Miljøvurderingsloven

Miljøvurderingsloven § 46

Gældende tekst efter LBK nr 4 af 03/01/2023, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 17 – Tilsyn

§ 46.

Den i henhold til § 17 kompetente myndighed er tilsynsmyndighed.

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er dog tilsynsmyndighed for miljøministerens afgørelser efter §§ 21 og 25, når ministeren har overtaget disses opgaver og beføjelser i en konkret sag efter § 17, stk. 5.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Den kompetente myndighed er ligeledes tilsynsmyndighed for de afgørelser, der er truffet efter §§ 21 og 25, og for, at vilkår, jf. § 27, fastsat i tilladelser overholdes.

Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf efterkommes.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til regionsrådet eller den tilsynsførende minister, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i tilfælde, hvor regionsrådet eller ministeren er tilsynsmyndighed.

Samme forpligtelse påhviler regionsrådet i forhold til kommunalbestyrelsen og den tilsynsførende minister.

Stk. 4.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Stk. 5.

Miljøministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed, jf. stk. 1 og 2.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 560 af 27/05/2025 (2, nr. 11)

I § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 17«: »eller § 30 a, stk. 2,«.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 560 af 27/05/2025 (2, nr. 12)

I § 46, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§§ 21 og 25«: »og regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og efter »tilladelser« indsættes: »og regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1,«.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 4 af 03/01/2023 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 46.