Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven § 19

Gældende tekst efter LBK nr 927 af 28/06/2024 og 6 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Generelle beskyttelsesbestemmelser · Kirker

§ 19.

Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne former for kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 927 af 28/06/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 23. september 2026

Afgørelse i klagesag om Næstved Kommunes afgørelser om, at ændret anvendelse af en fritidsbolig til helårsbolig på [Matrikelnummer 1], Herlufmagle kræver landzonetilladelse samt afslag på landzonetilladelse dertil

Næstved Kommune trafden 10. september 2025 afgørelse om, at ændret anvendelse af en fritidsbolig til helårsbolig på [Matrikelnummer1], Herlufmagle på ejendommen [Adresse 1], Herlufmagle kræver landzonetilladelse. Kommunen gav efterfølgende den 22. oktober 2025 afslag på landzonetilladelse til den ændrede anvendelse. Ejendommens ejer har klaget over afgørelserne. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. §37, stk. 1 og 2. Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. planlovens § 35, stk. 1 Planklagenævnet stadfæster afgørelserne. Det betyder, at kommunens afgørelser gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området Klagesagen vedrører en nuværende fritidsbolig på 79 m2, der ønskes ændret til en helårsbolig til udlejning. Den berørte matrikel ligger i landzone og har … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 35; Naturbeskyttelsesloven § 19; Naturbeskyttelsesloven § 16; Naturbeskyttelsesloven § 3; Planloven § 38; Planloven § 37; Planloven § 36

Planklagenævnet · 7. maj 2026

Afvisning af klage over Viborg Kommunes vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 620, Bolig ved Sortebrødre Kirke Stræde i Viborg

Viborg Kommune vedtog den 17. december 2025 forslag til lokalplan nr. 620, [Adresse 1]. En gruppe af omboende har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1 Kommunens afgørelse Viborg Kommune vedtog den 17. december 2025 forslag til lokalplan nr. 620, [Adresse 1]. Lokalplanforslaget blev udsendt i offentlig høring i perioden fra den 18. december 2025 til den 22. januar 2026. Lokalplanforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget. 1.2 Klagen I sagen indgår klagen af 21. januar 2026. Planklagenævnet modtog klagen den 26. marts 2026 fra kommunen. Klagerne anfører, at planområdet ligger i et værdifuldt kulturhistorisk miljø og realiseringen af lokalplanen vil påvirke det historiske og arkitektoniske miljø omkring en nærliggende kirke og en fredet stiftsprovstegård. Realiseringen af planen vil endvidere, ifølge klagerne, påvirke indblik til kirken … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Naturbeskyttelsesloven § 19; Planloven § 58

Planklagenævnet · 30. april 2026

Afgørelse i klagesag om Aarhus Kommunes dispensation fra lokalplan til overskridelse af byggefelt og maksimal bygningskote på matr.nr. [M1], samt afgørelse om, at etageantallet er i overensstemmelse med lokalplan

Aarhus Kommune gav den 1. september 2025 dispensation fra lokalplan nr. 1180, Boliger og erhverv på Grøndalsvej, til overskridelse af byggefelt og maksimal bygningskote på matr.nr. [M1]. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at etageantallet på ejendommen i øvrigt er i overensstemmelse med lokalplanen. En gruppe af beboere i området har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens §§ 8, stk. 4, og 8, stk. 15. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Om der foreligger myndighedsinhabilitet. Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 20. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagep … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Planloven § 20; Forvaltningsloven § 3; Naturbeskyttelsesloven § 19

Planklagenævnet · 23. september 2025

Afgørelse i klagesag om Syddjurs Kommunes landzonetilladelse til antennemast med tilhørende teknikskab på [A1], Knebel - Verserende retssag - BS-14011/2026-RAN

Syddjurs Kommune gav den 18. november 2024 landzonetilladelse til opførelse af en 36 m antennemast med tre tilhørende teknikskabe på ejendommen [A1], 8420 Knebel. En række beboere i området og det lokale menighedsråd har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 35, stk. 4 og 5. Om afgørelsen er i strid med planhabitatbekendtgørelsen i forhold til vurdering af påvirkning af Natura 2000-områder. Om afgørelsen er i strid med planhabitatbekendtgørelsens regler om bilag IV-arter. Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet stadfæster afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets a … Afgørelsen er indbragt for domstolene. Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 35; Planloven § 56; Naturbeskyttelsesloven § 19; Planloven § 5; Planloven § 36; Planloven § 1; Forvaltningsloven § 7

Planklagenævnet · 30. oktober 2023

AFGØRELSE i klagesag om Faxe Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en telemast på [A1], Karise

Faxe Kommune gav den 17. marts 2023 landzonetilladelse til opførelse af en telemast på matr.nr. [M1]. En beboer i området har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Om der kan gives landzonetilladelse til forholdet, jf. planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet stadfæster afgørelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. planlovens § 56, stk. 2. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og kommuneplanen for området Klagesagen vedrører landzonetilladelse til opførelse af en telemast på 42 m på matr.nr. [M1]. Den berørte ejendom ligger i landzone. Matriklen … Emne: Planloven, landzone (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 35; Planloven § 56; Naturbeskyttelsesloven § 19; Planloven § 36; Planloven § 1

Planklagenævnet · 22. februar 2022

Afgørelse i klagesag om Rødovre Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 151, [F1]

Rødovre Kommune vedtog den 22. juni 2021 endeligt lokalplan nr. 151, [F1]. En gruppe beboere uden for lokalplanområdet, har klaget over vedtagelsen af lokalplanen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt planlovens §§ 24, stk. 3, og 27, stk. 1. Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at lokalplanen forsat gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Lokalplanen og området Sagen vedrører lokalplan nr. 151, [F1].[1] Formålet med planen er bl.a. at udlægge området til offentligt formål – skole, og at sikre mulighed for at udvide eksisterende skolebebyggelse samt opføre idræts- og fritidsfaciliteter. Af lokalplanens redegørelse, side 3, fremgår: Resultat af den offentlige høring Lokalplanen har sammen med Tillæg 5 t … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 24; Naturbeskyttelsesloven § 19; Planloven § 27