Sygedagpengeloven § 2

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), som ændret ved lov nr. 2204 af 29. december 2020, at loven ophæves den 1. april 2021.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at for fraværsdage før den 1. april 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Det foreslås, at i § 2, stk. 3 , og i § 3, stk. 3, ændres den 1. april 2021 til den 1. juli 2021.

Ændringen i § 2, stk. 3, vil betyde, at der i den forlængede periode til og med den 30. juni 2021 fortsat vil kunne udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. De selvstændige erhvervsdrivende vil desuden i den forlængede periode fortsat få ret til sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. skal fortsat være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales fortsat efter de almindelige regler i sygedagpengeloven.

Forslaget vil betyde, at for perioder fra og med den 1. juli 2021 vil selvstændige erhvervsdrivende ikke længere kunne opnå ret til sygedagpenge efter ordningen i de første 2 uger af en sygeperiode.

Forslaget vil også betyde, at der i den forlængede periode til og med den 30. juni 2021 fortsat vil kunne ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Arbejdsgiver vil desuden i den forlængede periode fortsat kunne opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. skal fortsat være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven.

Forslaget vil endvidere betyde, at for perioder fra og med den 1. juli 2021 vil en arbejdsgiver ikke længere kunne opnå ret til refusion efter ordningen.

Ændringen i § 3, stk. 3, vil betyde, at §§ 43 a og 53 b i sygedagpengeloven finder anvendelse for fraværsdage før den 1. juli 2021, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Det betyder f.eks., at hvis en selvstændig erhvervsdrivende har fravær omfattet af § 43 a i perioden fra den 25. juni 2021 til den 3. juli 2021, vil den selvstændige også efter 1. juli 2021 kunne anmode om og få sygedagpenge for perioden fra den 25. juni til og med 30. juni 2021.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), at loven ophæves den 1. januar 2021.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at for fraværsdage før den 1. januar 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Det foreslås, at i § 2, stk. 3 , og i § 3, stk. 3, ændres den 1. januar 2021 til den 1. april 2021.

Ændringen i § 2, stk. 3, vil betyde, at der i den forlængede periode til og med den 31. marts 2021 fortsat vil kunne udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. De selvstændige erhvervsdrivende vil desuden i den forlængede periode fortsat få ret til sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. skal fortsat være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales fortsat efter de almindelige regler i sygedagpengeloven.

Forslaget vil betyde, at for perioder fra og med den 1. april 2021 vil selvstændige erhvervsdrivende ikke længere kunne opnå ret til sygedagpenge efter ordningen i de første 2 uger af en sygeperiode.

Forslaget vil også betyde, at der i den forlængede periode til og med den 31. marts 2021 fortsat vil kunne ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Arbejdsgiver vil desuden i den forlængede periode fortsat kunne opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Sygedagpengelovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. skal fortsat være opfyldt, og sygedagpengene beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven.

Forslaget vil endvidere betyde, at for perioder fra og med den 1. april 2021 vil en arbejdsgiver ikke længere kunne opnå ret til refusion efter ordningen.

Ændringen i § 3, stk. 3, vil betyde, at for fraværsdage før den 1. april 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Det betyder f.eks., at hvis en selvstændig erhvervsdrivende har fravær omfattet af § 43 a i perioden fra den 25. marts 2021 til den 3. april 2021, vil den selvstændige også efter 1. april 2021 kunne anmode om og få sygedagpenge for perioden fra den 25. marts til og med 31. marts 2021.

Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge) blev der indsat en bestemmelse om, at kapitel 21 a i lov om sygedagpenge ophæves den 1. januar 2021 (bortfaldsklausul).

Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, skulle også omfattes af bortfaldsklausulen. Det foreslås dog, at den nævnte bortfaldsklausul ophæves. I stedet vil den tidsmæssige afgrænsning af forlængelsen af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge, jf. lovforslagets § 1, betyde, at disse regler automatisk vil ophøre med at have virkning. Den nævnte lovændring vil herefter af ordensmæssige hensyn skulle ophæves ved lovændring.

Af lovtekniske årsager foreslås det at ophæve § 2, nr. 8, 15, 80, 85, og 90-93, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love.

Ved § 2, nr. 8 og 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev integrationsydelse ændret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse i en række bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik.

Ved § 2, nr. 80, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev en henvisning i § 74 a, stk. 5, ændret fra § 70 a til § 117.

Ved § 2, nr. 85, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, fremgår det, at § 75, stk. 1, nr. 6, som bliver nr. 7. Denne rykning af nr. skal først finde sted, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette, da ændringen knytter sig til § 2, nr. 84 i samme lov. § 2, nr. 85 ophæves derfor. Bestemmelsen i § 75, stk. 1, nr. 6, er indsat i nærværende lovforslags § 1, nr. 50.

Ved § 2, nr. 90, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev § 77, stk. 3 ophævet og i stedet indsattes der to nye stykker. Da ophævelsen af stk. 3, skal ske fra den 1. januar 2020 og de ny indsatte stykker først skal træde i kraft, når beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen, ophæves § 2, nr. 90 af lovtekniske grunde. Bestemmerne er indsat i nærværende lovforslag § 1, nr. 54 og 55.

Ved § 2, nr. 91, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, affattede man nr. 91 således, at § 77, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5. Da stk. 3 ved nr. 90 blev ophævet og der blev indsat nye stykker, som først skal træde i kraft på det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren bestemmer dette, skulle formuleringen have været, at i § 77, stk. 4, som bliver stk.3. På denne baggrund ophæves § 2, nr. 91, i lov nr. 551 af 7. maj 2019. Bestemmelsen bliver indsat i nærværende lovforslags § 1, nr. 56.

Ved § 2, nr. 92 og 93, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev henvisningen i §§ 77 a, stk. 1, 3, 4 og 5, til § 75, stk. 1 ændret. Disse bestemmelser skal dog først træde i kraft, når beskæftigelsesministeren bestemmer dette, hvorfor § 2, nr. 92 og 93, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 ophæves. Disse bestemmelser er indsat i nærværende lovforslag § 1, nr. 58 og 59.

Ved § 6, nr. 9, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev der bl.a. indsat et nyt kapitel 5, 5a og 6, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Kapitlerne omhandler ansættelse med løntilskud.

Ved § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, blev henvisningerne til "§ 2, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 2, nr. 10, og § 2, nr. 12, bortset fra integrationsydelsesmodtagere", i § 9 i lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018, ændret til "§ 6, nr. 2, bortset fra integrationsydelsesmodtagere, § 6, nr. 12, og § 6, nr. 4, bortset fra integrationsydelsesmodtagere".

Forslagene i § 2, nr. 8 og 15, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, var konsekvensrettelser som følge af lov nr. 174 af 27. februar 2019, hvorved integrationsydelse skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse den 1. januar 2020.

Forslagene i § 2, nr. 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, var konsekvensrettelser som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (L 209, fremsat den 27. marts 2019: Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som blev vedtaget den 30. april 2019 som lov nr. 548 af 7. maj 2019.

Det følger af § 30, stk. 4 og 5, i lov nr. 551 af 7. maj 2019, at lovens § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2020.

Forslaget om at ophæve § 2, nr. 8, 15 og 80, § 6, nr. 9, og § 16, nr. 1, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 1, 3 og 47, § 14 og § 15, hvorefter der foreslås ændringer i en række bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, i § 15 c, stk. 3, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i § 9, i lov om frikommunenetværk.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 47, § 14 og § 15 med tilhørende bemærkninger.