Sygedagpengeloven § 51

Beregningen af sygedagpenge sker som udgangspunkt ud fra den indkomst, en person har haft inden sygdommen. Efter sygedagpengelovens § 48 fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, dog efter et skøn for personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse.

Det foreslås i § 51 a , at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 d, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring.

Hjemlen forventes at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at en person, der på grund af længerevarende sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse, som udgangspunkt vil få ret til at få udbetalt sygedagpenge med den maksimale sygedagpengesats, og om årlig regulering af sygedagpengene. Hjemlen forventes endvidere at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at en person, der under uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse er elev i lønnet praktik, får beregnet sine sygedagpenge som elev i praktik, og ikke ud fra reglerne om sygedagpenge til personer med uddannelsesgodtgørelse. Hjemlen forventes endvidere at blive udnyttet til at fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for en person, der også opfylder beskæftigelseskravet med et studiejob ved siden af uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse. Det forudsættes, at beregningen i sådanne tilfælde vil ske på tilsvarende måde som for personer, der arbejder deltid og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge, hvor sygedagpenge udbetales dels ud fra deltidsarbejdet, og dels ud fra et beregnet timetal med supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

Det skal bemærkes, at reglen i sygedagpengelovens § 48 om beregning for personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, derved ikke vil gælde for personer, der på grund af sygdom afbryder en påbegyndt uddannelse, hvor personen modtager uddannelsesgodtgørelse. De vil skulle have sygedagpengene beregnet efter de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede hjemmel.

Det følger af § 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.

Det foreslås, i § 51, stk. 1, 1. pkt., at »jf. dog stk. 2 og 3« ændres til »jf. dog stk. 2-4«.

Forslaget betyder, at det vil fremgå af bestemmelsen, at udgangspunktet om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, vil være fraveget i stk. 4, jf. nedenfor til nr. 4.

Efter § 51, stk. 2, 1. pkt., i lov om sygedagpenge, beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet får udbetalt sygedagpengene under sygdom, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

Det betyder endvidere, at en ledig, der er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, får udbetalt sygedagpengene under sygdom med den sats, som den ledige ville få udbetalt, hvis vedkommende ikke deltog i arbejdsfordelingen.

Det foreslås, at i § 51, stk. 2 , 1. pkt., ændres »eller er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a.« til: », er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Forslaget betyder, at en ledig, der er omfattet af muligheden for at få beregnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil få udbetalt sygedagpengene under sygdom med den sats, som den ledige ville få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats (beskæftigelsestillægget).

Forslaget betyder endvidere, at det vil fremgå af bestemmelsen, at udgangspunktet om, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, også vil være fraveget i stk. 4, jf. nedenfor til nr. 4.

Henvisningen til § 53 a udgår, idet bestemmelsen henviser til stk. 1, hvor der også er henvist til § 53 a. Henvisningen er dermed ikke nødvendig i stk. 2.

Det følger af § 51, stk. 3, i lov om sygedagpenge, at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder, at når en sygemeldt bliver ledig i løbet af en sygeperiode, og den sygemeldte er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, udbetales sygedagpengene efter ansættelsens ophør med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at i § 51, stk. 3, indsættes efter »pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge« », jf. dog stk. 2, 1. pkt«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at en ledig, der er omfattet af muligheden for at få beregnet sine arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats i § 48, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil få udbetalt sygedagpengene under sygdom med den sats, som den ledige ville få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med den højere sats (beskæftigelsestillægget), jf. ovenfor til nr. 2.

Det følger af § 51, stk. 4, i lov om sygedagpenge, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.

Det foreslås, at i § 51, stk. 4, indsættes som 2. pkt .: »Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om nedsættelse af satsen og tidspunktet for nedsættelsen for et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som overgår til sygedagpenge fra ledighed med ret til arbejdsløshedsdagpenge og som er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis medlemmets sats på arbejdsløshedsdagpenge skal nedsættes efter § 49, stk. 5, 2. pkt., om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Forslaget betyder, at der vil være hjemmel til, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der sker nedsættelse af satsen i sygedagpengesystemet, når en dimittend eller person under 25 år sammenlagt har modtaget arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge ud fra den høje sats i en beregnet periode på tre måneder. Reglerne vil omfatte ledige dimittender eller visse unge under 25 år, der forud for sygemeldingen havde en aktuel ret til arbejdsløshedsdagpenge. Således vil f.eks. personer, der bliver ledige i et allerede begyndt sygedagpengeforløb, eller personer, som får ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 33, nr. 4, fordi de efter første sygefraværsdag opnår ret til arbejdsløshedsdagpenge, ikke være omfattet. Personer, der får ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 3, dvs. inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse af mindst 18 måneders varighed, vil heller ikke være omfattet. En dimittend eller ung under 25 år, som f.eks. bliver sygemeldt på sin første ledighedsdag, vil heller ikke være omfattet af nedsættelsen, idet personen ikke vil være indplaceret i a-dagpengesystemet.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om beregningen af tidspunktet, hvor sygedagpengene skal nedsættes, herunder at det for et ledigt medlem, som er fuldtidsforsikret, vil skulle fastsættes ved, at det resterende timetal som oplyst af a-kassen (svarende til 481 timer fratrukket forbruget) divideres med 7,4 timer. Der vil herefter fra to decimaler skulle rundes op til nærmeste antal hele dage for at finde antallet af dage, der vil kunne udbetales sygedagpenge for, inden sygedagpengene evt. vil skulle nedsættes. Det vil sige, at f.eks. 32,02 dag vil blive rundet op til 33 dage. Ved opgørelsen af, hvornår det beregnede antal dage vil være opbrugt, tælles kun dage, der er udbetalt sygedagpenge for, med i opgørelsen. En dag med udbetaling af delvise sygedagpenge vil skulle tælle som en hel dag ved opgørelsen, uanset om personen f.eks. starter med delvist at arbejde efter en periode på sygedagpenge (og dermed konkret for en dag vil få udbetalt sygedagpenge for mindre end 7,4 hhv. 6 timer).

For et ledigt medlem, som er deltidsforsikret, forventes tidspunktet for nedsættelsen at skulle beregnes på tilsvarende måde som for en fuldtidsforsikret, idet der ved beregningen dog vil skulle tages udgangspunkt i, at det resterende timetal som oplyst af a-kassen (svarende til 390 timer fratrukket forbruget) divideres med 6 timer.

Fra dagen efter det beregnede tidspunkt vil sygedagpengene skulle udbetales ud fra den lavere sats - beroende på, om personen er over eller under 30 år på tidspunktet for satsskiftet – som a-kassen har oplyst, at sygedagpengemodtageren ville have ret til på a-dagpenge efter 3 måneder.

Det fremgår af gældende regler i § 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a.

Efter § 51, stk. 2, beregnes sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet får udbetalt sygedagpengene under sygdom, som hvis medlemmet ikke deltog i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Det gælder uanset om den ledige under deltagelse i tilbuddet modtager en ydelse, der er højere eller lavere end den sats, som medlemmet ville have fået udbetalt dagpenge med, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

Det foreslås, at i § 51, stk. 2, efter »beskæftigelsesindsats« indsættes », eller vil være omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«, og »tilbuddet,« ændres til: »tilbuddet eller arbejdsfordelingen,«.

Forslaget betyder, at en ledig, der er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil få udbetalt sygedagpengene under sygdom med den sats, som hvis medlemmet ikke ville deltage i arbejdsfordelingen og ville have haft ret til dagpenge.

I § 51, stk. 2, henvises til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om, at der kan gives tilbud om en erhvervsuddannelse til ledige personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 51, stk. 2, fra § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til § 96.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor § 33 a ændres til § 96.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 51, stk. 2, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med den foreslåede regel i § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er tale om en konsekvensændring, som ikke medfører indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i 51, stk. 1, i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg. Dog sker der ikke udbetaling af sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. sygedagpengelovens § 53 a.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover fra 1. juli 2017 beregnes pr. måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, foreslås, at beregningen af et fuldtidsforsikret ledigt medlems sygedagpenge fra kommunen sker på grundlag af den sats, som medlemmet på første dag med ret til sygedagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke havde været syg.

For et medlem, som har ret til højeste dagpengesats efter § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpengene herefter udgøre 4x den beregnede dagpengesats.

Det samme gælder for et deltidsforsikret ledigt medlem, hvor beregningen vil tage udgangspunkt i, at dagpengenes størrelse for den deltidsforsikrede efter § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., højst er 2/3 af den teknisk beregnede dagpengesats. Det vil sige, at for en deltidsforsikret sygemeldt udgør sygedagpengene for 4 dage som udgangspunkt 4 x 2/3 af den beregnede dagpengesats.

For et medlem, som ikke har ret til højeste dagpengesats efter §§ 47 - 49 og 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikringslov m.v., eksempelvis en person, som kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge med en sats på 82 pct. for forsørgere, og som skal modtage sygedagpenge for 4 dage, vil sygedagpenge udgøre 4 x (højeste dagpengesats x 0,82).

I perioden fra den 2. januar 2017 til 1. juli 2017 er den foreslåede ændring til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved § 1, nr. 8 ikke trådt i kraft. I denne periode vil arbejdsløshedskassen som hidtil kunne oplyse den ugesats, en ledig sygemeldt eller barslende kunne have fået i arbejdsløshedsdagpenge, og derudfra beregnes satsen pr. dag.

Det fremgår af gældende § 51, stk. 2, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb fremover beregnes pr. måned, og for fuldtidsforsikrede udgør et beløb svarende til 160,33 timer, og da sygedagpenge forsat opgøres på ugebasis, foreslås, at sygedagpenge til det ledige medlem, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter stk. 1, som om pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.

Det betyder, at en ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, heller ikke fremover vil få en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Efter gældende regler i § 32 i lov om sygedagpenge, skal beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen som hovedregel være opfyldt på første sygefraværsdag for, at den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge i et sygeforløb. Dog fremgår det af § 33, nr. 4, i lov om sygedagpenge, at en lønmodtager, der i et sygdomsforløb bliver dagpengeberettiget medlem af arbejdsløshedskasse, opfylder kravet i § 32, stk. 1, nr. 2, og således er berettiget til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor pågældende bliver dagpengeberettiget.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås indsat som nyt punktum i § 51, stk. 2, at sygedagpenge til personer, som får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse med pr. dag. For at undgå, at sygedagpengene skal beregnes i forhold til den første fraværsdag (som for disse personer tidsmæssigt kan være et stykke forud for den dag, de får ret til sygedagpenge), foreslås det, at sygedagpengene udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til stk. 3

Efter den gældende § 51, stk.1, i lov om sygedagpenge, skal en sygemeldt lønmodtager, som ophører med ansættelsen under sygedagpengeperioden, og som er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, have sygedagpengene beregnet efter bestemmelsen. Beregningen af sygedagpenge for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse skal således også ske efter sygedagpengelovens § 51 for en person, der først bliver ledig under sygeperioden.

Som en konsekvens af den foreslåede ændring af ordlyden i § 51, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås indsat som nyt stykke i § 51, stk. 3, at sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der ændres derved ikke på, at en sygemeldt, der bliver ledig i fraværsperioden, får udbetalt sygedagpenge som ledig. For at undgå, at sygedagpengene skal beregnes i forhold til den første dag med ret til sygedagpenge (som for personer, der var i ansættelse ved sygeperiodens start kan ligge meget langt tilbage i tiden), foreslås det, at sygedagpengene udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til stk. 4

Da udbetaling af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge fremover ikke som i dag kan ske med det beløb, den pågældende ville kunne få i arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i § 51, stk. 4, så der kan fastsættes regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, fremover beregnes ud fra forskellen mellem det antal timer, personen står til rådighed for som ledig, dvs. enten 160,33 timer som fuldtidsforsikret eller 130 timer som deltidsforsikret, og det timetal, personen skulle have arbejdet under fraværet, eller – for personer med varierende timetal – det gennemsnitlige antal timer, som den pågældende har arbejdet i de seneste 4 uger forud for fraværet på grund af sygdom.

Som eksempel kan nævnes, at for en fuldtidsforsikret ledig, der arbejder ti timer hver uge, vil beregningen ske på den måde, at den dagsats, personen ville have haft ret til i arbejdsløshedsdagpenge, bliver ganget med 5 for at finde ugesatsen. Denne sats svarer til 37 timer; de ti arbejdstimer fratrækkes, og der kan dermed for den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udbetales 27/37 af den beregnede ugesats.

Den beregnede sats anvendes som hovedregel under hele fraværsperioden, og der vil således som hovedregel kun ske regulering i forbindelse med den årlige satsregulering. Det forudsættes dog, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse fastsættes regler om, at der ligesom i dag hvert år satsreguleres ud fra satsreguleringen på arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om regulering af sygedagpengene i særlige tilfælde, hvor en ledig ville være blevet berettiget til en højere dagpengesats. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der – efter ansøgning fra den sygemeldte – kan ske en fremadrettet regulering af sygedagpengene, så sygedagpengene beregnes ud fra den sats, personen fremover ville have haft ret til i arbejdsløshedsdagpenge. Det kan f.eks. være, når en person skifter status fra ikke-forsøger til forsørger i efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller når en ung under 25 år, som er omfattet af en lavere sats, fylder 25 år og i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan blive berettiget til en højere sats.

En evt. regulering forudsætter, at personen selv henvender sig til kommunen og reguleringen foreslås at ske fremadrettet fra den første mandag fra henvendelsen. Kommunen skal således ikke regulere sygedagpengene ned, hvis den sygemeldte ville være overgået fra arbejdsløshedsdagpenge til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, eller hvis den sygemeldte f.eks. ikke er længere forsørger, fordi et barn dør eller fylder 18 år.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærværende lovforslags § 4, nr. 3, hvor der foreslås, at sygedagpenge til en ledig, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsessats, skal udgøre samme beløb, som den ledige ville have haft ret til, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

Efter gældende regler i § 51 i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.

Det foreslås, at der til lovens § 51 tilføjes et stk. 2, hvoraf det fremgår, at sygedagpenge til et ledigt medlem, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udgør det samme beløb, som den ledige kunne have modtaget i sygedagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.

En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil dermed ved udbetaling af sygedagpenge få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Satsen oplyses af arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af den lediges sygefravær til kommunen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.

Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af gældende sygedagpengelovs § 51, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.

Det foreslås, at sygedagpenge til en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget som midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. dog § 53 a.

Der er i sygedagpengelovens §§ 50-52 fastsat regler om sygedagpengenes størrelse til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Med de foreslåede ændringer i lovens § 50, stk. 3, § 51, stk. 1, og § 52, stk. 2, er der tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ikke at udbetale sygedagpenge på søgnehelligdage, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Med forslaget sikres det, at det tydeligt fremgår af de 3 ovennævnte bestemmelser i sygedagpengeloven, at der ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.