Miljøvurderingsloven

Miljøvurderingsloven § 55

Gældende tekst efter LBK nr 4 af 03/01/2023.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 19 – Lovliggørelse og straf

§ 55.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen.

Når forholdet er berigtiget, skal vedkommende myndighed lade påbuddet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3.

Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes inden den i dommen fastsatte frist og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 4 af 03/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 55.