommunen for de dage, der er ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 53 a.