Naturbeskyttelsesloven § 61 d
Gældende tekst efter LBK nr 927 af 28/06/2024.
Kapitel 8 a – Naturnationalparker · Ansøgning
§ 61 d.
En projektbeskrivelse for etablering af en naturnationalpark skal indeholde en angivelse af områdets geografiske afgrænsning og oplysninger, herunder om følgende:
- 1)
Områdets nuværende status og anvendelse, herunder naturgrundlag, fredet eller beskyttet natur, landskabelige forhold, veje, stier og andre anlæg og fredet eller beskyttet kultur- og verdensarv samt friluftsliv.
- 2)
Hvorvidt naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens gennemførelse er afhængig af tilladelser, godkendelser eller dispensationer efter denne lov eller anden lovgivning.
- 3)
Forholdet til planlægning m.v. for området.
- 4)
Planlagte tiltag og anlæg ved etableringen af området, herunder etablering af hegn, veje og stier, udsætning af store planteædere, trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger og frilufts- og turismefaciliteter.
- 5)
Naturgenopretningsinitiativer i området, herunder planlagte tiltag til genopretning af naturlig hydrologi i området, og de forventede konsekvenser heraf.
- 6)
En skønsmæssig vurdering af den forventede klimaeffekt af naturnationalparkens etablering og forvaltningsplanens gennemførelse.
- 7)
Inddragelse af den berørte offentlighed, berørte myndigheder og berørte lodsejere i den videre proces, herunder efter naturnationalparkens etablering.
- 8)
Andre foranstaltninger.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 927 af 28/06/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 61 d.