Sygedagpengeloven § 13 d

Efter § 13 d, stk. 1, i lov om sygedagpenge skal sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Efter § 13 d, stk. 2, kan indsatser som nævnt i stk. 1 bestå af tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Den tværfaglige indsats til sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, kan således bestå af tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11, løntilskud efter kapitel 12, vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 og mentorstøtte efter kapitel 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen kan endvidere bestå af en indsats efter anden lovgivning, eksempelvis social- og sundhedslovgivningen.

Det fremgår af § 13 d, stk. 3, at inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d, stk. 4, skal kommunen udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

Efter § 13 d, stk. 5, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, sammen med den sygemeldte, udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d, stk. 6, kan funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås, at § 13 d ophæves.

Forslaget vil betyde, at der ikke længere vil være krav om, at sygemeldte med behov for tværfaglig indsats, altid skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet.

Forslaget vil endvidere betyde, at det ikke længere vil være et krav, at kommunen skal udpege en koordinerende sagsbehandler til sygemeldte med behov for tværfaglig indsats. Kommunen vil fortsat kunne udpege en koordinerende sagsbehandler i det omfang, der er behov for det.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 12, stk. 1, nr. 3, (visitationskategori 3). Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det bl.a. foreslås, at sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, vil kunne få en tværfaglig indsats, hvis den sygemeldte har behov for det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter de gældende § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, henvises til kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 9 b- 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres til kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i kapitel 9 b-12 foreslås flyttet til kapitel 11, 12, 14 og 26.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 d, stk. 2, og § 15, stk. 5, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 13 d, stk. 3, 3. pkt., henvises til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge, ændres til § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om rehabiliteringsplanens forberedende del foreslås placeret i § 43 og § 44, stk. 1 og 2.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 13 d, stk. 5, 2. pkt., henvises til § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge ændres til § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne i § 30 b, stk. 2, foreslås flyttet til § 46, stk. 1.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 13 d, stk. 5, 2. pkt., i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede regler i § 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsplan, skal have en rehabiliteringsplan, jf. § 30 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 13 d, stk. 5, i lov om sygedagpenge, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at der i § 13 d, stk. 5 , indsættes, at dette også gælder, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. den foreslåede § 30 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette betyder, at for sygemeldte der er visiteret til kategori 3, og hvor rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, skal den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejde en helhedsorienteret plan og varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Forslaget indebærer ingen ændringer af den koordinerende sagsbehandlers opgaver. Den koordinerende sagsbehandler kan inddrage faglig kompetence fra øvrige forvaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan. Kommunen skal efter gældende ret oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.

Efter § 13 c, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen ved første opfølgningssamtale med sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Denne aftale justeres løbende.

Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, og hvor kommunen indgår aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats i form af en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevende, er ikke omfattet af bestemmelserne om »Min Plan « jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Sygemeldte, der på grund af deres sygdom ikke kan modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er heller ikke omfattet af bestemmelserne om »Min Plan«, jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da der ikke er tale om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i § 13 e, stk. 1 , at kommunen i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den sygemeldtes samtykke kan udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed.

Det betyder, at sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 2, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, men som ikke er omfattet af bestemmelserne om »Min Plan« jf. §§ 27-29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også får mulighed for en helhedsorienteret plan.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at den sygemeldte har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller funktionsnedsættelser, arbejdsløshed eller misbrugsproblemer, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for personen. Hertil kan den sygemeldte have flere planer for indsatserne, i form af f.eks. et krav om en aftale om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, eller forældre, der kan eller skal have tilbud om at få udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 141.

Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at der er tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af den sygemeldtes tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud, og at der et behov for koordination mellem disse.

Kommunens vurdering af, om den sygemeldte med fordel kan tilbydes en helhedsorienteret plan, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om den sygemeldte vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Det kan tillige indgå i vurderingen, om personens familie har komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan understøttes gennem en helhedsorienteret plan for familien. Derudover kan andre personlige forhold for den sygemeldte, f.eks. den sygemeldtes motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt borgeren bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om borgeren kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke personen et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. lovforslagets afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

Den helhedsorienterede plan for den sygemeldte kan, ud over den beskæftigelsesrettede indsats indeholde andre relevante indsatser, afhængigt af personens konkrete forhold, som f.eks. sociale indsatser efter serviceloven.

Det foreslås, at en helhedsorienteret plan skal udarbejdes med den sygemeldtes samtykke. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra den sygemeldte af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler oplysninger om borgeren til udarbejdelsen af planen.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre personens ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med personen, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og personen om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

I det tilfælde, at den sygemeldte ikke samtykker til en helhedsorienteret plan, vil den sygemeldte således fortsat være berettiget til aftalen efter § 13 c, stk. 2.

Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som den sygemeldte har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og den sygemeldte kan ikke klage over kommunens beslutning. Den sygemeldte kan som hidtil klage over de tilbud, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Det foreslås i § 13 e, stk. 2, at en helhedsorienteret plan skal indeholde den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser på, herunder f.eks. sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Det betyder, at den sygemeldtes tilbud og indsatser skal fremgå af den helhedsorienterede plan. De tilbud og indsatser, som den sygemeldte skal deltage i som led i den beskæftigelsesrettede indsats vil således fremgå af den sygemeldtes helhedsorienteret plan sammen med de indsatser, som er givet i regi af de øvrige kommunale forvaltninger, som f.eks. sociale indsatser.

Det foreslås i § 13 e, stk. 3, at når kommunen udarbejder en helhedsorienteret plan fraviges § 13 c, stk. 2.

Det betyder, at i de tilfælde hvor sygemeldte der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, får en helhedsorienteret plan, skal kommunen ikke længere ved den første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesindsatsen og tilbud skal i stedet fremgå af den sygemeldtes helhedsorienterede plan.

Det bemærkes, at kommunen fortsat har pligt til at registrere og indberette oplysninger om indsatser m.v. i overensstemmelse med kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 1451 af 11. november 2017 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, herunder beskæftigelsesmål m.v. Dog fritages kommunerne fra at indberette data om planbeskrivelse, jf. § 42, stk. 1, nr. 9, i bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.3.