Sygedagpengeloven § 13 a

Det følger af § 13 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at i sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Det foreslås, at i § 13 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3« til »kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2«.

Forslaget betyder, at henvisningen til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, udgår. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås, at § 12, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Forslaget vil betyde, at i sager, der er visiteret til kategori 1, og hvor sygefraværsperioden varer længere end 8 uger, vil kommunen skulle visitere den sygemeldte til kategori 2 og iværksætte opfølgning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af § 13 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at i sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Det foreslås, at i § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ændres » revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d« til »§§ 13 b og 13 c.«.

Forslaget betyder, at henvisningen til revisitationen efter § 12 udgår, hvilket er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås, at bestemmelsen om revisitation i § 12, stk. 3, ophæves. Forslaget betyder også, at henvisningen til § 13 d udgår, hvilket er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det foreslås, at § 13 d ophæves.

I § 13 a, stk. 3, henvises til kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om vejledning og opkvalificering. Kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder regler om virksomhedspraktik.

Det fremgår af § 13 a, stk. 3, at tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapitel 10 og 11til kapitel 11 og 14.

Ændringen foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 10 og 11 ændres til kapitel 11 og 14.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede kapitler 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

I § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge, henvises til kapitel 7 og 9 b-12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af § 13 a, stk. 4, at en sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, fortsat skal deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b – 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Det foreslås at ændre bestemmelsens henvisning fra kapitel 7 og 9 b-12 til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.

Ændringerne foreslås som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kapitel 7 og 9 b-12 ændres til kapitel 7, 11, 12, 14 og 26.

Med de foreslåede ændringer bringes henvisningen i § 13 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge i overensstemmelse med de foreslåede kapitler 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De foreslåede ændringer medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler skal sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel, ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler eller deltage i tilbud. Kommunen kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at en sygemeldt skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug mv., eller hvis det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige opfølgning.

Som konsekvens af den foreslåede visitation og opfølgning ophæves bestemmelsen.

Efter de gældende regler skal kommunen løbende følge op i alle sygedagpengesager. I sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko hvad angår arbejdsevnen, skal den løbende opfølgning foregå mindst hver 4. uge. I øvrige sager skal der løbende følges op senest hver 3. måned. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldte er i tilbud, har genoptaget arbejdet delvist eller forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, eller hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale. Ved alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen dog uden kontakt til den sygemeldte (standby).

Herudover gælder, at kommunen i alle sager skal foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov samt iværksætte den nødvendige indsats. Der er brug for, at reglerne for kommunens opfølgning og indsats i sygedagpengesager i højere grad understøtter, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov og har et klart fokus på tilbagevenden i arbejde. Kommunens ressourcer skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for støtte til at blive fastholdt i arbejde, og indsatsen skal så vidt muligt være arbejdspladsbaseret.

Derfor foreslås, at sygemeldte, som snart er raskmeldte, skal have en minimal indsats, og sygemeldte, som har udsigt til et længerevarende sygdomsforløb, skal have effektiv støtte til hurtigst mulig tilbagevenden i job. Sygemeldte, der har behov for en tværfaglig indsats, skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og kommunen skal iværksætte en helhedsorienteret indsats med fokus på arbejdsfastholdelse.

Til § 13 b

Sygemeldte, som kun forventer at være syge i kort tid, skal have en minimal indsats.

I stk. 1 foreslås, at i sager, hvor der forventes fuld raskmelding inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal kommunen iværksætte opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation, såfremt sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. Endvidere foreslås, at den efterfølgende opfølgning sker ud fra en konkret vurdering og i overensstemmelse med revisitationen. Med forslaget får kommunen pligt til at følge op på, om der sker raskmelding inden 8 uger regnet fra første fraværsdag for sygemeldte visiteret til kategori 1. Hvis tidspunktet for forventet raskmelding rykker sig til efter 8 uger fra første fraværsdag, skal sagen visiteres til kategori 2 eller 3.

I stk. 2 foreslås, at den enkelte kommune fastlægger, hvornår og hvordan, der skal følges op i kategori 1 sager, samt hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4

I stk. 3 foreslås, at det i kategori 1 sager er frivilligt for den sygemeldte at deltage, hvis kommunen tilbyder aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 4 foreslås, at hvis en sygemeldt er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse og forventer at være fuldt raskmeldt inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal den sygemeldte fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Bestemmelsen fastslår desuden, at der skal tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Til § 13 c

Kommunens opfølgning skal fokusere på de længerevarende sager, og de sager hvor der er risiko for langvarige forløb.

I stk. 1 foreslås, at opfølgningen i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal ske første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2, og herefter mindst hver 4. uge. Alle sager, hvor der ikke er forventet fuld raskmelding inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal således følges tæt og med samme kadence. Det foreslås endvidere, at opfølgningen sker ved en individuel samtale. Forslaget indebærer, at alle opfølgninger som udgangspunkt skal foretages ved en individuel samtale, hvorved forstås møde i jobcentret mellem sagsbehandler og den sygemeldte. Det foreslås dog i stk. 4 og 5, at opfølgningen i visse tilfælde kan ske på anden måde, herunder uden kontakt i standby-ordningen.

I stk. 2 foreslås, at hvis en arbejdsgiver eller en sygemeldt har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig indsats, jf. forslaget til §§ 7 d og 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale senest 2 uger efter tidspunktet for anmodningen, jf. dog stk. 3. Sigtet med bestemmelsen er, at samtalen som udgangspunkt skal holdes senest efter 2 uger. Der er således mulighed for, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan afholde samtalen senere end 2 uger efter anmodningen om tidlig opfølgning, eksempelvis hvis lægeattesten ikke foreligger inden for de 2 uger. Kommunen skal på den måde sikre en tidlig opfølgning i de tilfælde, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte ønsker en tidlig indsats.

Efter de gældende regler i lovens § 8 skal kommunen tilrette opfølgningsforløb i løbende sygedagpengesager. Med forslaget om, at kommunen skal iværksætte en tidlig opfølgning på baggrund af en anmodning herom fra enten en arbejdsgiver eller en sygemeldt, vil der være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte har ret til sygedagpenge, inden den første opfølgningssamtale.

Derfor foreslås det også, at det præciseres i stk. 2, at kommunen skal afholde den tidlige opfølgningssamtale, selv om det forud for samtalen ikke har været muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Hvis det efterfølgende viser sig, at den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, har kommunen ikke pligt til at fortsætte opfølgningen, men kommunen kan vælge at fortsætte opfølgningen som en service over for arbejdsgiveren og den sygemeldte

I stk. 3 foreslås, at hvis en arbejdsgiver har anmodet om, at der iværksættes en tidlig indsats, og den sygemeldte ikke ønsker det, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag. Forslaget betyder, at hvis en sygemeldt ikke er enig i sin arbejdsgivers vurdering af behovet for en tidlig indsats, skal den sygemeldtes egen vurdering have forrang, og kommunen skal se bort fra anmodningen fra arbejdsgiver og følge op på den måde, som gælder i sager, hvor der ikke er anmodet om tidlig indsats.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen som hidtil selv kan tage initiativ til at iværksætte en tidlig opfølgning.

I stk. 4 foreslås, at opfølgning i kategori 2 og 3 sager sker telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, 2) sygemeldte deltager i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, eller 3) sygdommen forhindrer en individuel samtale.

sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,

sygemeldte deltager i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, eller

sygdommen forhindrer en individuel samtale.

Hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt, deltager i beskæftigelsesrettet tilbud, eller pga. sin sygdom er forhindret i at møde op i jobcentret, kan kravet om opfølgning ved personlig samtale fraviges, og opfølgningen foretages i stedet telefonisk, digitalt eller pr. brev.

I stk. 5 foreslås en videreførelse af den nugældende § 13 stk. 7, om standby-ordningen.

Til § 13 d

I sager med længevarende, men forudsigelige forløb, skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde.

I stk. 1 foreslås, at i sager, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger senere end 8 uger fra første fraværsdag, skal den sygemeldte have en arbejdspladsbaseret indsats, dvs. en indsats med gradvis tilbagevenden eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 og 12. Bestemmelsen fastslår desuden, at det er en forudsætning, at indsatsen er tilpasset den enkeltes forudsætning, behov og helbredstilstand. Indsatsen må ikke forværre sygdommen. Bestemmelsen indebærer, at kommunens indsats i kategori 2 sager skal være arbejdspladsbaseret. På den måde sikres, at sygemeldte, som har en klar dato for forventet raskmelding, men udsigt til et længerevarende sygedagpengeforløb, får den rette støtte til at blive fastholdt i arbejde.

I stk. 2 foreslås, at kommunen ved første opfølgning skal indgå en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats. Aftalen skal indeholde beskæftigelsesmål og – indsats, og den justeres løbende.

I stk. 3 foreslås, at der for sygemeldte i et ansættelsesforhold så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser og prioriteret i den nævnte rækkefølge:

1) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet. 2) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde efter opstartsperiode med virksomhedspraktik. 3) Aftale om virksomhedspraktik. 4) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet.

Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

Aftale om virksomhedspraktik.

Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Forlaget betyder, at der indføres en trappemodel for, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i kategori 2 sager. Med trappemodellen sikres, at kommunens indsats tilrettelægges med systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes i job.

I stk. 4 foreslås, at der for sygemeldte uden ansættelsesforhold så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser prioriteret i den nævnte rækkefølge:

1) Aftale om påbegyndelse af arbejde/job med løntilskud efter opstartsperiode med virksomhedspraktik. 2) Aftale om virksomhedspraktik. 3) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Aftale om påbegyndelse af arbejde/job med løntilskud efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

Aftale om virksomhedspraktik.

Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Med forslaget indføres en trappemodel for indsatsen for ledige i kategori 2, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte i at bevare og forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I stk. 5 foreslås, at der som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere foreslås, at der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats. Forslaget indebærer, at kommunen kan supplere den arbejdspladsbaserede indsats med anden type indsats samt i særlige tilfælde se bort fra kravet om, at indsatsen skal være arbejdspladsbaseret.

I stk. 6 foreslås, at alle sygemeldte visiteret til kategori 2 har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholdes i arbejde. Den sygemeldte oplyses om denne ret og om indholdet i tilbuddet. Kurserne kan f.eks. være ”lær at tackle” o.l., som bygger på en bredt anerkendt viden. Den enkelte kommune kan f.eks. henvise den sygemeldte til allerede eksisterende tilbud for personer med kroniske lidelser.

Til § 13 e

I diffuse og komplekse sager skal den sygemeldte have sin sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam, som skal give indstilling om en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I stk. 1 foreslås, at sygemeldte, som har risiko for et langvarigt forløb, og som har behov for en tværfaglig indsats, skal have en helhedsorienteret indsats, som er individuelt tilrettelagt ud fra den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand og med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

I stk. 2 foreslås, at indsatsen kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Kommunen skal dermed sørge for at tilrettelægge en indsats, der tager hånd om den sygemeldtes samlede udfordringer i forhold til at vende tilbage i arbejde.

I stk. 3 foreslås, at den sygemeldte senest 4 uger efter visitationen til kategori 3 skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte og med fokus på beskæftigelsesmål og ressourcer. Kommunen kan udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del uden at indhente en ny lægefaglig vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde forudsat, at der ikke er sket afgørende ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand, siden den lægelige vurdering er udarbejdet.

I stk. 4 forslås, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

I stk. 5 foreslås det, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Herudover skal sagsbehandleren sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

I stk. 6 foreslås det, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 4.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til alle nødvendige oplysninger om personer, der er visiteret i kategori 3, jf. forslaget til § 12, stk. 1, nr. 3. Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.