Sygedagpengeloven § 28
Gældende tekst efter LBK nr 1221 af 09/10/2025.
Kapitel 9 – Forlængelse af sygedagpengeperioden
§ 28.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1221 af 09/10/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Sygedagpengeloven § 28
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 154 (2005-06) · bemærkning til § 28LOV nr 563 af 09/06/2006 · 9. juni 2006
Paragrafnummeret i lovforslaget kan have ændret sig siden. Tjek, at bemærkningen handler om samme bestemmelse.
Bestemmelsen vedrører kommunens anvendelse af arbejdsevnemetoden i sager, hvor der i forbindelse med varighedsbegrænsningen skal tages stilling til, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Der henvises til bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne (arbejdsevnebekendtgørelsen).
Med bestemmelsen fastlægges det i overensstemmelse med praksis, at der forud for en afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge er en pligt for kommunen til at anvende arbejdsevnemetoden med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.
Senere ændringer
ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 31LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014
Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27 i lov om sygedagpenge, foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Det foreslås at ophæve bestemmelsen, idet det følger af § 7 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning ophører skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Der skal således foretages en helhedsvurdering af borgerens situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, som har behov for hjælp.
ÆndringL 53 (2012-13) · bemærkning til § 5, nr. 5LOV nr 1380 af 23/12/2012 · 23. december 2012
Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, anvende arbejdsevnemetoden ved kommunens undersøgelse af, om en sygemeldt er berettiget til revalidering eller visitation til fleksjob eller førtidspension, jf. reglerne i § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i § 28, i sygedagpengeloven, at kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, fremover skal foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis personen vurderes at skulle have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal kommunen sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte regler om arbejdsevnemetoden efter § 4 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves og erstattes af en adgang til efter § 31, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at fastsætte regler om, hvordan beskrivelse og dokumentationen skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 28.